Dokumentets metadata

Ejendomsavance - bolig - ejerperiode

Sagen drejede sig om, hvorvidt sagsøgerens ejendom havde tjent til hans bolig ifølge ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, i perioden fra en foretaget udstykning og til salget af ejendommen.Sagsøgeren og dennes familie fraflyttede ejendommen i juli 2008 på grund af sagsøgerens utroskab. Sagsøgeren flyttede alene tilbage til ejendommen i august samme år. Der var i juni 2008 taget skridt til udstykning, således at arealkravet ville blive opfyldt. Udstykningen blev gennemført i oktober 2008. Med skødedato den 3. december 2008 solgtes ejendommen med overtagelse den 1. januar 2009, hvorefter sagsøgeren igen flyttede sammen med sin familie i en lejebolig.Retten fandt, hovedsageligt på grund af de afgivne forklaringer, at bopælsbetingelsen var opfyldt.

Parter

A
(Advokat Maria Hygum)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved adv.fm. Jeppe Andersen

Afsagt af byretsdommer

Bybjerg Nielsen

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen, der er anlagt den 14. januar 2015, vedrører spørgsmålet om, hvorvidt sagsøgeren, As salg af sin faste ejendom i efteråret 2008 er skattefri i medfør af ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, subsidiært, hvis dette ikke er tilfældet, om sagsøgeren kan tillægge en række påståede udgifter til anskaffelsessummen, jf. ejendomsavancebeskatningsloven § 5, stk. 2.

Sagsøgerens påstand er principalt, at kapitalindkomsten for indkomståret 2008 nedsættes med 448.873 kr.

Subsidiært påstås sagsøgerens skatteansættelse for indkomståret 2008 hjemvist til fornyet talmæssig behandling ved SKAT.

Sagsøgtes påstand er frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Landsskatteretten afsagde den 14. oktober 2014 følgende kendelse:

"...

Møde mv.

Klagerens repræsentant har haft møde med Skatteankestyrelsens sagsbehandler, ligesom repræsentanten har udtalt sig overfor Landsskatterettens medlemmer ved et retsmøde.

Faktiske oplysninger

Klageren overtog pr. 1. august 1997 en ejendom beliggende ...1. Ejendommen var på overtagelsestidspunktet og frem til 17. oktober 2008 registreret som en beboelsesejendom på 5.628 m². Der var ikke registreret en ejerboligfordeling.

Det er oplyst, at klageren og hans ægtefælle i 2006 forsøgte at sælge ejendommen gennem en ejendomsmægler, og at de i starten af 2008 blev kontaktet af et par, som ønskede at købe ejendommen. I den forbindelse blev der indhentet erklæring om, hvorvidt ejendommen kunne udstykkes.

Ved brev af 18. marts 2008 udtalte kommunen, at der ikke er noget til hinder for, at der kan udstykkes en parcel på min. 700 m² til selvstændig bebyggelse.

Herefter søgte klageren med hjælp og rådgivning fra Landinspektørfirmaet R1 ApS om udstykning fra ejendommen. Det fremgår således af brev af 10. juni 2008, at Landinspektørfirmaet R1 ApS har fremsendt udstykningssagen til behandling og godkendelse hos kommunen.

Ved brev af 7. oktober 2008 oplyste Landinspektørfirmaet R1 ApS klageren om de skattemæssige forhold vedrørende udstykningen. Det fremgår bl.a. af brevet, at klageren for at opnå fritagelse for beskatning ikke må afhænde ejendommen eller underskrive papirer på en eventuel handel af ejendommen før sagen er godkendt hos Kort- & Matrikelstyrelsen. Det er endvidere oplyst i brevet, at ejendommen ligeledes skal bebos af ejeren til efter datoen for approbation, det vil sige, at ejeren skal have folkeregisteradresse på ejendommen i det øjeblik sagen godkendes.

Med approbationsdato den 17. oktober 2008 blev der foretaget udstykning fra ejendommen, hvorved der fremkom en beboelsesejendom (...1) på 1.964 m² og et ubebygget areal (...2) på 3.880 m².

Ved brev af 20. oktober 2008 blev der anmodet om en erklæring på, at der herefter ikke kan udstykkes yderligere fra ejendommen ...1 under henvisning til ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, pkt. 2.

Ved brev af 22. oktober 2008 bekræftede kommunen, at der ikke kan udstykkes en parcel til selvstændig bebyggelse fra ...1.

Klageren solgte ejendommene ...1 og ...2 med skødedato den 3. december 2008 og overtagelsesdato den 1. januar 2009.

Ifølge folkeregisteroplysninger boede klageren sammen med sin ægtefælle og parrets to børn på adressen ...1 i perioden 8. juli 1997 - 1. juli 2008.

Herefter flyttede de alle fire til en lejebolig på adressen ...3.

Pr. 15. august 2008 var klageren på ny tilmeldt med folkeregisteradresse på ...1. Hans ægtefælle og børnene var fortsat tilmeldt med folkeregisteradresse på ...3. Pr. 1. januar 2009 flyttede hele familien til en ny lejebolig på adressen ...4.

Der er i sagen fremlagt flytteopgørelse fra HMN Naturgas I/S for forbrug på ...1, dateret 12. januar 2009. Opgørelsen dækker perioden 1.5.2008 - 1.1.2009, hvor forbruget har været på 974 m³.

Af opgørelsen fremgår en oversigt over forbrugsudviklingen således:

Der er fremlagt oplysninger om elforbrug på ejendommen, hvoraf følgende fremgår:

Der er fremlagt følgende breve:

Betalingsserviceoversigterne viser betalinger af Falck abonnement, afdrag på lån, kontokort ved YX Energi ved køb af diesel, daginstitution for klagerens yngste barn, elregning fra G2, DR Licens, Kontingent til Teknisk Landsforbund, TDC, Naturgas, SU-lån, Grøn ejerafgift, Danske Forsikring, ... Kommune Forbrugsafgifter og ejendomsskat for ...1.

Der er i sagen fremlagt erklæringer fra klagerens mor og svigermor, hvoraf det fremgår, at parret i perioden august 2008 - december 2008 havde samlivsproblemer, og at parret derfor valgte at bo hver for sig i den periode.

Der er fremlagt erklæring af 16. januar 2013, hvori en kvinde bekræfter at have haft et forhold til klageren i efteråret 2008. Det fremgår, at forholdet stoppede, da hun fandt ud af, at han stadig var gift og gerne ville have ægteskabet til at fungere igen. Det fremgår endvidere, at hun besøgte klageren flere gange på ...1, og at hjemmet var meget sparsomt indrettet.

Der er endvidere fremlagt erklæring fra køberne af ejendommen, dateret 1. november 2012, hvoraf det fremgår, at køberne besøgte ejendommen i efteråret 2008 i forbindelse med deres interesse for at købe den, og at huset var meget sparsomt indrettet, og at det var tydeligt, at klageren boede der alene.

SKAT har ved afgørelse af 20. januar 2012 fundet, at ejendommen ...1 ikke kan sælges skattefrit, da ejendommen ikke har været beboet med varig bopæl for øje efter at Kort- og Matrikelstyrelsen den 17. oktober 2008 har godkendt udstykningen. SKAT har opgjort en skattepligtig ejendomsavance på 626.626 kr.

Der er fremlagt en række udgiftsbilag som vedrører forbedringsudgifter på ejendommen. SKAT og skatteankenævnet har godkendt flere af udgifterne fratrukket ved avanceopgørelsen. En udgiftspost på 100.000 kr. er imidlertid ikke godkendt fratrukket i avanceopgørelsen, da klageren ikke kan fremlægge dokumentation herfor.

