Dette afsnit handler om, at en ekstraordinær ansættelsesændring er betinget af, at varsling (forslag) sker senest seks måneder efter, at SKAT har fået tilstrækkeligt kundskab om det forhold, der giver grundlag for en ekstraordinær ansættelsesændring.
Afsnittet indeholder:
Fristen i SFL § 27, stk. 2, 1. punktum, går ud på, at når en af betingelserne i SFL § 27, stk. 1, nr. 1-8, er opfyldt, er det en yderligere betingelse for ekstraordinær ansættelse, at reaktionsfristen i SFL § 27, stk. 2, er overholdt. Denne 6-måneders frist regnes fra det tidspunkt, hvor SKAT, har fået kendskab til det forhold, der kan begrunde ekstraordinær genoptagelse. Dette tidspunkt kaldes kundskabstidspunktet.
Afbrydelse af reaktionsfristen sker for SKATs vedkommende ved fremsendelse af forslag om ændring af ansættelsen efter proceduren i SFL § 20.
Reaktionsfristen begynder at løbe fra det tidspunkt (kundskabstidspunktet), hvor SKAT er kommet i besiddelse af relevante og tilstrækkelige oplysninger til at kunne udarbejde forslag til ansættelsesændring, jf. officialprincippet (se A.A.7.4.3.).
Fastlæggelsen af kundskabstidspunktet sker på grundlag af en meget konkret vurdering.
Eksempler:
xKorrektion af årsopgørelse som følge af Højesterets dom
Den 10. februar 2003 forhøjede SKAT en borgers skatteansættelse for indkomståret 2000 med en aktieavance på ca. 2,5 mio. kr. I den forbindelse udsendte SKAT en ny årsopgørelse af samme dato. Borgeren klagede herefter den materielle forhøjelse til Skatteankenævnet. Inden klagen havde borgeren også søgt om omgørelse. SKAT afslog anmodningen om omgørelse, dette afslag indbragte borgeren for Landsskatteretten.
Ved afgørelse af 9. februar 2007 gav Landsskatteretten tilladelse til omgørelse, og borgeren anmodede på baggrund heraf om at få foretaget en ændret skatteansættelse, dette skete ved udsendelse af en ny årsopgørelse. Borgeren tilbagekaldte sin klage til Skatteankenævnet vedrørende den materielle forhøjelse.
Landsskatterettens afgørelse i omgørelsessagen blev indbragt for domstolene af Skatteministeriet, og Højesteret gav ved dom af 9. november 2011 afslag på omgørelse.
SKAT sendte herefter den 13. januar 2012 (endnu) en ny årsopgørelse til borgeren. Denne årsopgørelse var i overensstemmelse med den årsopgørelse, som SKAT havde foretaget den 10. februar 2003. Retssagen vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt SKAT ved udsendelse af årsopgørelsen af 13. januar 2012 havde overholdt fristreglerne i SFL § 27, herunder om SKAT havde været forpligtet til at sende et forslag forud for udsendelsen af årsopgørelsen af 13. januar 2012.
Retten bemærkede, at årsopgørelsen af 13. januar 2012 alene indeholdt en korrektion som følge af, at Højesteret havde givet afslag på omgørelsen, og at der ikke forelå noget nyt i forhold til ansættelsen fra 2003, der kunne give anledning til høring på ny. Retten fandt derfor ikke, at der var en ændring, der krævede overholdelse af SFL § 27, stk. 2. Se SKM2016.611.ØLR.x
xSkatteyder indsendte oplysninger løbende
Reaktionsfristen var overholdt. Borgeren blev stoppet i en kontrolaktion og sendte derefter løbende oplysninger til SKAT. Retten fandt, at fristen skulle regnes fra det tidspunkt, hvor SKAT modtog de sidste oplysninger. Se SKM2016.588.VLR.x
xReaktionsfrist ved fristforlængelse
Sagen drejede sig om beskatning af indsættelser på bankkonti vedrørende en hovedaktionær og direktør.
Byretten udtalte bl.a.: Der er ikke grundlag for at anse reaktionsfristerne i SFL § 27, stk. 2, for overskredet. Det bemærkes hertil, at skatteansættelsen, der fremgår af SKATs afgørelse af 28. oktober 2011, blev udsat efter anmodning fra As advokat den 21. september 2011, hvilket også fremgår af SKATs svar af samme dag, hvor der udtrykkeligt henvises til SFL § 27, stk. 2. Se SKM2016.570.BRx
xReaktionsfrist fra Rettens afgørelse om periodisering
Borgeren havde købt en ejerlejlighed af sit selskab.
