Dokumentets metadata

Spørgsmål om, hvorvidt tilskud betalt af kommune i egnsteaterstøtte skulle indgå i momsgrundlaget.

Tilskud fra en kommune til et teater som egnsteaterstøtte skulle ikke indgå i momsgrundlaget.

Klagen skyldes, at SKAT for perioden 1. januar 2012 - 31. december 2012 har forhøjet momstilsvaret for H1, herefter benævnt klageren, med i alt 303.457 kr., idet SKAT har fundet, at et tilskud til klageren fra By Y1 Kommune skal indgå i momsgrundlaget.

Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen til 0 kr., jf. Landsskatterettens afgørelse nedenfor.

Faktiske oplysninger
Det fremgår af SKATs afgørelse, at følgende fremgår af klagerens hjemmeside:

"[...]"

Der er fremlagt en kopi af "Egnsteateraftale mellem H1 og By Y1 Kommune for perioden 1. januar 2009 - 31. december 2012".

Af ovenanførte aftale fremgår følgende af punkt 3 benævnt Formål og virksomhed:
"Formålet med indgåelsen af egnsteateraftalen er at få produceret professionelt teater for børn, unge og voksne i overensstemmelse med kravene i teaterlovgivningen. Lovgrundlaget er §§ 15 og 16, jf. lovbekendtgørelse nr. 1003 af 29. november 2003 af teaterloven (revision af egnsteaterordningen) og bekendtgørelse nr. 1404 af 7. december 2007 om egnsteatre.

Institutionens virkeområde er By Y1 Kommune, hvor en del af teatrets virksomhed skal være stationær, men H1 kan derudover drive turnévirksomhed i Danmark og udlandet.

H1 vil desuden aktivt medvirke til at underbygge og støtte By Y1 Kommunes kulturelle infrastruktur ved at samarbejde med andre relevante kulturområder og ved at udøve dramapædagogisk og turnerende virksomhed med videre til fremme af teatrets forankring i lokalområdet samt til fremme af interessen for teater i al sin bredde."

Af ovenanførte aftale fremgår følgende af punkt 6 benævnt Økonomi, Tilskud:

"Teatrets drift forudsættes finansieret dels af H1's egne indtægter, dels af driftstilskud fra By Y1 Kommune med deraf følgende refusion fra staten efter reglerne i teaterlovens bestemmelser om egnsteatre og Kulturministeriets bekendtgørelse om statsrefusion nr. 1404 af 7. december 2007 og dels ved særligt driftstilskud fra staten (tidligere amtsligt tilskud inklusive statslig refusion til amtsligt tilskud). Det særlige driftstilskud fra staten (tidligere amtsligt tilskud og statslig refusion til amtsligt tilskud) udbetales med virkning fra 1. januar 2008 fra Kunststyrelsen direkte til teatret.

By Y1 Kommunes bruttodriftstilskud til H1 udbetales kvartårligt forud. Det samlede, årlige driftstilskud fra Kommunen inklusive statsrefusion udgør i aftaleperioden følgende:

Driftstilskuddene er beregnet med udgangspunkt i driftstilskuddet til H1 for 2008 på 1.312.528 kr. og reguleret i de efterfølgende år med 3,7 %. Det årlige brutto driftstilskud (kommunalt tilskud inklusive statsrefusion og tidligere amtsligt tilskud inklusive statslig refusion til amtsligt tilskud) skal tilsammen udgøre et minimum, som fastsættes på finansloven. Minimum brutto driftstilskuddet for 2008 er faststat til 2.551.897 kr.

Særligt statstilskud (tidligere amtsligt tilskud inklusive statslig refusion til amtsligt tilskud) fremskrives af Kulturministeriet med et gennemsnit af de seneste fire års statslige PL-reguleringsprocent, og tallene bliver herefter:

"

Af ovenanførte aftale fremgår følgende af punkt 11 benævnt Mål for aftaleperioden:

"For aftaleperioden er der mellem H1 og By Y1 Kommune aftalt følgende målsætning:

Overordnede mål:
H1 vil i aftaleperioden fortsat styrke og udvikle kvalitetsniveauet for teatrets egenproduktion, herunder styrke og udvikle teatrets særlige kunstneriske genre, som tager udgangspunkt i skuespillerens fysiske og vokale arbejde samt foreningen af teater og billedkunst.

Konkrete delmål:

• H1 producerer mindst 1 ny professionel teaterforestilling årligt. Udover dette arrangerer H1 eksempelvis international teaterfestival med professionelle deltagere eller planlægger sommeraktiviteter bestående af enten professionelt teater eller en tilsvarende professionel aktivitet beregnet på at udvikle scenekunsten i det lokalmiljø, teatret er forankret i.
• H1 vil gøre en særlig indsats for, at kommunens børn og unge kan stifte bekendtskab med teatret og dets forestillinger, blandt andet ved jævnligt at tilbyde særlige forestillinger for disse grupper i teatersalen.
• H1 arrangerer i aftaleperioden med henblik på at bidrage til at udvikle scenekunsten i det lokalmiljø, de er forankret i:

a. En eller flere workshops på teatret med kunstnere fra udlandet [...] - som ender i en forestilling, der efterfølgende vises rundt om i hele kommunen - ikke blot i centerbyerne.
b. En eller flere workshops i kommunen, hvor der eksempelvis undervises i drama, teaterdans, krop og bevægelse, mimik, stemmetræning, fremstilling af masker eller andet, der relaterer til teatrets virksomhed.
c. Et eller flere projekter i kommunen, der omfatter og involverer flere kunstarter."

Under sagens behandling i Skatteankestyrelsen er det oplyst, at klageren også driver turnévirksomhed. I den forbindelse er der fremlagt et danmarkskort med anførelse af, hvor klageren har optrådt i 2012. På dette er tillige anført, at klageren har optrådt i Land Y4, By Y5(Land Y6) og By Y7(Land Y8) i det omhandlede år. Der er fremlagt endnu et danmarkskort, hvoraf fremgår, hvor klageren ellers har optrådt. Endvidere er udleveret en aktivitetsoversigt for år 2012-2015 og 2009-2011 samt klagerens vedtægter.

SKATs afgørelse
SKAT har for perioden 1. januar 2012 - 31. december 2012 forhøjet klagerens momstilsvar med i alt 303.457 kr., idet SKAT har fundet, at tilskud fra By Y1 Kommune skal indgå i momsgrundlaget.

SKAT har anført følgende begrundelse i sin afgørelse og sagsfremstilling:

"(...)

Det er SKATs opfattelse, at det tilskud, som By Y1 Kommune betaler i egnsteaterstøtte til H1 skal indgå i momsgrundlaget.

Hvis et tilskud gives i tilskudsgiverens interesse, anses det som en del af prisen for leverancen, og tilskuddet er dermed momspligtigt. Den direkte forbindelse mellem tilskud og pris vil som udgangspunkt foreligge, når tilskuddet ydes af den samme kreds af personer, som får leveret de pågældende varer og ydelser (egnsteater).