Til sandsynliggørelse heraf er der fremlagt erklæring fra G3, hvori det bekræftes, at G3 har monteret nye plastdøre og vinduer fra ... i 2000-2001 i klagerens hus på ...1 for ca. 100.000 kr. inkl. moms.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har fundet, at ejendommen ...1 i overensstemmelse med SKATs afgørelse ikke kan sælges skattefrit. Klageren har overfor ankenævnet fremlagt dokumentation for yderligere forbedringsudgifter på ejendommen, hvorefter ankenævnet har opgjort en skattepligtig ejendomsavance på 448.873 kr.

Skatteankenævnet har anført, at der ved approbation den 17. oktober 2008 er frastykket et jordareal fra ejendommen ...1, hvorefter der ifølge erklæring fra kommunen ikke kan ske yderligere udstykning fra ejendommen ...1.

Avancen ved salg af ejendommen overgår fra at være skattepligtig til at være skattefri efter den endelige approbation, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 8, såfremt ejendommen har tjent som bolig for klageren i den periode, hvori ejendommen har kunnet afstås skattefrit, altså efter endelig approbation.

Der er henvist til Vestre Landsret dom 16. december 2008, hvor Vestre Landsret fastholdt at fortjeneste ved salg af et sommerhus var skattepligtig, idet ejeren ikke havde beboet sommerhuset efter endelig approbation.

Det er skatteankenævnets opfattelse, at det forhold, at klageren flyttede fra ægteparrets fælles adresse ...3 og efter salget af ejendommen ...1, igen flyttede sammen med ægtefællen til ...4, bevirker, at klageren har et skærpet dokumentationskrav for, at ...1 rent faktisk har tjent som bolig for ham efter den 17. oktober 2008.

Der er henvist til SKM2007.74.HR , hvor Højesteret fandt, at skatteyderen ikke havde godtgjort, at ejendommen reelt havde tjent til bolig for ham i den periode, hvor han havde folkeregisteradresse på ejendommen. Højesteret lagde vægt på, at skatteyderen opretholdt den oprindelige bolig, og at skatteyderens ophold på ejendommen ikke havde haft karakter af reel permanent beboelse.

Skatteankenævnet har ikke fundet det godtgjort, at ejendommen ...1 har tjent som bolig for klageren efter den 1. juli 2008, hvor klageren sammen med sin ægtefælle og deres to børn fraflytter adressen. Da ejendommen således ikke har tjent som bolig for klageren efter den 17. oktober 2008, hvor ejendommen blev udstykket, kan klageren ikke sælge ejendommen skattefrit

Ankenævnet har henvist til SKATs Juridiske vejledning 2012-2 afsnit C,H.2.1.15.7, hvoraf det fremgår, hvilke parametre der i henhold til praksis lægges vægt på ved bedømmelsen af om en ejendom har tjent som bolig for en ejer, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 8.

Med samme begrundelser som SKAT, har ankenævnet ikke fundet det dokumenteret, at ...1 har tjent som bolig for klageren efter 17. oktober 2008. Skatteankenævnet har særlig lagt vægt på at;

Skatteankenævnet har fundet, at klageren er skattepligtig af ejendomsavancen, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 1. Avancen opgøres som forskellen mellem salgsprisen og købsprisen, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 4.

Vedligeholdelses- og forbedringsudgifter på ejendommen kan, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 2, lægges til købsprisen, hvis de overstiger de 10.000 kr. pr. indkomstår, som er lagt til købsprisen jf. § 5, stk. 1. 10.000 kr. tillægget blev givet frem til og med 2007.

Skatteankenævnet har foretaget følgende avanceopgørelse:

Klagerens repræsentant har overfor skatteankenævnet gjort gældende, at der er afholdt udgifter til plastdøre og vinduer, der ikke indgår i avanceopgørelsen, men da udgiften hertil er udokumenteret og skønnet, har ankenævnet ikke godkendt fradrag herfor i avanceopgørelsen.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt principal påstand om, at klageren har beboet ejendommen ...1 efter approbationstidspunktet og frem til salget af ejendommen, idet ejendommen har tjent som bolig for klageren i perioden 15. august 2008 - 1. januar 2009. Der er således ikke grundlag for beskatning af ejendomsavance ved salget af ejendommen.

Subsidiært har repræsentanten nedlagt påstand om, at der ved avanceopgørelsen godkendes fradrag for yderligere 100.000 kr., som er afholdt til døre og vinduer i ejendommen.

Repræsentanten har anført, at ejendommen blev overtaget af klageren pr. 1. august 1997. Ejendommen har tjent til bolig for klageren og hans familie i ejertiden, hvorfor stuehusdelen har været skattefri, så længe ejendommen har haft en blandet anvendelse. Den erhvervsmæssige anvendelse af ejendommen ophørte i 2008.

Da den erhvervsmæssige anvendelse ophørte, og ejendommen var vurderet som et parcelhus med et grundareal på mere end 1.400 m², blev kommunens tekniske forvaltning forespurgt om, der kunne ske udstykning til selvstændig bebyggelse fra ejendommen, hvilket ifølge kommunen var muligt.

SKAT blev anmodet om en værdiforringelseserklæring for ejendommen ved udstykning, men en sådan er ikke blevet udstedt.

Derfor blev der taget tiltag til, at få udstykket en del af ejendommen således, at den resterende del hvorpå boligen er beliggende, vil kunne sælges skattefrit, når denne har tjent til bolig for klageren efter approbationstidspunktet.

Approbation er meddelt pr. 17. oktober 2008. Ejendommen er blevet solgt pr. 3. december 2008 til tredjemand.

Klageren og hans familie flyttede fra ejendommen pr. 1. juli 2008. På grund af familiemæssige årsager var der brug for en pause i forholdet, hvorfor klageren flyttede retur til ...1 pr. 15. august 2008 (fra ...3). Herefter har ejendommen tjent til bolig for klageren frem til salgstidspunktet 3. december 2008.

Repræsentanten har anført, at skatteankenævnet har erklæret sig enig i, at der ikke i praksis findes støtte for, at det er en betingelse, at han har beboet ejendommen efter approbationstidspunktet med henblik på varig beboelse.

Derfor omhandler uenigheden alene om, at skatteankenævnet ikke mener, at det er sandsynliggjort/dokumenteret, at klageren rent faktisk har beboet ejendommen efter approbationsdagen.

Skatteankenævnet har på trods heraf henvist til Højesteretsdom i SKM2007.74.HR og konkluderet ud fra denne, at klageren ikke har haft reel permanent bolig på ...1 efter approbationstidspunktet, men derimod alene midlertidigt ophold. Denne begrundelse er ikke i overensstemmelse med, at der er opnået enighed med skatteankenævnet om, at det ikke er en forudsætning for skattefrihed efter ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1 i den konkrete situation, skal være tale om permanent beboelse. Det er tilstrækkeligt, at klageren har beboet (opholdt) sig i ejendommen. Derfor er denne henvisning til praksis irrelevant for afgørelsen.

Det er korrekt, at ejendommen har været sat til salg af flere omgange siden 2006. Dette har imidlertid først ført til et salg i 2008, hvor ejendommen blev solgt endeligt ved aftale pr. 3. december 2008.

Dette har imidlertid ingen relevans for afgørelsen, idet det alene er en betingelse, at ejendommen har tjent til bolig for klageren efter, at der er sket approbation.

Ved klagerens flytning fra ...3 tilbage til ...1 flyttede klageren alene de fornødne ting, så han kunne bo og leve der. Omfanget af bohave kan variere meget i forbindelse med ophævelse af samlivet mellem to personer, og derfor medtog klageren det mest nødvendige, og hvad parret var blevet enige om.