Retten fandt, at reaktionsfristen på 6 måneder først begynder at løbe fra det tidspunkt, hvor retten træffer afgørelse om periodisering af forhøjelsen. Se SKM2016.513.BR (anket).
xYderligere løn. Kundskabs ved kurators udlevering af lønregnskab
Forhøjelse vedrørende yderligere løn. Kundskabstidspunktet var tidligst tidspunktet hvor kurator udleverede lønregnskabet til SKAT. Se SKM2016.444.ØLR.x
xFristen overskredet vedrørende hovedaktionær uanset selskabet havde haft mulighed for at udtale sig
Reaktionsfristen var ikke overholdt. Sagen drejede sig om en forhøjelse af selskab og hovedaktionær. Retten fandt, at reaktionsfristen for hovedaktionærens ansættelse tidligst løb fra 15. marts 2012, hvor SKAT modtog en redegørelse. Forslag blev sendt 22. februar 2013, hvor fristen var udløbet. Retten mente, at det var uden betydning, at selskabet havde haft mulighed for at komme med indsigelser vedrørende selskabets forslag (grundlaget for ansættelserne var det samme). Se SKM2016.425.ØLR.x
xReaktionsfrist - afkast ejendomsprojekt
Retten udtalte, at da de sagsøgende selskaber ved at undlade at selvangive de omhandlede afkast har udvist mindst grov uagtsomhed jf. SFL § 27, stk. 1, nr. 5, har SKAT været berettiget til i medfør af SFL § 27, stk. 2, at afsende forslag til afgørelser den 5. februar 2013 og endelige afgørelser den 15. marts 2013, hvorved de sagsøgende selskabers indkomst for 2008 er ændret.
Reaktionsfristen var overholdt. Se SKM2016.402.BRx
Reaktionsfrist fra oplysninger fra bank
Money Transfer sag. Kundskabstidspunktet var det tidspunkt, hvor SKAT modtog kontoudskrifter fra banken, da SKAT først på dette tidspunkt kunne foretage en korrekt ansættelse. Se SKM2016.266.BR. (anket).
Reaktionsfrist fra meddelelse fra udenlandsk myndighed
Retten fandt, at en ejendom i USA var erhvervet for udeholdt indkomst. Kundskabstidspunktet var da SKAT fik meddelelse fra myndighederne i USA om, at borgeren havde erhvervet ejendommen. Se SKM2016.252.BR (anket).
Reaktionsfrist fra modtagelse af materiale
Borgeren havde meldt flytning, men var reelt fuldt skattepligtig til Danmark.
Byretten fandt, at SKAT først fik kundskab i forbindelse med sagsbehandlingen, og at kundskabsfristen tidligst kunne løbe fra det tidspunkt, hvor SKAT modtog materiale fra rådgiveren. Reaktionsfristen var overholdt. Se SKM2016.212.BR.
Nye oplysninger efter forslag
SKAT sendte sit første forslag til borgeren 15. juni 2011. Forslaget var udarbejdet på baggrund af nogle oplysninger, SKAT havde modtaget bl.a. om ejerforholdet til H1 Ltd., og ejerforholdene til nogle konti i en bank. Borgeren og ægtefællens bemærkninger til forslaget medførte efter et møde med parterne i september 2011, at SKAT den 26. januar 2012 fremsendte nyt forslag og traf afgørelse den 1. marts 2012 i overensstemmelse hermed. Da SKAT således har fået nye oplysninger efter det 1. forslag, var SKAT berettiget til at fremsende et nyt forslag. Da afgørelsen er truffet inden for 3 måneders fristen jf. SFL § 27, stk. 2, fandt Retten, at SKAT ikke havde tilsidesat fristerne. Se SKM2015.802.BR. (anket).
Reaktionsfrist først fra afslutning af politiefterforskning
Reaktionsfristen løb først fra afslutningen af politiets efterforskning, herunder afhøringer af borgeren og ægtefællen. Se SKM2015.744.BR.
I SKM2015.646.ØLR lagde Retten til grund, at SKAT ikke oprindeligt fik oplyst de korrekte omstændigheder vedrørende en overdragelse. I slutningen af februar fik SKAT oplysning om, at en undersøgelse foretaget af SØK ville resultere i et skattekrav, men at man afventede en ransagning. Retten fandt, at reaktionsfristen løb fra 2. juli, hvor man fra SØK modtog udkast til rapport, da SKAT først på dette tidspunkt fik de faktuelle oplysninger i sagen.
Tilsvarende SKM2012.651.LSR Landsskatteretten fandt, at SKAT først havde tilstrækkelige oplysninger til at kunne lave en ansættelse på et korrekt grundlag på det tidspunkt, hvor SKAT modtog rapporten fra politiet vedrørende en ransagning.
Fristen skulle regnes fra anmeldelse
Fristen skulle regnes fra det tidspunkt, hvor selskabet anmeldte økonomidirektørs momsunddragelse til SKAT. Se SKM2015.462.LSR.
Reaktionsfrist først fra oplysninger
Reaktionsfristen løb først fra det tidspunkt, hvor virksomheden gav SKAT oplysninger om, at indbetalinger på konti vedrørte momspligtig virksomhed. SKAT havde flere gange bedt om oplysninger. Se SKM2015.62.BR.
Kundskab fra modtagelse af brev om anvendelse af udenlandsk kreditkort
SKAT bad om redegørelse om hævninger på udenlandsk kreditkort. Herefter modtog SKAT en redegørelse, der gav SKAT anledning til at bede om yderligere dokumentation for, at der som påstået var tale om lån. Reaktionsfristen skulle regnes fra udløbet af den frist SKAT havde givet til fremlæggelse af dokumentation. Se SKM2012.168.ØLR.
