Dokumentets metadata

Virksomhedsordningen - kaution - begrænsning i opsparingsmulighed

Skatterådet kunne bekræfte, at spørgers kaution for sønnens bankengagementer ikke ville begrænse hans muligheder for opsparing i virksomhedsordningen iht. lov nr. 992 af 16/09/2014 § 3 stk. 5. Som sagen foreligger oplyst finder SKAT, at den stillede kaution ikke er indgået som led i et arrangement, der helt eller delvist har som formål at skaffe kredit for spørger i privatsfæren.Det kunne ligeledes bekræftes, at spørgers kaution for bankgæld i et af denne ejet selskab, ikke ville begrænse spørgers muligheder for opsparing i virksomhedsordningen iht. lov nr. 992 af 16/09/2014 § 3 stk. 5, allerede med den begrundelse, at gælden d. 10/6 2014 udgjorde kr. 0.

Spørgsmål

1. Vil den indgåede kautionsaftale af Spørger for spørgers søns engagement i C Bank begrænse hans muligheder for opsparing i virksomhedsordningen iht. lov nr. 992 af 16/09/2014 § 3 stk. 5?

2. Vil den indgåede kautionsaftale af Spørger for A ApS's engagement i C Bank begrænse hans muligheder for opsparing i virksomhedsordningen iht. lov nr. 992 af 16/09/2014 § 3 stk. 5?

Svar

1. Nej

2. Nej

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger købte i 1978 halvdelen af landbrugsejendommen A, som han frem til 1996 drev i interessentskab med sin far. Herefter har han være eneejer af ejendommen. I 1982 købte han yderligere landbrugsejendommen B. Der er senere købt yderligere jord til, så ejendommene nu er på 119 ha., heraf 108 ha dyrkbar jord. Hertil er der forpagtet jord, så der dyrkes i alt 412 ha.

Spørger producerer i alt ca. 36.000 slagtesvin årligt, hvilket medfører behov for et stort dyrkningsareal af hensyn til afsætning af husdyrgødning.

Det meste af produktionen foregår i egne lokaler, men bl.a. 5.000 slagtesvin produceres i forpagtede staldbygninger hos sønnen, Spørgers søn, hvor der ligeledes er en gylleaftale.

Spørgers søn købte sin ejendom i juli 2013. Ejendommen er på 103 ha - heraf 87 ha dyrket, og der er yderligere forpagtet 31 ha. Ejendommen er nabo til Spørgers ejendom, hvor der samtidig blev indgået forpagtningsaftale af staldbygninger og gylleaftale. Spørgers søns kornproduktion sælges til Spørger til svinefoder.

I forbindelse med Spørgers søns køb af sin ejendom stillede Spørger kautioner for i alt maksimalt 9.567 t.kr. over for C Bank. I takt med afdrag på valutalån er kautionsforpligtelsen pr. 31/12 2014 på 9.567 t.kr.

Spørger er endvidere eneejer af A ApS. Selskabet ejer en landbrugsejendom på 107 ha, hvor 91 ha er bortforpagtet til Spørger. Resten dyrkes af selskabet. Selskabets kornproduktion sælges til Spørger til svinefoder, og der er indgået gylleaftale.

A ApS blev stiftet i 1984 med Spørger og hans far som ejere. Spørger har været eneejer siden 1996.

Spørger har afgivet selvskyldnerkaution på 100 t.kr. for A ApS' driftskredit i C Bank. Kautionen blev afgivet i forbindelse med driftskredittens etablering for mange år tilbage. De første år blev kreditmuligheden udnyttet, men der har de seneste år ikke været behov for træk på kontoen.

C Bank er bankforbindelse for begge personer og selskabet.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Skatteregler

Iht. til ændringerne af virksomhedsskatteloven i 2014 medfører visse sikkerhedsstillelser beskatning hos virksomhedsejeren. I lov nr. 902 af 16. september 2014 er indsat følgende ny bestemmelse i virksomhedsskattelovens § 10:

"Stk. 6. Stilles aktiver i virksomhedsordningen til sikkerhed for gæld, der ikke indgår i virksomhedsordningen, anses det laveste beløb af enten gældens kursværdi eller sikkerhedsstillelsens størrelse for overført til den skattepligtige, jf. dog stk. 7-9. Opgørelsen af beløbet sker på det tidspunkt, hvor der stilles sikkerhed.