Tilskuddet fra By Y1 Kommune vil igennem skatterne blive betalt af den samme kreds af borgere, nemlig borgere med bopæl i kommunen, som nyder godt af teatret. Her kan vi henvise til Egnsteateraftale mellem H1 og By Y1 Kommune for perioden 1. januar 2009 og 31. december 2012 (...)"

"(...)

H1 er i udstrakt grad finansieret ved tilskud. Ud af en omsætning på 4,4 mio. kr. i 2012 udgjorde offentlige tilskud knap 4,2 mio. kr. Den del af tilskuddene, som udbetales af staten anses som generelle tilskud, som er uden for momslovens anvendelsesområde.

Men det er SKATs opfattelse, at den del af tilskuddet som udbetales af By Y1 Kommune bør indgå i momsgrundlaget. Derved skal der beregnes og angives salgsmoms af det kommunale tilskud.

(...)"

"(...)

SKAT mener, at den kommunale støtte skal indgå i momsgrundlaget, fordi det ydes i tilskudsgiverens interesse. Det er betalt af kommunens borgere, og det er også dem, der nyder godt af teaterets forestillinger. Tilskuddet anses som en del af prisen for leverancen, hvorfor det bliver momspligtigt.

Dette underbygges efter SKATs opfattelse også af nedenstående argumenter fra teatrets advokat.
Advokat SL oplyser: "Egnsteatrets primære opgave er at producere og opføre teaterforestillinger for voksne, børn og unge. Egnsteatret skal endvidere bidrage til at udvikle scenekunsten i det lokalmiljø, teatret er forankret i."

Han oplyser også: "Et egnsteaters aktiviteter er en del af en kommunes satsning på kulturtilbud til sine borgere, og anvendes således til at profilere kommunen på kulturområdet."

(...)"

Klagerens opfattelse
Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at det af By Y1 Kommune til klageren betalte tilskud, i alt 303.457 kr., ikke skal indgå i momsgrundlaget.

Følgende er anført i klagen til Landsskatteretten:

"(...)

Det er klagers opfattelse, at den af By Y1 Kommune til H1 betalte egnsteaterstøtte ikke skal indgå i momsgrundlaget, jf. momsloven § 27, stk. 1, jf. § 4, stk. 1. Det omtalte tilskud er momsfritaget, idet det ligger uden for momslovens anvendelsesområde.

Sagsfremstilling/beskrivelse af teatret

H1 er egnsteater i By Y1 Kommune og modtager tilskud fra By Y1 Kommune som almindeligt kommunalt, generelt tilskud.

Den aftale, der er etableret mellem kommunen og teatret, er en egnsteateraftale, der p.t. er gældende for perioden 1. januar 2013 til 31. december 2016. Aftalen er ligesom andre aftaler for egnsteatre oprettet for en 4-årig periode i overensstemmelse med Bekendtgørelse for egnsteatre og Scenekunstloven. Egnsteaterområdet udmøntes af Kulturstyrelsen.

Selve de opgaver, som et egnsteater påtager sig, er både fastlagt i scenekunstlovens § 15 og i egnsteaterbekendtgørelsen. Det er alt sammen underlagt Kulturstyrelsen, og derfor er der overordnet set tale om, at der bevilges et generelt tilskud fra kommunen, der får delvis refusion fra staten, med det sigte at understøtte kulturelle, almennyttige formål.

Det omstridte tilskud var i 2012 kr. 1.517.828.

Ud af det samlede tilskud, som kommunen har ydet, er 41 % refunderet af staten.

Følgende fremgår af egnsteateraftalen mellem H1 og By Y1 Kommune i henhold til pkt. 3:

"Institutionens virkemåde er By Y1 kommune, hvor en del af teatrets virksomhed skal være stationær, men teatret kan derudover drive turnevirksomhed i Danmark og udlandet.

H1 vil desuden aktivt medvirke til at underbygge og støtte By Y1 kommunes kulturelle infrastruktur ved at samarbejde med andre relevante kulturområder, og ved at udøve dramapædagogisk og turnerende virksomhed mv. til fremme af teatrets forankring i lokalområdet samt til fremme af interessen for teater i al sin bredde."

(...)

Som det netop fremgår af egnsteateraftalen, er det omtalte tilskud blevet anvendt til bl.a. at sikre, at teatret drev turnevirksomhed i hele Danmark og i udlandet, hvilket vil sige, at der blev spillet teater for både danske og udenlandske tilskuere. Herudover har teatret anvendt midlerne til at understøtte skoleteater for børn i og uden for kommunen og i øvrigt fremme interessen for teater i sin bredde i Danmark. Såfremt LSR ønsker det, kan klager til kontormødet medbringe en aktivitetsoversigt fra teatret for 2012. Lokalområdet udgør ikke kun kommunens borgere, men tillige områder med borgere fra By Y9, By Y10, By Y11 og By Y12 kommuner.

Herudover er støtten anvendt til at sikre det økonomiske grundlag for at drive teater generelt. Det skal understreges, at støtten ikke på noget tidspunkt er anvendt til at nedsætte billetpriser eller andet, som brugerne skal betale for at se teaterforestillinger.

Tilskud fra kommunen opgøres på baggrund af tidligere års tilskudsbevillingsramme og fastsættes for en 4-årig periode.

Tilskuddet for 2012 er således aftalt og ligger fast størrelsesmæssigt, inden der sker fastsættelse af billetpriser og fastlæggelse af udbud af teaterforestillinger.

Retsregler og praksis

(...)

For at et tilskud til teatret er momspligtigt, kræves det, at tilskuddet skal udgøre et vederlag for en leverance samt være forbundet med prisen på ydelsen.

Baseret på dette grundlæggende udgangspunkt vurderede Landsskatteretten da også i SKM2002.84.LSR , at tilskud til produktion af film skulle ikke indgå ved opgørelsen af afgiftstilsvaret for producenten efter momslovens § 27, stk. 1, jf. § 4, stk. 1, idet produktionsselskabet ikke kunne anses at levere ydelser til tilskudsgiver, idet selskabet ikke leverede ydelser mod vederlag til de omhandlede tilskudsgivere. Retten har herved henset til, at tilskudsgiverne ikke erhvervede nogen materielle rettigheder over filmene, at tilskudsgiverne ikke har nogen indflydelse på produktionen, og at det forhold, at det i filmene blev angivet, hvem der har ydet støtte til filmene, ikke for de her omhandlede tilskudsgivere kunne karakteriseres som en reklameydelse.

Det, der følger af juridisk vejledning 2012-2, afsnit D.A 4.1.2, er, at levering af en ydelse mod vederlag forudsætter, at der er en direkte sammenhæng mellem ydelsen og vederlaget.

Ydelser er kun momspligtige, hvis der mellem tjenesteyderen og aftageren er et retsforhold, der vedrører en gensidig udveksling af ydelser, idet vederlaget til tjenesteyderen udgør momsgrundlaget for ydelsen til aftageren. For at et tilskud er momspligtigt, skal det være direkte forbundet med ydelsens pris, jf. momslovens § 27. Dette følger også af Skatteministeriets indstilling og begrundelse i SKM2013.13.SR .