Repræsentanten har henvist til erklæring fra køber af ejendommen, som har bekræftet, at klageren har beboet ejendommen, når de har besigtiget denne i forbindelse med købet.

Det er således bekræftet, at klageren har beboet ejendommen.

Det er ikke korrekt, som anført af skatteankenævnet, at klageren har haft anden bolig til rådighed i perioden. Det er korrekt, at han står på lejeaftalen vedrørende ...3, men dette ændrer ikke på, at parret var flyttet fra hinanden, og han derfor reel ikke havde boligen på ...3 til rådighed.

Reelt skal det betragtes som om, at klageren aldrig er flyttet til ...3, da han kort tid efter flyttede retur til ...1.

Det forhold, at parret har haft fælles økonomi i perioden, og at der ifølge betalingsserviceoversigter bl.a. fremgår, at der er betalt forsikring i august og september, som ikke vedrørte klageren, betaling til daginstitution for fælles barn, rater af SU-lån for ægtefælle mv., kan efter repræsentantens opfattelse ikke tillægges selvstændig betydning. I 2008 flyttede klageren sin virksomhed, hvilket medførte væsentlige investeringer, hvorfor parret levede på bankens nåde, og derfor havde de ikke nogen interesse i, at rode for meget i aftalerne med banken. Det var således ud fra en betragtning om, at så længe regningerne blev betalt, så hørte de ikke fra banken.

Repræsentanten er enig med skatteankenævnet i, at det er en forudsætning for skattefrihed, at ejendommen har tjent til bolig for ejeren efter, at ejendommen har skiftet karakter til to selvstændige ejendomme.

Der er opgjort ejendomsavance for det frastykkede areal, og der har været fremskaffet dokumentation for diverse udgifter på ejendommen, som sandsynliggør, at ejendommen har tjent til bolig for klageren, herunder bl.a. også opgørelse af forbrugsudgifter, som viser, at der har været et forbrug af samme størrelse på ejendommen i den omhandlende periode.

Med hensyn til opgørelserne fra G2 A/S for 2007 og 2008, fremgår det, at elforbruget er faldet med 1.500 kwh. Dette skal ses i lyset af, at klageren tidligere har drevet sin virksomhed fra ...1. I 2008 blev der investeret i en ny ejendom, og virksomheden flyttede derfor adresse hertil i 2008.

Repræsentanten har henvist til to fremlagte erklæringer, som klagerens svigermor og hans egen mor har afgivet. Ifølge disse har der været samlivsproblemer, hvorfor de bekræfter, at klageren og hans ægtefælle har været flyttet fra hinanden i den nævnte periode.

Klageren har endvidere oplyst, at årsagen til problemerne i samlivet har været, at han har set en anden kvinde. Repræsentanten har i den forbindelse henvist til fremlagt bekræftelse herpå fra hende.

For så vidt angår den subsidiære påstand, har repræsentanten erklæret sig enig i skatteankenævnets opgørelse af ejendomsavance på 448.873 kr. Der er dog udgifter, som ikke er blevet godkendt fratrukket i avanceopgørelsen, da klageren ikke har været i besiddelse af bilagene for afholdelse af disse udgifter.

Klageren har ikke oprindeligt haft en forventning om, at ejendommen ville være skattepligtig ved salg, og derfor har han ikke gemt alle bilagene. Det er dog lykkedes ham at fremskaffe mange af disse. Det er ikke lykkedes at fremskaffe dokumentation for køb af døre og vinduer til beboelsen, men derfor har han i stedet indhentet en bekræftelse fra håndværkeren for, at han har afholdt denne udgift. Udgiften udgør i alt 100.000 kr. Repræsentanten har henvist til fremlagt bekræftelse fra håndværker.

Landsskatterettens afgørelse

Det følger af ejendomsavancebeskatningslovens § 1, stk. 1, at fortjeneste ved salg af fast ejendom skal medregnes til den skattepligtige indkomst.

Fortjeneste ved afståelse af en- og tofamiliehuse og ejerlejligheder skal dog ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, hvis huset eller lejligheden har tjent til bolig for ejeren eller dennes husstand i en del af eller hele den periode, hvori denne har ejet ejendommen, og hvor ejendommen har opfyldt betingelserne for at kunne afstås skattefrit, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1.

Det følger af fast praksis, at såfremt en ejendom ændrer karakter i ikke uvæsentlig grad, kan ejendommen anses for en ny ejendom, hvorpå kravene i henhold til reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven herefter skal påfyldes for den nye ejendom.

Det må anses, at udstykningen af ejendommen ...1 er en væsentlig ændring af ejendommen, idet udstykningen medfører, at der opstår en beboelsesejendom, ...1, samt yderligere en ejendom bestående af et ubebygget areal, ...2.

Det fremgår af sagen, at ejendommen forud for udstykningen var registreret som en beboelsesejendom med et areal på 5.628 m². Der kunne udstykkes fra ejendommen til selvstændig bebyggelse, hvorfor ejendommen således ikke var omfattet af ejendoms-avancebeskatningslovens § 8, stk. 1. Ejendommen var heller ikke omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens § 9, stk. 1, idet ejendommen ikke blev benyttet til landbrug, gartneri, planteskole eller frugtplantage. En ejendomsavance ville derfor som udgangspunkt have været omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens § 1.

Efter udstykningen er der mulighed for, at beboelsesejendommen ...1 kan opfylde betingelserne for at kunne afstås skattefrit, idet der er indhentet dokumentation for, at der nu ikke kan udstykkes fra ejendommen. Det må dog yderligere stilles som krav, at beboelsesejendommen skal have tjent til bolig for ejeren eller dennes husstand, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, og at denne beboelse således skal have fundet sted efter udstykningen, det vil sige efter approbation fra Kort- og Matrikelstyrelsen foreligger.

Tre ud af fire retsmedlemmer, herunder retsformanden, har fundet, at uanset at klageren har haft folkeregisteradresse på ejendommen i perioden 15. august 2008 - 1. januar 2009, eller at klageren muligvis har opholdt sig på ejendommen i perioden, bevirker dette ikke, at ejendommen kan anses for at have tjent som bolig for klageren i ejendomsavancebeskatningslovens forstand efter udstykning har fundet sted.

Det er klageren som ejer, der har bevisbyrden for, at ejendommen opfylder betingelserne for skattefritagelse, og i den bedømmelse er det en skærpende omstændighed, at klageren først fraflyttede ejendommen sammen med sin familie, for derefter alene at flytte tilbage på ejendommen, og for derefter igen at flytte sammen med sin familie til en ny lejebolig.

Efter en konkret vurdering har flertallet af rettens medlemmer således fundet, at det ikke er tilstrækkeligt sandsynliggjort, at klageren i perioden ikke har haft anden bolig til rådighed. Der er herved særlig henset til, at klageren kun i mindre omfang har flyttet møbler til ejendommen, at han fortsat var anført på lejekontrakten samt at han havde fælles økonomi med familien og i øvrigt flyttede til en anden adresse sammen med familien efter salget. Det kan således ikke afvises, at klagerens tilbageflytning af folkeregisteradresse på ejendommen alene har været begrundet i skattemæssige forhold.

Et retsmedlem har fundet, at klagerens beboelse på ejendommen i den omhandlende periode kan anses for reel, idet der er henvist til de fremlagte erklæringer og forbrugsoplysninger. Det må også tillægges betydning, at klageren i en årrække forud havde beboet ejendommen sammen med familien. Retsmedlemmet er således af den opfattelse, at ejendommen kan anses for omfattet af skattefritagelsen i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1.

Der træffes afgørelse i overensstemmelse med stemmeflertallet.

