Dokumentets metadata

Fri bil - flere biler - fri motorcykel - direktør og eneanpartshaver

Sagen vedrørte, hvorvidt skatteyderen for indkomstårene 2008, 2009 og 2010 var skattepligtig af værdien af fri bil og fri motorcykel efter ligningslovens § 16, stk. 1, jf. stk. 3, og stk. 4. Der var tale om fire svensk indregistrerede biler og en svensk indregistreret motorcykel, som var ejet af et svensk selskab, hvori skatteyderen var direktør og eneanpartshaver.Skatteyderen havde anmodet om afgiftsfritagelse i Danmark og i den forbindelse oplyst, at de svensk indregistrerede køretøjer skulle benyttes til kørsel til Danmark, herunder til bopælen. Af de fem køretøjer var en af bilerne observeret både på bopælen og i privat ærinde, og en anden var alene observeret ved bopælen. Der var ikke ført et kørselsregnskab for nogen af køretøjerne.Retten bemærkede, at skatteyderen som direktør og eneanpartshaver havde rådighed over køretøjerne. Videre bemærkede retten blandt andet, at alle bilerne måtte betegnes som dyre luksusbiler, samt at skatteyderen ikke havde dokumenteret, at der i selskabet havde været et erhvervsmæssigt behov for anskaffelsen af køretøjerne. Skatteyderen havde desuden selv forklaret, at han efter endt arbejde i Sverige benyttede bilerne til kørsel fra Sverige til bopælen og retur, og det var ikke dokumenteret, at denne kørsel ikke var privat kørsel i skattemæssig henseende.Retten fandt, at skatteyderen ikke havde løftet bevisbyrden for, at bilerne og motorcyklen ikke stod til rådighed for privat benyttelse, da der ikke var ført kørebog. Den omstændighed, at skatteyderen i alle indkomstårene ejede en række andre biler, kunne ikke føre til et andet resultat.Skatteministeriet blev herefter frifundet.

Parter

A
(advokat Khuram Ahmed)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Anne Bräuner Sørensen)

Afsagt af byretsdommer

Karsten Henriksen

Sagens baggrund og parternes påstande

Under denne sag, der er anlagt den 13. august 2014, har sagsøgeren, A, nedlagt påstand om principalt, at Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at hans skattepligtige indkomst i indkomstårene 2008, 2009 og 2010 nedsættes med henholdsvis 142.152 kr., 503.126 kr. og 681.975 kr., subsidiært at Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at hans skattepligtige indkomst i indkomstårene 2008, 2009 og 2010 nedsættes med et nærmere beløb efter rettens skøn, og mere subsidiært at sagen hjemvises til Skatteankenævnet, subsidiært SKAT.

Skatteministeriet har nedlagt påstand om frifindelse.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen

Skatteankenævnet afsagde den 13. maj 2014 følgende kendelse:

"...

Møde mv.

Du og din repræsentant har udtalt jer ved et møde med skatteankenævnet.

Faktiske oplysninger

Du var i indkomstårene 2008, 2009 og 2010 hovedanpartshaver i H1 ApS, der ejede H1.1 AB.

SKAT har givet tilladelse til, at du kan køre i Danmark i svensk indregistrerede biler ejet af det svenske selskab H1.1 AB uden at skulle betale dansk registreringsafgift. Bilerne må højst anvendes 182 dage i Danmark indenfor en 12-måneders periode.

Der er givet afgiftsfritagelse for følgende køretøjer:

Du har oplyst, at der ikke føres kørebog for den enkelte bil. Derimod føres der en kalender for at sikre, at dagskriteriet ikke overskrides.

Ifølge kalenderen har bilerne været anvendt således i 2009 og 2010:

Det fremgår af kalenderen, at kørsel mellem bopæl i Danmark og tjenestested i Sverige anses som kørsel udenfor Danmark.

Du har i brev af 12. marts 2008 oplyst til SKAT, at du har genoptaget dit job i H1.1 AB, og således får stillet firmabil til rådighed. Du ønsker derfor, at få fremsendt den tidligere returnerede tilladelse til kørsel i udenlandsk bil. Bilen der stilles til din rådighed er Mercedes SLK med Reg.nr.-1. Dette er blevet bekræftet af H1.1 AB i brev af 15. april 2008.

Du er blevet beskattet af fri bil i indkomståret 2008 fra H2 A/S. Du er blevet beskattet med 146.040 kr.

Derudover har du for indkomståret 2008 selvangivet 114.500 kr. som anden personlig udenlandsk indkomst. Ifølge dit brev af 1. oktober 2009 skulle beløbet vedrøre fri bil i Sverige, hvor du blev beskattet af 168.372 SEK. Du har ikke dokumenteret, at beløbet vedrører fri bil.

I forbindelse med ansøgning om afgiftsfritagelse af svensk Reg.nr.-3 samt Reg.nr.-4, har du i brev af 12. juni 2009 oplyst, at du bruger bilerne hjem til din bopæl. Endvidere oplyste du, at du pr. den 31. december 2008 ikke længere havde lønmodtagerjob i Danmark.

I indkomståret 2009 er du ikke blevet beskattet af fri bil fra H2 A/S og der er kun indberettet lønindkomst fra H2 A/S for januar og august i 2009.

Ifølge din selvangivelse for indkomståret 2009 har du selvangivet værdi fri bil på 112.820 kr. som udenlandsk indkomst. Du har ikke dokumenteret, at beløbet vedrører fri bil.

I indkomståret 2010 er du ikke blevet beskattet af fri bil fra H2 A/S og der er heller ikke indberettet lønindkomst fra H2 A/S i 2010.

Der er i indkomståret 2010 ikke selvangivet værdi af fri bil som udenlandsk indkomst.

Du har indsendt dokumentation for, at Reg.nr.-1 er afmeldt ved den svenske Transportstyrelse den 16. oktober 2009, hvorefter bilen ikke må anvendes. Der foreligger ikke oplysninger om/dokumentation for, hvorvidt bilen er blevet tilmeldt igen på et senere tidspunkt.

SKAT har den 10. august 2010 modtaget underretning fra politiet vedrørende Reg.nr.-1. Det fremgår af underretningen, at politiet har mødt din ægtefælle 4 gange i ovennævnte bil. Det fremgår endvidere af underretningen, at en anden Mercedes er set holde på din adresse, betjenten mente registreringsnummeret var Reg.nr.-2.

Sammen med underretningen er der medsendt et skema til kontrol af varebiler m.m., hvoraf det fremgår, at din ægtefælle er blevet stoppet på ...1 i ...2 den 19. april 2010 i Mercedes SLK med registreringsnummer Reg.nr.-1. Det fremgår af skemaet, at politiet har observeret, at bilen ofte holdt ved din bopæl uden for arbejdstid.

Du har ejet følgende køretøjer i indkomstårene 2008, 2009 og 2010:

Du er flyttet til Sverige den 1. december 2010, hvorfor din fulde skattepligt til Danmark er ophørt pr. denne dato.

SKATs afgørelse

Det er SKATs opfattelse, at de biler du har søgt afgiftsfritagelse for, er biler du og din husstand har rådet over.

Politiets standsning af din ægtefælle den 19. april 2010 viser efter SKATs opfattelse, af bilen dagligt kan være anvendt af din ægtefælle, og at du således har anvendt andre biler.

Du har anført, at din ægtefælle havde hentet bilen i ...3 for at hente dig, og for at I sammen skulle køre bilen til syn ved G1 i ...4.

SKAT har den 30. juli 2012 taget kontakt til den svenske transportstyrelse som oplyser, at bilen ikke kan synes i Danmark, men skal synes i Sverige.

SKAT kan derfor ikke lægge vægt på dine oplysninger om, at kørslen har været erhvervsmæssig.

Det er således SKATs opfattelse, at bilen på trods af dine oplysninger om, at bilen er "avställt" og derfor kun må køres til og fra den nærmeste synsvirksomhed, har været anvendt til kørsel i Danmark i strid med de svenske regler.