Ifølge praksis er et tilskud direkte forbundet med prisen, når tilskuddet for det første er givet mod levering af en vare eller tjenesteydelse, eller for det andet når køberen af en vare eller tjenesteydelsen drager fordel af tilskuddet, idet tilskuddet udgør en faktor ved fastsættelsen af prisen. Dette er tillige gengivet i SKM2013.13.SR .

Hvis et tilskud udgør en modydelse for en leverance, er det momspligtigt, hvis det er forbundet med prisen på varen/ydelsen. Det har således betydning, om køberne eller aftagerne drager fordel af tilskuddet. Den pris, som aftageren skal betale, skal derfor fastsættes på en sådan måde, at tilskuddet udgør en faktor ved prisfastsættelsen over for aftageren, jf. sag C 144/02 (Kommissionen mod Tyskland), præmis 29. Det er ikke tilstrækkeligt, at et tilskud potentielt kan påvirke prisen, idet en betaling for/fra tredje mand alt andet lige altid vil have en effekt på prisfastsættelsen.

Som det fremgår bl.a. af referat af afgørelsen i SKM2013.13.SR . leveres en ydelse kun mod vederlag, hvis der mellem tilskudsgiver og tilskudsmodtager består et retsforhold, der vedrører en gensidig udveksling af ydelser, idet det af tilskudsgiveren modtagne vederlag udgør den faktiske modværdi af den ydelse, som leveres til tilskudsgiver, jf. sag C 16/93 Tolsma, præmis 14, og C 184/00 (Office de Produits Walon) præmis 12.

Der skal derudover være en direkte sammenhæng mellem den udførte tjenstydelse og den modtagne modværdi, jf. sag 154/80 (Coopratieve Aardappelanbewaarplaatz Holland), præmis 12, sag 112/86 (Apple and Pear Development Council), præmis 12, og sag 16/93 (Tolsma), præmis 17.

Det følger af momsvejledningen G1, om leverance mod vederlag G1.1.1, at

"Tilskud fra tredjemand, at momslovens § 27, stk. 1 skal fortolkes i overensstemmelse med momssystemdirektivets artikel 73, hvoraf det fremgår, at beskatningsgrundlaget er den samlede modværdi som leverandøren modtager, eller vil modtage, af kunden eller tredjemand for de pågældende transaktioner, herunder tilskud der er direkte forbundet med transaktionernes pris."

og af vejledningen G1.1.1.2 at:

"Ved bedømmelsen af om et tilskud er momspligtigt, skal der således tages stilling til, om varen eller ydelsen objektivt kan sælges til en lavere pris end hvis der ikke blev givet tilskud fra tredjemand."

I SKM2008.810.SR er der også direkte taget stilling til spørgsmålet med tilskud, og afgørelsen er truffet på baggrund af, at der blev henset til, at der ikke var grundlag for at antage, at tilskuddet ville påvirke priserne på jernbanedriftselskabets leverancer.

Afgørelser TfS. 1996, 229 og 559 støtter tillige ovennævnte.

Klagers synspunkter og begrundelse

Det er klagers opfattelse, at den af By Y1 Kommune til H1 betalte egnsteaterstøtte ikke skal indgå i momsgrundlaget, jf. momslovens § 27, stk. 1, jf. § 4, stk. 1. Det omtalte tilskud ligger uden for momslovens anvendelsesområde.

Kommunen yder tilskud til teatret bl.a. for at sikre, at der er et fornuftigt økonomisk grundlag for, at teatret kan drives og bl.a. kan turnere i ind- og udlandet, samt for at fremme interessen for teater i al sin bredde. Såfremt kommunen ikke yder tilskud til teatret, vil teatrets eksistensgrundlag falde bort.

Teatrets anvendelse er ikke begrænset til kommunens egne borgere.

Der ydes ikke tilskud for at nedsætte billetpriserne.

Tilskuddet for 2012 er aftalt i en 4-årig egnsteateraftale mellem kommunen og teatret og ligger fast størrelsesmæssigt for de 4 år, og dermed inden der sker fastsættelse af billetpriser og fastlæggelse af udbud af teaterforestillinger.

• Der er således allerede af denne grund ikke nogen direkte sammenhæng mellem den aktuelle anvendelse og tilskuddet, der gives. Der er ikke tale om, at tilskuddet bliver givet, fordi teatret skal udføre et konkret projekt eller varetage en bestemt opgave for kommunens borgere. Tidshorisonten i fastsættelse af tilskuddet på 4 år umuliggør dette i praksis.

Teatret leverer en ydelse til alle brugerne af teatret, og det sker, i det omfang brugerne betaler for at benytte teatret, medmindre der er tale om gratis gadeteater, skoleteater mv. Billetprisen har intet med størrelsen af tilskuddet at gøre. Det kommunale tilskud er ikke til at reducere det vederlag, brugerne skal betale for at benytte teatret, men overordnet til at sikre, at der er de nødvendige kulturelle og almennyttige teaterudbud sikres.

Kommunen har også et formål, som er at iværksætte aktiviteter, der øger den kulturelle indsigt generelt. Dette er heller ikke direkte i sammenhæng med de ydelser, som teatret leverer, eller den billetpris, som teatret tager for teaterforestillingerne. Det støttes af Skatterådet, der bekræftede i SKM2012.328.SR , at spørgers modtagelse af en uddeling fra en fond til drift af en sportshal, der stilledes vederlagsfrit til rådighed for lokale sportsklubber, ikke var momspligtig. Skatterådet fandt ikke, at der med tilskuddet var tale om et vederlag for en ydelse leveret til fonden.

Lige så lidt er der tale om det her, og særligt også med støtte i SKM2013.13.SR , hvor det netop understreges, at de aktiviteter/produktion/økonomisk overlevelsesgrundlag, som et tilskud gives for, ikke har en direkte sammenhæng med det, som leveres til kommunens borgere og det vederlag (den billetpris), som teatergængerne betaler.

SKAT har alene henvist generelt til Momsvejledningen 2012, afsnit D.A.8.1.79.3, hvor der alene er oplistet afgørelser, som ikke konkret kan sammenlignes med denne sag.

At SKAT foretager en "søgt vinkling" af advokat SL's generelle og overordnede oplysninger om, at teatret bl.a. producerer og opfører teaterforestillinger for voksne, børn og unge i lokalmiljøet, er taget ud af den rette sammenhæng og er heller ikke argument for, at der med tilskuddet var tale om et vederlag for en leveret ydelse.

Der er samlet set ikke holdepunkter for, at tilskud gives i tilskudsgivers interesse, eller at tilskuddet ydes af den samme personkreds, som ser egnsteater, nemlig kommunens borgere.

På den baggrund er det forsat klagers opfattelse, at kommunens tilskud efter det beskrevne formål ikke kan anses for at være vederlag for en ydelse, og at forholdet derfor falder uden for momslovens anvendelsesområde, jf. momsloven § 27, stk. 1, jf. § 4, stk. 1."

I forbindelse med sagens behandling i Skatteankestyrelsen har klagerens repræsentant særligt anført, at klageren har turnevirksomhed. Endvidere er der tale om, at tilskuerne i forbindelse med en opførelse, når der opføres teater i By Y1 Kommune, tillige kommer fra andre kommuner. Der er således ikke tale om, at tilskuerne/brugerne alene er hidrørende fra By Y1 Kommune.