Stk. 7. Stk. 6 finder ikke anvendelse, hvis sikkerhedsstillelsen er foretaget som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition."

Overgangsbestemmelserne fremgår af lov nr. 902 § 3:

"Stk. 5. Står aktiver, der indgår i virksomhedsordningen, til sikkerhed for gæld, der ikke indgår i virksomhedsordningen, den 1. januar 2018, kan der, så længe aktiverne står til sikkerhed, ikke foretages foreløbig beskatning efter virksomhedsskattelovens § 10, stk. 2, for indkomst erhvervet fra og med den 1. januar 2018. 1. pkt. finder ikke anvendelse for sikkerhedsstillelse omfattet af virksomhedsskattelovens § 10, stk. 6, som indsat ved denne lovs § 1, nr. 2. Hvis et eller flere af aktiverne, jf. 1. pkt., var stillet til sikkerhed den 10. juni 2014, overføres et beløb svarende til eventuelt virksomhedsoverskud i perioden fra og med den 11. juni 2014 til og med den 31. december 2017, der er beskattet foreløbigt efter virksomhedsskattelovens § 10, stk. 2, til den skattepligtige med virkning fra den 1. januar 2018."

Med lovteksten betyder det, at sikkerhedsstillelse med virksomhedsaktiver for privat gæld vil medføre beskatning som en hævning, hvis sikkerhedsstillelsen foretages efter 10. juni 2014. Foreligger sikkerhedsstillelsen inden 11. juni 2014 vil der ikke være mulighed for opsparing i virksomhedsskatteordningen efter denne dato, hvis sikkerhedsstillelsen fortsat består 1. januar 2018.

I Juridisk Vejledning (JV) er rammerne for lovindgrebet beskrevet i afsnit C.C.5.2.10 . Vi skal her fremhæve beskrivelsen vedr. to forhold: forretningsmæssig disposition og kaution.

Sikkerhedsstillelse som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition er, som det fremgår af lovteksten, ikke omfattet af lovindgrebet. Af JV fremgår:

"For at der skal være tale om en sædvanlig forretningsmæssig disposition, skal dispositionen (sikkerhedsstillelsen) tjene et forretningsmæssigt formål for den skattepligtiges virksomhed under virksomhedsordningen.

Ved vurderingen kan der bl.a. lægges vægt på, om det er den løbende samhandel mellem den skattepligtige virksomhed under virksomhedsordningen og låntager, som afstedkommer behovet for sikkerhedsstillelse.

Alt efter de konkrete omstændigheder kan det tjene et forretningsmæssigt formål for den skattepligtiges virksomhed under virksomhedsordningen, at den skattepligtige stiller aktiver i virksomhedsordningen til sikkerhed for tredjemands gæld.

I besvarelsen af spørgsmål 34 til lovforslag nr. 200 til lov nr. 992 af 16. september 2014 har skatteministeren nærmere redegjort for, hvad der forstås ved en sædvanlig forretningsmæssig disposition. Ministeren oplyser herom således:

"Den konkrete vurdering sker ved en test bestående af to elementer, hvor sikkerhedsstillelsen skal leve op til begge elementer før den undtages hovedreglen.

For det første skal der være tale om, at sikkerhedsstillelsen er foretaget som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition. Dette indebærer, at det altid vil være et krav, at behovet for sikkerhedsstillelse udspringer af en anden forretningsmæssig disposition mellem den skattepligtiges virksomhed under virksomhedsordningen og tredjemand. Sikkerhedsstillelsen kan herved siges at være af sekundær betydning og må derfor ikke være det bærende element i transaktionen mellem parterne. Ved vurderingen kan der eksempelvis lægges vægt på, om det er den løbende samhandel mellem den skattepligtiges virksomhed under virksomhedsordningen og tredjemand, som afstedkommer behovet for sikkerhedsstillelse.