SKAT oplyser i øvrigt, at den politibetjent, der foretog standsningen af bilen den 19. april 2010 i en periode efter standsningen har set din ægtefælle køre rundt i bilen i Danmark mindst 4 gange.

Dette underbygger efter SKATs opfattelse, at du har haft bilen til rådighed uanset om bilen har været afmeldt i Sverige.

Den svenske transportstyrelse har oplyst, at når bilen er "avställt" har den fortsat nummerplader på.

Beskatningen af værdi af fri bil i Danmark, finder sted efter bestemmelserne i ligningslovens § 16, stk. 4 og finder sted bil for bil, og der gives ikke mængderabat, hvis der er flere biler.

Der kan således ikke ske beskatning ud fra en gennemsnitsbetragtning.

Du og din ægtefælle anses for at have brugt bilerne til privat kørsel, herunder at bilerne er anvendt til kørsel mellem din bopæl og det svenske selskab, der anses for kørsel mellem hjem og arbejde. Omfanget af denne kørsel anses at være af et væsentligt omfang således, at kørsel ikke er omfattet af bestemmelserne i ligningslovens § 9 B om erhvervskørsel, men omfattet af bestemmelserne i ligningslovens § 9 C om privatkørsel.

Derudover skal du for indkomståret 2010 beskattes af motorcykel BMW K1300 ud fra bestemmelserne i ligningslovens § 16, stk. 3, dvs. ud fra hvad det ville have kostet dig at leje motorcyklen i Danmark. Der ses ikke at være et egentligt marked i Danmark for udlejning af motorcykler og slet ikke for udlejning i en længere periode.

SKAT har ringet til G2 i ...5, der har udlejning af motorcykler på ugebasis. De oplyste at en motorcykel til ca. 160.000 kr. kostede mellem 3.000 - 4.000 kr. om ugen, men at dette ikke ville være prisen ved udlejning for en længere periode (7. maj 2010 - 29. september 2010).

Henset til at den motorcykel du har til rådighed koster over 272.497 kr., samt at lejeperioden udgør 5 måneder har SKAT skønnet lejen til 10.000 kr. pr. måned.

Samlet set er det SKATs opfattelse at du ikke har dokumenteret,

Din opfattelse

Det gøres overordnet gældende, at SKATs afgørelse ikke er korrekt, idet din repræsentant ikke er enig i, at din skattepligtige indkomst skal forhøjes med beskatning af motorcykel samt beskatning af fri bil.

Din repræsentant understreger, at du har haft bopæl i Danmark i indkomstårene 2008, 2009 og 2010, ligesom du har haft arbejde ved H2 A/S. Du har således boet og arbejdet i Danmark, imens de i sagen omhandlede biler fysisk har været placeret på selskabet H1.1 ABs adresse i Sverige. Det er således ikke korrekt, når SKAT anfører, at du har anvendt selskabets biler til privat kørsel mellem hjem og arbejde. Endvidere skal det påpeges, at bilerne aldrig er blevet observeret ved hverken din bopæl eller ved din arbejdsplads i Danmark. Det er således ikke noget grundlag for at antage, at bilerne er blevet anvendt til privat kørsel mellem bopæl og arbejdsplads. Hertil anføres det videre, at din bopæl er beliggende på en meget synlig adresse. Politiet og SKAT foretager ofte kontrolaktioner i det område, hvor du har bopæl. Hvis tilfældet var, at bilerne havde været anvendt til kørsel mellem bopæl og arbejdsplads og bilerne fysisk havde været placeret på din private adresse, ville SKAT og politiet højest sandsynligt have observeret dette og haft dokumentation herfor. Dette er ikke tilfældet. Endvidere er der ikke andre, der har anmeldt eller observeret en eller flere udenlandske på din bopæl eller arbejdsplads.

Du oplyser, at det svenske selskab blev oprettet til brug for indkøb af materialer i Sverige, hvor det er væsentligt billigere end i Danmark. Der blev ansat svenske medarbejdere, der fik biler stillet til rådighed. Du var derfor ikke særlig tit i Sverige. Derudover gør du opmærksom på at størstedelen af bilerne ikke anses som luksuriøse i Sverige. Derimod er der tale om biler, der kan køre langt på literen.

SKAT anfører, at din ægtefælle har kørt privat i selskabets bil, Mercedes SLK cabriolet den 19. april 2010. Du har efterfølgende forklaret overfor SKAT, at din ægtefælle hjalp med at få bilen synet ved G1. Bilen var på dette tidspunkt afmeldt, og måtte derfor udelukkende føres til og fra en synshal. I henhold til svensk lovgivning skal biler være tilmeldt (have et kontrolmærke) for at kunne køre lovligt. Kontrolmærket dokumenterer, at bilen er forsikret og tilmeldt i henhold til svensk lovgivning. Ved ankomst til G1 blev der gjort opmærksom på, at en svensk indregistreret bil udelukkende kan blive synet i Sverige, hvorfor bilen ikke blev synet af G1 denne dag. Der har således ikke været tale om privat kørsel. Hertil anfører repræsentanten, at din ægtefælle på daværende tidspunkt var et forholdsvis nyt bekendtskab i dit liv. Endvidere understreger repræsentanten, at bilen var afmeldt og derfor kun kunne anvendes til kørsel til og fra en synshal. At bilen ikke er tilmeldt og dermed ikke har et kontrolmærke svarer i Danmark til, at bilen ikke har nummerplader.

SKAT anfører ligeledes, at en bil af mærket Mercedes SLK Cabriolet er observeret i området flere gange. Du har hertil gjort opmærksom på, at der er en tilsvarende bil, som er hjemmehørende i samme område.

Særligt vedrørende tilladelser

I forbindelse med selskabets erhvervelse af forskellige biler, har selskabet indhentet tilladelse til, at nogle af bilerne må anvendes i henhold til lovgivning. Denne tilladelse medfører, at bilerne lovligt kan anvendes til kørsel i Danmark i 180 dage i en 365 dags periode. Tilladelsen er ikke at sidestille med, at bilerne er til rådighed for privat kørsel. SKAT mener, at du skal beskattes af de biler, som har haft tilladelse til anvendelse 180 dage om året. Beskatningen skal ske med 365 dage om året, selvom tilladelsen kun er gældende for 180 dage. SKAT sætter således lighedstegn mellem tilladelsen og bilernes rådighed til privat kørsel. SKAT nøjes dog ikke med at foretage beskatning ud fra tilladelsernes gyldighedsperiode på 180 dage, men beskatter for hele året. Dette er ikke korrekt. Tilladelsen er indhentet af en eneste grund, nemlig at sikre sig at lovgivningen overholdes. Selskabet ville således være på den sikre side. Tilladelserne har således ingen tilknytning til, om du har haft bilerne til rådighed for privat kørsel. Endvidere bør det ikke lægges dig til last, at du søgte at sikre dig mod lovgivningen ved at indhente tilladelserne. Det er således ikke rimeligt at foretage beskatning af fri bil på baggrund af tilladelserne.

SKAT har således ikke fremlagt dokumentation for, at du har haft 4 af selskabets biler samt 1 motorcykel til rådighed for privat kørsel, idet der ikke kan sættes lighedstegn mellem tilladelse til at køre i Danmark og rådighed over bilerne til privat anvendelse. Endvidere har SKAT mulighed for at indhente oplysninger vedrørende kørsel over ...6, som kunne be- eller afkræfte kørsel i selskabets biler i Danmark. Denne dokumentation har ikke været indhentet ligesom der ikke er fremlagt yderligere dokumentation.

Særlig vedrørende private biler

Din repræsentant oplyser, at du i indkomstårene 2008, 2009 og 2010 har været ejer af flere forskellige motorkøretøjer:

Ovenstående viser, at du har haft flere forskellige biler, motorcykel mv. til rådighed for privat anvendelse i indkomstårene 2008, 2009 og 2010. Endvidere har du haft firmabil stillet til rådighed i indkomstårene 2008 og 2009, en Audi A4 Limousine, som du ligeledes er blevet beskattet af. Bilen er leaset af din arbejdsgiver og som følge af manglende betaling af leasingydelsen måtte bilen ikke anvendes i 2010, hvor den i stedet var placeret på H2 A/S' lager i ...7.