Det er videre anført, at det omhandlede tilskud er en post på finansloven. Endvidere er egnsteateraftalen ikke en juridisk bindende aftale. Der er ikke tale om, at der foreligger et retsforhold. By Y1 Kommune kan således ikke stille krav i henhold til aftalen. Der er således ikke tale om, at klageren leverer en modydelse. Ligesom der ikke er tale om, at tilskuddet har en direkte indvirkning på prisen.

Til støtte for påstanden er særligt henvist til TfS 1996, 559, hvor Momsnævnet traf afgørelse om, at amtskommunale og kommunale anlægs- og driftstilskud, der blev ydet til en erhvervsdrivende fond, som skulle opføre, eje og drive et musikhus, ikke var momspligtige. Modsat denne er henvist til EU-domstolens afgørelse i sagen C-151/13, hvorefter et fast plejebeløb, som et fransk plejehjem modtog fra den nationale sygesikring mod til gengæld at levere ydelser til plejehjemmets beboere, skulle anses for et vederlag for levering af plejeydelser.

Endvidere er fremlagt og henvist til FSRs bemærkninger til "Styresignal vedr. den momsmæssige behandling af offentlige tilskud til erhvervsskoler, zoologiske haver, museer mv. H332-14" af 18. december 2014.

SKATs bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling
SKAT har fremsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling i sagen:

"SKAT Jura er enig med Skatteankestyrelsen i, at det er en grundlæggende betingelse for, at en transaktion omfattes af momslovens anvendelsesområde, at der foreligger en levering mod vederlag, jf. momslovens § 4.

Hvorvidt et tilskud skal medregnes til vederlaget for en leveret ydelse er afhængig af, hvorvidt der efter en samlet konkret bedømmelse foreligger en direkte forbindelse mellem tilskuddet og prisen på de transaktioner, som leveres af tilskudsmodtageren, jf. eksempelvis EU-domstolens dom i sag C-1 84/00, Office des produits wallones.

EU-domstolen udtaler i præmis 12, at det er en betingelse for, at et tilskud kan anses for direkte forbundet med transaktionernes pris, at tilskuddet særligt er blevet betalt til tilskudsmodtageren mod, at denne leverer en bestemt vare eller udfører en bestemt tjenesteydelse. Kun i disse tilfælde kan tilskuddet anses for at være vederlag for levering af en ydelse og dermed momspligtig.

EU-domstolen har videre i dommen i sag C-381/00, Kommissionen mod Italien udtalt, at yderligere er en betingelse, at aftagerne af tjenesteydelserne skal drage fordel af tilskuddet, der ydes til tilskudsmodtageren.

SKAT Jura bemærker hertil, at tilskuddet til H1 udbetales på grundlag af egnsteateraftalen mellem H1 og By Y1 Kommune. Af aftalen fremgår det, at H1 modtager et årligt tilskud i 2012 på 1.424.991 kr. Ligeledes fremgår det, at H1 i henhold til aftalen er forpligtet til overordnet set at styrke og udvikle kvalitetsniveauet i teatrets egenproduktion. Hertil kommer flere konkretiserede ydelser omfattende:

- Produktion af mindst 1 ny teaterforestilling årligt
- En årlig aktivitet, som skal udvikle scenekunsten i lokalmiljøet
- Tilbyde særforestillinger for kommunens børn og unge
- Arrangere en eller flere workshops på teatret for at udvikle scenekunsten i lokalmiljøet
- Arrangere en eller flere workshops i kommunen, hvor der undervises i teaterkunst
- Gennemføre en eller flere projekter i kommunen, der omfatter og involvere flere kunstarter

Det fremgår endvidere af aftalen, at såfremt denne misligholdelse af den ene aftalepart efter den anden aftaleparts skøn, kan aftalen bringes til øjeblikkeligt ophør.

Det er på denne baggrund SKATs opfattelse, at der for så vidt angår de konkrete delmål utvivlsomt foreligger en gensidigt bebyrdende aftale mellem de to parter om levering af bestemte tjenesteydelser, jf. C-184/00, Office des produits wallones. Dette understreges af, at tilskuddet kan nægtes udbetalt af kommunen, såfremt en eller flere af de konkrete delmål ikke opfyldes, idet dette må betragtes som misligholdelse af aftalen.

SKAT skal endvidere henvise til Den juridiske vejledning, afsnit D.A.8.1.1.7.9.1 , hvoraf det fremgår, at tilskud kan anses for vederlag, når tilskuddet er betinget af, at der foretages en leverance til en tredjepart, samt at aftageren af tjenesteydelsen eller varen drager fordel af tilskuddet, der er ydet til tilskudsmodtageren.

Et kommunalt tilskud til fordel for kommunens egne borgere vil i den forbindelse blive anset for at være ydet i tilskudsgiverens interesse, idet tilskuddet indirekte via skatterne betales af den samme kreds af personer, som nyder godt af leverancerne, jf. også momsnævnets afgørelse i TfS1996.559.MN.

SKAT bemærker hertil, at det af egnsteateraftalen fremgår entydigt, at opfyldelse af de konkrete delmål i form af eksempelvis afholdelse af workshops, undervisning mv. skal afholdes i kommunen til gavn for lokalmiljøet. Det er på denne baggrund utvivlsomt, at den del af tilskuddet, som relaterer sig til de konkrete delmål, ydes med den hensigt at skulle komme kommunens egne borgere til gode, og denne del af tilskuddet må derfor anses for at være ydet i tilskudsgiverens interesse.

Endelig skal SKAT Jura henvise til, at det frem til og med Momsvejledningen 1993, afsnit F. 1.5.1. fremgik, at når en teatergruppe (egnsteater) modtager driftstilskud fra den kommune, hvori teatergruppen er hjemmehørende, mod vederlagsfrit at opføre et (ikke nødvendigvis nærmere bestemt) antal forestillinger for kommunale institutioner og skoler mv., er den del af tilskuddet, der vedrører forestillinger for kommunen, momspligtig. Afsnittet udgik af momsvejledningen i forbindelse med omskrivningen med baggrund i momsloven af 1993, men der er herved ikke tale om en praksisændring fra SKATs side.

I modsætning til det af Skatteankestyrelsen anførte finder SKAT Jura derfor, at der foreligger en tilstrækkelig konkret indbyrdes sammenhæng mellem tilskuddet og ydelserne beskrevet i de konkrete delmål, ligesom tilskuddet er tilstrækkelig direkte forbundet med prisen på disse ydelser.

Det kan herved ikke som anført af Skatteankestyrelsen tillægges vægt, at parterne omtaler vederlaget som et driftstilskud, idet det afgørende alene er, hvilken karakter de omhandlede ydelser og vederlag har i henhold til aftalen.

For så vidt angår den del af tilskuddet, som kan henføres til de konkrete delmål, er der endvidere ikke belæg for at antage, at der er at tale om et generelt driftstilskud til at sikre teaterudbuddet.

SKAT Jura kan imidlertid tiltræde Skatteankestyrelsens indstilling for så vidt angår den del af tilskuddene, som vedrører opfyldelsen af det overordnede mål."

