Dokumentets metadata

Pålæg om at føre logbog - forlængelse af perioden - nyt anbringende

Sagen drejede sig om, hvorvidt det var berettiget, at SKAT forlængede et pålæg til appellanten om at føre logbog over de ansatte i virksomheden med yderligere et år.For landsretten havde appellanten nedlagt en ny påstand om, at appellanten alene skulle føre logbog over de ansatte, for hvilke der ikke forelå lønregistrering eller ansættelseskontrakt. Heroverfor havde Skatteministeriet nedlagt principal påstand om afvisning.Landsretten tiltrådte byrettens afgørelse med henvisning til begrundelsen i Landsskatterettens kendelse. Henset til forløbet under to uanmeldte kontrolbesøg samt forarbejderne til kildeskattelovens § 86 A, hvorefter bestemmelsen sigter mod at undgå sort arbejde og socialt bedrageri, var landsretten således enig med byretten i, at SKAT havde haft hjemmel til at pålægge appellanten at føre logbog i yderligere et år.Landsretten fandt endvidere ikke, at SKATs begrundelse var mangelfuld, eller at der forelå andre retlige mangler, som kunne medføre pålæggets ugyldighed.Endelig fandt landsretten, at appellantens nye påstand reelt havde karakter af et anbringende til støtte for appellantens første påstand. Appellanten havde således ikke retlig interesse i at få taget stilling til denne påstand, hvorfor den blev afvist.

Parter

H1 ApS

(Advokat Mark Kant Dovey)

mod

Skatteministeriet

(Kammeradvokaten ved advokat Marie Krogsgaard Pedersen)

Afsagt af landsdommerne

Hans-Jørgen Nymark Beck, Olav D. Larsen og Kristian Jensen (kst.)

Sagens baggrund og parternes påstande

Byretten har den 11. juli 2014 afsagt dom i 1. instans (BS 4-697/2013).

For landsretten har appellanten, H1 ApS, gentaget sin påstand for byretten med to led. De to led er for landsretten suppleret af et tredje led, som går ud på, at indstævnte, Skatteministeriet, skal anerkende, at H1 ApS alene skal føre logbog over de ansatte, for hvilke der ikke foreligger lønregistrering eller ansættelseskontrakt.

Skatteministeriet har påstået stadfæstelse for så vidt angår 1. og 2. led i H1 ApS´ påstand.

Skatteministeriet har over for 3. led i H1 ApS´ påstand påstået afvisning, subsidiært frifindelse.

H1 ApS har protesteret mod, at afvisningspåstanden gøres gældende, og har i øvrigt påstået frifindelse over for afvisningspåstanden.

Supplerende sagsfremstilling

For landsretten er fremlagt en udateret regning på 4.000 kr. ekskl. moms fra PB til H1 vedrørende udført arbejde i uge 7-8 i 2013 samt en regning af 1. marts 2013 på 8.000 kr. ekskl. moms fra LS vedrørende arbejde udført for H1 i februar 2013.

H1 ApS har for landsretten desuden fremlagt bilag angående løn til EC og løn til SJD.

Forklaringer

NS har supplerende forklaret, at selskabet undlod at klage over påbuddet om logbog i 2012, fordi det tydeligt stod i logbogen, at der ikke skulle føres logbog med hensyn til personer, som der var indgået kontrakt med. Under kontrolbesøget i februar 2013 påtalte SKAT, at ikke alle medarbejdere var ført i logbogen.

PB er selvstændig, og han havde aftalt med PB, at PB skulle hjælpe i februar 2013 for et honorar på 4.000 kr. ekskl. moms. PB har arbejdet med tivoli i mange år. LS er også selvstændig.

Hans familie har drevet tivoli i flere generationer. Børn og svigerbørn og andre unge familiemedlemmer deltager i opgaverne. Hans mor rejser fortsat med rundt. Uden for sæsonen, som går fra april til september, er der enkelte aktiviteter i vinterhalvåret.

