Dokumentets metadata

Maskeret udlodning - omgørelse

Sagsøgeren var blevet beskattet af en række overførsler og kontante hævninger fra hans selskabs konto som maskeret udlodning efter ligningslovens § 16A. Sagsøgeren gjorde gældende, at hævningerne var driftsomkostninger for selskabet i forbindelse med et samarbejde om nogle byggearbejder.Retten lagde vægt på, at sagsøgerens selskab ved en dom fra Byretten (SKM2015.37.BR) var blevet forhøjet med avancen fra byggearbejderne. Byretten havde i den forbindelse ikke fundet, at hævningerne fra kontoen var driftsomkostninger for selskabet. Dommen blev ikke anket.Retten henviste endvidere til, at der ikke var fremkommet nye oplysninger i forhold til dommen vedrørende selskabet, og at sagsøgerens og et vidnes forklaringer under hovedforhandlingen ikke virkede troværdige.Da retten heller ikke fandt, at sagsøgeren opfyldte betingelserne for omgørelse i skatteforvaltningslovens § 29, stk. 1, nr. 1-3, blev Skatteministeriet frifundet.

Parter

A

(advokat Khuram Ahmed)

mod

Skatteministeriet

(Advokat Birgitte Kjærulff Vognsen v/ advokatfuldmægtig Jeppe Andersen)

Afsagt af byretsdommer

Michael B. Elmer

Sagens baggrund og parternes påstande

Indledning

Sagsøgeren. A, er ifølge CVR-registret direktør for og eneejer af G1 (i det følgende: Selskabet), som er stiftet i 2004 med en anpartskapital på 125.000 kr. Ifølge de udarbejdede årsregnskaber har der siden selskabets stiftelse ikke været nogen aktivitet i Selskabet.

Sagen drejer sig for det første om, hvorvidt A med rette er blevet beskattet af overførsler og udbetalinger fra Selskabets bankkonto til et samlet beløb på 627.072,66 kr., som er blevet anset som maskeret udlodning, jf. ligningslovens § 16A, stk. 1 (nu stk. 2, nr. 1), hvorefter alt, hvad der udloddes til aktionærer med undtagelse af friaktier og likvidationsprovenu, der udloddes i det kalenderår, hvori selskabet er endeligt opløst, medregnes ved opgørelsen af aktionærens skattepligtige almindelige indkomst. Dette har været udfaldet af de afgørelser i sagen, som er truffet af SKAT den 23. maj 2011, af Skatteankenævnet den 3. januar 2013 og af Landsskatteretten den 8. maj 2014.

Dernæst drejer sagen sig om, hvorvidt A opfylder betingelserne for omgørelse af de dispositioner, der har ført til beskatningen, jf. skatteforvaltningslovens § 29, stk. 1, nr. 3. Der er truffet afgørelse om, at disse betingelser for omgørelse ikke er opfyldt af SKAT den 31. maj 2011 og af Landsskatteretten den 8. maj 2014.

Påstande

A har nedlagt påstand om, at Skatteministeriet dømmes til at anerkende, at As skattepligtige indkomst for indkomståret 2007 nedsættes med 627.072,66 kr., subsidiært at As dispositioner, som ifølge SKAT udgør maskeret udlodning, i indkomståret 2007, omgøres.

Skatteministeriet har påstået frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2.

Sagen opstod, efter at SKAT i november 2010 havde modtaget en anonym henvendelse vedrørende Selskabet.

SKAT foretog en gennemgang, som viste, at der havde været en række byggearbejder på forskellige adresser, og SKAT kontaktede derfor ejerne af de pågældende ejendomme med henblik på at fremskaffe oplysninger om de foretagne arbejder, fakturering, betaling mv. Endvidere afstemte SKAT oplysningerne med selskabets bankkonto i Jyske Bank, der bl.a. viste en række hævninger og overførsler, der ikke ansås som fradragsberettigede driftsudgifter for Selskabet efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, og Selskabets skattepligtige indkomst for indkomståret 2007 blev derfor forhøjet tilsvarende.