Der er ikke overfor Landsskatteretten fremlagt dokumentation for den påståede udgift på ca. 100.000 kr. til døre og vinduer, hvorved retten har fundet, at beløbet ikke kan godkendes fratrukket i avanceopgørelsen. Retten har ikke fundet, at erklæringen fra G3 kan anses for tilstrækkelig dokumentation herfor.

Den påklagede afgørelse stadfæstes hermed

..."

Sagsøgeren har vedrørende en række påståede udgiftsposter fremlagt en række bilag, herunder en mail af 4. november 2012 fra NB, G3, der angiver, at han har monteret døre og vinduer i huset på ...1 i ...5 i 2000-2001 for ca. 100.000 kr., inkl. moms. Videre er fremlagt flere fakturaer fra 1998, 2003 og 2005, som angiveligt udgør udgifter, der angår ejendommen.

Forklaringer

Der er afgivet følgende forklaringer:

Sagsøgeren har forklaret, at han i 2006 i 3-6 måneder forgæves havde ejendommen på ...1 til salg. Han ville gerne have flyttet til et sted, hvor han bedre kunne udvide sin virksomhed. I marts 2008 spurgte en kunde til ejendommen, og han havde en kontakt til EDC. Ejendommens ejer [Ejendomsmægleren?red.SKAT]opfordrede ham dog til først at udstykke. Han fik så i efteråret 2008 med landinspektørens hjælp en del af ejendommen udstykket, hvorom han kan henvise til fremlagte dokumenter.

I foråret/forsommeren 2008 indledte han, selv om han var gift, en affære med en kvinde, IM. Han tog hende bl.a. med hjem, når hans kone, BA, og børnene ikke var hjemme. BA opdagede det, og fik derved et sådant ubehag ved at bo på stedet, at hun straks flyttede med børnene til adressen ...3. Han prøvede at flytte med, men forholdet mellem dem var ødelagt, BA bad ham flytte, og han måtte flytte tilbage til ...1. Dette dokumenteres af en folkeregistererklæring fra 15. august 2008, men han var reelt flyttet tilbage til ...1 nogle dage tidligere. Han anså ægteskabet for ødelagt og prøvede at genoptage forholdet til IM, men det gik ikke. Han og BA blev ikke separerede, for det gik ikke så godt med hans virksomhed, og han og BA var samhæftende, så det ville ikke have været så enkelt. Han betalte uændret i perioden forskellige fælles udgifter, der angik hans børn og måske også nogle, der angik hans kone, BA. Han boede alene på ...1 året ud med det mest nødvendige indbo, resten havde BA og børnene fået.

I november måned sagde hans bogholder op, og da han stadig talte med BA om børnene og virksomheden, tilbød hun at overtage kontorjobbet, hvilket skete. Efter årsskiftet flyttede de sammen i en ny bolig, ikke fordi deres forhold var genoptaget, men fordi det var mest praktisk, de havde ikke råd til andet, men også af hensyn til børnene. Efterhånden genoptog de dog deres forhold, og de er stadig gift.

Med hensyn til private udgifter opbevarede han kvitteringer i kasser, der senere røg ud. Om de forskellige udgifter kan han oplyse, at der blev sat nye vinduer i ejendommen i december 2000-januar 2001. NB fra G3, som lige var blevet selvstændig, forestod arbejdet. Fakturaer bliver kun gemt i 5 år, og ingen har kunnet finde bilag. Han betalte vist nok over en byggekredit, men han har i den mellemliggende tid haft skiftet til et andet pengeinstitut, og hans oprindelige pengeinstitut har så slettet ham. En faktura af 31/10 1998 på 3.950 kr. fra en vognmand angår en udgravning, vist nok af stålhallen til hans virksomhed. Der er betalt via bank med girokort. Gebyr fra kommunen, 1.605 kr., angår byggesag vedrørende opførelse af stålhallen. Faktura af 9. maj 2003 fra G4, på 2.502 kr. G5 angår ham, idet SL kunne få rabat, hvorfor sagsøgeren fik faktureret gennem ham. Han foretog forskellige ændringer af installationerne på ...1. Regning af 21. oktober 2003 fra G6 392,28 kr. angår vist nok hans naturgasanlæg. VVS-installatørregning af 1. marts 2005 angår oliefyr købt gennem DBA. Regning af 13. juli 2005, 1.089,09 kr. angår vand til værkstedet. Faktura af 15. december 2005 angår trykluftinstallering i værkstedet.

BA har forklaret, at hun er gift med A. Da hun erfarede, at A havde været sammen med en anden kvinde i deres hjem på ...1, ville hun ikke bo der mere og flyttede til en lejebolig. Den var noget mindre, så de kunne ikke tage alt med. A flyttede tilbage til huset på ...1 en gang i august, fordi hun ikke ønskede, at det skulle være de to længere. Det var slut. De blev først "kærester" igen, en tid efter at de var flyttet sammen igen efter årsskiftet 2009. Hun arbejdede fra en gang i november i firmaet som erstatning for bogholderen, der havde sagt op. De kom ikke sammen, men de havde fælles interesser mht. børnene og det økonomiske. Hun havde investeret i virksomheden og tænkte fra august til december 2008 ikke på at sende en separationsbegæring. De havde begge budgetkonto og lavede ikke om på deres respektive betalinger, efter at A flyttede i august 2008.

CA har forklaret, at hun er mor til A. Hun kan bekræfte, at hendes søn og BA var fra hinanden fra august 2008 på grund af ægteskabelige problemer. De havde det svært i den periode. Hun besøgte ham ikke ret meget, men de var oppe hos A og male i oktober/november. Da de malede, var der indbo, så man kunne sidde og sove, en lædersofa af vidnets, en seng og et TV, og i køkkenet var der, så man kunne lave mad. Der var også et spisebord.

TJ har forklaret, at hun er svigermor til A. A og BA havde det ikke så godt sammen, og A måtte flytte tilbage til ...1 igen i august. Der var lidt møbler, en stol, et TV, en seng og et spisebord. Hun besøgte A et par gange om måneden og fik en kop kaffe. De var da flyttet definitivt fra hinanden, og A boede tydeligt alene. Der var lidt skarpe kanter i en periode, og det var først en tid efter, at de flyttede sammen, at de blev som ægtefolk igen.

PS har forklaret, at han har kendt A siden 1995. De er udlært sammen. Han har boet til leje i en ejendom, der tilhører As far. Han hjalp med at flytte, da familien flyttede fra ...1 til ...3. Da A flyttede tilbage igen, hjalp han med at flytte en sofa og nogle papkasser den anden vej. Han besøgte efter bruddet jævnligt A. Der var ikke mange ting i huset, men der var det fornødne. Han hjalp for en del år siden A med at bygge en støttemur på ...1. Det kan ses på nogle af de fremlagte fotos.

KM har forklaret, at han er ven med A, som han lærte at kende gennem sin storebror. Han besøgte tit, måske 30 gange, A i den periode, efteråret 2008, hvor han boede alene på ...1. Man kunne tydeligt se, at han boede alene, der var det fornødne til det daglige, herunder nogle få møbler. Han deltog også i at opsætte støttevæggen.

MB har forklaret, at han var genbo til A på ...1. A boede i en periode alene. Vidnet var inde og besøge ham. Der var lidt møbler derinde. Så vidt han husker, stillede han bil til rådighed ved flytningen.

Parternes synspunkter

Sagsøgeren har i henhold til sit påstandsdokument gjort gældende bl.a. følgende:

"...

Sagen drejer sig i første række helt overordnet om, hvorvidt ejendommen beliggende ...1, har tjent til bolig for A efter den 15. august 2008, hvorfor han i henhold til ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, ikke skal beskattes af den realiserede avance ved salget af ejendommen.