Klagerens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling
Klagerens repræsentant har fremsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling i sagen samt SKATs bemærkninger hertil:

"(...) Klager er grundlæggende uenig i SKAT's synspunkter og begrundelser.

Sagen er på helt generelt plan umådelig vigtig for alle egnsteatre i Danmark, og da der mellem Skatteankestyrelsen og klager på den ene side og SKAT på den anden side synes at være nogle væsentlige principielle uenigheder, herunder om fortolkning af praksis, har klager fundet det nødvendigt at fremkomme med denne fyldestgørende redegørelse, som systematisk behandler de hjemmels- og praksishenvisninger, som SKAT har anvendt i deres vurdering. Når SKAT modsiger Skatteankestyrelsens indstilling, er det vigtigt, at der ligger en grundig analyse bag. Af den grund har klager også fundet behov for supplerende betragtninger, Der vedlægges bilag, som var medbragt til kontormødet i Skatteankestyrelsen. Det af os udarbejdede landkort bedes vedlagt sagen af Skatteankestyrelsen.

Momslovens §§ 4 og 27 suppleret af EU-afgørelse C-184/00 - Enighed principielt

Det kan konstateres, at SKAT er enig med både klager og Skatteankestyrelsen i, at en grundlæggende betingelse for, at en transaktion omfattes af momslovens anvendelsesområde, er, at der foreligger levering mod vederlag, jf. momslovens § 4 og § 27, og at momsgrundlaget ved levering af varer og ydelser udgør vederlaget, herunder tilskud, forudsat det er direkte forbundet med varens eller ydelsens pris. Henvisningen til momslovens § 27 fremgår ikke direkte af SKAT's bemærkninger, men må indfortolkes i og med, at SKAT også henviser til EU Domstolens dom i sag C-184/00, Office des produits Wallons, præmis 12, hvor Skatteankestyrelsen og klager tillige har henvist til præmis 10.

Det må derfor lægges til grund, at SKAT er enig med Styrelsen og klager i, at hvorvidt et tilskud skal medregnes til vederlaget for en leveret ydelse, er afhængig af, "hvorvidt der efter en samlet konkret bedømmelse foreligger en direkte forbindelse mellem tilskuddet og prisen på de transaktioner, som leveres af tilskudsmodtageren", jf. den nævnte EU-afgørelse.

EU afgørelse C-381/00

Både klager, skatteankestyrelsen og SKAT henviser til dommen i sag C-381/00, Kommissionen mod Italien, hvor det yderligere er en betingelse for momspligt, "at aftageren af en tjenesteydelse kan drage fordel af tilskuddet, der ydes til tilskudsmodtagerne."

SKAT har ikke citeret yderligere. Skatteankestyrelsen og klager har citeret det lige så væsentlige i præmisserne, som er, at det i henhold til afgørelsen kræves, "at den pris, som køberne eller aftagerne skal betale, fastsættes på en sådan måde, at den falder svarende til det tilskud, som blev ydet af sælgeren af tjenesteydelsen, og at tilskuddet således udgør en faktor ved fastsættelsen af den pris, som sælgeren eller tjenesteyderen forlanger" (præmis 28 og 29). Dette sidste punkt er også vigtigt, da der i nærværende sag som beskrevet hverken er tale om, at kommunen har forlangt "gratis" teater som betingelse for tilskud eller i øvrigt betinget sig, at billetprisen nedsættes på grund af eller som betingelse for tilskuddet. Dette er, som det fremgår nedenfor, heller ikke praktisk muligt, herunder som følge af at tilskud i henhold til egnsteateraftalen beregnes som et fast beløb (med regulering) i perioden 2009-2012 med udgangspunkt i driftstilskuddet til teatret for 2008. Der er ikke her tale om nogen form for taxametertilskud eller lignende.

EU-afgørelse C-144/02/00 og SKM2013.13.SR

SKAT har i forbindelse med sin gennemgang ikke nævnt eller kommenteret Skatteankestyrelsens henvisning til C-144/02 (Kommissionen mod Tyskland), præmis 29. Sagen er også relevant og lægger sig op ad C-381/00. Det følger heraf, at det har betydning, om en køber eller aftager af en ydelse drager fordel af et tilskud. "Den pris, som aftageren skal betale, skal derfor fastsættes på en sådan måde, at tilskuddet udgør en faktor ved prisfastsættelsen overfor aftageren". “Det er ikke tilstrækkeligt, at et tilskud potentielt kan påvirke prisen, idet en betaling for/fra tredjemand alt andet lige altid vil have effekt på prisfastsættelsen."

I klagers oprindelige indlæg nævntes SKM2013.13.SR , som er illustrativ for denne afgrænsning. SKAT har heller ikke kommenteret denne afgørelse. Afgørelsen illustrerer, at en ydelse kun leveres mod vederlag, hvis der mellem tilskudsgiver og tilskudsmodtager består et retsforhold, der vedrører en gensidig udveksling af ydelser, idet det af tilskudsgiveren modtagne vederlag udgør den faktiske modværdi af den ydelse, som leveres til tilskudsgiver. Nedenfor er der redegjort for, hvorfor den aktuelle egnsteateraftale ikke udgør en aftale i almindelig juridisk forstand.

Egnsteateraftale - visionerne for en 4 årige periode, jf. bl.a. bkg. af lov om scenekunst

Skatteankestyrelsen finder ligesom klager, at ud fra en samlet vurdering af det omhandlede tilskud kan det ikke anses som vederlag for levering af ydelser til kommunen eller tredjemand, herunder fordi der ikke foreligger tilstrækkelig konkret indbyrdes sammenhæng mellem tilskud og ydelserne, ligesom tilskuddet ikke er tilstrækkeligt direkte forbundet med ydelsens pris.

SKAT er uenig, fordi de mener, at der foreligger en gensidigt bebyrdende aftale mellem teateret og kommunen for så vidt angår konkrete delformål, som er oplistet i egnsteateraftalens § 11, og at dette alene skulle kunne betyde, at tilskud vedrørende disse delformål skulle være momspligtigt.

Det er ikke korrekt. Både de generelle overordnede mål og delmål, som SKAT mener skulle være underlagt misligholdelsessanktionering, følger indirekte af bekendtgørelse om egnsteatre (bekg. af 27. juni 2012, ændret ved bekg. nr. 759 af 24. juni 2014), kapitel 7, § 15. Heraf fremgår, at teatres primære opgave er at producere og opføre teaterforestillinger, herunder f.eks. danseteater, musikteater, opera og performanceteater eller eksperimenterende teater for voksne, børn og unge. Det følger også, at turnévirksomhed kan indgå i egnsteatrets aktiviteter, men at en del af virksomheden skal være stationær. Egnsteatret skal endvidere bidrage til at udvikle scenekunsten i det lokalmiljø, de er forankret i.