Disse hævninger og overførsler blev samtidig anset for at være maskeret udlodning til A, der som hovedanpartshaver i Selskabet var skattepligtig i indkomståret 2007 heraf, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Parternes synspunkter vedrørende de enkelte hævninger og overførsler (posteringer) gennemgås nedenfor.

Forklaringer

A har forklaret, at han har været forretningsmand i 35 år. Han og TT begyndte deres samarbejde omkring 2007, han kan ikke komme det nærmere.

TT kom til ham og sagde, at han havde købt en Toyota varevogn. Han skulle hjælpe ham ved at overtage den. Han ved ikke, om den blev registreret i Selskabets navn. Han var selv ejer af og direktør i Selskabet. Han havde ikke kendskab til TT' arbejdsopgaver. Samarbejdet gik ikke godt, og revisor sagde, de ikke fik nogen regninger eller bilag. Så sagde han, at det var slut. TT har dog brugt Selskabets CVR-nummer også efter samarbejdets ophør.

Hævningen på 50.000 kr. (postering 2) var til TT, som fik kontanter. Han selv var med nede i banken og hæve beløbet i Jyske Bank.

De 40.000 kr. (postering 3) var betaling af husleje for et værksted i Y1, hvor de opbevarede forskellige ting, som blev brugt i arbejdet. Der var indgået lejekontrakt mellem PZ og udlejeren. De betalte lejen et par gange. Han har selv været der en gang.

Han husker ikke, hvad overførslen af 37.000 kr. den 23. marts 2007 (postering 4) vedrører. Regningerne kom til revisor.

De 400.000 kr. (postering 5) var han nede at hæve i Jyske Bank. Kvitteringen i bilag 8 har TT skrevet, han husker ikke, hvornår - det er en kvittering herfor. Han skulle blot hjælpe dem, for de var helt nede på gulvet - han skulle ikke have nogen stor gevinst ud af det. Han har ikke tjent noget på det.

PZ har på engelsk forklaret, at han startede sit samarbejde med A og TT, der var arkitekt og skaffede kunder og sørgede for fakturaer og regnskaber. De skulle være i byggebranchen og lave renoveringer, reparationer mv. Han skulle tage sig af materialer og værktøj. A skulle ikke lave noget. Han husker ikke nærmere. De brugte As firmanavn, fordi han selv havde haft problemer med at drive firma, det var for stort et arbejde.

TT købte en gammel bil. Han kan ikke forklare, hvor pengene kom fra, han husker ikke rigtig. Forespurgt om lønninger til medarbejdere svarer vidnet, at det var et godt spørgsmål - det var meningen, at folk skulle have løn, og det skulle firmaet betale. TT tog pengene.

Han blev uvenner med TT, som "tog" hans folk, og der opstod så spørgsmål om, hvilket firma der skulle betale. Kunden betaler til kontoen. A gav TT 400.000 til betaling til folkene.

Samarbejdet varede 2-3 måneder. Han stoppede det, fordi TT tog værktøj for 200.000 kr. til sit firma. De havde ikke lejet noget lagerlokale til opbevaring af maskiner og lignende i .., de stod på byggepladsen. Han havde selv et lager i ,,, som G1 har betalt lejen for.

Parternes synspunkter vedrørende de enkelte poster

Postering 1 og 6 den 1. marts 2007 og 4. april 2007 på 57.000 kr. og 1.754,66 kr.

As advokat har bl.a. anført, at det sagen er ubestridt, at TT i forhold til omverdenen var udstyret med en stilling, der beføjede ham til at handle på selskabets vegne. TT var således tilknyttet selskabet, og arbejdede for selskabet, idet han forestod entreprisearbejderne. Indkøbet af bilen, der blev anvendt af TT i forbindelse med arbejderne, var forretningsmæssigt begrundet og udgør en driftsudgift for selskabet.