Du har endvidere haft rådighed over en Mercedes SLK Cabriolet samt en Mercedes E220 CDI, hvor du er blevet beskattet af fri bil i de perioder, hvor du har haft bilerne til rådighed for privat kørsel.

Redegørelse for selskabets biler

SKAT har i afgørelsen ikke taget højde for, at de omhandlende biler i perioder har været afmeldt. Det vil sige, at det har været ulovligt at anvende bilerne, idet svensk lovgivning kræver et kontrolmærke på nummerpladerne, som dokumenterer, at bilen er tilmeldt og forsikret, og dermed kan køres på lovlig vis. I Sverige afleverer man aldrig nummerpladen, idet bilen aldrig skifter nummerplade som i Danmark. Derimod får man et klistermærke, der gælder for 6 måneder.

Du har haft to af selskabet H1.1 ABs biler til rådighed for privat kørsel, hvilket du er blevet beskattet af. Der er tale om en Mercedes SLK Cabriolet samt en Mercedes E220 CDI. Det skal hertil anføres, at Mercedes Cabriolet kun har været til rådighed for privat kørsel en del af året, idet der er tale om en sæsonbetonet bil, som ikke kan få monteret vinterdæk og derved ikke er i stand til at anvendes om vinteren, idet det er ulovligt i Sverige at køre uden vinterdæk i vintermånederne.

Der er således en væsentlig begrænsning i råderetten over bilen, og det er derfor korrekt, at du ikke skal beskattes af fri bil for denne bil hele året. Bilen har i overensstemmelse hermed været placeret på selskabets adresse i vintermånederne, hvilket understreger, at bilen ikke har været til rådighed for privat kørsel. Bilen er kun blevet anvendt af dig i sommeren 2008, hvor du er blevet beskattet af fri bil. Der er således ikke grundlag for, at du skal beskattes yderligere af fri bil vedrørende Mercedes SLK Cabriolet. Endvidere har bilen været afmeldt, hvorfor det ikke er lovligt at køre i bilen, udover kørsel til og fra synshal.

Du er endvidere blevet beskattet af fri bil for Mercedes E220 CDI og har derfor betalt skat heraf. På baggrund heraf er det ikke korrekt, at du skal beskattes yderligere af fri bil vedrørende Mercedes E220 CDI. Din repræsentant påpeger, at SKAT ikke kan sætte lighedstegn mellem bilens tilladelse til kørsel i Danmark og bilens rådighed for privat kørsel. Der er på den baggrund ikke grundlag for at beskatte dig yderligere, idet du er blevet beskattet af fri bil i de perioder, hvor du har haft bilen til rådighed for privat kørsel.

Du bliver ligeledes beskattet af selskabets Mercedes C200, der er købt i oktober 2009 og solgt igen i oktober 2010. SKAT har dog fastsat beskatningen af Mercedes C200 urimeligt højt i forhold til den korte ejertid. Endvidere anfører din repræsentant, at SKAT ikke kan sætte lighedstegn mellem bilens tilladelse til kørsel i Danmark og bilens rådighed for privat kørsel. SKAT har intet dokumentation for, at bilen har været anvendt til privat kørsel. SKAT har endvidere ikke dokumentation for, at bilen har været anvendt til kørsel i Danmark. På baggrund heraf er det ikke rimeligt, at du bliver beskattet af fri bil vedrørende Mercedes C200. Du oplyser, at det var en af de svenske medarbejdere, der anvendte bilen samt at bilen har været anvendt i Sverige, hvor du sjældent var.

SKAT anfører, at du skal beskattes af fri bil for selskabets Porsche Boxster, Reg.nr.-4, i indkomstårene 2009 og 2010. Repræsentanten er ikke enig i dette, idet bilen ikke har været til rådighed for privat kørsel. SKAT har ikke fremlagt dokumentation for, at bilen har været anvendt til privat kørsel, ligesom SKAT ikke har dokumenteret, at bilen har været anvendt til kørsel i Danmark. Bilen er ikke blevet observeret, hverken på din private bopæl eller på din arbejdsplads. Endvidere blev bilen solgt i 2010. Repræsentanten anfører ligeledes, at SKAT ikke kan sættes lighedstegn mellem bilens tilladelse til kørsel i Danmark og bilens rådighed for privat kørsel. Der er således ikke grundlag for beskatning af fri bil vedrørende selskabets Porsche Boxster. Du oplyser, at det var en af de svenske medarbejdere, der anvendte bilen samt at bilen har været anvendt i Sverige, hvor du sjældent var.

SKAT har endvidere anført, at du skal beskattes af motorcykel med henvisning til ligningslovens § 16, stk. 3. Beskatningen sker således ud fra, hvad det ville have kostet at leje motorcyklen i Danmark. Det anføres, at motorcyklen koster 272.497 kr. og at der skal ske beskatning i 5 måneder á 10.000 kr. Din repræsentant er ikke enig i, at der skal ske beskatning af motorcyklen, idet du selv var ejer af en motorcykel i indkomstårene 2008, 2009 og 2010, hvorfor du ikke har haft behov for rådighed over yderligere en motorcykel. Du har oplyst, at den svenske motorcykel blev anvendt som en præmie for de svenske medarbejdere, hvor de fik rådighed over den i en periode, hvis de havde haft et stort salg i en periode.

Endvidere mener din repræsentant, at beskatningsgrundlaget ikke er korrekt, idet en månedlig leje på 10.000 kr. er urealistisk høj.

Leje af en motorcykel bør være lavere jo længere lejeperioden er, idet incitamentet for at købe en motorcykel som et alternativ til leje af motorcykel stiger i takt med længden af lejeperioden samt lejens størrelse. Det er således urealistisk, at man vil betale 10.000 kr. om måneden for at leje en motorcykel til en værdi af 272.497 kr.

Du gør opmærksom på, at G2 ikke forhandler eller udlejer BMW motorcykler. Endvidere gør du opmærksom på, at BMW motorcykler har en væsentlig længere levetid end andre mærker, idet de kan holde til at køre mange flere kilometer. Afskrivningen er derfor væsentlig lavere end for andre mærker af motorcykler.

Øvrige bemærkninger

I henhold til praksis skal der være en vis formodning for, at anpartshaveren har haft selskabets biler til rådighed for privat anvendelse. Dette fremgår bl.a. af LSR af 25/6 2012, journal nr. 11-03766. Følgende fremgår af kendelsen:

"...

Formodningen om, at klageren som hovedanpartshaver har haft den omhandlede firmabil stillet til rådighed for privat kørsel er svækket i det foreliggende tilfælde, da bilen ikke i de omhandlede år er observeret på klagerens private bopæl eller i øvrigt observeret anvendt privat. Uanset at der ikke er udfærdiget en erklæring om, at bilen ikke må benyttes privat, og det ikke ved fremlæggelse af et kørselsregnskab eller anden dokumentation er godtgjort, at privat anvendelse af firmabilen ikke har fundet sted, finder Landsskatteretten ikke grundlag for at opretholde de påklagede forhøjelser.

..."

I denne sag har SKAT ikke på noget tidspunkt observeret de omhandlende biler på din private adresse, på din arbejdsplads eller andre observationer, der har karakter af privat anvendelse. Den ene af selskabets biler er observeret i Danmark på vej til G1, idet man havde en forventning om, at bilen kunne blive synet her. Den foretagne kørsel var således af erhvervsmæssig karakter og bør derfor ikke danne grundlag for beskatning af i alt 4 biler samt en motorcykel.

I sagen SKM2005.438.LSR kunne SKAT heller ikke dokumentere privatanvendelse af selskabets bil, hvilket medførte bortfald af beskatning af fri bil. Af sagen fremgår følgende:

"...