Driftstilskuddet er fastsat ved lov, og det er aktiviteterne også. Det følger bl.a. af bekendtgørelse om egnsteatre, § 10, stk. 2, at egnsteateraftalen skal fastlægge de samlede kommunale driftstilskud for hvert enkelt år. Efter stk. 4 skal det kommunale driftstilskud i et givet år mindst udgøre de minimumsbeløb, der fastsættes på de årlige finanslove. Efter § 11 påser Kulturstyrelsen i det hele taget, om egnsteatrene opfylder betingelserne i § 10. Disse forhold fremgår også af lov om scenekunst (bekg. nr. 526 af 4. juni 2012, ændret ved bekg. nr. 30 af 14. januar 2014), § 15a.

Klager vedlægger udsnit af lovene (bilag 1 og 2) samt oversigt over punktet på finansloven, som dækker egnsteatre. (bilag 3).

Herudover vedlægges som samlet bilag 4 et udsnit af en evaluering af egnsteatre fra Statens Kunstfonds projektstøtteudvalg, hvoraf det fremgår, at der i det hele taget er tale om et samlet driftstilskud, ikke opdeling af tilskud efter formål.

Den konkrete egnsteateraftale vedrører lovbestemte aktiviteter samt en yderligere "udpensling" (idekatalog) af aktiviteter i samme kategori. Beskrivelsen er også udtryk for de politiske visioner, som man i fællesskab og efter Kulturstyrelsens retningslinjer har opsat som et idekatalog for en ønsket målsætning. Det er bl.a. overordnet udtryk for, at teatret skal sørge for at udbrede professionelt teater i Danmark, og der er ikke noget i Egnsteateraftalen, der indikerer, at tilskuddet fjernes, hvis et enkelt delformål ikke vægtes i forhold til andre delmål.

Der er heller ikke noget i Egnsteateraftalen, der i øvrigt indikerer nogen opdeling af tilskuddene anført i pkt. 6 på de enkelte kategorier af formål, ligesom der i aftalen absolut intet fremgår om, at tilskuddet skulle være "bundet" op på gratis teater eller specifikt på, at billetprisen for teaterforestillinger skulle nedsættes.

Af den officielle skabelon fra Kulturstyrelsen til en egnsteateraftale følger, at en egnsteateraftale ikke er en aftale i almindelig juridisk forstand, hvilket i sagens natur er den korrekte indgangsvinkel til en sådan aftale, som indeholder visionerne for de 4 næste år. Skabelonen vedlægges (bilag 5).

Den konkrete egnsteateraftale er udarbejdet efter denne skabelon.

I bekendtgørelsen om egnsteatre, § 19, med henvisning til lov om scenekunst, jf. lovbekendtgørelsens § 31, stk. 2, anføres et helt centralt begreb i teaterlovgivningen, nemlig at "Der må ikke uden kulturministerens godkendelse gøres indskrænkninger i teaterledelsens ret til frit og uafhængigt at træffe bestemmelse om repertoire, engagement og øvrige kunstneriske spørgsmål".

Det godtgør, at egnsteateraftalen alene er en rammeaftale, inden for hvilken teaterlederen tilrettelægger aktiviteterne. De konkrete ydelser eller teateraktiviteter, som inden for mulighederne kan iværksættes over 4 år, kan derfor heller ikke være præcist kendt og endnu mindre være prisfastsat, ud over det i loven foreskrevne. Derfor prissættes ydelserne netop heller ikke i aftalen.

I skabelonen er en egnsteateraftale derfor beskrevet som et langsigtet grundlag for bl.a. strategi, som hviler på lovgrundlaget og de politiske forudsætninger, der eksisterer på tidspunktet for aftalens indgåelse - aftalen er en gensidig tilkendegivelse om den ønskede, fremtidige udvikling i teatrets aktiviteter og de vilkår, der politisk og økonomisk gives herfor. Der er altså tale om, at Kulturstyrelsen i deres rammeaftale angiver, at aftalen kan indeholde visionerne for teatret, men kulturministeren kan netop ikke gøre indskrænkninger i teaterdriften, jf. ovenfor.

Som den konkrete aftale er udformet, vil den ikke kunne opsiges, hvis et delmål af en eller anden årsag ikke opfyldes, hvis loven om scenekunst mv. i det hele taget er opfyldt.

En aftale i juridisk forstand ville indeholde sanktionsmuligheder ved misligholdelse, bod, regler om tilbagebetaling, tidsfrister for opfyldelse mv. Ud over bestemmelsen om misligholdelse indeholder egnsteateraftalen ikke som almindelige aftaler om gensidigt forpligtende forhold sanktionsmuligheder, så kommunen ville kunne gennemtvinge aktiviteter eller på anden måde sanktionere ved manglende gennemførelse.

Der er heller ikke i aftalen nogen betingelse om, at billetpriserne for kommunens egne borgere nedsættes som følge af ydelsen af tilskuddet, eller at visse skoler skal modtage gratis underholdning.

Endelig er der ikke noget egnsteater, som opdeler driftstilskuddet i forhold til de formål, som i øvrigt fremgår af lov om scenekunst. Det er ikke muligt.
Helt overordnet må det bemærkes, at et teater er en helhed. Man kan ikke operativt opdele et kommunalt tilskud og allokere bestemte dele op i overordnede mål og delmål. De overordnede mål er udtryk for den overordnede ramme, hvorunder delmålene befinder sig. Et teater har til formål at sikre teaterudbuddet inden for de kunstneriske rammer, som teaterledelsen fastsætter, og det er det, det kommunale driftstilskud går til.

Herudover er de kulturpolitiske formål til støtte for bl.a. turismen, og derfor arbejder de lokale egnsteatre ikke alene på kommunalt plan, men, som det også ses af aktivitetskalenderen for både 2012 og perioden fra 2009-2011 (vedlagt som bilag 6 og 7), på nationalt og globalt plan. Der arbejdes med tværpolitiske og tværfaglige emner, og såfremt SKAT måtte videreføre sin tanke om henvisningen til de konkrete delmål, ville der ikke være mulighed for i en egnsteateraftale at indskrive visioner for en 4-årig periode, hvor der skal sikres et teaterudbud.

Samlet set er der intet i SKAT's redegørelse, der kan bruges som argument for, at det konkrete tilskud er omfattet af momslovens §§ 4 eller 27. Der er ikke tale om et momspligtigt tilskud.

Egnsteater-aftalen - aktiviteter i lokalområdet, nationalt og internationalt

Juridisk Vejledning, afsnit DA.8.1.7.9.1 og TfS 1996.559 MN

SKAT henviser til den Juridiske Vejledning, afsnit DA.8.1.7.9.1, hvoraf det fremgår, at tilskud kan anses for vederlag, når tilskuddet er betinget af, at der foretages en leverance til en tredjepart, samt at aftageren af tjenesteydelsen eller varen drager fordel af tilskuddet, der er ydet til tilskudsmodtageren.

SKAT nævner videre, at et kommunalt tilskud til fordel for kommunens egne borgere vil kunne blive anset for at være ydet i tilskudsgiverens interesse, idet tilskuddet indirekte via skatterne betales af den samme kreds af personer, som nyder godt af leverancerne.

SKAT præciserer ikke yderligere, hvad der i øvrigt fremgår af afsnittet i Juridisk Vejledning, og derfor fremstår bemærkningerne for generelle i forhold til, hvad der rent faktisk gives udtryk for i Juridisk Vejledning.