Kundskab ved politiafhøring
Sagen drejede sig også om hævninger med udenlandske kreditkort og her skulle reaktionsfristen regnes fra det tidspunkt, hvor politiet foretog afhøring på grundlag af materiale beslaglagt ved ransagning. Se SKM2012.713.BR.
Sagen drejede sig om hævninger på udenlandske kreditkort. SKAT anmeldte forholdet til politiet, der foretog ransagning og sendte det beslaglagte materiale til SKAT. Reaktionsfristen blev først regnet fra det efterfølgende tidspunkt, hvor borgeren blev afhørt af politiet, idet Landsskatteretten lagde vægt på, at SKAT først på det tidspunkt fik tilstrækkeligt kundskab om borgerens relation til involverede udenlandske selskaber. Se SKM2014.683.VLR.
Reaktionsfrist fra oplysning om, at oplysninger ikke kunne fremskaffes
Vedrørende forhøjelse på grundlag af hævninger med udenlandske kreditkort, fastslog Byretten i SKM2014.634.BR, at reaktionsfristen tidligst måtte anses for at løbe fra den 17. september 2007, hvor borgeren under et møde hos SKAT meddelte, at han ikke kunne få fat i de oplysninger, som SKAT havde bedt om.
Reaktionsfristen begyndte først da SKAT havde fået supplerende oplysninger
En person havde udeholdt en del af omsætningen i selvangivelsen. Det blev lagt til grund, at kundskabstidspunktet først indtrådte efter at skattemyndigheden havde modtaget oplysninger om priser mv., der var nødvendige for at kunne vurdere skatteansættelsen. Se SKM2011.459.ØLR.
Tilsvarende SKM2014.464.BR, hvor der ikke var modtaget tilstrækkelige oplysninger til belysning af en ejendomsavance, og hvor reaktionsfristen blev anset for at løbe fra udgangen af den frist, der var fastsat med henblik på indsendelse af de manglende oplysninger.
Eksempel: Store mængder ubearbejdede data
Reaktionsfristen løb ikke fra det tidspunkt, hvor SKAT som led i projektet modtog en stor mængde ubearbejdede data, ligesom fristen heller ikke løb fra tidspunktet for den første udsøgning på overførslen til borgeren. Derimod blev reaktionsfristen først anset for at løbe fra det tidspunkt, hvor SKAT havde fået tilstrækkelige oplysninger til at varsle en korrekt opgørelse. Se SKM2013.910.BR.
Tilsvarende SKM2014.120.BR, og SKM2014.464.BR, hvor reaktionsfristen tidligst ansås at kunne løbe fra det tidspunkt, hvor fristen for at fremsende relevant dokumentation udløb, uanset at SKAT tidligere havde modtaget relevant rådata. Der kan gives SKAT en rimelig tid til at bearbejde et omfangsrigt og ikke entydigt bilagsmateriale.
Pauser i sagsbehandlingen
Se SKM2014.335.VLR, hvor der var længere pauser i SKATs sagsbehandling, hvilket dog ikke bevirkede, at reaktionsfristen begyndte at løbe, før SKAT havde modtaget de sidste tilstrækkelige oplysninger til at kunne varsle ansættelsesændring.
Reaktionsfrist overholdt
Reaktionsfristen var overholdt. SKAT sendte forslag vedrørende skat og moms 1. februar 2010 for 2005 og 2006. Retten fandt, at SKAT først efter 1. august 2009 fik kendskab til oplysninger, så det kunne konstateres, at ansættelserne var ufuldstændige. Det første møde mellem skatteyder og SKAT fandt sted 4. december 2009, og SKAT i perioden 4. - 9. december 2009 fandt ud af borgerens rolle i selskabet. Ved mødet 4. december 2009 fik SKAT kendskab til en del kontoudskrifter vedrørende selskabet. Se SKM2014.260.ØLR.
Reaktionsfrist fra kontrolbesøg
Retten fandt, at reaktionsfristen skulle regnes fra det tidspunkt, hvor SKAT var kommet i besiddelse af det fornødne grundlag for at varsle en korrekt afgiftsansættelse. Retten fandt, at SKAT tidligst ved virksomhedens udeblivelse fra det aftalte kontrolbesøg fik tilstrækkelig grund til at betvivle rigtigheden af virksomhedes momsregistreringer og dermed tilstrækkeligt grundlag for at varsle en ændring af afgiftsansættelsen. Varslingen var derfor rettidig, jf. SFL § 32, stk. 2. Se SKM2014.214.ØLR.
Reaktionsfrist fra møde:
Reaktionsfristen i SFL § 32, stk. 2 skulle regnes fra det tidspunkt, hvor SKAT havde indhentet yderligere kontoudtog og afholdt møde med borgeren og fået bekræftet at visse poster på kontoudtogene på borgerens mors konti vedrørte borgeren. Se SKM2013.259.BR.