En erhvervsdrivende, der i virksomheden anvendte en bil på gule plader, kunne ikke for indkomståret 2002 beskattes af værdi af fri bil, da det ikke var godtgjort, at bilen faktisk var blevet anvendt privat. Da det ikke af myndighederne er dokumenteret eller på anden måde sandsynliggjort, at der har været kørt privat i firmabilerne, er der ikke grundlag for at opretholde den påklagede ansættelse af værdi af fri bil. Det bemærkes herved, at der ikke har været kørsel mellem hjem/arbejde, da klagerens bopæl og arbejdsplads har samme adresse.

..."

Denne afgørelse underbygger således, at SKAT skal have dokumentation for påstanden om, at selskabets biler har været til rådighed for privat anvendelse. Hertil skal det bemærkes, at bilerne har været placeret på selskabets adresse i Sverige, imens du har haft bopæl samt arbejdsplads i Danmark. Tilmed er bilerne ikke blevet observeret på nogen af adresserne i Danmark, hvorfor der ikke er noget der underbygger SKATs formodning om, at bilerne har været til rådighed for privat anvendelse.

Du har endvidere gjort opmærksom på, at kurator i forbindelse med H2 A/S' konkurs ikke fandt noget at bemærke vedrørende dine forhold.

På mødet med nævnet gjorde I endvidere opmærksom på, at I først havde modtaget mødeindkaldelsen samt Skatteankestyrelsens sagsfremstillingen dagen før mødet. I havde derfor haft meget kort tid til at forberede Jer.

Skatteankenævnets afgørelse

Fri bil

Den skattepligtige skal ved indkomstopgørelsen medregne værdien af en bil, der er stillet til rådighed for den skattepligtiges private benyttelse af en arbejdsgiver jf. ligningslovens § 16, stk. 4. Det er rådigheden over den fri bil, der beskattes. Det skattepligtige beløb fastsættes derfor uafhængigt af privatkørslens omfang, jf. Landsskatterettens kendelse af 21. maj 2002, gengivet i SKM2002.369.LSR .

Ligningslovens § 16, stk. 4, gælder for hver enkelt bil, der stilles til rådighed for den ansatte til privat brug. Det vil sige, at der ikke gives mængderabat, såfremt den ansatte har flere biler til rådighed.

I indkomstårene 2008-2010 var du omfattet af den skærpede formodningsregel for hovedanpartshavere m.fl., hvorefter der er en formodning for, at bilerne ikke kun var til rådighed for erhvervsmæssig kørsel, men også for privat kørsel. Denne formodningsregel gælder uanset om bilen har været parkeret ved bopælen eller ej.

Det påhviler derfor dig som hovedanpartshaver at afkræfte formodningen om, at selskabets biler har stået til rådighed for dit private brug. Der henvises til Højesterets dom af 1. marts 2005, gengivet i SKM2005.138.HR .

Formodningen kan ikke afkræftes blot ved at hævde, at bilerne udelukkende anvendes til erhvervsmæssig brug. Det udelukker heller ikke privat råden eller privat anvendelse, at du har kunnet råde privat over andre biler, jf. Højesterets dom af 11. februar 2009, offentliggjort i SKM2009.239.HR .

Det skal således konkret kunne bevises, at bilerne aldrig anvendes til privat kørsel. Et sådant bevis kan som altovervejende hovedregel kun føres ved fremlæggelse af et løbende ført kørselsregnskab, jf. navnlig Højesterets dom af 11. februar 2009 (SKM2009.239.HR ).

Du har oplyst, at der ikke er ført kørebog for nogen af bilerne. Derimod er der ført en kalender over kørsel med hver enkelt bil i Danmark. Opgørelsen i kalenderen medregner ikke kørsel mellem din bopæl i Danmark og tjenestestedet i Sverige som kørsel i Danmark. Vi finder derfor ikke, at kalenderen kan anvendes som opgørelse over din faktiske kørsel i bilerne, idet kørsel mellem hjem og arbejde som udgangspunkt er skattemæssig privat kørsel.

Du har indsendt dokumentation for, at Mercedes SLK Cabriolet med svensk registreringsnummer Reg.nr.-1 blev afmeldt ved den svenske Transportstyrelsen den 16. oktober 2009, hvorefter bilen ikke måtte anvendes. Der foreligger ikke oplysninger om eller dokumentation for, at bilen ikke er tilmeldt igen på et senere tidspunkt.

Politiet har den 19. april 2010 stoppet din ægtefælle i bilen i ...2 samt observeret at din ægtefælle i flere andre tilfælde har anvendt bilen. Vi finder derfor ikke, at afmeldingen af bilen kan tillægges vægt, idet din ægtefælle har anvendt bilen efter tidspunktet for afmeldelsen. Vi har endvidere lagt vægt på, at bilen ikke var afregistreret, men kun afmeldt, hvorfor nummerpladerne ikke var afmonteret og afleveret.

Din repræsentant har endvidere anført, at bilen ikke må anvendes i Sverige i vintermånederne, idet der ikke kan monteres vinterdæk på bilen. Vi finder ikke, at du har tilstrækkeligt sandsynliggjort, at bilen ikke var stillet til rådighed for dig i vintermånederne, jf. Østre Landsrets dom af 28. juni 2013, gengivet i SKM2013.539.ØLR . Østre Landsret anførte, at skatteyderen, uanset at bilen var vinteropbevaret hos forhandleren med batteriet afmonteret, kunne hente bilen hos forhandleren på et hvilket som helst tidspunkt. Vi har endvidere lagt vægt på, at der ikke er krav om vinterdæk i Danmark samt at de svenske regler ikke udelukker kørsel i bilen i Danmark i vintermånederne.

Vi finder på baggrund af ovenstående ikke, at du har løftet bevisbyrden for at de 4 svensk indregistrerede biler ikke har været til rådighed for din private anvendelse.

Du har indsendt dokumentation for, at bilerne med svensk registreringsnummer Reg.nr.-2 og Reg.nr.-4 er solgt henholdsvis den 14. oktober 2010 og den 7. oktober 2010. Vi finder derfor i overensstemmelse med SKATs indstilling, at værdien af fri bil for indkomståret 2010 nedsættes med i alt 44.775 kr.

Derudover finder vi, at værdien af fri bil for indkomstårene 2008 og 2009 skal nedsættes med den selvangivne udenlandske indkomst, der vedrører fri bil. Vi finder derfor, at værdien for indkomstårene 2008 og 2009 skal nedsættes med henholdsvis 114.500 kr. og 112.820 kr.

Fri motorcykel

Efter statsskattelovens § 4, litra b, 1. pkt. beskattes vederlagsfri benyttelse af andres rørlige eller urørlige gods. Værdien af en fri motorcykel skal efter ligningslovens § 16, stk. 3 ansættes til markedsværdien. Den skattemæssige værdi af et gode, der har karakter af lån af et formuegode i en periode, fastsættes til den leje, som godet kan lejes for i låneperioden på det fri marked, jf. punkt 12.4.3 i Skatteministeriets cirkulære nr. 72 af 17. april 1996 til ligningsloven.

Vi finder, at der næppe kan fastlægges en egentlig markedsleje for længerevarende lejemål af motorcykler, og at værdiansættelsen i den foreliggende sag derfor må bero på et skøn.

Det påhviler dig som hovedanpartshaver i selskabet at afkræfte en formodning om, at selskabets formuegoder, der egner sig til privat benyttelse, ikke har været benyttet til privat brug, jf. princippet i Højesterets dom af 1. marts 2005, gengivet i SKM2005.138.HR .

Vi finder ikke, at du har godtgjort, at motorcyklen udelukkende har været anvendt erhvervsmæssigt. Vi har herved henset til, at du ikke har ført kørselsregnskab.

I Østre Landsrets dom af 18. februar 2003 (SKM2003.126.ØLR ) godkendte Landsretten den skønsmæssige leje, som Landsskatteretten havde fastsat til 6.000 kr. pr. måned. Der var i den pågældende sag, der vedrørte indkomstårene 1997 og 1998, tale om en motorcykel købt for 202.182 kr.