Hvis retten måtte finde, at den realiserede ejendomsavance er skattepligtig for A, vedrører sagen i anden række spørgsmålet om, hvorvidt der i forbindelse med opgørelsen af ejendomsavancen ved salget af ejendommen skal tillægges afholdte udgifter til anskaffelsessummen, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 2.

Hovedanbringender

1. Den nedlagte principale påstand om skattefrihed

Til støtte for den nedlagte principale påstand gøres det helt overordnet gældende, at ejendommen beliggende ...1, har tjent til bolig for A efter den 15. august 2008, hvorfor han i henhold til ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, ikke skal beskattes af den realiserede avance ved salget af ejendommen.

Fortjeneste ved afståelse af fast ejendom medregnes til den skattepligtige indkomst efter reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven, jf. lovens § 1.

Af ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, fremgår det, at fortjeneste ved afståelse af en- og tofamiliehuse og ejerlejligheder ikke skal medregnes til den skattepligtige indkomst

"...

hvis huset har tjent til bolig for ejeren eller dennes husstand i en del af eller hele den periode, hvori denne har ejet ejendommen.

..."

Betingelsen om, at en konkret ejendom skal have tjent til bolig, indeholder i henhold til praksis reelt to betingelser. Den første betingelse er, at skatteyderen rent faktisk har taget fysisk ophold på ejendommen. Den anden betingelse er, at skatteyderen på det tidspunkt, hvor opholdet på ejendommen starter, skal have taget bolig på ejendommen med henblik på et mere varigt ophold på denne.

Praksis har vist, at der ved bedømmelsen af, om en ejendom har tjent til bolig for ejeren eller dennes husstand, lægges vægt på realiteter forud for formaliteter, således at der lægges vægt på objektivt konstaterbare forhold ved vurderingen af, hvorvidt den enkelte skatteyder har foretaget en reel beboelse af ejendommen. Der kan blandt andet henvises til Højesterets dom optrykt i SKM2007.74.HR og Østre Landsrets dom optrykt i SKM2006.380.ØLR .

Praksis viser ligeledes, at der ikke kan fastsættes en nærmere tidsmæssig grænse for, hvornår en ejendom kan siges at have tjent til bolig for boligens ejer eller dennes husstand. I praksis har man anset en periode på 23 dage som tilstrækkelig til at anse boligen for at have tjent til bolig for ejeren i ejendomsavancebeskatningslovens forstand, jf. SKM2003.285.LSR .

I Skatterådets afgørelser refereret i SKM2008.40.SR og SKM2007.691.SR fandt Skatterådet tilsvarende, at beboelse af en ejendom i en periode på henholdsvis fem måneder og ti måneder medførte, at ejendommen måtte betragtes som have tjent til bolig for boligens ejer i ejendomsavancebeskatningslovens forstand.

Det gøres gældende, at ejendommen beliggende ...1, har tjent til bolig for A efter tilbageflytningen den 15. august 2008, hvorfor han efter ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, ikke skal beskattes af den realiserede avance.

Til støtte herfor skal der for det første henvises til, at A havde folkeregisteradresse på ejendommen beliggende ...1 fra den 15. august 2008 til den 1. januar 2009. As ophold på ejendommen er dermed godtgjort ved den meldte adresseændring til folkeregisteret.

Hans ophold på ejendommen er herudover godtgjort ved, at han meldte flytning til sin bank, jf. bilag 24, 25 og 26, til Danica Pension, jf. bilag 27 og 28, til sit forsikringsselskab, jf. bilag 29 og 30, og til Landinspektørfirmaet R1 ApS, jf. bilag 31.

Der skal for det andet henvises til, at de fysiske rammer for en reel beboelse på ejendommen beliggende ...1 var til stede i efteråret 2008. I forbindelse med fraflytningen af ejendommen den 1. juli 2008 lod A en del af indboet blive tilbage. Da familien flyttede fra en stor ejendom på 156 kvadratmeter til en mindre bolig på cirka 100 kvadratmeter, kunne familien de facto ikke medtage alt indbo. Familien havde boet på ...1 i 11 år og havde derfor ganske mange møbler, ting, haveredskaber mv.

Som følge heraf medtog A i forbindelse med tilbageflytningen til ejendommen beliggende ...1 halvdelen af en dobbeltseng, en 2-personers sofa, TV og diverse udstyr til køkkenet.

Det er vigtigt at understrege, at det tilbageværende bohave på ejendommen beliggende ...1 ikke var sparsomt, men rent faktisk af et sådant omfang, at A kunne tage ophold på ejendommen ved tilbageflytningen den 15. august 2008.

Ved tilbageflytningen pr. 15. august 2008 opfattede A sit ægteskab for ovre. Han havde ikke nogen hensigt om at flytte sammen med sin ægtefælle igen. Der skal således for det tredje henvises til, at As forhold til den anden kvinde fortsatte i efteråret 2008, jf. bilag 10, da han var blevet separeret fra sin ægtefælle. Hans beboelse af ejendommen beliggende ...1 var som følge heraf reel.

Der er på ejendommen i 2008 registreret et betydeligt forbrug af naturgas, el mv. Der skal derfor for det fjerde henvises til, at forbruget på ejendommen dokumenterer, at ejendommen har tjent til bolig for A fra den 15. august 2008 og året ud. Det gøres gældende, at forbruget i 2008, det vil sige i et år, hvor forbruget ikke var sammenblandet med hans erhvervsvirksomhed, udgør et stort forbrug.

Der skal henvises til flytteopgørelsen fra ... Naturgas I/S, jf. bilag 8, hvoraf fremgår, at forbruget i 2008 udgjorde 2.009 m³, og at forbruget i 2007 udgjorde 2.018 m³. Forbruget i 2008 var således stort set identisk med forbruget i 2007. Det fremgår endvidere af denne flytteopgørelse, at forbruget fra den 1. maj 2008 til den 1. januar 2009 udgjorde 974 m³. Forbruget var derfor næsten konstant hele året og dermed også i den periode, hvor A flyttede tilbage på ejendommen (det vil sige efter den 15. august 2008).

For så vidt angår elforbruget på ejendommen, var der et lille fald fra 7.732 kWh i 2007 til 6.453 kWh i 2008, jf. bilag 20. Det gøres gældende, at dette lille fald i forbrug af el er udtryk for, at As virksomhed H1 i 2007 fraflyttede ejendommen til nye lokaler ud til motorvej E45 ved ...5. Dette er endvidere årsagen til, at der er et fald i forbruget af el fra 10.620 kWh i 2006 til 7.732 kWh i 2007.

Uagtet gøres det gældende, at et forbrug på 6.453 kWh i 2008 er et stort forbrug, hvilket dokumenterer, at ejendommen beliggende ...1 har tjent til bolig for A fra den 15. august 2008 og fremefter.

Der er i sagen medtaget flere erklæringer, der dokumenterer, at ejendommen beliggende ...1 har tjent til bolig for A, jf. bilag 10-13. Det gøres derfor for det femte gældende, at erklæringerne understøtter de andre fremlagte bilag, således at der samlet set ikke kan herske tvivl om, at ejendommen beliggende ...1 har tjent til bolig for A fra den 15. august 2008 og resten af året. Erklæringerne vil blive uddybet ved vidneforklaringer til hovedforhandlingen.

Det skal for det sjette særligt fremhæves, at ét retsmedlem ved Landsskatteretten fandt, at As beboelse på ejendommen i den omhandlede periode kunne anses for reel med henvisning til de fremlagte erklæringer og forbrugsoplysninger. Det fremgår af Landsskatterettens afgørelse, at dette retsmedlem endvidere tillagde det betydning, at A i en årrække forud for den omtvistede periode havde beboet ejendommen sammen med familien.