For det andet skal dispositionen i form af sikkerhedsstillelsen tjene et forretningsmæssigt formål for den skattepligtiges virksomhed under virksomhedsordningen. Dette indebærer, at sikkerhedsstillelsen f.eks. skal være foretaget på armslængdevilkår, og at modydelsen for sikkerhedsstillelsen skal afspejle den risiko, som den skattepligtiges virksomhed under virksomhedsordningen påtager sig ved at stille aktiver, der indgår i virksomhedsordningen, til sikkerhed for eksempelvis tredjemands gæld. Der behøver ikke være tale om en særskilt modydelse, idet modydelsen kan være integreret i parternes samlede udvekslinger."

I afgørelsen SKM2015.474.SR kunne Skatterådet bekræfte, at en planlagt pantsætning af spørgerens ejendom var en sædvanlig forretningsmæssig disposition og ikke ville medføre beskatning i medfør af virksomhedsskattelovens regler om sikkerhedsstillelse."

Kautionsforhold er ikke nævnt i lovteksten. I JV anføres følgende om kautioner:

"Det er udgangspunktet, at det forhold, at der er stillet en personlig kaution, i sig selv ikke er nok til, at aktiver, der indgår i virksomhedsordningen, anses for at være stillet til sikkerhed for gæld, der ikke indgår i ordningen.

Det er dog opfattelsen, at kaution ud fra en konkret vurdering vil kunne indebære, at virksomhedens aktiver er stillet til sikkerhed for gæld, der ikke indgår i virksomhedsordningen. Dette følger af en fortolkning virksomhedsskattelovens § 10, stk. 6 og formålet med lovgivningen, som er at hindre en utilsigtet udnyttelse af virksomhedsordningen.

Der kan således være tale om et arrangement i et pengeinstitut, der har en karakter, hvor der efter en konkret vurdering er en klar sammenhæng mellem muligheden for kredit i privatsfæren og indestående på virksomhedens driftskonto eller lignende. Fx kan kreditten være opnået ved at stille krydsende kautioner. I sådan en situation vil kautionerne kunne anses for at udgøre en sikkerhedsstillelse, hvis der ikke er stillet særskilt privat sikkerhed for den gæld, der kautioneres for.

I svaret på spørgsmål SAU 2014-15, nr. 587 oplyses, at krydsende kautioner eksempelvis kan foreligge i tilfælde, hvor A og B indbyrdes aftaler, at de hver især stiller indestående på driftskontoen i hver deres respektive virksomheder, til sikkerhed for den andens private gæld. Sikkerhedsstillelsen sker ved kaution, hvorved A kautionerer for B's private gæld og omvendt

Indfries et privat lån, hvor aktiver, der indgår i virksomhedsordningen har været stillet til sikkerhed for den private gæld, vil et beløb svarende til den private gæld ikke blive godskrevet i hæverækkefølgen.

Hvis en far stiller en sikkerhed over for sønnens kreditorer i et generationsskifte, hvor sønnen f.eks. overtager en del af farens landbrugsvirksomhed, vil det bero på en konkret vurdering, om der foreligger en sikkerhedsstillelse i relation til virksomhedsskattelovens § 10, stk. 6.

I relation til generationsskifter står der endvidere:

"At der er tale om sikkerhedsstillelse i forbindelse med generationsskifte, er i sig selv ikke tilstrækkeligt til, at sikkerhedsstillelsen er foretaget som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition, jf. virksomhedsskattelovens § 10, stk. 7, og derved undtages fra hovedreglen i virksomhedsskattelovens § 10, stk. 6."

Skatteyders opfattelse og begrundelse herfor

Af lovteksten fremgår kautioner ikke som et element. Lovteksten omhandler alene egentlige sikkerhedsstillelser: "Stilles aktiver i virksomhedsordningen til sikkerhed for gæld". Dette er ikke tilfældet her. Udgangspunktet må derfor være, at en kaution ikke i sig selv kan blive sidestillet med sikkerhedsstillelse.