I nærværende sag har motorcyklen en værdi af ca. 270.000 kr. Under henvisning til, at denne anskaffelsessum er ca. 35 % højere end værdien af motorcyklen i Østre Landsrets dom, og til den skete omkostningsudvikling i de forløbne år, finder vi, at den af SKAT skønnede leje på 10.000 kr. pr. måned er rimelig.

Vi stadfæster derfor SKATs afgørelse på dette punkt.

..."

Forklaringer

A har forklaret blandt andet, at han er 51 år. Fra 1993 til 2003 var han ansat i entreprenørbranchen, senest som direktør i G3. I 2003 stiftede han sine egne selskaber, H1 ApS og H2 A/S, der lynhurtigt fik en omsætning på ca. 100 mio. kr. H2 A/S købte alle håndværkerydelser ude i byen, og der var alene ansat et antal funktionærer i selskabet. Disse funktionærer havde egen firmabil, som H2 A/S ejede eller leasede. Selskaberne udførte primært opgaver for offentlige bygherrer. Byggerierne skulle ofte udføres inden for korte tidsfrister. Da det var opgangstider i Danmark, var det ofte svært at skaffe håndværkere/materialer inden for rimelig tid og til en rimelig pris. Den svenske økonomi var i stagnation, og den svenske krone stod lavt i forhold til den danske krone. Det var derfor en fordel at købe materialer m.v. i Sverige.

Han stiftede derfor i 2005 blandt andet selskabet H1.1 AB, der var beliggende i ...3. H1.1 AB ejede de i sagen omhandlede biler, samt yderligere mindst 3 biler. H1.1 AB var en del af H2-koncernen. I Sverige er det svært at fyre en ansat. Det er derfor normalt at ansætte folk midlertidigt som konsulenter eller freelance. Hvis selskabet fx. skulle købe vinduer for 8 mio. kr., fandt han en person, der havde de rette kompetencer til den specifikke opgave. Det kunne for eksempel være UL. Når UL var antaget til en opgave, kørte UL i en af selskabets biler fra ...3 og op i Sverige, hvor han tog en forhandling om køb af vinduerne. På den måde fik selskabet materialerne til lokale priser og på lokale vilkår. Der var mange forskellige opgaver i selskabet, og disse opgaver krævede alle forskellige kompetencer. Selskabet hyrede så nogle, der have disse kompetencer til den enkelte opgave.

Det var de eksternt ansatte og de fastansatte, der benyttede selskabets biler. Bilerne holdt i Sverige. Han arbejdede selv i ...7 og kom ikke så ofte i Sverige. Han havde en Audi A4 Quattro som privat firmabil. Denne bil var leaset. Herudover kunne han disponere over de biler på gule nummerplader, der var i H2 selskaberne i Danmark. Hvis han skulle udføre en opgave i Sverige, tog han sin private firmabil og kørte til Sverige, hvor han byttede til en af H1.1's biler. Det var billigere, blandt andet fordi han kun måtte køre 20.000 kilometer i den leasede bil. Ofte var opgaverne langt oppe i Sverige, og når han kom retur efter at have kørt fx. 1.000 kilometer, lod han ofte Audien stå i ...3 og tog færgen fra ...8 til ...9, hvorfra han kørte til sin bopæl i ...2. Senere hentede han Audien i ...3. Han blev beskattet af Audien i Danmark og ejede udover denne bil personligt 3-5 biler og en motorcykel. Om episoden den 19. april 2010 har han forklaret, at BA var kørt til Sverige i Audien for at hente Mercedes SLK'en, der skulle til syn i ...4. Han var selv til et møde, og BA kørte på tilbagevejen tilfældigt forbi det hus, hvor han var til møde. Da han kom gående ud af huset, kunne han høre en person råbe, og han kunne nu se BA i Mercedes SLK'en. Der stod en MC-betjent og råbte til hende, at hun ikke måtte køre i bilen. Han gik hen til betjenten og sagde, at det var hans bil. BA græd og var helt ude af den. De fik lov til at køre. De kørte videre til synshallen i ...4 for at få bilen synet, men fik at vide at det skulle ske i Sverige.

Efterfølgende ringede han til en medarbejder i SKAT og fik bekræftet, at de ikke havde gjort noget forkert. Betjenten kan nemt have forvekslet bilen med en anden, da hans nabo, der er lyshåret som BA, havde en Mercedes SLK, der var magen til den, H1.1 AB ejede. Forevist bilag 2 forklarede han, at bilaget viser, at der er betalt skat af værdi af fri bil i Sverige af Mercedes SLK'en og Mercedes E220 CDI'en. I Sverige bliver man beskattet af gennemsnitsprisen af 1 ½ bil, uanset, hvor mange biler et selskab ejer, hvis man ikke har en privat bil. Han havde ikke så mange opgaver som direktør i H1.1 AB. Hvis han skulle have leveret nogle materialer, mailede han eller ringede fra Danmark. Èn gang om året var han i Sverige, når han skulle lave selskabets regnskaber sammen med revisor. Dagskalenderen viser, hvor mange dage selskabets biler har været i Danmark. Det har været i forbindelse med, at han har været i Sverige. Han er kørt i Audien til Sverige, og er efter en opgave, hvor han har kørt i en af selskabets biler, kørt til Danmark i bilen, der så har stået på hans bopæl til den skulle afleveres igen. Det gælder for alle bilerne. Han har kun anvendt bilerne i forbindelse med kørsel fra fx. færgen til bopælen, og har ikke anvendt bilerne, mens de stod i Danmark.

Parternes synspunkter

A har i påstandsdokument af 12. oktober 2015 anført følgende:

"...

Det gøres overordnet gældende, at bevisbyrden påhviler sagsøgte, idet sagsøgte ikke er fremkommet med bevis for, at det har formodningen imod sig, at samtlige køretøjer skulle have været til sagsøgers private rådighed.

På baggrund af sagsøgers ansøgning om afgiftsfritagelse bestrides det, at sagsøger har haft fuld rådighed over de omtalte køretøjer.

Der blev givet afgiftsfritagelse for følgende køretøjer:

....

Sagsøger førte dagskalender på bilerne for at sikre, at dagskriteriet ikke blev overskredet. Dagskalenderen blev udarbejdet på forespørgsel hos SKAT i forbindelse med, at der blev givet tilladelse til afgiftsfritagelsen. I et sådan tilfælde burde SKAT have rådgivet og/eller informeret yderligere overfor sagsøger.

Sagsøger var i indkomstårene 2008 til 2010 desuden ejer af følgende køretøjer:

....

Familiens størrelse og behov taget i betragtning, er der ikke formodning for, at sagsøger skulle have anvendt firmaets biler til privat kørsel.

SKAT har på baggrund af kontrolaktionen den 19. april 2010 beskattet sagsøger af fri bil af samtlige de biler, der var givet afgiftsfritagelse for, idet det af SKAT er lagt til grund, at sagsøger havde fuld råderet over og anvendte samtlige biler til privat kørsel i de pågældende indkomstår.

Bilerne er, med undtagelse af den pågældende Mercedes SLK, ikke på noget tidspunkt blevet observeret ved sagsøgers bopæl eller arbejdsplads i Danmark. Sagsøger har endvidere oplyst over for SKAT, at bilerne som udgangspunkt fysisk var placeret i Sverige.

Det bestrides herved, at det er sagsøger, der skal påvise, at køretøjerne ikke har været i Danmark, idet ingen af køretøjerne på noget tidspunkt har været observeret til privat anvendelse i Danmark.

Endvidere bestrides det, at sagsøger har haft fuld rådighed over de omtalte køretøjer. Sagsøgte har anført, at sagsøger qua sin rolle som direktør og anpartshaver har haft den fulde rådighed over samtlige af virksomhedens køretøjer. Denne fremføring er ikke i overensstemmelse med almindelige principper og det fastholdes herved, at sagsøger kun har haft rådighed over virksomhedens køretøjer i den udstrækning, der er selvangivet for.

