E.A.4.4.11.1.1 Lovgrundlag og definition

Dette afsnit indeholder:

Lovgrundlag

Reglerne om afgift på gas står i lovbekendtgørelse 312 af 1. april 2011 (GASAL). Afgiften på gas fremstillet på basis af biomasse er indsat ved lov nr. 555 af 2. juni 2014. I medfør af gasafgiftsloven er udstedt bekendtgørelse nr. 1042 af 28. september 2014 om dokumentation for energiindholdet i gas, som er fremstillet på basis af biomasse, hvoraf der skal betales afgift efter lov om afgift af naturgas og bygas mv.

Gas fremstillet på basis af biomasse er omfattet af energibeskatningsdirektivet, og således også omfattet af energibeskatningen.

Der betales afgift af gas, som er fremstillet på basis af biomasse efter gasafgiftsloven, når gassen

Se GASAL § 1, 2. pkt.

Definition og beskrivelse af biogas mv.

Udtrykket biomasse skal forstås i bred forstand, og dækker den bionedbrydelige del af produkter, affald og rester fra landbrug, herunder vegetabilske og animalske stoffer, og skovbrug og tilknyttede industrier, herunder fiskeri og akvakultur, samt den bionedbrydelige del af industriaffald og kommunalaffald.

Fx anses gas fremstillet på basis af spildevandsslam for at være en gas fremstillet på basis af biomasse.

Gas fremstillet på basis af biomasse kan være biogas mv. og forgasningsgas (herunder pyrolysegas). Gas fremstillet på basis af biomasse benævnes i det følgende som biogas mv.

Biogas mv. er pålagt EU's minimumsafgifter på biogas mv. for erhverv på ca. 1,3 kr./GJ for biogas mv. til proces. For biogas mv. til rumvarme mv. i både erhverv og husholdninger pålægges en afgift på ca. 2,5 kr./GJ, hvilket svarer til EU's minimumsafgift på biogas mv. for ikke-erhverv.

Afgiftspligten omfatter gas baseret på biomasse, det vil sige gas, som hører under position 2711 i EU's Kombinerede Nomenklatur.

Biogas består af metan, kuldioxid, svovlbrinte, vanddamp og andre mindre bestanddele og partikler.

Ved biogas forstås en gas, der dannes ved en gæringsproces i organisk materiale/biomasse. Både naturgas og biogas har metan (CH4) som hovedbestanddel. Biogas dannes ved biologisk nedbrydning ("forrådnelse") af organisk stof under iltfrie (anaerobe) forhold.

Biogas er ugiftig og brændbar. Teknisk produktion af biogas sker ved biologisk behandling af organisk affald, spildevand, slam, gylle, energiafgrøder mv. i biogasanlæg. I visse tilfælde er det også muligt at udvinde biogas fra lossepladser.

Biogas består af metan (50-80 pct.), kuldioxid (20 - 50 pct.), svovlbrinte, vanddamp og andre mindre bestanddele og partikler.

Den ildelugtende svovlbrinte (H2S) kan fjernes for at undgå korrosionsproblemer (danner svovlsyre) ved anvendelsen.

Biogasanlæg bruges i landbruget til at behandle fx gylle, enten på den enkelte bedrift eller i fællesanlæg. Organisk affald fra husholdninger og industri behandles i stigende omfang i biogasanlæg, evt. i kombination med gødning.

Metangassen, og dermed energidelen af biogassen, kan opkoncentreres ved at fjerne de andre bestanddele (CO2-indhold, svovlbrinte, vand mv.), så der opnås et meget højt indhold af metan. Denne behandling af biogas kaldes opgradering. Opgraderet biogas benævnes også som biometan.

Den rensede biogas kan herefter injiceres (pumpes ind) i naturgasnettet. Kravene til rensning/opgradering af biogas før injektion i naturgasnettet er fastsat i Gas-reglementet.

Biometan kan komprimeres til Komprimeret BioGas (KBG) eller fortættes til Flydende BioGas (FBG) og kan anvendes som brændstof til køretøjer. Se afsnit E.A.4.1.3 om afgift på biogas mv., som anvendes som motorbrændstof.

Forgasningsgas, der fremstilles på basis af biomasse, herunder pyrolysegas, er som udgangspunkt omfattet af de samme afgifter som biogas. Forgasningsgas herunder pyrolysegas er ikke omfattet af afgift af uforbrændt metan efter CO2-afgiftsloven.

Fremstilling af forgasningsgas er endnu ikke er ret udbredt i Danmark. Pyrolyse er en proces, hvor der i et iltfrit miljø sker en afgasning af f.eks. træ.

Se afsnit