Bilen blev erhvervet af Selskabet, idet betaling skete ved overførsel fra Selskabet. Desuden eksisterede der ikke et selskab eller en virksomhed ved navnet "G2", og transaktionen kan i sagens natur derfor også alene være sket mellem TT og G1. Bevisbyrden herfor anses derfor for løftet.

I sagen mod Selskabet lagde sagsøgte og retten ikke vægt på navneangivelserne på de udstedte fakturaer, hvorpå udsteders navn var anført som G2 v/TT. Selskabet blev i stedet anset for rette indkomstmodtager, bl.a. fordi overførslerne i henhold til fakturaerne også var sket til Selskabets bankkonto. Samme forhold gør sig nu gældende i nærværende sag, dog med modsat fortegn, idet sagen nu vedrører Selskabets driftsomkostninger. Det fastholdes derfor, at de 57.000 kr. udgør betaling for den pågældende Toyota, uanset at navneangivelsen på aftalen er G2, idet bilen ubestridt er registreret som tilgang hos selskabet og betaling for bilen ubestridt er sket ved en kontooverførsel fra Selskabets bankkonto. "G2" er synonymt med selskabet G1, da der er tale om anvendelse af identisk CVR. nr.

Bilen er da også registreret i Selskabets navn, hvilket utvetydigt dokumenterer, at Selskabet har været den retmæssige ejer. Der er betalt for bilen jf. overførslen, ligesom der er afholdt udgifter til bilen, jf. postering 6. Idet bilen er indkøbt af selskabet og anvendt af selskabets repræsentant, TT, er vægtafgift en fradragsberettiget som driftsudgift i Selskabet.

Skatteministeriet har bestridt, at der er tale om en driftsomkostning, idet der ikke har været løbende udgifter til bilen. Netop fordi det har været TT, der har anvendt bilen, har han midlertidigt afholdt diverse udgifter til vedligeholdelse af bilen. Selskabet har dog afholdt disse udgifter, idet TT bl.a. er blevet betalt for løbende udlæg. Der er således ikke tale om maskeret udlodning, men om en driftsudgift, idet bilen var stillet til rådighed for TT.

Kammeradvokaten har anført, at Landsskatteretten i sin afgørelse afviste As forklaring om, at beløbet i postering 1 var betaling for en Toyota Hiace, jf. bilag 1, side 17, 9. afsnit. Landsskatteretten lagde vægt på, at G1 ikke er part i den købskontrakt (bilag 6), A har fremlagt til støtte for det anførte.

Det bestrides, at købsaftalen godtgør, at der er indgået en købsaftale mellem TT og G1. Både fordi købskontrakten er indgået mellem TT som sælger og som køber "G2" og dermed ikke G1. Men også da købskontrakten, som det fremgår, ikke er underskrevet af den angivne "køber". G1 har derfor ingen tilknytning til handlen.

Selv hvis retten måtte finde, at G1 købte bilen, er det fortsat udokumenteret, hvorvidt bilen efterfølgende blev benyttet erhvervsmæssigt af selskabet eller af TT i selskabets interesse. Af selskabets årsregnskaber for 2006/2007 og 2007/2008 fremgår det, at bilen ikke var registreret som et aktiv, ligesom der ikke har været løbende omkostninger til den.

Endvidere har A gjort gældende, at samarbejdet med TT alene eksisterede i en kort periode, hvorefter det ophørte på grund af uoverensstemmelser. Såfremt det lægges til grund, at det var selskabet, der købte bilen, giver det ikke mening, at man fortsatte med at stille bilen til rådighed for TT efter, at samarbejdet var bragt til ophør. Postering 6 i sagen på 11.318 kr. vedrører ifølge A betaling af vægtafgift for den tidligere omtalte Toyota Hiace. Da det ikke er godtgjort, at bilen er købt af Selskabet, er betalingen for vægtafgift Selskabet uvedkommende og må således anses som maskeret udlodning til A.

Postering 2 og 4 den 1. og 23. marts 2007 på 50.000 kr. og 37.000 kr.