Reaktionsfrist fra kontroloplysninger
Reaktionsfristen i SFL § 32, stk. 2 skulle regnes fra det tidspunkt, hvor SKAT fra en kommune fik oplysning om, at selskabet drev uregistreret virksomhed, da SKAT på dette tidspunkt havde de fornødne oplysninger for at kunne fastslå, at selskabet var afgiftspligtigt. Da SKAT først havde sendt forslag mere end 6 måneder efter dette tidspunkt, var fristen i SFL § 32, stk. 2 ikke overholdt. Se SKM2013.180.LSR.
Reaktionsfrist fra besvarelse af henvendelse
Byretten fandt, at kundskabstidspunktet først var på det tidspunkt, hvor direktøren besvarede SKATs henvendelse. Se SKM2013.54.BR.
Tilsvarende SKM2012.224.LSR Reaktionsfristen skulle regnes fra det tidspunkt, hvor SKAT modtog borgerens svar på SKATs henvendelse, hvor SKAT fik kundskab om, at borgeren havde benyttet kreditkortet.
Ufuldstændige oplysninger - ransagning
Kundskabstidspunktet først blev anset for at indtræde ca. 2 måneder efter modtagelsen af ufuldstændige og til dels misvisende oplysninger. Se SKM2006.153.HR.
Tilsvarende SKM2012.459.VLR, hvor retten udtaler, at der må indrømmes SKAT en vis, rimelig frist til at undersøge oplysninger og dokumenter, der fremkom ved en ransagning. Reaktionsfristen løb derfor først fra det efterfølgende tidspunkt, hvor SKAT modtog bankudtog, der viste, at betalingen var skattepligtigt udbytte.
Tilsvarende SKM2012.651.LSR, hvor der ved ransagning blev gennemført en spejling af selskabets computer. SKAT modtog efter ransagningen materialet fra spejlingen, og reaktionsfristen skulle regnes fra sidstnævnte tidspunkt.
Kundskabstidspunkt når retserhvervelsestidspunktet tilsidesættes af klagemyndighed
Borgeren fik medhold i en klagesag over, at en gældseftergivelse var beskattet i 2002. Som en direkte følgevirkning blev gældseftergivelsen i stedet for beskattet i 2003 i henhold til SFL § 27, stk. 1, nr. 2. Reaktionsfristen begyndte først at løbe fra det tidspunkt, hvor borgeren fik medhold i, at beskatningen ikke skulle ske i 2002. Se SKM2012.389.BR.
Reaktionsfristen overskredet ved tilsidesættelse af skattearrangement
Et skattearrangement var blevet tilsidesat for 2002 og 2003, men vedrørende 2004 var reaktionsfristen overskredet, fordi SKAT i regnskabet havde haft tilstrækkelige oplysninger til at foretage ansættelse for 2004. Se SKM2012.390.BR.
Reaktionsfrist fra oplysninger
Byretten fandt, at reaktionsfristen skulle regnes fra det tidspunkt, hvor borgeren oplyste SKAT om, at han havde modtaget gaver. Se SKM2012.325.BR.
Kontroloplysninger fra udlandet vedrørte ikke de forudgående indkomstår
SKAT havde modtaget kontroloplysninger fra udlandet om afkast i 2003 om afkast af olie- og gasrettigheder, hvorimod disse oplysninger ikke omfattede de forudgående indkomstår. For så vidt angår forhøjelser for årene inden 2003 løb reaktionsfristen ikke fra modtagelsen af kontroloplysninger fra udlandet, men derimod fra det tidspunkt, hvor borgeren selv oplyste, at han også havde haft rettigheder og afkast i de forudgående år. Se SKM2012.183.BR.
Reaktionsfrist fra modtagelse af redegørelse
Reaktionsfristen skulle regnes fra udløbet af den frist SKAT havde fastsat for fremlæggelse af yderligere dokumentation, hvilken frist var fastsat efter at SKAT havde modtaget af en udbedt redegørelse om hævningerne, hvor hævningerne blev forklaret som midler fra et privat lån. Se SKM2012.168.ØLR.
Reaktionsfristen løb først efter SKATs modtagelse af fyldestgørende oplysninger om midler i trust
Borgeren havde i flere omgange undladt at oplyse om en trust, hvis midler ikke var udskilt fra hans formue. Reaktionsfristen skulle derfor først regnes fra modtagelsen af oplysninger, der til en vis grad belyste trustens forhold og borgerens tilknytning til og rolle i forhold til trusten. Se SKM2012.138.ØLR.
Reaktionsfristen løb fra det tidspunkt, hvor Landsskatteretten traf afgørelse
En hustru fik ved Landsskatteretten medhold i, at kun ½ af indeståendet på en bankkonto var ejet af hende. Manden skulle derfor ekstraordinært forhøjes med ½ af renteindtægterne. Da forhøjelsen blev varslet inden udløbet af 6 måneder regnet fra Landsskatterettens afgørelse vedrørende hustruen, var varslingen sket rettidigt efter bestemmelsen i SFL § 27, stk. 2. Det havde ikke betydning for SKATs kundskabstidspunkt, at Skatteankenævnet tidligere havde modtaget oplysninger om ejerforholdet til bankkontoen, idet der ikke var identitet mellem SKAT og Skatteankenævnet. Se SKM2011.735.BR.
