Dette afsnit beskriver reglerne om opgørelse og afregning af metanafgiften ved brug af biogas.
Afsnittet indeholder:
Se også
Afgiftsperioden efter CO2-afgiftsloven og således også for metanafgiften er måneden.
Afgiften opgøres og skal indbetales til SKAT senest den 15. i den efterfølgende kalendermåned. Se CO2AL § 4.
Afgiften skal indberettes digitalt til SKAT. Se TastSelv Erhverv på www.skat.dk.
Dette afsnit beskriver reglerne om opgørelse af den afgiftspligtige mængde biogas, der anvendes som motorbrændstof i stationære stempelmotoranlæg med en indfyret effekt på over 1.000 kW.
Afsnittet indeholder:
Virksomheder, der er registrerede for metanafgift på biogas, skal opgøre den afgiftspligtige mængde som forbruget af biogas i stationære stempelmotoranlæg med en indfyret effekt på over 1.000 kW.
Hvis en virksomhed fx har to stationære stempelmotoranlæg på henholdsvis 500 kW og 1.500 kW, skal der kun betales metanafgift af forbruget af biogas i anlægget på 1.500 kW.
Virksomhederne skal verificere energiindholdet i den anvendte biogas og efter anmodning fra SKAT kunne dokumentere dette.
Se CO2AL § 5, stk. 1, nr. 4.
Reglerne for opgørelse og dokumentation fremgår af kapitel 1 i Skatteministeriets bekendtgørelse nr. 1462 af 15. december 2010 om dokumentation for energiindholdet i den forbrugte mængde biogas og om godtgørelse af afgiften på andre klimagasser end CO2. Bekendtgørelsen er efterfølgende ændret ved bekendtgørelse nr. 753 af 24. juni 2011 og ved bekendtgørelse nr. 1059 af 28. september 2014.
Den forbrugte mængde biogas og brændværdien for biogassen kan dokumenteres efter en af følgende to metoder:
Udover metode 1 og 2 kan energiindholdet for leverancer af biogas til forbrænding i stempelmotoranlæg, og hvor leverancen udelukkende består af biogas, dokumenteres på grundlag af fakturaer vedrørende gasleverancerne, når der er sammenfald mellem den afgiftspligtige mængde og den fakturerede mængde. Ved fakturaer forstås fakturaer omfattet af gasafgiftslovens § 14, stk. 2, 1. og 2. pkt.
Metode 1 eller metode 2 kan anvendes, når beregningen ikke sker på baggrund af tilskud efter § 1, stk. 1 i bekendtgørelse nr. 1059 af 28. september 2014.
Metode 1 kan anvendes, når der sker en måling af den anvendte biogas.
Metoden forudsætter, at det kan dokumenteres,
Til måling af den anvendte biogas mv. skal anvendes typegodkendte gasmålere, som opfylder kravene i bekendtgørelse nr. 436 af 16. maj 2006 om ikrafttræden af EF-direktiv om måleinstrumenter (MID) og om udpegning af notificerede organer. Der kan udover typegodkendte gasmålere, som opfylder kravene i bekendtgørelse nr. 436 af 16. maj 2006, i stedet anvendes gasmålere, der giver tilsvarende sikkerhed med hensyn til målingens nøjagtighed.
Gassens indhold af metan måles således, at det opgjorte energiindhold opgøres med en nøjagtighed, hvorefter afvigelsen ikke overstiger +/- 3 pct.
Hvis brændværdien ikke kan dokumenteres ved måling, eller er brændværdien ikke konstant, anvendes et energiindhold på 23,3 MJ/Nm3.
Den anvendte målemetode skal fremgå af virksomhedens regnskab.
Der skal føres regnskab over målingerne af den forbrugte mængde biogas og brændværdien i biogassen.
I tilfælde af defekte målere i opgørelsesperioden (afgiftsperioden) skal virksomheden anvende metode 2.
Der skal føres regnskab over samtlige målinger, herunder skal der henvises til måleudskrifter eller anden tilsvarende dokumentation. Regnskabet skal indeholde oplysninger om kalibrering, eftersyn, reparation, udfald og andre forhold, der er af betydning for målingen.
Der skal derudover føres regnskab over andre forhold, der direkte eller indirekte har indflydelse på opgørelsen af den forbrugte mængde biogas og brændværdien i biogassen.
Virksomhederne skal for hver afgiftsperiode dokumentere, hvorledes den forbrugte mængde biogas og brændværdien i biogassen er beregnet. Det skal også fremgå, hvordan metanafgiften er beregnet.
Regnskabet skal føres på en sådan måde, at SKAT kan føre kontrol med afgiftens opgørelse og betaling.