As advokat har anført, at der er tale om løbende refusion til TT, idet der efter det oplyste har været tilsvarende udlæg fra TTs side.

Kammeradvokaten har anført, at Landsskatteretten har anset disse posteringer som maskerede udlodninger, og at A ikke har godtgjort, at disse hævninger er driftsomkostninger for selskabet. Ifølge A er beløbene udbetalt til TT som refusion af diverse udlæg. Hvilke udgifter, der refunderes, er der ikke nærmere redegjort for og er i øvrigt heller ikke nærmere dokumenteret ved fremlæggelse af fakturaer eller lignende. Det bestrides derfor som udokumenteret, at hævningerne er refusion af udlæg.

Postering 3 og 7 den 19. marts 2007 og den 25. april 2007 på 40.000 kr. og 30.000 kr.

As advokat har anført, at der er tale om leje af lagerlokaler til opbevaring af maskiner, idet ethvert entreprisearbejde kræver besiddelse af nødvendige maskiner. Det har formodningen for sig, at det ikke er muligt at udføre et entreprisejob uden at have det fornødne maskinel. Et entreprenørfirma må derfor anvende lagerlokaler til opbevaring af værktøj, maskiner og materialer i øvrigt.

Bilag 11 er en rykker for betaling af husleje, og det fremgår af bilag 12, at beløbene er overført. At en kreditor muligvis har lavet fejl i sin rykker, kan ikke lastes A. Der var indgået en lejeaftale, hvilket er bevist ved, at der er betalt til udlejeren fra selskabets bankkonto, ligesom der er fremsendt faktura fra udlejeren. A har ikke kunnet fremskaffe en lejekontrakt på nuværende tidspunkt. Der er opsigelsesvarsel i lejeforhold, hvorfor der er sket betaling til udlejer, uanset at samarbejdet med TT var ophørt. Der er således tale om udgifter af forretningsmæssig karakter, som ikke er afholdt i As private interesse. Betalingerne kan således ikke anses som maskeret udlodning.

Kammeradvokaten har anført, at disse betalinger er tilgået G3. følge A udgør disse posteringer betaling til G3 for husleje vedrørende opmagasinering af maskiner og materialer for selskabet. A har ikke fremlagt lejekontrakten for det angivelige lejemål. Der er alene henvist til, hvad der skulle være fakturaen for betalingen af husleje i december 2006 - marts 2007 (bilag 7). På fakturaen henvises til "lejekontrakt", der ikke er fremlagt. Derudover har A også fremlagt en rykkerskrivelse fra G3. Det fremgår ikke af rykkerskrivelsen, hvad den manglende betaling er for.

Der er ikke sammenhæng mellem opkrævningerne i fakturaen (bilag 7) og rykkerskrivelsen (bilag 11) fra G3. I fakturaen betales lejen for de 3 af månederne bagud, mens den sidste skal betales forud. Modsat rykkeren, såfremt det lægges til grund, at denne er for husleje, hvor der i så fald skal betales for 3 måneder forud.

Endvidere har A gjort gældende, at samarbejdet med TT blev etableret i 2007 (stævningen, side 2, 7. afsnit), hvorfor det ikke giver mening, at der - hvis fakturaen fremlagt som bilag 7 lægges til grund - allerede blev lejet lokaler til TTs brug fra december 2006. Hertil kommer, at det er anført, at samarbejdet med TT ophørte "efter kort tid", mens G1, ifølge sagsøgeren, i 7 måneder lejede lokaler til TTs brug (replikken side 4, øverst).

Da der ikke er fremlagt en lejekontrakt, bestrides det som udokumenteret, at beløbene er afholdt i selskabets interesse som en fradragsberettiget driftsomkostning i form af lejebetalinger. Lejemålets karakter og lokalernes udformning er i øvrigt heller ikke nærmere oplyst.

Postering 5 den 30. marts 2007 på 400.000 kr.