Konsekvensændringer hos ægtefælle
Er der tale om en ægtefællekonsekvensændring, fremgår det af SKM2011.675.ØLR, at reaktionsfristen i relation til konsekvensændringen hos ægtefælle 2, tidligst regnes fra det tidspunkt, hvor den forudgående ændring hos ægtefælle blev varslet. Efter SKATs opfattelse må dommen forstås således, at en konkret vurdering er afgørende for, hvornår reaktionsfrisen begynder at løbe vedrørende konsekvensændringen for ægtefælle 2. Fristen vil dog senest begynde at løbe på det tidspunkt, hvor ansættelsesændringen for ægtefælle 1 er gennemført.
Grundlaget for en skønsmæssig ansættelse var løbende tilgået SKAT
Selv om regnskabsmateriale var tilgået SKAT i september 2004, blev en varsling af en skønsmæssig ansættelse i juni 2005 anset for rettidig, fordi det blev lagt til grund, at der efterfølgende var tilgået SKAT relevante oplysninger, senest i februar 2005. Se SKM2011.459.ØLR.
Kundskab tidligst ved ransagelse
Det blev lagt til grund, at SKATs kundskab til de relevante oplysninger tidligst indtraf på ransagningstidspunktet. Se SKM2011.209.HR.
Se også SKM2010.813.LSR, hvor kundskabstidspunktet var det tidspunkt, hvor politiet foretog afhøring på grundlag af materiale beslaglagt ved ransagning.
Selv om skattemyndighederne allerede var i besiddelse af relevante oplysninger inden ransagning, fremkom der ved ransagningen sådanne supplerende oplysninger, at reaktionsfristen tidligst skulle regnes fra ransagningstidspunktet. Se SKM2010.552.BR og SKM2009.164.ØLR.
Beregning af reaktionsfristen i forbindelse med straffedom om forkert periodisering
Under en retssag om beskatning af en indtægt i 2003 fremkom oplysninger, der viste, at periodisering skulle ændres fra 2003 til 2002. Borgeren var tidligere blevet frifundet i en straffesag om beskatning i 2003, men uanset dette skulle reaktionsfristen først regnes fra et senere tidspunkt, fordi der i straffedommen var udtrykt usikkerhed om det korrekte beskatningstidspunkt. Se SKM2010.400.BR.
Reaktionsfristen begyndte ikke før spørgsmålet var afgjort i skatteankenævn
Reaktionsfristen begyndte ikke at løbe før en klagebehandling i Skatteankenævnet om det samme spørgsmål var afsluttet. Se SKM2008.702.HR.
Rimelig tid til bearbejdning af modtaget materiale
Det blev lagt til grund, at kundskabstidspunktet først indtrådte ca. to måneder efter, at SKAT havde modtaget ufuldstændige oplysninger. Begrundelsen herfor var, at SKAT måtte indrømmes en vis rimelig tid til at bearbejde de ufuldstændige og til dels misvisende oplysninger. Se SKM2006.153.HR.
Hvis SKAT har varslet rettidigt inden udløbet af reaktionsfristen og stadig inden udløbet af reaktionsfristen finder anledning til at korrigere det først udsendte forslag, skal der gøres opmærksom på følgende:
Hvis forslag nr. 2 i sin helhed skal erstatte og dermed annullere forslag nr. 1, skal dette udtrykkeligt formuleres i forslag nr. 2 med henblik på at sikre, at ansættelsesfristen, først løber fra tidspunktet for forslag nr. 2. Hvis derimod forslag nr. 2 er udtryk for en fortsættelse/korrektion af forslag nr. 1, som således ikke annulleres, vil ansættelsesfristen løbe fra tidspunktet for forslag nr. 1.
Eksempel: (1. forslag ikke erstattet af 2. forslag)
Efter udsendelse af forslag inden reaktionsfristen om ændring af ansættelsen blev der efterfølgende udsendt et forslag nr. 2 med henblik på en beløbsmæssig korrektion inden for rammerne af forslag nr. 1. Da det ikke i forslag nr. 2 udtrykkeligt var fastsat, at det samtidig annullerede forslag nr. 1, blev forslag nr. 2 anset for en sådan følge af forslag nr. 1, at ansættelsesfristen skulle regnes fra forslag nr. 1. Forhøjelsen var derfor forældet. Se SKM2013.675.LSR.