Ejendommen beliggende ...1 har derfor tjent til bolig for A efter tilbageflytningen den 15. august 2008, hvorfor han efter ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, ikke skal beskattes af den realiserede avance.

Det fremgår af Landsskatterettens afgørelse, at 3 ud af 4 retsmedlemmer fandt, at det er en skærpende omstændighed, at A først fraflyttede ejendommen beliggende ...1 med sin familie, for derefter alene at flytte tilbage på ejendommen, og for derefter igen at flytte sammen med familien i en ny lejebolig. Det bestrides, at dette udgør en skærpende omstændighed, idet ægteskabet fuldt ud stoppede ved As tilbageflytning på ejendommen beliggende ...1 den 15. august 2008.

Endvidere gøres det gældende, at der for A er tale om en kortvarig fraflytning af ejendommen beliggende ...1 (6 uger).

Der skal henvises til byrettens dom optrykt i SKM2009.632.BR og byrettens dom optrykt i SKM2010.493.BR , der begge udgør eksempler på tilfælde med tilbageflytning til den hidtidige bopæl.

Endvidere gøres det gældende, at ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, nr. 2, er opfyldt, jf. bilag 9.

2. Den nedlagte subsidiære hjemvisningspåstand

Der er nedlagt en subsidiær hjemvisningspåstand for det tilfælde, at retten måtte finde, at der skal ske beskatning af den realiserede avance ved salget af ejendommen beliggende ...1, men at der ikke er taget højde for samtlige de af A afholdte udgifter i den af SKAT foretagne avanceopgørelse.

Fortjeneste ved salg af fast ejendom omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven opgøres som udgangspunkt ifølge ejendomsavance beskatningslovens § 4, stk. 1, som forskellen mellem den omregnede afståelsessum og anskaffelsessummen efter regulering.

Af ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 1, følger, at anskaffelsessummen forhøjes med et tillæg på 10.000 kr. for anskaffelsesåret og hvert af de efterfølgende kalenderår, hvori den skattepligtige har ejet ejendommen. Endvidere følger efter ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 2, at anskaffelsessummen forhøjes med afholdte udgifter til vedligeholdelse eller forbedring, i det omfang udgifterne har oversteget 10.000 kr. pr. kalenderår.

Det følger af retspraksis, at forbedringsudgifter som altovervejende udgangspunkt skal kunne dokumenteres. Dette udelukker dog ikke, at forbedringsudgifter i tilstrækkelig grad vil kunne sandsynliggøres således, at de afholdte forbedringsudgifter kan tillægges anskaffelsessummen, selvom de almindelige dokumentationskrav ikke er opfyldt, hvortil der henvises til SKM2005.173.ØLR , SKM2012.443.BR og SKM2013.393.BR . Af administrativ praksis henvises der til LSR 12-0189378 samt LSR 11-0298368. Der skal endvidere henvises til det ikke-offentliggjorte forlig for Vestre Landsret af den 20. oktober 2003, der er beskrevet i JUS 48/2003.

Det gøres gældende, at avancen skal nedsættes med kr. 100.000 inklusiv moms, jf. bilag 34, idet beløbet er en forbedringsudgift, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 2.

Der er tale om en udgift for køb og montering af nye plastdøre og plastvinduer fra ..., der blev monteret af G3 i forbindelse med en større renovering af huset i 2000/2001. Ejer af G3, NB, har i en e-mail af den 4. november 2012 bekræftet, at han har monteret nye plastdøre og vinduer fra ... i ejendommen beliggende ...1 for ca. kr. 100.000 inklusiv moms, jf. bilag 34.

Endvidere gøres det gældende, at det ved bilag 38-39, bilag 41-42 og bilag 46-48 til fulde er dokumenteret, at der er tale om udgifter afholdt af A til forbedring og vedligeholdelse, der skal tillægges anskaffelsessummen.

Det er ikke muligt at fremlægge dokumentation for betaling af de pågældende fakturaer, da A har skiftet bank. Det gøres dog gældende, at der må være en formodning for, at A har betalt de pågældende fakturaer, idet der er tale om indkøb af materialer mv. fra virksomheder, som A kontinuerligt brugte

..."

Sagsøgte har i henhold til sit påstandsdokument gjort gældende bl.a. følgende:

"...

Sagen drejer sig for det første om, hvorvidt sagsøgeren, A, har godtgjort, at ejendommen beliggende ...1, har tjent til hans bolig, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1. For det andet drejer sagen sig om, hvorvidt opgørelsen af avancen ved salget af ejendommen, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 1, skal hjemvises til fornyet beløbsmæssig opgørelse hos skattemyndighederne.

Anbringender

A har ikke opfyldt betingelserne i ejendomsavancebeskatningsloven for at opnå skattefritagelse for ejendomsavancen ved salget af ...1. Der er således ikke grundlag for at tilsidesætte Landsskatterettens afgørelse.

Det gøres gældende, at sagsøgeren ikke har dokumenteret at have afholdt yderligere vedligeholdelses- eller forbedringsudgifter på ejendommen, der skal indgå i avanceopgørelsen. Landsskatterettens afgørelse kan således heller ikke tilsidesættes på dette punkt.

1. Ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1.

Ifølge folkeregisteret havde A og familien adresse på ...1 til den 1. juli 2008, hvorefter hele familien skiftede adresse til ...3. Den 15. august 2008 ændrede A igen adresse i folkeregisteret til ...1, mens hans hustru og børn fortsatte med at være tilmeldt på adressen ...3. Den 1. januar 2009 tilmeldte hele familien sig den nye adresse ...4.

Der er mellem parterne enighed om, at det er en betingelse for, at A ikke skal beskattes af ejendomsavancen, at ejendommen beliggende ...1 har tjent til bolig for ham efter approbationsdatoen den 17. oktober 2008.

Af ejendomsavancebeskatningslovens § 1, stk. 1 fremgår, at fortjeneste ved afståelse af fast ejendom skal medregnes til den skattepligtige indkomst. Det følger af ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, nr. 1 og 2, at fortjeneste ved afståelse af en- og tofamiliehuse ikke skal medregnes, hvis huset har tjent til bolig for ejeren eller dennes husstand i en del af eller hele den periode, hvori denne har ejet ejendommen, og hvis ejendommens samlede grundareal er mindre end 1.400 m², eller der ifølge offentlig myndigheds bestemmelse ikke fra ejendommen kan udstykkes grund til selvstændig bebyggelse. Bestemmelsen indeholder således to betingelser, der skal være opfyldt for at en konstateret ejendomsavance bliver skattefritaget.

1.1 "Tjent til bolig"

Den første betingelse er, at ejendommen skal have "tjent til bolig" for ejeren eller dennes husstand.

Det følger af retspraksis, at det er en betingelse for at anvende skattefritagelsesbestemmelsen i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, at ejendommen reelt har tjent til bolig for skatteyderen i en del af eller hele ejerperioden, jf. bl.a. SKM2005.404.HR og SKM2007.74.HR . Det er således ikke tilstrækkeligt, at skatteyderen i et eller andet omfang har opholdt sig på ejendommen i sin ejertid.

Af retspraksis fremgår endvidere, at det påhviler skatteyderen at godtgøre, at der foreligger reel beboelse, jf. SKM2005.404.HR og SKM2007.74.HR .

Et kortvarigt ophold på en ejendom vil, uagtet at der også meldes flytning til folkeregisteret, ikke i sig selv være tilstrækkeligt til at ejendommen ses at have tjent til bolig for ejeren eller dennes husstand.