As advokat har anført, at Byretten har fastslået, at Selskabet er rette modtager af de beløb, der er tilgået selskabets konto. Selskabet er derfor berettiget til at fradrage de udgifter, som Selskabet har afholdt som driftsomkostninger. Det er ubestridt, at i forbindelse med udførelse af entrepriseopgaver, at der er udgifter til materialer mm.

Da indtægter fra TTs projekter efter As opfattelse skulle overføres til ham, har han overført de 400.000 kr., så TT kunne betale sine udgifter til materialer mv. Pengene blev således bl.a. anvendt til at betale en række fakturaer for indkøb af materialer hos G4.

Kammeradvokaten har anført, at der er tale om en kontant hævning af kr. 400.000,- fra Selskabets konto, foretaget af A, der har oplyst, at han overdrog beløbet kontant til TT.

Til dokumentation for overdragelsen er der alene fremlagt en håndskreven kvittering uden datoangivelse fra TT. Erklæringen godtgør ikke, at betaling faktisk har fundet sted og er ikke tilstrækkeligt bestyrket af objektive kendsgerninger. Der foreligger således alene erklæringen, som er uden datoangivelse, og en kontanthævning fra Selskabets bankkonto.

Der er ingen dokumentation, der påviser, at beløbet er overleveret til TT eller indsat på dennes konto. Det synes mærkeligt, at der blot er kvitteret for betaling af et så stort kontantbeløb ved en håndskreven udateret erklæring, og at der ikke er oprettet et eller flere dokumenter, der udtrykkeligt fastslår, hvad betalingen dækker.

Det er således ikke dokumenteret, at sagsøgeren har overdraget det påståede beløb på 400.000 kr. Det må i øvrigt anses for usædvanligt, at en overførsel af et så betydeligt beløb sker kontant.

Det kan heller ikke lægges bevismæssigt til grund, hvad TT har brugt de 400.000 kr. til, såfremt de rent faktisk er udbetalt til ham, ligesom beløbet under alle omstændigheder har passeret As økonomi, hvorfor han med rette er blevet beskattet af hævningen.

Postering 8 den 6. juni 2007 på 11.318 kr.

As advokat har anført, at beløbet er anvendt til betaling af G5. Det følger allerede af ordlyden på betalingsmodtageren "G5", at der for Selskabet er tale om en driftsudgift, der relaterer sig til entreprisearbejdet.

Uanset at den pågældende faktura ikke er fremlagt, vedrører overførslen i sagens natur driften af Selskabet i forbindelse med udførelsen af de pågældende entrepriser.

Kammeradvokaten har heroverfor anført, at A ikke ved fremlæggelse af dokumenter har dokumenteret, hvad betalingen nærmere dækker. Derfor vedkommer heller ikke dette beløb Selskabet. I øvrigt er denne betaling foretaget længe, efter at samarbejdet mellem A og TT angivelig var ophørt.

Parternes synspunkter vedrørende omgørelse

As advokat har anført, at i det omfang en ansættelse af indkomstskat hviler på en privatretlig disposition, kan skattemyndighederne tillade, at en efterfølgende ændring af dispositionen tillægges virkning for ansættelsen af indkomstskat. A opfylder samtlige betingelser herfor, og derfor bør den subsidiære påstand herom tages til følge.

Kammeradvokaten har til støtte for frifindelsespåstanden over for As subsidiære påstand anført, at A ikke opfylder de betingelser, der kræves for, at der kan gives tilladelse til at omgøre dispositionerne. Landsskatteretten har på baggrund heraf med rette afvist As påstand om omgørelse. Efter skatteforvaltningslovens § 29 må dispositionen ikke i overvejende grad have været båret af hensyn til at spare eller udskyde skatter. Da dokumentationen for de foretagne betalinger er yderst mangelfuld, ofte ikke eksisterende, må det lægges til grund, at de er foretaget for at undgå eller spare skat heraf.