SKAT kan som led i kontrollen forlange, at måleprocedure og måleudstyr verificeres af et eksternt laboratorium akkrediteret til at foretage sådanne målinger. Udgiften hertil afholdes af virksomheden.
Se i øvrigt ovennævnte bekendtgørelse nr. 753 af 24. juni 2011 om dokumentation for energiindholdet i den forbrugte mængde biogas og om godtgørelse af afgiften på andre klimagasser end CO2.
Ved at gange den målte mængde biogas med koncentrationen af biogas, kan mængden af ren metan (Nm3) beregnes. Herefter kan det samlede energiindhold beregnes. Når energiindholdet for biogas dokumenteres ved en måling af henholdsvis mængden af biogas opgjort i Nm3 (normalkubikmeter) og af det procentvise indhold af metan, anvendes en brændværdi på 35,9 MJ/Nm3 for metan. Se også SKM2016.311.SKAT.x
Eksempel: Kontinuerlig måling af biogasmængde og af brændværdi
Nedenstående eksempel viser en beregning af metanafgift for en afgiftsperiode i 2015. Forbruget af biogas og brændværdien måles.
Målt mængde biogas i Nm3 | 20.000 Nm3 | |
Målt brændværdi | 22,5 MJ/Nm3 | |
Beregning af energiindhold i biogas | 20.000 m3 * 22,5 MJ/Nm3/1000 = | 450 GJ |
Beregning af metanafgift | 450 GJ * 1,2 kr./GJ (sats i 2015) = | 540 kr. |
Nedenstående eksempel viser en beregning af metanafgift for en afgiftsperiode i 2015.
Forbruget af biogas måles. Der sker ikke måling af brændværdien og brændværdien er ikke konstant.
Målt mængde biogas i m3 | 20.000 Nm3 | |
Brændværdi ifølge loven | 23,3 MJ/Nm3 | |
Beregning af energiindhold i biogas | 20.000 Nm3 * 23,3 MJ/Nm3/1000 = | 466 GJ |
Beregning af metanafgift | 466 GJ * 1,2 kr./GJ (sats i 2015) = | 559,2kr. |
Metode 2 kan anvendes, når den forbrugte mængde biogas og brændværdien i biogassen ikke måles som nævnt efter metode 1.
For stationære stempelmotoranlæg på over 1.000 kW, hvor der kun anvendes biogas, opgøres det indfyrede energiindhold i biogassen som el-produktionen i afgiftsperioden fra stempelmotoren divideret med en virkningsgrad på 37,5 pct.
For stationære stempelmotoranlæg, hvori der både anvendes biogas og naturgas, opgøres det indfyrede energiindhold i biogassen som el-produktionen i afgiftsperioden divideret med en virkningsgrad på 37,5 pct. reduceret med energiindholdet i det målte forbrug af naturgas.
Hvis resultatet af beregningen for afgiftsperioden er negativt eller 0, skal der ikke betales metanafgift af biogassen. Et eventuelt negativt resultat må ikke modregnes i metanafgiften på naturgas.
Virksomheder, der anvender metode 2, skal føre regnskab over produktionen af elektricitet.
Virksomheder, der anvender naturgas, skal føre regnskab over dette forbrug.
Eksempel: Biogas som motorbrændstof
Nedenstående eksempel viser en beregning af metanafgift for en afgiftsperiode i 2015.
Der anvendes biogas i motoren.
Den producerede mængde elektricitet måles.
Elproduktion | 100.000 kWh | |
Beregning af energiindhold i GJ i biogas anvendt til elproduktion | 100.000 kWh/0,375 * 3,6/1000 = | 960 GJ |
Beregning af metanafgift | 960 GJ * 1,2 kr./GJ (sats i 2012) = | 1.152 kr. |
Nedenstående eksempel viser en beregning af metanafgift for en afgiftsperiode i 2015.
Der anvendes både biogas og naturgas i samme motor. Den producerede mængde elektricitet måles.
Det forudsættes derudover, at virksomheden får leveret og faktureret naturgas inklusiv afgift fra en registreret gasnetvirksomhed. Dvs. der alene beregnes metanafgift af biogassen.
Elproduktion | 100.000 kWh | |
Beregning af energiindhold i GJ gas anvendt til elproduktion | 100.000 kWh/0,375 * 3,6/1000 = | 960 GJ |
Forbrug af naturgas i GJ | 5.000 Nm3 * 39,6 MJ/Nm3/1000 = | 198 GJ |
Forbrug af biogas i GJ | (960 - 198) GJ = | 762 GJ |
Beregning af metanafgift | 762 GJ * 1,2 kr./GJ (sats i 2012) = | 914,4 kr. |