Derudover har praksis ikke anerkendt, at ophold, der allerede ved opholdets begyndelse kan karakteriseres som midlertidige, kan siges at have udgjort en bolig for ejeren eller husstanden, jf. eks. SKM2009.762.ØLR og SKM2012.160.VLR .

Det bestrides, at A tog fysisk ophold på ejendommen ...1, ligesom det også bestrides, at ejendommen som følge heraf, har tjent til hans bolig efter ejendomsavancebeskatningsloven efter approbationen.

Der er ingen objektive kendsgerninger, der understøtter, at A tog ophold på ejendommen ...1. Tværtimod viser omstændighederne det modsatte.

Da sagsøgeren foretog sin adresseændring tilbage til ...1, havde han en anden bolig til sin rådighed. På tidspunktet for adresseskiftet var han ejer af ...1, hvortil han flyttede sin folkeregisteradresse, mens hans familie fortsatte med at bo i lejeboligen på ...3, hvor han også blev ved med at stå på lejekontrakten.

Den 1. januar 2009, kort tid efter, at A havde ændret sin folkeregisteradresse tilbage til ...1, flyttede hele familien samlet i en ny lejebolig (...4). Sagsøgeren er således flyttet med familien fra ...1, for at flytte sin folkeregisteradresse tilbage til ejendommen blot 6 uger efter, for kort derefter, at tilmelde sig, sammen med resten af familien, på adressen ...4. Dette skal ses i sammenhæng med, at salgsbestræbelserne af ...1 blev indledt før sagsøgeren foretog sit adresseskifte i folkeregisteret, jf. bilag 1, side 1, næstsidste og sidste afsnit, ligesom indgåelsen af lejekontrakten for ...4 må være sket tidligere end indflytningen den 1. januar 2009, jf. processkrift I af 25. februar 2015, side 5, 3. afsnit.

Hvis det lægges til grund, at parret ikke havde ophold på den samme adresse gennem hele efteråret 2008, er den 1. januar 2009 det seneste tidspunkt, hvor samlivet kan anses for genoptaget. A har oplyst, at parret først i december 2008 blev enige om at give ægteskabet en ny chance (processkrift I, side 5, 3. afsnit og replikken, side 2, 1. afsnit), hvorfor samlivet må anses for genoptaget allerede her. Endvidere er det med As manglende besvarelse af Skatteministeriets opfordring 1 ikke muligt at se, hvornår lejemålet af ...4 blev indgået. Dog fremgår det af erklæringen underskrevet af As mor (bilag 11), at man allerede ultimo oktober gjorde ...1 klar til fremvisning og salg.

Det er fra As side gjort gældende, at forbruget på ejendommen godtgør, at han tog ophold på ejendommen og den dermed tjente til hans bolig. Dette bestrides. De fremlagte forbrugsopgørelser kan ikke tjene som brugbart bevis, da opgørelserne i året før salgsåret også indeholder forbruget fra sagsøgerens erhvervsmæssige virksomhed, der blev drevet fra ejendommen. Det er derfor ikke muligt at konstatere, om der var en reel nedgang i forbruget eller, hvor stor denne nedgang i givet fald var, da der ikke er år med ren beboelse at sammenligne med.

Det fremgår eksempelvis af opkrævningen for gas (bilag 18), at forbruget i 2008 kun var 9 m³ lavere end forbruget i 2007, hvilket svarer til et fald på mindre end 0,5%. Dette selvom, at der i forbruget for 2007 indgår en periode, hvor der også blev drevet erhvervsvirksomhed fra adressen, mens ejendommen de sidste 5 måneder af 2008 alene blev beboet af højst 1 person.

De af A på adressen modtagne breve understøtter heller ikke, at han tog ophold på ejendommen. Brevene er automatisk sendt til den adresse, som han er tilmeldt på i folkeregisteret. Fremsendelsen skyldes ikke, at han meldte flytning til de pågældende afsendere, men er alene en naturlig følge af adresseændringen i folkeregisteret.

As forklaring (replikken side 2, sidste afsnit) er i modstrid med det, der fremgår af de fremlagte erklæringer (bilag 10-13). Ifølge A var ...1 ikke sparsomt indrettet efter familiens fraflytning, da han medtog indbo fra ...3 tilbage til ...1. Dette har de efterfølgende købere af ...1 og kvinden, som sagsøgeren angiveligt så i efteråret 2008 ellers erklæret, at ...1 var, jf. bilag 10 og 13. Det kan derfor ikke lægges til grund, at ...1 var egnet til beboelse. Derudover kan det heller ikke lægges til grund, hvorvidt møbleringen i givet fald skyldtes det forhold, at A medtog indbo eller det forhold, at familien ikke havde haft plads til alt deres bohave i lejemålet på ...3 og derfor havde ladet noget stå (processkrift I, side 4, 2. afsnit).

A har med sin adresseændring til ...1 hverken godtgjort, at han tog (fysisk) ophold på adressen eller at ejendommen tjente til hans bolig ifølge ejendomsavancebeskatningsloven.

A har ikke godtgjort, at der var problemer i hans ægteskab og at disse førte til en samlivsophævelse.

Med besvarelsen af Skatteministeriets opfordring 2 er det gjort klart, at parret ikke anmodede om separation eller skilsmisse. Parret fortsatte også med at have fælles økonomi i den periode, hvor de angiveligt var flyttet fra hinanden. Hertil kommer, at A ændrede sin folkeregisteradresse til den samme som hustruens 4 måneder efter, at han havde ændret den tilbage til ...1.

Heller ikke med de fremlagte erklæringer har A godtgjort, at der var samlivsproblemer. Det følger af retspraksis, at erklæringer og forklaringer om beboelse og adresseskift mv. ikke tillægges i betydning i sager af denne karakter. Hertil kommer, at de fremlagte erklæringer er benævnt "Erklæring udarbejdet af...", mens det af bilag 34 fremgår, at i hvert fald erklæringen fra køberne af ejendommen (bilag 13) er udarbejdet af sagsøgerens ægtefælle og sagsøgerens revisor.

Det bestrides, at erklæringerne godtgør, at der var samlivsproblemer i As ægteskab. Af den erklæring (bilag 10), der angiveligt stammer fra kvinden med hvem sagsøgeren havde et forhold, fremgår det, at sagsøgeren gerne ville have det til at fungere med sin ægtefælle igen (bilag 10, 2. afsnit). Ydermere fremgår det af erklæringen fra sagsøgerens svigermor (bilag 12, sidste afsnit), at sagsøgeren og dennes ægtefælle

" [...] arbejdede [...] videre med deres problemer [...]".

Erklæringerne tyder således ikke på, at A eller hans ægtefælle var af den opfattelse, at ægteskabet "[...]var fuldstændigt ovre." (replikken, side 2, 3. afsnit), hvilket den manglende anmodning om separation og den fortsatte fælles økonomi i øvrigt heller ikke indikerer.

Sammenfattende gøres det således gældende, at A ikke har godtgjort, at der var samlivsproblemer i hans ægteskab, ligesom han heller ikke har godtgjort, at han tog fysisk ophold på ejendommen ...1 i efteråret 2008. De to forhold godtgør hverken samlet eller hver for sig, at ejendommen ...1 tjente til hans bolig efter approbationsdatoen den 17. oktober 2008.

1.2 Arealkravet

Den anden betingelse i ejendomsavancebeskatningslovens § 8 angår ejendommens arealmæssige størrelse. For at opnå skattefritagelse for en avance ved et salg, må ejendommen som udgangspunkt ikke være større end 1.400 m².