I det pågældende afsnit nævnes eksempelvis et tilskud, som en kommune yder til dækning af anlægs- eller driftsudgifter i kommunale eller private forsyningsvirksomheder eller fjernvarme og vandværker, der betjener kommunens borgere. Ræsonnementet er, at tilskuddet gennem skatterne vil blive betalt af den samme kreds af borgere, nemlig borgerne med bopæl i kommunen, som nyder godt af leverancerne. Det fremgår imidlertid også af afsnittet, at et tilskud ikke vil være momspligtigt, hvis tilskuddet er ydet uden nogen form for betingelse, og alle borgere, uanset tilknytning til kommunen, nyder godt af tilskuddet. Det, der er tale om, er altså et teater, som netop ikke kun er for kommunens borgere, uanset at det er forankret i lokalområdet.

SKAT henviser i sin sammenligning alene til TfS 1996.559 fra Momsnævnet, som SKAT mener er udtryk for den holdning, som SKAT indtager - nemlig momspligt.

Denne afgørelse, som klager også udtrykkeligt har nævnt, er dog netop ikke udtryk for det, som SKAT siger. Afgørelsen er udtryk for det modsatte, nemlig at der IKKE skulle betales moms af kommunale driftstilskud, der blev ydet til en erhvervsdrivende fond, der skulle opføre, eje og drive et musikhus (By Y13 Musikhus). Nævnet lagde ved sin afgørelse afgørende vægt på, at de pågældende tilskud ikke kunne anses som en del af vederlaget for musikhusets arrangementer mv. Nævnet udtalte, at ydelsen af tilskuddene ikke kunne anses for at ville medføre lavere priser på musikhusets arrangementer, men at tilskuddene blev ydet som en forudsætning for etablering og drift af musikhuset. Nævnet lagde endvidere vægt på, at musikhuset ikke som alternativ til tilskuddene kunne forhøje sine priser. Endelig lagde nævnet vægt på, at der kun var delvist sammenfald mellem tilskudsgiverne, kommunen og amtet samt den kreds af borgere, der ville få glæde af musikhuset.

Dette scenarie er helt i tråd med, hvad både Skatteankestyrelsen i sin indstilling og klager i redegørelsen af 13. marts 2015 har anført, nemlig at momslovens § 27, stk. 1, skal fortolkes i overensstemmelse med Momssystemdirektivets artikel 73, hvoraf det fremgår, at beskatningsgrundlaget er den samlede modværdi, som leverandøren modtager eller vil modtage af kunden eller tredjemand for de pågældende transaktioner, herunder tilskud der er direkte forbundet med transaktionens pris. Når dette ikke er tilfældet, er der ikke tale om et momspligtigt tilskud.

Klagers aktiviteter er som nævnt heller ikke begrænset til kommunens egne borgere. Dette synes SKAT slet ikke at have taget med i betragtningerne, selvom der er fremlagt fyldestgørende dokumentation i form af markeret landkort (fremlagt til kontormøde) og teatrets aktivitetsplan. Materialet vedhæftes igen. Landkort er udleveret til styrelsen.

Af de fremlagte aktivitetsplaner for hele perioden 2009-2011 og 2012-2015 ses, at aktiviteterne spænder over hele Danmark, og gennem årene har Teatret opført forestillinger og afholdt se minarer/workshops i 21 lande på 5 kontinenter. Udover aktiviteter i kommunen er der i 2012 aktiviteter på både Sjælland og Fyn samt andre kommuner i Jylland samt udlandet (herunder Land Y8, Land Y14, Land Y15, Land Y4 og Land Y6).

Momsvejledningen for 1993, afsnit F.5.1.

SKAT henviser til Momsvejledningen for 1993, afsnit F.5.1. SKAT anfører, at det frem til og med Momsvejledningen for 1993 fremgik, at når en teatergruppe (egnsteater) modtog driftstilskud fra en kommune, hvori teatergruppen er hjemmehørende mod vederlagsfrit at opføre et antal forestillinger for kommunens institutioner, skoler mv., er den del af tilskuddet, der vedrører forestillinger for kommunen, momspligtig. Herudover nævner SKAT, at afsnittet alene udgik af Momsvejledningen i forbindelse med omskrivning på baggrund af momsloven 1993 - men at der i øvrigt ikke var tale om en praksisændring.

Denne udlægning er IKKE korrekt. Der var IKKE nogen momsvejledning før 1993. Vejledningen fra 1993 var den første. Det fremgår af side 1 i vejledningen (bilag 8). Afgørelsen har altså ikke tidligere fremgået af en momsvejledning, og den fremgår reelt kun i denne ene vejledning fra 1993, For 1994 eksisterer der ikke nogen momsvejledning, og for 1995 er afsnittet om et (ubestemt) egnsteater ikke med på trods af, at afsnittet om tilskud er væsentligt udvidet. Man havde nok valgt at tage afsnittet med i den udbyggede version af momsvejledningen efter 1995, hvis man havde anset teksten for gældende praksis. Når man ikke har det, kan myndighederne ikke støtte ret på det. Siderne fra momsvejledningen fremlægges (bilag 9 og 10).

Ud over denne en smule vildledende information kan det noteres, at i den i Momsvejledningen for 1993 nævnte sag er der tale om teater for kommunens institutioner og skoler, OG at det var et krav, at forestillingerne skulle være gratis for dem, som benyttede institutionerne og skolerne, hvilket var kommunens borgere. Dermed var tilskuddet direkte betinget af, at billetprisen skulle være kr. 0, hvilket netop adskiller det fra nærværende sag, hvor der ikke er nogen sammenhæng mellem tilskud og ydelsens pris.

Afsnittet i Momsvejledningen for 1993 kan heller ikke af den årsag benyttes som argument for momspligt i denne sag,

Senere momsvejledninger og juridisk vejledning

Momsvejledningens systematik 1998 er ikke den samme som i 1993. Afsnittet F.1.5.1 om offentlige tilskud mv. har siden 1995 været omtalt i G.1.1. Henvisning til et egnsteater uden angivelse af konkret offentliggørelsestitel er som sagt ikke nævnt i nogen af de øvrige momsvejledninger. Momsvejledningen for 1998 er mere udførlig end de afsnit, der vedrører tilskud og moms i Juridisk Vejledning.

Det fremgår af Momsvejledningen for 1998, at: "Ved vurderingen af, om et tilskud skal medregnes i momsgrundlaget, er det afgørende, om tilskuddet kan anses som en del af prisen for en bestemt leverance".

Det gælder f.eks. tilskud til foreninger med ideelle eller kulturelle formål, hvor tilskuddet ikke er knyttet til foreningens enkelte aktiviteter (arrangementerne), men gives som støtte til foreningens formål. Tilskuddene ydes i disse tilfælde for at sikre et vist kulturelt eller tilsvarende almennyttigt udbud. Tilskud til ideelle eller kulturelle formål er ofte begrundet i at etablere et økonomisk fundament for en given aktivitet. Tilskuddet er således begrundet i, at tilskudsgiveren ønsker at støtte et bestemt formål, og har derfor karakter af en gave. Dette er tilsvarende i den konkrete sag.