Det bestrides, at sagsøger ikke kan gøre brug af 60-dagesreglen, idet der er fremført tilstrækkeligt dokumentation herfor.

Endeligt bestrides det, at der ikke er fremlagt tilstrækkeligt bevis for, at køretøjerne ikke er anvendt til privat kørsel. Det er sagsøgers opfattelse, at det er sagsøgte, der skal fremkomme med bevis for, at firmabilerne har været anvendt til andet end erhvervsmæssig kørsel. Sagsøger er ikke blevet pålagt at føre kørselsregnskab, hvorfor det ikke kan komme sagsøger til ugunst at en sådan ikke er udført.

Sagsøgte mener ikke, at sagsøgers udstationering i Danmark er bevist. Dette bestrides idet der er fremlagt kørselsdagbog, hvoraf det fremgår, at sagsøger sjældent har været i Sverige, hvorfor der ej heller er kørt i de på svensk grund af stående firmabiler.

Opsummerende gøres det således gældende, at det er sagsøgte, der har bevisbyrden for, at køretøjerne har været til sagsøgers private rådighed, idet køretøjerne ud over Mercedes SLK er blevet set ved eller omkring sagsøgers bopæl, hvorfor det skal komme sagsøger til gode.

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende, at det ifølge SKATs egen juridiske vejledning, C.A.5.14.1.5 , kun er rådighed over firmabil til privat kørsel, der udløser beskatning efter ligningslovens § 16, stk. 4.

Den erhvervsmæssige kørsel for firmaet i firmaets bil beskattes derimod ikke.

Kørsel mellem hjem og arbejde er skattemæssig privat kørsel, hvis ikke der køres til et midlertidigt arbejdssted, og kørslen dermed er erhvervsmæssig efter ligningslovens § 9b.

Ligningslovens § 9b, litra a, bestemmer, at udgifter til befordring til og fra en arbejdsplads kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, når der er tale om befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads i indtil 60 arbejdsdage inden for de forudgående 12 måneder.

Sagsøger har derfor heller ikke anset kørsel mellem bopæl i Danmark og tjenestested i Sverige for erhvervsmæssig kørsel.

Dette skyldes at sagsøger grundet finanskrisen og problemerne i Danmark kun sjældent var i Sverige og at kørsel til Sverige derfor ikke skete mere end 10 gange årligt.

Den begrænsede aktivitet kan også udledes af den førte dagskalender, hvoraf det fremgår, at bilerne i 2009 og 2010 har været anvendt eller i hvert fald placeret i Danmark således:

Det fremgår endvidere af SKATs juridiske vejledning, "C.A.14.1.11", at der ved vurderingen af, om en ansat har en firmabil til rådighed for privat brug bl.a. skal inddrages følgende momenter:

"...

Der skal således ses på familiens samlede levevis/kørselsbehov ved bedømmelsen af, om firmabilen bruges privat. Der kan normalt ikke stilles krav om, at den ansatte fører en egentlig kørebog, der viser, at der kun køres erhvervsmæssigt i bilen.

..."

Sagsøger var for indkomstårene 2008 til 2010 ejer af 6 forskellige køretøjer og havde i 2008 firmabil til rådighed i form af en Audi A4, limousine, ligesom han i 2009 dels havde en Mercedes SLK til rådighed i sommermånederne og dels havde en Mercedes E220 til rådighed som firmabil og blev beskattet heraf dels i Danmark, dels i Sverige.

Henset til at sagsøgers familie alene udgjorde sagsøger og dennes hustru, ses der ikke at være nogen formodning for, at sagsøger i de 3 indkomstår skulle have rådet over eller kørt yderligere privat i de 4 biler og 1 motorcykel, som anført af SKAT.

Der er intet, der tyder på, at sagsøger skulle have haft et særligt behov for yderligere at anvende de svenske indregistrerede biler til privat kørsel.

Det følger endvidere af bemærkningerne til L22 af 9. oktober 2008 (lov nr. 1337 af 19. december 2008) om smidiggørelse af 60-dagesreglen, at:

"...

Hvis den ansatte er fritaget for at føre kørebog, fordi vedkommende har et arbejdsmønster, der gør, at vedkommende må formodes ikke at komme i strid med 60-dagesreglen, vil formodningen (for privat kørsel), være sat ud af kraft, indtil SKAT eventuelt giver pålæg om at føre kørebog.

..."

SKAT har ikke i nærværende sag givet pålæg om, at sagsøger skulle føre kørebog for indkomstårene 2008 til 2010, og det kan således heller ikke komme sagsøger til skade, at der alene forligger en dagskalender til sikring af, at dagskriteriet for bilerne blev overholdt.

Af dagskalenderen kan det endvidere udledes, at sagsøger ikke har anvendt bilerne i strid med afgiftsfritagelsesreglerne, hvorfor det heller ikke kan lægges til grund, at bilerne angiveligt skulle have været til rådighed for sagsøger i mere end 182 dage pr. løbende 12-måneder.

SKAT ses da heller ikke, at have opkrævet afgift på de ellers afgiftsfritagne svenske biler, uanset at det er blevet lagt til grund, at bilerne var til rådighed for sagsøger hele året og uanset at sagsøger er blevet beskattet heraf.

Det kan heraf udledes, at SKAT anerkender, at afgiftsfritagelsesreglerne i de pågældende indkomstår var overholdt, hvorfor sagsøger allerede af den grund heller ikke skal fuldt beskattes af fri bil for indkomstårene, idet bilerne altså befandt sig i Sverige halvdelen af året samtidigt med at sagsøger opholdt sig i Danmark.

I SKM2005.503.ØLR ejede et selskab en række biler, herunder tre personbiler: en Volvo, en BMW og en Seat Toledo. Sagsøgeren, der var direktør og hovedanpartshaver, havde selvangivet værdi af fri bil, for så vidt angår Volvoen.

Skattemyndighederne havde beskattet sagsøgeren af fri bil, for alle tre biler. Det var under sagen ubestridt, at både BMW'en og Seaten stod parkeret foran sagsøgerens bopæl, der også var selskabets adresse.

Landsretten henviste til sagsøgerens og hendes søns forklaring, hvor sagsøgeren fremførte, at hun ikke benyttede bilerne til privat kørsel, fordi hun altid kørte i Volvoen, som hun havde til rådighed som firmabil.

BMW'en, årgang 1992, og Seaten, årgang 2001, blev ifølge forklaringerne begge anskaffet og brugt til kørsel med institutionens klienter, herunder til forskellige steder i landet.

Under disse omstændigheder, herunder særligt oplysningerne om formålet med anskaffelsen og brugen af de to biler sammenholdt med, at sagsøgeren havde rådighed over Volvoen til privat kørsel, fandt landsretten, at sagsøgeren i tilstrækkelig grad havde afkræftet en formodning om, at de to biler var stillet til rådighed for hendes private benyttelse efter LL § 16, stk. 4 - uanset at der ikke var ført kørebog eller underskrevet erklæring om benyttelse af bilerne.

I nærværende sag er sagsøgers privatadresse og selskabets adresse ikke sammenfaldende, og sagsøger har endvidere ført en dagsbog, ligesom sagsøger ikke alene har haft en enkelt men adskillelige køretøjer til rådighed for privat benyttelse, herunder firmabiler og privatejede køretøjer.

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det derfor gældende, at sagsøger ikke er skattepligtig af fri bil i yderligere omfang end det allerede selvangivne og den allerede betalte skat i henholdsvis Sverige og Danmark, hvorfor sagsøgers skatteansættelse skal nedsættes med de i påstanden anførte beløb.

Til støtte for den mere subsidiære påstand gøres det gældende, at såfremt retten måtte finde, at sagen skal hjemvises til fornyet behandling, så er der med påstanden mulighed herfor.

..."

Skatteministeriet har i påstandsdokument af 8. oktober 2015 anført følgende:

"...

Skatteministeriet gør overordnet gældende, at A har haft rådighed over de pågældende fem køretøjer i indkomstårene 2008, 2009 og 2010 til privat brug.