Som citeret i det ovenstående kan kautioner i visse tilfælde blive sidestillet med sikkerhedsstillelse. Som eksempler er anført muligheden for kredit i privatsfæren eller krydsende kautioner. Ingen af disse forhold er tilfældet her. Hovedreglen er, at kautioner ikke er omfattet af begrebet sikkerhedsstillelse.

At kautioner over for nærtstående i visse tilfælde kan betragtes som omfattet af privatsfæren må her vurderes ikke at være aktuelt. For det første giver kautionerne ikke mulighed for yderligere private hævninger, da de er over for en bankkredit i sønnens virksomhedsordning og en driftskredit i et selskab. For det andet er der en forretningsmæssig begrundelse i og med, at der er betydelig samhandel og fælles drift mellem Spørger og de to andre. Alene dette forhold må anses for forretningsmæssig begrundelse for, at der er afgivet kautioner.

Ved indgåelse af kautionerne var disse nødvendige for, at henholdsvis Spørgers søn og A ApS kunne få de nødvendige driftskreditter. Især Spørgers søns køb af naboejendommen var i Spørgers virksomheds interesse, da det gav ham mulighed for et nødvendigt areal til gyllespredning pga. hans svinebesætning, og at han efter den dagældende landbrugslov ikke måtte erhverve yderligere landbrugsjord.

Begge forudsætninger for den forretningsmæssige begrundelse, som anført i ministersvaret, er til stede her. Hvilket gælder for begge kautionsforhold.

For så vidt angår kaution er en kaution ikke en sikkerhedsstillelse i bestemte aktiver, men over for kautionisten i helhed. At en person kautionerer giver ingen indskrænkninger i indholdet af virksomhedsordningen, der er en delmængde af kautionistens samlede formue. Hvis en kaution skulle udløses, ville betalingen af kautionen - hvis den blev anset for privat - udløse en hævning fra virksomheden på dette tidspunkt under forudsætning af, at den blev betalt af virksomhedsmidler. Helt i overensstemmelse med hensigten i virksomhedsskatteordningen, da den blev vedtaget i 1986.

Det er således vores opfattelse, at begge de stillede spørgsmål kan besvares med et nej.

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at den indgåede kautionsaftale af Spørger for spørgers søns engagement i C Bank ikke vil begrænse hans muligheder for opsparing i virksomhedsordningen iht. lov nr. 992 af 16/09/2014 § 3 stk. 5.

Lovgrundlag

Virksomhedsskattelovens § 10, stk. 6

Stilles aktiver i virksomhedsordningen til sikkerhed for gæld, der ikke indgår i virksomhedsordningen, anses det laveste beløb af enten gældens kursværdi eller sikkerhedsstillelsens størrelse for overført til den skattepligtige, jf. dog stk. 7-9. Opgørelsen af beløbet sker på det tidspunkt, hvor der stilles sikkerhed.

Lov nr. 992 af 16/09/2014 § 3 stk. 5.

Stk. 5. Står aktiver, der indgår i virksomhedsordningen, til sikkerhed for gæld, der ikke indgår i virksomhedsordningen, den 1. januar 2018, kan der, så længe aktiverne står til sikkerhed, ikke foretages foreløbig beskatning efter virksomhedsskattelovens § 10, stk. 2, for indkomst erhvervet fra og med den 1. januar 2018. 1. pkt. finder ikke anvendelse for sikkerhedsstillelse omfattet af virksomhedsskattelovens § 10, stk. 6, som indsat ved denne lovs § 1, nr. 2. Hvis et elleflere af aktiverne, jf. 1. pkt., var stillet til sikkerhed den 10. juni 2014, overføres et beløb svarende til eventuelt virksomhedsoverskud i perioden fra og med den 11. juni 2014 til og med den 31. december 2017, der er beskattet foreløbigt efter virksomhedsskattelovens § 10, stk. 2, til den skattepligtige med virkning fra den 1. januar 2018. Virksomhedsskattelovens § 10, stk. 7 og 8, som indsat ved denne lovs § 1, nr. 2, finder tilsvarende anvendelse.