Såfremt der fra en ejendom udstykkes et areal til selvstændig bebyggelse, er det et krav for at opnå skattefritagelse, at ejeren af den ejendom, der udstykkes fra, har benyttet og anvendt den "oprindelige" ejendom som ejer efter udstykningen, jf. SKM2009.38.VLR .

Udstykning anses først for gennemført, når der foreligger approbation og registrering har fundet sted i matriklen. Der er enighed om, at approbationsdatoen i nærværende sag er den 17. oktober 2008 og det således er efter denne dato, at ejendommen skal have tjent til bolig A.

Da A dermed ikke har dokumenteret, at han opfyldte betingelserne i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, skal Skatteministeriets frifindelsespåstand tages til følge.

2.

Avanceopgørelsen - ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 1

Opgørelsen af ejendomsavancen er nærmere reguleret i ejendomsavancebeskatningsloven, jf. lovens § 4, stk. 1.

Ved opgørelsen af avancen forhøjes anskaffelsessummen med kr. 10.000,- for hvert af de kalenderår, hvori ejeren har ejet den pågældende ejendom, dog med undtagelse af det kalenderår, hvor ejendommen afstås, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 1.

Derudover kan anskaffelsessummen ligeledes forhøjes med de forbedrings- og vedligeholdelsesudgifter, der er afholdt i et givent kalenderår, såfremt udgifterne samlet overstiger kr. 10.000,- i det pågældende kalenderår, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 2. Konkret for As ejendom er beløbet beregnet til kr. 8.293,-, da ejendommen også indeholdte et ubebygget areal.

Det påhviler skatteyderen at dokumentere udgifter afholdt til vedligeholdelse eller forbedring af en ejendom, jf. Folketingstidende 1992/ 93, Tillæg B, spalte 2704 og eks. SKM2009.124.HR . Dette har A ikke gjort.

Til besvarelse af Skatteministeriets opfordring 3 har A oplyst, at han ikke har fakturaen for isætningen af døre og vinduer på ...1. Det er derfor udokumenteret, at han har haft en udgift på cirka kr. 100.000,- til nye døre og vinduer på ejendommen. Da A således hverken har kunnet fremlægge fakturaen eller godtgøre betalingen af denne, kan beløbet ikke tilgå anskaffelsessummen som en del af avanceopgørelsen, jf. SKM2009.124.HR .

Det bestrides, at A med de fremlagte bilag (38- 39 og 41-48) har godtgjort, at der er afholdt yderligere forbedrings- eller vedligeholdelsesudgifter end allerede godkendt af Landsskatteretten, jf. bilag 1, side 5.

A har ikke fremlagt side 2 af bilag 39, men har gjort gældende, at det må formodes, at side 2 er et girokort. Af bilagets side 1 fremgår, at kr. 1.605,- "overføres til side 2" og at datoen for udstedelsen er den 11. november 1998. I bilag 33, side 6ff, har Skatteankenævnet oplistet de udgifter, der er lagt til anskaffelsessummen ved avanceopgørelsen. Heraf fremgår, at der er medtaget en udgift fra den 16. november 1998 på kr. 1.774,81,-. Dette kan være betalingen af bilag 39 tillagt et gebyr eller lignende. Da side 2 af bilag 39 ikke er fremlagt, er det således ikke godtgjort, at udgiften ikke allerede er medtaget ved opgørelsen af A ejendomsavance.

A har ikke dokumenteret, at han har betalt fakturaerne. Alene ejerens egne udgifter til forbedring eller vedligehold kan indgå i avanceopgørelsen, jf. SKM2013.20.BR . Flere af fakturaerne, eksempelvis bilag 43, 44, 47 og 48, vedrører angiveligt udgifter til den stålhal, hvorfra A drev sin virksomhed. Da A ikke har dokumenteret, at han har betalt fakturaerne, kan det ikke udelukkes, at disse er betalt af hans firma, der jo blev drevet fra den stålhallen.

Endvidere stadfæstede Landsskatteretten Vurderingsankenævnets afgørelse, jf. bilag 1, side 9, sidste afsnit. Af Landsskatterettens kendelse fremgår, at der ikke var dokumenteret forbedringsudgifter for kalenderåret 2004. Det samlede beløb for fakturaerne i bilag 43, bilag 44 og i bilag 45, er ikke højere end kr. 8.293,-, hvorfor der for kalenderåret 2004, uanset karakteren af de pågældende bagvedliggende arbejder, ikke er afholdt et beløb, der kan tillægges anskaffelsessummen. Derudover er bilag 45 udstedt til As virksomhed og altså ikke til ham privat.

A har således ikke dokumenteret, at han har afholdt yderligere vedligeholdelses- og forbedringsudgifter end godkendt af Landsskatteretten. Den beløbsmæssige opgørelse af ejendomsavance ved salget, skal derfor ikke hjemvises til fornyet beløbsmæssig opgørelse

..."

Rettens begrundelse og afgørelse

Sagsøgeren har detaljeret forklaret om, at han og hans familie efter ønske fra hans ægtefælle på grund af hans utroskab på adressen flyttede fra ...1 omkring den 1. juli 2008, men at der opstod et brud mellem ham og hans ægtefælle på grund af hans utroskab, og at han som følge heraf måtte flytte tilbage til ægtefællernes tidligere fælles adresse, ...1.

Det fremgår, at han meldte flytning tilbage til ...1 som folkeregisteradresse den 16. august 2008, og det fremgår, at en række forskellige forbindelser, herunder forsikring og bank fortsat havde registreret ham som boende på denne adresse. De forklaringer, der er afgivet af ægtefælle, familie og bekendte, bestyrker, at sagsøgeren boede alene på adressen ...1 og bestyrker tillige, at parterne havde en alvorlig krise i deres ægteskab, og at dette var grunden til, at de boede hver for sig.

Retten lægger vægt på, at der ikke foreligger sådanne ændringer i forbrugsmønster, at det ikke kan være begrundet i, at sagsøgeren boede alene, og at det konstaterede forbrug bestyrker, at ejendommen har været beboet også i 2. halvår af 2008.

Retten lægger endvidere vægt på, at der ikke foreligger anden sandsynlig forklaring end sagsøgerens utroskab på, at familien flere måneder før salget af ejendommen valgte at fraflytte denne.

Idet den omstændighed, at sagsøgeren fortsat har betalt ydelser af forskellig art for den familie og de børn, han var ansvarlig for, samt har ladet disse beholde hovedparten af familiens bohave, ikke taler imod sagsøgerens forklaring om, at det i august 2008 var komme til et brud mellem ham og hans kone, og at han som følge heraf flyttede fra familien og tilbage til ...1, finder retten, at sagsøgeren i tilstrækkelig grad har sandsynliggjort, at han i perioden fra medio august 2008 og til årets udgang ikke havde anden bolig til rådighed end ...1.

Idet sagsøgerens beboelse af ejendommen således må anses for reel, og idet ejendommen således må anses omfattet af skattefritagelsen i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, tager retten sagsøgerens påstand til følge.

Sagsøgte skal efter sagens udfald betale sagens omkostninger, der udgøres af retsafgift 4.000 kr. dækning af udgifter til advokat med 40.000 kr., hvortil kommer vidnegodtgørelse med 3.365,83 kr., eller i alt 47.365,83 kr. Udgift til ekstrakt godtgøres ikke særskilt, men er omfattet af de tillagte advokatomkostninger.

T h i k e n d e s f o r r e t

Sagsøgeren, As kapitalindkomst for indkomståret 2008 nedsættes med 448.873 kr.

Sagsøgte, Skatteministeriet, skal inden 14 dage til sagsøgeren betale sagens omkostninger med 47.365,83 kr.