A er dermed skattepligtig af værdien af fri bil og fri motorcykel, der vederlagsfrit blev stillet til rådighed af H1.1 AB, jf. ligningslovens § 16, stk. 1, jf. stk. 3, og stk. 4.

1. Fri bil

Efter ligningslovens § 16, stk. 4, medregnes til den skattepligtige indkomst værdien af fri bil, der vederlagsfrit stilles til rådighed af en arbejdsgiver.

Det er således ikke den faktiske anvendelse af bilerne, der beskattes, jf. ligningslovens § 16, stk. 4, men derimod selve rådigheden.

A har som eneanpartshaver og direktør rådighed over selskabets køretøjer, jf. eksempelvis SKM2005.138.HR og SKM2014.504.HR .

Bilerne er ikke særligt egnede til at opfylde virksomhedens særlige erhvervsmæssige behov. Der er ikke tale om, at køretøjerne er specialindrettede eller på anden måde egner sig til at blive benyttet i en virksomhed, der beskæftiger sig med salg af byggematerialer, jf. eksempelvis SKM2005.138.HR og SKM2014.504.HR . Derimod er bilerne særdeles velegnede til privat kørsel.

Dertil kommer, at der er tale om dyre personbiler i luksusklassen. Det gør sig gældende for alle tre Mercedes-modeller samt for Porschen.

Endelig er der tale om en virksomhed med 1-2 ansatte i perioden 2008-2010, hvorfor det under alle omstændigheder savner et erhvervsmæssigt formål at have 4 firmabiler samt en motorcykel.

Det bemærkes i den forbindelse, at A, trods opfordret hertil, har undladt at fremlægge H1.1 ABs årsrapporter for 2008, 2009 og 2010 til yderligere belysning af selskabets ansættelsesmæssige forhold.

Når der samlet henses til, at A er eneanpartshaver og direktør i selskabet, at der er tale om dyre personbiler i luksusklassen og en motorcykel, og hverken bilerne eller motorcyklen er særligt egnede til at opfylde virksomhedens specielle erhvervsmæssige behov, samt det forhold, at der kun er 1-2 ansatte i virksomheden, er der en tilmed bestyrket formodning for, at køretøjerne har stået til rådighed for privat benyttelse.

Det er herefter op til A at tilbageføre den tilstedeværende - og konkret stærke - formodning. Denne bevisbyrde har A ikke løftet.

Tværtimod har A for det første selv har oplyst at skulle bruge bilerne privat, for det andet fremgår det af den førte dagskalender, at bilerne skulle anvendes til kørsel til bopælen (dvs. privat kørsel), for det tredje har politiet konkret observeret flere af bilerne på A's bopæl, og for det fjerde er én bil tilmed blevet stoppet af politiet i privat ærinde.

Hertil kommer, at A ved sin anmodning om afgiftsfritagelse har tilkendegivet, at de svensk indregistrerede biler skulle benyttes til kørsel til Danmark.

Heroverfor har A ikke fremlagt hverken en erklæring om, at bilerne ikke måtte benyttes privat eller et løbende ført kørselsregnskab.

Skatteministeriet har følgende uddybende bemærkninger i relation til de specifikke biler:

1.1 Mercedes SLK cabriolet med Reg.nr.-1

Politiet har konkret observeret, at bilen dagligt holdt parkeret på A's bopæl (bilag D).

Der en formodning for, at en bil har været til rådighed for privat kørsel, når skatteyderen har haft bilen parkeret på sin private adresse, jf. eksempelvis UfR2000.329H, SKM2008.617.ØLR , SKM2009.629.VLR og SKM2009.239.HR .

Revisor SJ har da også på vegne af A til Skatteankenævnet oplyst, at Mercedes SLK Cabriolet'en har stået til rådighed for A's private benyttelse (bilag F, s. 6). Allerede derfor kan det lægges til grund, at denne bil har stået til rådighed for privat benyttelse.

Herudover blev cabriolet'en observeret i privat ærinde den 19. april 2010, da A's kæreste blev stoppet i bilen (bilag D). A anfører (stævningen s. 3, midtfor) i relation til politiet observation, at hans kæreste hjalp med at transportere bilen til syn ved G1. Det stemmer ikke overens med det faktum, at bilen var afmeldt i Sverige og kun kunne synes i Sverige, og at hans kæreste den 19. april 2010 oplyste til politiet, at hun var kørt fra bopælen i ...2 for at hente sin kæreste (bilag D).

1.2 Mercedes med Reg.nr.-2

Mercedes'en med Reg.nr.-2 er ligeledes observeret på bopælen. Formodningen for privat rådighed er derfor - jf. ovenstående - også understreget af, at bilen har holdt parkeret på A's private adresse (bilag E).

Ved indlægget af 31. oktober 2012 til Skatteankenævnet oplyste revisor SJ også, at Mercedes'en (E220 CDI) har stået til rådighed for privat benyttelse (bilag F, s. 6). Det kan derfor også lægges til grund, at denne bil har stået til rådighed for privat benyttelse.

Dertil kommer, at A i forbindelse med ansøgningen om afgiftsfritagelse af 12. juni 2009 oplyste, at denne Mercedes blev benyttet som "primær bil" (bilag B).

I stævningen (s. 2, midtfor) oplyses, at A er blevet beskattet af denne bil i Sverige i både 2009 og 2010 med henholdsvis SEK 161.172 og SEK 162.876. Det fremlagte print fra det svenske skattesystem (bilag 2) dokumenterer imidlertid ikke, at beskatningen af firmabil drejer sig om en Mercedes E220 med Reg.nr.-2.

A har trods opfordret hertil undladt til at fremlægge dokumentation for, at der er sket beskatning af netop denne firmabil. Det bestrides derfor som udokumenteret.

1.3 Mercedes C200 med Reg.nr.-3 og Porsche Boxster med Reg.nr.-4.

A har i forbindelse med ansøgningerne om afgiftsfritagelse oplyst til skattemyndighederne, at Mercedes C200 med Reg.nr.-3 og Porsche Boxster med Reg.nr.-4 skulle anvendes til kørsel til bopælen (bilag B).

Af brev af 12. juni 2009 (bilag B) fremgår:

"...

Tilladelse - Afgiftsfritagelse ved kørsel i udenlandsk firmabil i Danmark

I forbindelse med udførsel af mit arbejde i H1.1 AB kører jeg i forskellige biler i Sverige. Dette giver naturligvis ingen problemer i Sverige, men da jeg jo skal hjem til min bopæl ser jeg mig nødsaget til, at bede om tilladelse til at benytte følgende biler. Jeg kan ikke være afhængig af at bytte til primær bil Reg.nr.-2 inden den Danske grænse.

..."

[min understregning]

A's kørsel mellem bopæl og arbejde er i skattemæssig henseende privat kørsel. Det er dermed en formodning for, at A benyttede bilerne til kørsel til bopælen.

1.4 Bemærkninger i relation til alle fire biler

At de fire biler blev benyttet til privat kørsel, herunder til kørsel mellem bopæl og arbejdssted, understøttes også af, at det fremgår af den fremlagte dagskalender, at ved kørsel mellem hjemmeadressen og tjenestested i Sverige, så regnes det som kørsel uden for Danmark.

I stævningen (s. 4) henvises til ligningslovens § 9B og denne bestemmelses "60-dagesregel". Det er imidlertid ikke godtgjort, at A er omfattet af denne regel om kørsel til midlertidige arbejdssteder, herunder udgør den førte dagskalender (bilag C) ikke et tilstrækkeligt grundlag herfor, henset til at kørsel mellem hjemmeadressen og tjenestested i Sverige er medregnet som kørsel uden for Danmark.

At A i alle indkomstårene var udlejet/udsendt til selskaberne i Danmark er i øvrigt udokumenteret, og såfremt de svensk indregistrerede firmabiler blev benyttet til erhvervsmæssig kørsel i forhold til andre selskaber, så betragtes det i forhold til H1.1 AB som privat kørsel, jf. SKM2014.273.HR .