Forarbejder

Spørgsmål nr. 247 af 5. december 2014 vedrørende L 200, jf. SAU 2014-1.

"Spørgsmål

Vil ministeren oplyse, om personlig kautionsstillelse skal anses som sikkerhedsstillelse i relation til virksomhedsskattelovens § 10, stk. 6?

Svar

Det fremgår af virksomhedsskattelovens § 10, stk. 6, at "Stilles aktiver i virksomhedsordningen til sikkerhed for gæld, der ikke indgår i virksomhedsordningen, anses det laveste beløb af enten gældens kursværdi eller sikkerhedsstillelsens størrelse for overført til den skattepligtige, jf. dog stk. 7-9. ..."

Det er udgangspunktet, at det forhold, at der er stillet en personlig kaution, i sig selv ikke er nok til, at aktiver, der indgår i virksomhedsordningen, anses for at være stillet til sikkerhed for gæld, der ikke indgår i ordningen.

Det er dog opfattelsen, at ud fra en konkret vurdering, vil en kaution i særlige tilfælde kunne indebære, at virksomhedens aktiver er stillet til sikkerhed for gæld, der ikke indgår i virksomhedsordningen. Dette følger af en fortolkning af virksomhedsskattelovens § 10, stk. 6, som den er gengivet oven for, og formålet med lovgivningen, som er at hindre en utilsigtet udnyttelse af virksomhedsordningen.

Der kan således være tale om et arrangement i et pengeinstitut, der har en karakter, hvor der efter en konkret vurdering er en klar sammenhæng mellem muligheden for kredit i privatsfæren og indestående på virksomhedens driftskonto eller lignende. Fx kan kreditten være opnået ved at stille krydsende kautioner. I sådan en situation vil kautionerne kunne anses for at udgøre en sikkerhedsstillelse, hvis der ikke er stillet særskilt privat sikkerhed for den gæld, der kautioneres for."

Spørgsmål nr. 587 af 8. april 2015 vedrørende L 200, jf. SAU 2014-1.

Spørgsmål
Ministeren har til SAU alm. del, spørgsmål 247 svaret: "Det er dog opfattelsen, at ud fra en konkret vurdering vil en kaution i særlige tilfælde kunne indebære, at virksomhedens aktiver er stillet til sikkerhed for gæld, der ikke indgår i virksomhedsordningen." Ministeren har videre til samme spørgsmål 247 svaret: "Fx kan kreditten være opnået ved at stille krydsende kautioner. I sådan en situation vil kautionerne kunne anses for at udgøre en sikkerhedsstillelse, hvis der ikke er stillet særskilt privat sikkerhed for den gæld, der kautioneres for." Kan ministeren ved et eksempel nærmere forklare, hvilken situation der tænkes på, hvis der tages udgangspunkt i, at A er selvstændig erhvervsdrivende og anvender virksomhedsordningen og A har gæld, der ikke indgår i virksomhedsordningen?

Svar
En situation med krydsende kautioner, som der henvises til i mit svar på spørgsmål 247, kan være følgende eksempel.

To selvstændigt erhvervsdrivende (A og B) driver hver deres virksomhed og anvender virksomhedsordningen. Begge ønsker at begrænse hævningerne af virksomhedens overskud ved i stedet at optage privat gæld til finansiering af det løbende privatforbrug. Deres respektive pengeinstitutter stiller dog krav om, at der skal stilles sikkerhed for den private gæld.

A og B aftaler derfor indbyrdes, at de hver især stiller indestående på driftskontoen i hver deres respektive virksomheder, til sikkerhed for den andens private gæld. Sikkerhedsstillelsen sker ved kaution, hvorved A kautionerer for B's private gæld og omvendt.