Se også
A.A.8.2.2.1.5. - ansættelsesfristen
Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
Højesteretsdomme | ||
Reaktionsfrist skulle tidligst regnes fra ransagningstidspunktet. Reaktionsfristen var overholdt. | ||
Kundskabstidspunkt lig med restanceopkrævningstidspunkt. Begrundelsen fremgår af SKM2008.627.ØLR. Højesteret tog ikke stilling til reaktionsfristen. | Se SKM2008.627.ØLR. | |
Uafsluttet klagebehandling - suspension af reaktionsfrist. | ||
Kundskabstidspunkt først indtrådt efter ca. 2 måneders bearbejdelse af modtaget materiale | ||
Landsretsdomme | ||
xDen 10. februar 2003 forhøjede SKAT en skatteansættelse for indkomståret 2000 med en aktieavance på ca. 2,5 mio. kr. I den forbindelse udsendte SKAT en ny årsopgørelse af samme dato. Borgeren klagede herefter den materielle forhøjelse til Skatteankenævnet. Inden klagen havde borgeren søgt om omgørelse. SKAT afslog anmodningen om omgørelse, dette afslag indbragte borgeren for Landsskatteretten. Ved afgørelse af 9. februar 2007 gav Landsskatteretten tilladelse til omgørelse, og borgeren bad om at få foretaget en ændret skatteansættelse, dette skete ved udsendelse af en ny årsopgørelse. Borgeren tilbagekaldte sin klage til Skatteankenævnet vedrørende den materielle forhøjelse. Landsskatterettens afgørelse i omgørelsessagen blev indbragt for domstolene af Skatteministeriet, og Højesteret gav ved dom af 9. november 2011 afslag på omgørelse. SKAT sendte herefter den 13. januar 2012 (endnu) en ny årsopgørelse til borgeren, denne årsopgørelse var i overensstemmelse med den årsopgørelse, som SKAT havde foretaget den 10. februar 2003. Retssagen vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt SKAT ved udsendelse af årsopgørelsen af 13. januar 2012 havde overholdt fristreglerne i SFL § 27, herunder om SKAT var forpligtet til at sende et forslag før udsendelsen af årsopgørelsen af 13. januar 2012. Retten bemærkede, at årsopgørelsen af 13. januar 2012 alene indeholdt en korrektion som følge af, at Højesteret havde givet afslag på omgørelsen, og at der ikke forelå noget nyt i forhold til ansættelsen fra 2003, der kunne give anledning til høring på ny. Retten fandt derfor ikke, at der forelå en ændring, der krævede overholdelse af SFL § 27, stk. 2.x | xFør SKM2016.360.BRx | |
xReaktionsfristen var overholdt. Borgeren blev stoppet i en kontrolaktion og sendte derefter løbende oplysninger til SKAT. Retten fandt, at fristen skulle regnes fra det tidspunkt, hvor SKAT modtog de sidste oplysninger.x | xFør SKM2015.486.BRx | |
xForhøjelse vedrørende yderligere løn. Kundskabstidspunktet var tidligst tidspunktet hvor kurator udleverede lønregnskabet til SKAT.x | xFør SKM2015.496.BRx | |
xSagen drejede sig om en forhøjelse af selskab og hovedaktionær. Retten fandt, at reaktionsfristen for hovedaktionærens ansættelse tidligst løb fra 15. marts 2012, hvor SKAT modtog en redegørelse. Forslag blev sendt 22. februar 2013, hvor fristen var udløbet. Retten mente, at det var uden betydning, at selskabet havde haft mulighed for at komme med indsigelser vedrørende selskabets forslag (grundlaget for ansættelserne var det samme).x | xFør SKM2015.425.BRx | |
Retten lagde til grund, at SKAT ikke oprindeligt fik oplyst de korrekte omstændigheder vedrørende en overdragelse. I slutningen af februar fik SKAT oplysning om, at en undersøgelse foretaget af SØK ville resultere i et skattekrav, men at man afventede en ransagning. Retten fandt, at reaktionsfristen løb fra 2. juli, hvor man fra SØK modtog udkast til rapport, da SKAT først på dette tidspunkt til de faktuelle oplysninger i sagen. | ||
Reaktionsfristen begyndt ved politiafhøring, hvor borgeren redegjorde for sine bemærkninger til bevismaterialet. | ||
Uanset pauser i SKATs sagsbehandling begyndte reaktionsfristen først at løbe fra modtagelsen af de sidste tilstrækkelige oplysninger. | ||
Reaktionsfristen var overholdt. SKAT sendte forslag vedrørende skat og moms 1. februar 2010 for 2005 og 2006. Retten fandt, at SKAT først efter 1. august 2009 fik kendskab til oplysninger, så det kunne konstateres, at ansættelserne var ufuldstændige. Det første møde mellem borgeren og SKAT fandt sted 4. december 2009, og i perioden 4. - 9. december 2009 fandt SKAT ud af borgeren rolle i selskabet. Ved mødet 4. december 2009 fik SKAT kendskab til en del kontoudskrifter vedrørende selskabet | ||