Endvidere skal dispositionen have været lagt klart frem for myndighederne, jf. skatteforvaltningslovens § 29, stk. 1, nr. 3. Det var imidlertid først, da SKAT reagerede på et anonymt tip og indledte sagen ved at kontakte A, at denne lagde dispositionerne frem for myndighederne.

Det må betragtes som ganske usædvanligt, at personer, der er involveret i transaktioner med så store pengebeløb, ikke er istand til at dokumentere de nærmere omstændigheder i forbindelse hermed, og der er fortsat ikke fremlagt dokumentation for, at dispositionerne har den karakter, som A påstår.

Skatteministeriet skal derfor også frifindes for den subsidiære påstand vedrørende omgørelse.

Rettens begrundelse og afgørelse

Landsskatteretten havde ved kendelse af 25. juni 2012 stadfæstet forhøjelse af Selskabets skattepligtige indkomst for 2007 med avance ved udført byggearbejde. Landsskatteretten anførte i præmisserne i denne sag vedrørende Selskabet, at der ikke var fremlagt dokumentation for at Selskabet havde afholdt yderligere udgifter end de af SKAT godkendte. Landsskatteretten godkendte ikke fradrag i Selskabets indkomst for de pågældende hævninger og overførsler, idet de ikke blev anset for at være anvendt til at erhverve, sikre eller vedligeholde Selskabets indkomst, jf. Statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Selskabet, hvis direktør og eneste tegningsberettigede ifølge CVR-registret var og er A, havde indbragt forhøjelsen af Selskabets indkomst for 2007, jf. Landsskatterettens kendelse af 25. juni 2012, til prøvelse for Byretten, som ved dom af 6. november 2014 frifandt Skatteministeriet med bemærkning bl.a., at retten ikke fandt, at Selskabet havde afholdt yderligere fradragsberettigede udgifter end de af SKAT godkendte. Dommen er endelig, idet den ikke er anket inden ankefristens udløb.

Landsskatteretten har ved sin afgørelse af 8.maj 2014 fundet, at de omhandlede udgifter må anses afholdt i As interesse som anpartshaver, og at der ikke for Landsskatteretten var fremkommet dokumentation, der kunne medføre en anden vurdering.

Det lægges til grund for rettens afgørelse, at der under de nævnte sager mellem på den ene side Selskabet ved direktør og eneanpartshaver A og på den anden Skatteministeriet og SKAT i øvrigt, er truffet endelige afgørelser, senest ved Byrettens upåankede dom af 6. november 2014, om, at de i sagen omtalte hævninger og overførsler ikke kan fradrages ved opgørelsen af Selskabets skattepligtige indkomst for 2007.

Under nærværende sag er der ikke fremkommet noget nyt, som kan bevirke nogen ændret vurdering i forhold til disse endelige og retskraftige afgørelser. Under disse omstændigheder tiltræder retten Landsskatterettens vurdering i kendelsen af 8. maj 2014, hvorefter de omhandlede udgifter - der ikke er anset for driftsudgifter for Selskabet - må anses afholdt i As interesse som eneanpartshaver.

Det bemærkes herved, at forklaringen fra vidnet PZ, som efter eget ønske blev afhørt på engelsk, selv om hans modersmål er polsk, forekom noget vaklende og lidet troværdig, hvilket efter rettens opfattelse ikke kun skyldtes sproglige vanskeligheder. Også As forklaring i retten var præget ikke kun af sproglige vanskeligheder, men tillige af egentlige huller, når der blev spurgt ind til formålet med og baggrunden for de enkelte hævninger.

Herefter, og idet det ligeledes tiltrædes, at betingelserne for omgørelse af dispositionerne ikke er opfyldt, jf. skatteforvaltningslovens § 29, stk. 1, nr. 1-3, frifindes Skatteministeriet for As påstande.

I sagsomkostninger betaler A 36.000 kr. til Skatteministeriet til dækning af udgift til advokatbistand.

T h i k e n d e s f o r r e t

Skatteministeriet frifindes.

A betaler inden 14 dage 36.000 kr. i sagsomkostninger til Skatteministeriet.