Som det også fremgår af mit svar på SAU alm. del spørgsmål 247, er det opfattelsen, at der herved kan være tale om et arrangement, der har en sådan karakter, at der efter en konkret vurdering er en klar sammenhæng mellem muligheden for kredit i privatsfæren og indestående på virksomhedens driftskonto, som er muliggjort ved at stille krydsende kautioner.

Praksis

SKM2015.616.SR

Skatterådet kunne bekræfte, at spørger kunne stille selvskyldnerkaution over for långiver i et selskab der var ejet af spørger, uden at der skulle ske beskatning efter virksomhedsskattelovens § 10, stk. 6.

Den stillede kaution forudsættedes ikke at ikke at indgå som led i et arrangement, der helt eller delvist har som formål at skaffe kredit for spørger i privatsfæren.

SKM2015.566.SR

Skatterådet kunne bekræfte, at kaution for selskabers låneoptagelse ikke skulle anses for sikkerhedsstillelser efter virksomhedsskattelovens § 10, stk. 6, da der ved kautionen ikke blev stillet nogen kreditfacilitet til rådighed for spørger. Skatterådet kunne tilsvarende bekræfte, at en personlig hæftelse ved låneoptagelse mod sikkerhed i privat ejendom ikke anses for en sikkerhedsstillelse.

SKM2015.528.SR

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at der ikke sker beskatning efter reglerne i virksomhedsskattelovens § 10, stk. 6, hvis spørger kautionerer for en driftskredit på 5.000.000 kr., som personlig kaution, i et nystiftet anpartsselskab.

Begrundelse

Spørger har i forbindelse med sønnens køb af en landbrugsejendom stillet kaution over for sønnens bankforbindelse. Gælden er medtaget i sønnens virksomhedsordning. Indeståendet i sønnens virksomhedsordning er positivt med 598.000 kr. d. 31/12 2014.

Kautionsforpligtelsen udgør pr. 31/12 2014 9.567 t.kr.

Formålet med indførelsen af virksomhedsskattelovens § 10, stk. 6, var at hindre, at skatteydere der anvendte virksomhedsordningen, i stedet for at hæve overskud i virksomheden til privatforbrug, lod dette indestå i virksomheden til lav virksomhedsbeskatning, og i stedet etablerede en gæld i privatsfæren med sikkerhed i virksomhedsaktiverne. Skatteyderne kunne på denne baggrund opretholde overskud i virksomhedsordningen, uagtet at de reelt var anvendt til privatforbrug.

Formålet med § 3 stk. 5 i lov nr. 992 af 16/09/2014, var at hindre fremtidig opsparing i virksomhedsordningen, hvis der var etableret sådanne sikkerhedsstillelser inden lovens ikrafttræden, og disse ikke blev afviklet inden udgangen af 2017.

I spørgers tilfælde er der ikke stillet sikkerhed i aktiver i virksomhedsordningen, for gæld idenfor virksomhedsordningen, men derimod kautioneret for sønnens bankgæld.

Som det fremgår af svaret på spørgsmål nr. 247 til Skatteudvalget er "udgangspunktet, at det forhold, at der er stillet en personlig kaution, i sig selv ikke er nok til, at aktiver, der indgår i virksomhedsordningen, anses for at være stillet til sikkerhed for gæld, der ikke indgår i ordningen. "

Når en kaution alligevel efter en konkret vurdering i visse tilfælde skal vurderes på linje med en sikkerhedsstillelse, og dermed medtages ved opgørelsen af størrelsen af disse ved lovens ikrafttræden, vil dette typisk skyldes, at der er sammenhæng mellem den stillede kaution og muligheden for kredit i privatsfæren.

I svaret på spørgsmål 247 til Skatteudvalget er beskrevet et eksempel på en sådan sammenhæng. I SKM2015.228.SR fandtes der også at være en sådan sammenhæng.

Som nærværende sag foreligger oplyst forudsætter SKAT, at den stillede kaution ikke indgår som led i et arrangement, der helt eller delvist har som formål at skaffe kredit for spørger i privatsfæren.