A henviser i stævningen til, at han ejede en række andre biler. Han kan imidlertid ikke løfte sin bevisbyrde ved at henvise til, at han har haft rådighed over andre køretøjer, jf. også UfR1995.40H, UfR2000.329H, SKM2005.138.HR og SKM2009.239.HR .

Desuden så fremgår det, hvis ejerperioderne for ovennævnte køretøjer sammenholdes, at der alene er et overlap af biler i 2008, hvor A ejer både en Mazda (fra 1992) og en Jeep (fra 1998). Fra august 2007 til ultimo januar 2008 ejer A alene én bil (BMW'en fra 1990). Igen fra ultimo januar 2009 til april 2010 ejes alene Jeep'en hvorefter der alene ejes en Mazda (fra 1992) fra medio april 2010 og frem til august 2010.

Det kræves, at der forelægges et konkret og objektivt konstaterbart bevis for, at køretøjerne aldrig blev anvendt til privat kørsel. Et sådant bevis kan navnlig - og efter retspraksis i realiteten på eneste måde - føres ved, at der udarbejdes et kørselsregnskab. Fremlæggelse af konkret bevis i form af et oprindeligt ført kørselsregnskab er således et helt afgørende beviskrav, jf. SKM2007.522.VLR , der er stadfæstet af Højesteret ved SKM2012.239.HR .

Endvidere bestrides, at SKAT i forløbet omkring spørgsmålet om afgiftsfritagelse skulle have rådgivet og/eller informeret yderligere.

2. Fri Motorcykel

I relation til motorcyklen med Reg.nr.-5 gør Skatteministeriet gældende, at A er skattepligtig i medfør af ligningslovens § 16, stk. 3, jf. stk. 1, af værdien af privat anvendelse af motorcyklen, som af selskabet blev stillet vederlagsfrit til rådighed i indkomståret 2010.

Det påhviler A at bevise, at han ikke har benyttet motorcyklen til privat kørsel, jf. eksempelvis SKM2003.126.ØLR . Jeg henviser til det ovenfor beskrevne om praksis vedrørende fri bil, som også er relevant for en fri motorcykel, herunder at bevisbyrden påhviler skatteyderen, når han som hovedaktionær og direktør har rådighed over sit selskabets køretøj - et køretøj der tilmed er mere egnet til privat benyttelse end til erhvervsmæssig benyttelse i et byggefirma.

Herudover har A ved sin anmodning om afgiftsfritagelse tilkendegivet, at den svensk indregistrerede motorcykel skulle benyttes til kørsel til Danmark. Der er imidlertid ikke påvist noget særligt erhvervsmæssigt behov for den svenske byggevirksomhed til at benytte motorcyklen i Danmark.

På denne baggrund er der en formodning for at motorcyklen blev benyttet privat. Heroverfor har A ikke godtgjort, at motorcyklen ikke blev benyttet privat. Der foreligger hverken en erklæring om, at motorcyklen ikke måtte benyttes privat eller et løbende ført kørselsregnskab.

For så vidt angår den skattemæssige værdiansættelse af den fri motorcykel gøres det gældende, at værdien med rette af skattemyndighederne skønsmæssigt er fastsat til kr. 10.000,- pr. måned, og at dette skøn ikke kan tilsidesættes som værende udøvet på et urigtigt grundlag eller som åbenbart urimeligt.

Det bemærkes i den forbindelse, at der er tale om en motorcykel til ca. 275.000,-, og at der er tale om en beskatningsperiode på i alt 5 måneder.

G2 i ...5 har til SKAT oplyst, at en motorcykel til ca. 160.000,- koster mellem kr. 3.000-4.000,- om ugen ved udlejning i kortere perioder (bilag 1, s. 4). På denne baggrund har SKAT foretaget en lempelig vurdering og skønnet lejen til at udgøre kr. 10.000,- pr. måned.

Da sagsøgerens rådighed over motorcyklen har karakter af et lån af formuegodet i en periode, skal værdien heraf i henhold til ligningslovens § 16, stk. 3, i overensstemmelse med retningslinjerne i cirkulære nr. 72 af 17. april 1996 om ligningsloven og fast administrativ praksis i øvrigt, fastsættes som den leje, som godet kunne lejes til for den pågældende periode på det frie marked.

Overfor sagsøgerens subsidiære og mere subsidiære påstand gør Skatteministeriet gældende, at for det tilfælde, at Skatteministeriet ikke får medhold i den nedlagte frifindelsespåstand, er ministeriet enig i, at sagen skal hjemvises til SKAT i overensstemmelse med 2. led i sagsøgerens mere subsidiære påstand.

..."

Parterne har i det væsentligste procederet i overensstemmelse hermed.

Rettens begrundelse og afgørelse

A havde som direktør og eneanpartshaver i H1.1 AB rådighed over selskabets 3 Mercedes personbiler, Porche Boxter personbilen og BMW motorcyklen.

Der er ikke i de omhandlede indkomstår ført noget kørselsregnskab for disse personbiler/motorcyklen.

Alle bilerne må betegnes som dyre luksusbiler, og i hvert fald Mercedes SLK Cabriolet'en, Porsche Boxteren og BMW motorcyklen kan ikke anses for særligt velegnede til erhvervsmæssig transport, men derimod særdeles velegnede til privat kørsel.

A har - trods opfordret hertil - ikke fremlagt dokumentation for antallet af ansatte i H1.1 AB, herunder dokumentation for, at der i selskabet har været et erhvervsmæssigt behov for anskaffelsen af 4 firmabiler og en motorcykel.

A har selv forklaret, at han efter endt arbejde i Sverige har benyttet bilerne til kørsel fra Sverige til bopælen og fra bopælen til Sverige, hvilket også fremgår af dagskalenderne for nogle af bilerne, og det er ikke dokumenteret, at denne kørsel i skattemæssig henseende ikke er privat kørsel.

For så vidt angår Mercedes SLK Cabriolet'en lægger retten endvidere til grund, at politiet i april 2010 konkret har observeret, at bilen dagligt holdt parkeret på A's bopæl, og at bilen blev observeret i et privat ærinde den 19. april 2010, da A's kæreste blev stoppet i bilen, jf. bilag D.

For så vidt angår Mercedes E220 CDI'en lægger retten til grund, at denne ligeledes er observeret af politiet på bopælen, jf. mail af 10.august 2010 fra VJ, jf. bilag E. Det er ikke dokumenteret, at A er blevet beskattet i Sverige af denne bil.

For så vidt angår Mercedes C200'eren og Porsche Boxteren har A i forbindelse med ansøgningen om afgiftsfritagelse oplyst, at disse biler skulle anvendes til kørsel til bopælen, og for så vidt angår BMW motorcyklen, at denne skulle benyttes til kørsel i Danmark.

På den anførte baggrund må det påhvile A at sandsynliggøre, at bilerne/motorcyklen ikke var til rådighed for og ikke blev anvendt til privat kørsel. Da A ikke har ført kørselsregnskab, finder retten, at A ikke har sandsynliggjort, at bilerne/motorcyklen ikke var stillet til rådighed for og ikke blev anvendt til privat kørsel. Den omstændighed, at A i alle indkomstårene ejede en række andre biler kan ikke føre til et andet resultat.

Herefter, og i øvrigt af de af Skatteankenævnet anførte grunde, tager retten tager derfor Skatteministeriets påstand om frifindelse til følge.

Vedrørende sagens omkostninger forholdes som nedenfor bestemt, idet retten kan oplyse, at der er tilkendt 75.000 kr. inkl. moms i passende beløb til dækning af udgift til advokatbistand. Retten har ved fastsættelsen taget hensyn til sagens værdi, forløb og udfald.

T h i k e n d e s f o r r e t

Skatteministeriet frifindes.

A skal inden 14 dage betale sagens omkostninger til Skatteministeriet med 75.000 kr.

De idømte sagsomkostninger forrentes efter rentelovens § 8a.