Retten fandt, at reaktionsfristen skulle regnes fra det tidspunkt, hvor SKAT var kommet i besiddelse af det fornødne grundlag for at varsle en korrekt afgiftsansættelse. Retten fandt, at SKAT tidligst ved virksomhedens udeblivelse fra det aftalte kontrolbesøg fik tilstrækkelig grund til at betvivle rigtigheden af virksomhedes momsregistreringer og dermed tilstrækkeligt grundlag for at varsle en ændring af afgiftsansættelsen. Varslingen var derfor rettidig, jf. SFL § 32, stk. 2 | ||
Reaktionsfristen i SFL § 32, stk. 2 skulle regnes fra det tidspunkt, hvor SKAT havde indhentet yderligere kontoudtog og afholdt møde med borgeren og fået bekræftet at visse poster på kontoudtogene på borgeren mors konti vedrørte borgeren. | ||
I forbindelse med forkert periodisering af beskatning af gældseftergivelse løb reaktionsfristen for konsekvensforhøjelsen først fra det tidspunkt, hvor borgeren havde fået medhold i forkert periodisering | ||
Reaktionsfristen i relation til materiale erhvervet ved ransagning. | ||
Kundskab fra udløbet af fastsat frist for fremlæggelse af yderligere dokumentation | ||
Reaktionsfristen frist løb først fra det tidspunkt, hvor der efter gentagne opfordringer blev fremsendt relevante oplysninger om midler i trust | ||
I relation til konsekvensændring hos ægtefælle 2 skulle reaktionsfristen regnes fra det tidspunkt, hvor ændringen hos ægtefælle 1 var varslet. | ||
Relevante oplysninger modtaget løbende hos SKAT, således at reaktionsfristen ikke var overskredet | ||
Reaktionsfristen overskredet. | ||
Byretsdomme | ||
xSagen drejede sig om beskatning af indsættelser på bankkonti vedrørende en hovedaktionær og direktør. Byretten udtalte bl.a.: Der er ikke grundlag for at anse reaktionsfristerne i SFL § 27, stk. 2, for overskredet. Det bemærkes hertil, at skatteansættelsen, der fremgår af SKATs afgørelse af 28. oktober 2011, blev udsat efter anmodning fra As advokat den 21. september 2011, hvilket også fremgår af SKATs svar af samme dag, hvor der udtrykkeligt henvises til SFL § 27, stk. 2.x | ||
xBorgeren havde købt en ejerlejlighed af sit selskab. Retten fandt, at reaktionsfristen på 6 måneder først begynder at løbe fra det tidspunkt, hvor Retten træffer afgørelse om periodisering af forhøjelsen.x | xAnketx | |
xForhøjelse vedrørende afkast af ejendomsprojekt. Retten udtalte, at da de sagsøgende selskaber ved at undlade at selvangive de omhandlede afkast har udvist mindst grov uagtsomhed jf. SFL § 27, stk. 1, nr. 5, har SKAT været berettiget til i medfør af SFL § 27, stk. 2, at afsende forslag til afgørelser den 5. februar 2013 og endelige afgørelser den 15. marts 2013, hvorved de sagsøgende selskabers indkomst for 2008 er ændret. Reaktionsfristen var overholdt.x | ||
Money Transfer sag. Kundskabstidspunktet var det tidspunkt, hvor SKAT modtog kontoudskrifter fra banken, da SKAT først på dette tidspunkt kunne foretage en korrekt ansættelse. | Anket | |
Retten fandt, at en ejendom i USA var erhvervet for udeholdt indkomst. Kundskabstidspunktet var da SKAT fik meddelelse fra myndighederne i USA om, at borgeren havde erhvervet ejendommen. | Anket | |
Borgeren havde meldt flytning, men var reelt fuldt skattepligtig til Danmark. Byretten fandt, at SKAT først fik kundskab i forbindelse med sagsbehandlingen, og at kundskabsfristen tidligst kunne løbe fra det tidspunkt, hvor SKAT modtog materiale fra rådgiveren. Reaktionsfristen var overholdt. | xAnketx | |
SKAT sendte sit første forslag til borgeren den 15. juni 2011. Forslaget var udarbejdet på baggrund af nogle oplysninger, SKAT havde modtaget bl.a. om ejerforholdet til H1 Ltd., og ejerforholdene til nogle konti i en bank. Borgeren og dennes ægtefælles bemærkninger til forslaget medførte efter et møde med parterne i september 2011, at SKAT den 26. januar 2012 fremsendte nyt forslag og traf afgørelse den 1. marts 2012 i overensstemmelser hermed. Da SKAT således har fået nye oplysninger efter det første forslag, var SKAT berettiget til at fremsende et nyt forslag. Da afgørelsen er truffet inden for 3 måneders fristen jf. SFL § 27, stk. 2, findes SKAT ikke at have tilsidesat fristerne. | Anket | |
Reaktionsfristen løb først fra afslutningen af politiets efterforskning, herunder afhøringer af borger og ægtefælle. | Anket | |
Reaktionsfristen først fra det tidspunkt, hvor virksomheden gav SKAT oplysninger om, at indbetalinger på konti vedrørte momspligtig virksomhed. SKAT havde flere gange bedt om oplysninger. | ||
Byretten fandt, at reaktionsfristen løb fra det tidspunkt, hvor borgeren, under et møde hos SKAT, oplyste, at han ikke kunne fremskaffe de oplysninger SKAT havde bedt om. | ||
Reaktionsfristen skulle regnes fra udgangen af den frist, der blev fastsat for indsendelse af manglende nødvendigt faktum. | ||
