Reglerne om afgiftsfritagelse for brændsler til elproduktion herunder regler for fordeling af biogas mv. mellem el- og varmeproduktion i kraftvarmeværker, og reglerne om eget forbrug af varme og elektricitet i kraftvarmeværker ved brug af biogas mv., følger som udgangspunkt de samme regler, som ved brug af naturgas mv.
I afsnittet beskrives afgiftsreglerne om produktion af elektricitet og kraftvarme.
Afsnittet indeholder:
Se også
Der er afgiftsfrihed (fritagelse eller godtgørelse) for varer, som medgår til elfremstilling, når der betales afgift af elektriciteten efter elafgiftsloven. Se GASAL § 8, stk. 2.
Bemærk, at elektricitet, som er fremstillet af biogas, og som forbruges direkte via et internt elnet af producenten, er undtaget for afgift efter elafgiftsloven. Se ELAL § 2, stk. 1, litra c og afsnit E.A.4.3.4. Biogas til fremstilling af elektricitet til eget brug, er i stedet omfattet af reglerne for biogas mv. til proces. Se afsnit E.A.4.6.4 om energi til proces.
For kraftvarmeværker, hvori der både produceres elektricitet og varme i samproduktion, er det ikke muligt fysisk entydigt at afgøre, hvor meget brændsel og evt. varme, der er brugt til henholdsvis produktion af elektricitet og til produktion af varme. Der er derfor i afgiftslovene fastsat skematiske regler for fordeling af varerne mellem elproduktion og varmeproduktionen.
Fordelingen kan ske ved enten af tage udgangspunkt i varmeproduktionen (V-formel 1,20) eller i elproduktionen (E-formel 0,67).
Der må ikke ske allokering af de anvendte brændsler mellem el- og varmeproduktionen. Dette indebærer bl.a., at værker, der fx anvender både naturgas og biogas mv., ikke må allokere den afgiftsmæssigt billigere biogas mv. til fremstilling af varme, og den afgiftsmæssigt dyrere naturgas til fremstilling af elektricitet.
Det er nødvendigt, at kraftvarmeværkerne kender energiindholdet i brændslerne, når der anvendes flere forskellige slags brændsler, fx biogas mv. og naturgas. Hvis energiindholdet i de anvendte brændsler ikke kan dokumenteres, skal kraftvarmeværket anvende energiindholdet, der er angivet i GASAL § 8, stk. 2, KULAL § 7, stk. 1 og MINAL § 9, stk. 2.
Kraftvarmeværker, der opgør energiindholdet i brændsler efter faktisk brændværdi, skal konstatere eller verificere brændværdien ud fra analyser af brændslet. SKAT kan kræve dokumentation for brændværdien.
Fx er angivet følgende brændværdier i GASAL § 8, stk. 2:
Bemærk
Ved brug af både naturgas og biogas mv. i et motoranlæg kan registrerede virksomheder opgøre den indfyrede mængde biogas med udgangspunkt i den fremstillede elektricitet. Se afsnit E.A.4.4.11.4 om afgiftens størrelse og beregning.
Kraftvarmeværkerne kan anvende den såkaldte V-formel 1,20 eller den såkaldte E-formel 0,67 ved fordeling af brændsler. Metoden skal vælges ved begyndelsen af et kalenderår, og den valgte metode skal anvendes i hele kalenderåret. Se GASAL § 8, stk. 2.
Værker, der anvender V-formel 1,20, skal måle både den samlede produktion af varme og af elektricitet.
Andelen af varer til produktion af elektricitet beregnes som det samlede forbrug af varer fratrukket varmeproduktionen delt med 1,2. Der kan dog højst gives afgiftsfrihed for brændsel svarende til elproduktionen delt med 0,35.
Se også
Afsnit E.A.4.4.10.2 om fordeling af brændsler mellem el- og varmeproduktion i kraftvarmeværker.
Afsnit E.A.4.4.11.6 om regneeksempler.
Ved brug af E-formel 0,67 er det forbruget af varer til el-produktion, der gøres op. Der skal betales afgift af resten.
Andelen af varer til produktion af elektricitet beregnes som forholdet mellem på den ene side energiindholdet i den producerede mængde af elektricitet divideret med 0,67 og på den anden side det totale energiindhold i de indfyrede brændsler.
Se også
Eget forbrug skal i nogle situationer ikke indgå i afgiftsberegningen. Se afsnit E.A.4.4.10.3 om afgiftsregler ved eget forbrug af varme i kraftvarmeværker og afsnit E.A.4.4.10.4 om afgiftsregler ved eget forbrug af elektricitet i kraftvarmeværker.