Dette afsnit indeholder en beskrivelse af reglerne om metanafgift på biogas efter CO2-afgiftsloven, herunder formål, lovgrundlag og definitionen af metan.
Afsnittet indeholder:
Der skal betales afgift af biogas, der anvendes som motorbrændstof i stationære stempelmotoranlæg med en indfyret effekt på over 1.000 kW. Afgiften kaldes også metanafgiften. Se CO2AL § 1, stk. 2.
Metanafgiften har til formål at reducere udledningen af uforbrændt metan.
Bemærk
Metanafgiften omfatter biogas og ikke andre gasser fremstillet på basis af biomasse, som fx forgasningsgas. Naturgas som anvendes i stationære stempelmotoranlæg er også omfattet af metanafgiften.
Reglerne om metanafgift står i lovbekendtgørelse nr. 321 af 4. april 2011 (bekendtgørelse af lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter) med senere ændringer.
Der findes derudover bekendtgørelse nr. 1462 af 15. december 2010 om dokumentation for energiindholdet i den forbrugte mængde biogas og om godtgørelse af afgiften på andre klimagasser end CO2. Bekendtgørelsen er ændret ved bekendtgørelse nr. 753 af 24. juni 2011 og ved bekendtgørelse nr. 1059 af 28. september 2014.
Metan er en simpel kulbrinteforbindelse mellem kulstof og brint. Ved stuetemperatur og atmosfærisk tryk er stoffet en gasart. Metan dannes blandt andet som et slutprodukt fra en anaerob (ikke-iltkrævende) nedbrydning af visse typer organisk materiale.
Metan er en kraftig virkende klimagas (drivhusgas), der regnes for at være 21 gange kraftigere end kuldioxid (CO2). Metan er den primære bestanddel i naturgas og biogas.
Naturgas er lugtfri. Naturgas (metan) tilsættes derfor af sikkerhedsmæssige hensyn et lugtstof (oderant), der indeholder svovl. Lugtstoffet tilsættes på Energinet.dk´s måler- og regulatorstationer.
For biogas er den gennemsnitlige udledning af uforbrændt metan fra stempelmotorer ca. 323 g/GJ biogas, der svarer til 6,783 kg CO2/GJ (21 * 0,323 kg/GJ).