Herudover er der Momsnævnets afgørelse, TfS 1996.229, som vedrørte en fond, "Åben By 96". Af vedtægterne fremgik, at det var fondens formål at gennemføre programområdet Åben By under Kulturby 96 i samarbejde med Kulturby 96. Fonden fik tilskud til at gennemføre sine aktiviteter. Nævnet bestemte, at tilskuddet ikke skulle medregnes i momsgrundlaget, idet der efter praksis ikke skal betales moms af tilskud, der ydes til at gennemføre generelle opgaver, hvor der ikke præsteres en konkret modydelse til tilskudsgiver, og hvor ydelsen kommer en ubestemt personkreds til gode.

Det fremgår yderligere af Momsvejledningen 1998, at den direkte forbindelse mellem tilskud og pris skal foreligge. Som eksempel hvor der er en direkte sammenhæng, er nævnt moms af tilskud fra staten til privat hjemmeservice, fordi tilskuddet udgør en direkte andel af betalingen for hjemmeservicevirksomhedens ydelser.

I forhold til offentlige tilskud er det i øvrigt nævnt i momsvejledningen, at et kommunalt tilskud ikke vil være momspligtigt, hvis det ikke har nogen indflydelse på leverancens pris, dvs. hvis tilskuddet er ydet uden nogen form for betingelser knyttet til prisen, og alle borgere uanset tilknytning til kommunen vil nyde godt af tilskuddet.

Styresignalet vedrørende taxametertilskud til Erhvervsskoler

Endelig som afsluttende bemærkninger skal det for god ordens skyld nævnes, at man ikke kan anse et kommunalt lovhjemlet tilskud til egnsteatre i øvrigt som værende omfattet af styresignalet om den momsmæssige behandling af offentlige tilskud af 1. juli 2015. Der er tale om taxametertilskud til Erhvervsskolerne til dækning af forskellige udgiftsposter. Egnsteatrene er overordnet set pålagt en række forskellige sammensatte forpligtelser på linje med museer (som er undtaget fra Styresignalet). Dette er så grundlæggende forskeligt fra det, som sagen i C-151/13, Le Rayon d'Or, handlede om, hvor et plejehjem skulle levere helt konkrete plejeydelser til dets beboere, og hvor tilskuddet udelukkende var betinget af, at disse konkrete ydelser blev leveret af plejehjemmet.

Dette blot for at nævne, at selv efter dette - i øvrigt kritiserede - styresignal, som først har virkning pr. 1. januar 2016, er der heller ikke grundlag for, at driftstilskud fra kommunen til et egnsteater er momspligtigt, uanset i hvor vid udstrækning egnsteateraftalen indeholder visioner og planer for den 4-årige tilskudsperiode, som er formuleret under hensyntagen til § 15 i lov om scenekunst.
(...)"

Landsskatterettens afgørelse
Af momslovens § 1 fremgår, at erhvervsmæssig levering af varer og ydelser mod vederlag med leveringssted i Danmark er momspligtig.

Af momslovens § 3, stk. 1, fremgår, at momspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed.

Af momslovens § 4, stk. 1, 1. punktum, fremgår, at der svares moms af varer og ydelser, der leveres mod vederlag.

Af momsloven § 27, stk. 1, fremgår følgende:

"Ved levering af varer og ydelser er afgiftsgrundlaget vederlaget, herunder tilskud, der er direkte forbundet med varens eller ydelsens pris, men ikke indbefattet afgiften efter denne lov. Finder betaling helt eller delvis sted, inden levering finder sted, eller inden faktura udstedes, udgør afgiftsgrundlaget 80 pct. af det modtagne beløb."

Den EU-retlige baggrund er artikel 73 i momssystemdirektivet, der fastslår, at momsgrundlaget er den samlede modværdi, som leverandøren eller tjenesteyderen modtager eller vil modtage af køberen, aftageren eller af tredjemand for de pågældende transaktioner, herunder tilskud, der direkte er forbundet med transaktionernes pris.

Det er en grundlæggende betingelse for momspligt, at der foreligger en levering mod vederlag, jf. momslovens § 4, stk. 1. Det forudsætter ifølge praksis, at der er en direkte sammenhæng mellem leverancen og vederlaget. For at et tilskud er momspligtigt, skal det være direkte forbundet med ydelsens pris, jf. momslovens § 27, stk. 1. Spørgsmålet er derfor, om tilskuddet fra By Y1 Kommune udgør et vederlag (helt eller delvist) for levering af en ydelse til kommunen eller til tredjemand.

Særligt hvad angår tilskud følger det af EU-domstolens afgørelse i sag C-184/00, Office des produits Wallons, bl.a., at den bagvedliggende bestemmelse i 6. momsdirektiv (nu momssystemdirektivet) tager sigte på situationer, hvor tre parter er involveret, nemlig den myndighed, der yder tilskuddet, den organisation, der modtager det, og køberen af den vare eller aftageren af den tjenesteydelse, der er leveret eller udført af den tilskudsmodtagende organisation, jf. dommens præmis 10.

Det følger bl.a. endvidere af EU-domstolens afgørelse i sag C-381/01, Kommissionen mod Italien, at tilskuddet for det første særligt skal være blevet betalt til den tilskudsmodtagende erhvervsdrivende mod, at denne har leveret en bestemt vare eller udført en bestemt tjenesteydelse. Desuden skal det undersøges, om køberne af varen eller aftagerne af tjenesteydelsen drager fordel af tilskuddet, der ydes tilskudsmodtageren. Dette kræver, at den pris, som køberen eller aftageren skal betale, fastsættes på en sådan måde, at den falder svarende til det tilskud, som er blevet ydet sælgeren af varen eller tjenesteyderen, og at tilskuddet således udgør en faktor ved fastsættelsen af den pris, som sælgeren eller tjenesteyderen forlanger. Der henvises herved særligt til præmis 28 og 29.

Ud fra en samlet, konkret vurdering finder retten, at det omhandlede tilskud ikke kan anses for vederlag for levering af ydelser til kommunen eller til tredjemand. Der er herved særligt henset til, at der efter en konkret vurdering ikke foreligger en tilstrækkelig konkret indbyrdes sammenhæng mellem tilskuddet og ydelserne, ligesom tilskuddet ikke er tilstrækkeligt direkte forbundet med ydelsernes pris.

Det fremgår således bl.a. af egnsteateraftalen indgået mellem klageren og kommunen for perioden 1. januar 2009 - 31. december 2012, at formålet med aftalen er at få produceret professionelt teater for børn, unge og voksne i overensstemmelse med kravene i teaterlovgivningen. Egnsteateraftalen indeholder en målsætning, herunder om overordnede mål og konkrete delmål. Det fremgår bl.a. endvidere, at det omhandlede tilskud er et driftstilskud med deraf følgende refusion fra staten efter reglerne i teaterlovens bestemmelser om egnsteatre og Kulturministeriets bekendtgørelse om statsrefusion. Der er tale om et generelt driftstilskud til at sikre teaterudbuddet.

Landsskatteretten ændrer således den påklagede afgørelse og nedsætter dermed SKATs forhøjelse af momstilsvaret med 303.457 kr. til 0 kr. Klageren får således medhold i den nedlagte påstand.