SKAT kan på denne baggrund bekræfte, at den kautionsforpligtelse spørger har for sønnens gæld, ikke skal medtages ved opgørelsen af sikkerhedsstillelser d. 10/6 2014 jf. § 3 stk. 5 i lov nr. 992 af 16/09/2014

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med nej

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at den indgåede kautionsaftale af Spørger for A ApS's engagement i C Bank ikke vil begrænse hans muligheder for opsparing i virksomhedsordningen iht. lov nr. 992 af 16/09/2014, § 3, stk. 5?

Lovgrundlag

Lov nr. 992 af 16/09/2014

§ 3, stk. 5. Står aktiver, der indgår i virksomhedsordningen, til sikkerhed for gæld, der ikke indgår i virksomhedsordningen, den 1. januar 2018, kan der, så længe aktiverne står til sikkerhed, ikke foretages foreløbig beskatning efter virksomhedsskattelovens § 10, stk. 2, for indkomst erhvervet fra og med den 1. januar 2018. 1. pkt. finder ikke anvendelse for sikkerhedsstillelse omfattet af virksomhedsskattelovens § 10, stk. 6, som indsat ved denne lovs § 1, nr. 2. Hvis et eller flere af aktiverne, jf. 1. pkt., var stillet til sikkerhed den 10. juni 2014, overføres et beløb svarende til eventuelt virksomhedsoverskud i perioden fra og med den 11. juni 2014 til og med den 31. december 2017, der er beskattet foreløbigt efter virksomhedsskattelovens § 10, stk. 2, til den skattepligtige med virkning fra den 1. januar 2018. Virksomhedsskattelovens § 10, stk. 7 og 8, som indsat ved denne lovs § 1, nr. 2, finder tilsvarende anvendelse.

§ 3, stk. 6. Stk. 5 og 8 og § 1, nr. 6, finder ikke anvendelse, hvis den numeriske værdi af en negativ saldo på indskudskontoen såvel primo som ultimo indkomståret begge med tillæg af en eventuel sikkerhedsstillelse den 10. juni 2014 ikke overstiger 500.000 kr. Uanset 1. pkt. finder § 1, nr. 6, dog anvendelse fra og med det indkomstår, hvor en saldo på indskudskontoen bliver negativ eller en negativ saldo forøges. Ved opgørelsen af bagatelgrænsen efter 1. pkt. finder virksomhedsskattelovens § 10, stk. 7 og 8, som indsat ved denne lovs § 1, nr. 2, tilsvarende anvendelse. Sikkerhedsstillelse, jf. 1. pkt., opgøres som det laveste beløb af enten gældens kursværdi eller sikkerhedsstillelsens størrelse pr. 10. juni 2014. Uanset 1. pkt. finder § 1, nr. 6, dog anvendelse, hvis en negativ saldo på indskudskontoen forøges som følge af stk. 8.

Begrundelse

Spørger har efter det oplyste kautioneret for en driftskredit stor 100 t.kr. i et selskab, der ejes af spørger. Driftskreditten har imidlertid ikke været udnyttet de senere år, og gælden d 10/6 2014 udgør således 0 kr.

Bestemmelsen i lov nr. 992 af 16/09/2014 § 3 stk. 5, har til formål at suspendere fremtidig opsparing i virksomhedsordningen, hvis den skattepligtige før lov nr. 992's ikrafttræden, har stillet sikkerhed i virksomhedsaktiver for gæld udenfor virksomhedsordningen. Værdien af en sådan sikkerhedsstillelse opgøres jf. bestemmelsens stk. 6 som det laveste beløb af enten gældens kursværdi eller sikkerhedsstillelsens størrelse pr. 10. juni 2014.

Gældens kursværdi, og dermed værdien af sikkerhedsstillelsen, er i spørgers tilfælde 0 kr., og den stillede kaution vil allerede med denne begrundelse ikke begrænse spørgers muligheder for opsparing i virksomhedsordningen.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 2 besvares med nej.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs afgørelse og begrundelse