I forbindelse med kontrolbesøget i februar 2013 blev han bange for, om virksomheden kunne fortsætte, og derfor foretog han nogle tilførsler i logbogen også om personer, som der var indgået ansættelseskontrakt med.

Virksomheden har altid indgået ansættelseskontrakter med medarbejdere, som ikke er familiemedlemmer. Der er nogle gange på grund af travlhed sket fejl med hensyn til datering og underskrivelse af kontrakter.

Polakken BM rejste hjem før tid, og derfor blev der ikke udbetalt den løn, som var forudsat.

Procedure

Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.

Skatteministeriet har for landsretten frafaldet sit synspunkt vedrørende uoverensstemmelser med hensyn til løn til EC.

Skatteministeriet har til støtte for sin afvisningspåstand for det første gjort gældende, at 3. led af appellantens påstand reelt er et anbringende til støtte for påstandens 1. led. Appellanten har ingen retlig interesse i påstandens 3. led. Skatteministeriet har for det andet gjort gældende, at 3. led af påstanden ikke er af en sådan beskaffenhed og klarhed, at den er egnet til at danne grundlag for en domskonklusion.

Skatteministeriet har vedrørende sin afvisningspåstand gjort gældende, at Herning Tivoli-park ApS har tilstrækkelig mulighed for at varetage sine interesser over for denne påstand, som derfor kan tages i betragtning.

H1 ApS har protesteret mod, at afvisningspåstanden tages i betragtning, jf. retsplejelovens § 383.

H1 ApS har over for Skatteministeriets afvisningspåstand og til støtte for 3. led af selskabets påstand gjort gældende, at det direkte af logbogens fortrykte tekst og forarbejderne til kildeskattelovens § 86 A fremgår, at der ikke er hjemmel til at pålægge logbogsførelse for de medarbejdere, med hvem ansættelseskontrakt var indgået. Dette spørgsmål har været et tema under hele sagsforløbet. Påstandens 3. led er ikke uegnet til at blive taget under pådømmelse, og selskabet har en retlig interesse i påstanden.

Landsrettens begrundelse og resultat

Af de grunde, som er anført i Landsskatterettens kendelse, tiltræder landsretten, at byretten har frifundet Skatteministeriet for den påstand, som H1 ApS nedlagde for byretten.

Landsretten er således enig med byretten i, at SKAT i betragtning af forløbet af de uanmeldte kontrolbesøg i 2012 og 2013 har haft hjemmel i kildeskattelovens § 86A, som efter bestemmelsens forarbejder sigter mod at undgå sort arbejde og socialt bedrageri, til at pålægge H1 ApS at føre logbog i yderligere et år fra den 5. april 2013. Den begrundelse for pålægget, som er indeholdt i SKATs brev af 8. marts 2013, er efter en samlet vurdering af brevets indhold ikke mangelfuld. Der foreligger heller ikke andre retlige mangler, som kan medføre pålæggets ugyldighed.

Der er ikke grundlag for at fastslå, at Skatteministeriets afvisningspåstand ikke kan tages i betragtning under ankesagen.

Det 3. led af H1 ApS´ påstand for landsretten har reelt karakter af et anbringende til støtte for 1. led af selskabets påstand. H1 ApS har ikke retlig interesse i at få taget stilling til denne del af påstanden, og landsretten tager derfor Skatteministeriets afvisningspåstand til følge.

Landsretten stadfæster herefter byrettens dom og afviser sagen for så vidt angår 3. led af den påstand, som H1 ApS har nedlagt i ankesagen.

Efter parternes påstande under ankesagen sammenholdt med sagens udfald og forløb skal H1 ApS betale sagsomkostninger for landsretten til Skatteministeriet med 35.000 kr. Beløbet angår advokatudgifter (inkl. moms).

T h i k e n d e s f o r r e t

Byrettens dom stadfæstes, og sagen afvises for så vidt angår 3. led af den påstand, som H1 ApS har nedlagt i ankesagen.

H1 ApS skal betale sagens omkostninger for landsretten til Skatteministeriet med 35.000 kr.

De idømte sagsomkostninger skal betales inden 14 dage og forrentes efter rentelovens § 8 a.