Reaktionsfristen løb tidligst fra tidspunktet, hvor den borgeren havde frist til at fremsende relevant dokumentation, uanset at SKAT tidligere som led i Moneytransfer projektet havde modtaget rådata. | ||
Reaktionsfristen løb først fra det tidspunkt, hvor SKAT vedrørende ikke selvangivet bonus havde tilstrækkelige oplysninger til at varsle korrekt ansættelse, uanset at oplysningen om bonus indgik i SKATs tidligere modtagne ubearbejdede data. | ||
SKAT henvendte sig til borgeren om sagen 31. januar 2009, afholdt møde 18. februar 2009, sendte forslag 25. maj 2009 og traf afgørelse 4. august 2009. Reaktionsfristen og ansættelsesfristen var dermed overholdt. | ||
Byretten fandt, at kundskabstidspunktet først var på det tidspunkt, hvor direktøren besvarede SKATs henvendelse. | ||
Reaktionsfristen overskredet ved tilsidesættelse af skattearrangement | ||
Byretten fandt, at reaktionsfristen skulle regnes fra det tidspunkt, hvor borgeren oplyste SKAT om, at han havde modtaget gaver. | ||
Reaktionsfristen løb først fra den borgeren egen fremlæggelse af oplysninger, da kontroloplysninger fra udlandet alene vedrørte efterfølgende indkomstår | ||
Reaktionsfristen skulle regnes fra det tidspunkt, hvor Landsskatteretten havde truffet afgørelse om ejerskabet til ægtefællernes bankkonto. I relation til kundskab ej identitet mellem SKAT og Skatteankenævn. | ||
Reaktionsfristen skulle først regnes fra ransagning, hvor der fremkom supplerende oplysninger. | ||
Reaktionsfristen skulle ikke regnes fra straffedom om forkert periodisering, men først fra et efterfølgende tidspunkt, hvor der forelå tilstrækkelige oplysninger om korrekt beskatningstidspunkt. | ||
Landsskatteretskendelser | ||
Fristen skulle regnes fra det tidspunkt, hvor selskabet anmeldte økonomidirektørs momsunddragelse til SKAT | ||
1. forslag inden for reaktionsfristen var afgørende for ansættelsesfristen, der dermed ikke var overholdt, uanset at der var udsendt forslag nr. 2 | ||
Reaktionsfristen skulle regnes fra det tidspunkt, hvor SKAT modtog kontoudtog fra banken. | ||
SKAT bad 14. juli 2011 borgeren om at komme med en redegørelse vedrørende beløbet på, der var blevet indsat på borgerens konto. Borgeren reagerede ikke på henvendelsen, hvorfor der blev sendt en rykker til 9. september 2011. Da SKAT ikke fik det ønskede materiale sendte SKAT forslag 4. oktober 2011. Det var Landsskatterettens opfattelse, at fristen efter SFL § 27, stk. 2, skal regnes fra det tidspunkt, hvor SKAT kom i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger om forholdene til at foretage en vurdering af, om der var grundlag for at foretage en ændret skatteansættelse. Der skal henvises til SKM2012.168.ØLR. Det var herefter Landsskatterettens opfattelse, at det er ved udgangen af den frist, der blev givet ved brev af 9. september 2011, at fristen efter SFL § 27, stk. 2, skal regnes, idet det først var på dette tidspunkt, at SKAT havde grundlag for at udsende et forslag. Retten anså herefter forslaget af 4. oktober 2011 for at være sket inden for fristen i SFL § 27, stk. 2. | ||
Reaktionsfristen i SFL § 32, stk. 2 skulle regnes fra det tidspunkt, hvor SKAT fra en kommune fik oplysning om, at selskabet drev uregistreret virksomhed, da SKAT på dette tidspunkt havde de fornødne oplysninger for at kunne fastslå, at selskabet var afgiftspligtigt. Da SKAT først havde sendt forslag mere end 6 måneder efter dette tidspunkt, var fristen i SFL § 32, stk. 2 ikke overholdt. | ||
Landsskatteretten fandt, at SKAT først havde tilstrækkelige oplysninger til at kunne lave en ansættelse på et korrekt grundlag på det tidspunkt, hvor SKAT modtog rapporten fra politiet vedrørende en ransagning. | ||
Reaktionsfristen skulle regnes fra det tidspunkt, hvor SKAT modtog borgers svar på SKATs henvendelse, hvor SKAT fik kundskab om, at borgeren havde benyttet kreditkortet. | ||
Borgeren havde ikke selvangivet lønindkomst eller lignende fra de i sagen omhandlede udenlandske selskaber, hvor klageren var direktør. SKAT sendte derfor anmeldelse til politiet om skattesvig af særlig grov karakter. Den 6. oktober 2008 fik SKAT adgang til det materiale, som politiet havde beslaglagt ved ransagning hos borgeren den 3. september 2008, og den 16. marts 2009 blev borgeren afhørt af politiet. Retten fandt, at SKAT først efter den 16. marts 2009 var kommet til kundskab om, hvordan borgeren er forbundet med de udenlandske selskaber. Da SKAT har sendt forslag 3. april 2008, ligger forslaget inden for en frist på 6 måneder fra kundskabstidspunktet, og den påklagede afgørelse er derfor ikke ugyldig. |