Dokumentets metadata

Leasingselskaber kan som udgangspunkt afgiftsberigtige på grundlag af indkøbspris. Interesseforbundne parter, skal dokumentere, at der i et ikke uvæsentligt omfang er foretaget afgiftsberigtigelser på et tilsvarende grundlag til uafhængige

Skatterådet kunne bekræfte, at spørger, som er et leasingselskab, som udgangspunkt kan afgiftsberigtige leasingbiler på grundlag af spørgers egen indkøbspris, uanset at spørger har købt bilerne af deres søsterselskab. Idet bilerne er handlet mellem interesseforbundne parter, er det imidlertid en forudsætning, at spørger kan godtgøre, at der i et ikke uvæsentligt omfang er foretaget afgiftsberigtigelse på et tilsvarende grundlag til andre end virksomhedens eget eller nærtståendes brug.

Spørgsmål:

1. Kan det bekræftes, at spørger kan afgiftsberigtige leasingbiler på grundlag af den pris, som selskabet har købt bilerne til af søsterselskabet, når denne pris svarer til søsterselskabets indkøbspris, og søsterselskabets indkøbspris svarer til importørens salgspris ved salg til eksterne leasingselskaber?
2. Kan det bekræftes, at det ikke gør nogen forskel for afgiftsberegningen, om bilerne anvendes til korttidsudlejning i leasingselskabet (spørger), således at der er flere brugere af bilerne?

Svar:

1. Ja, se dog vilkår i begrundelsen
2. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger og søsterselskabet (et koncernforbundet forhandlerselskab) er begge 100 pct. ejede af samme holdingselskab.

Søsterselskabet har til formål at drive handel med biler, såvel nye som brugte, samt enhver aktivitet, der er beslægtet hermed.

Spørger har til formål at drive leasingvirksomhed samt aktiviteter i tilknytning hertil. Spørger blev stiftet bl.a. med henblik på at tilbyde en række af søsterselskabets erhvervskunder leasingaftaler, herunder muligheden for indgåelse af flexleasing.

Spørger tilbyder at lease biler ud til både erhvervsvirksomheder og private.

Spørger har endvidere en række biler, som udlejes på korttidsbasis. Det vil sige, at lejekontrakten løber under 1 måned.

Søsterselskabet leaser demo biler fra spørger. I det omfang søsterselskabet har indgået aftale om leasing af en demobil, vil der være mulighed for at frikøbe bilen, således at salg af en demobil til en slutkunde sker gennem søsterselskabet. For demobiler er der således en ret til at frikøbe bilerne af leasingkontrakten.

Søsterselskabet opnår ikke nogen flåderabat hos importøren, ved køb af biler, som anvendes til demokørsel - i modsætning til køb af biler, som anvendes til udlejning. Demobiler sælges fra søsterselskabet til spørger til almindelig kostpris.

Når søsterselskabet indkøber biler, der skal anvendes til leasing, opnår søsterselskabet flåderabat hos importøren. Importøren sælger køretøjerne til søsterselskabet til samme pris, som tilsvarende køretøjer sælges til, til et eksternt leasingselskab, som importøren i øvrigt samarbejder med. Importøren og det eksterne leasingselskab er ikke interesseforbundne.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Det ønskes afklaret, hvilken værdi spørger skal beregne registreringsafgiften på grundlag af, når der købes biler fra søsterselskabet - det koncernforbundne forhandlerselskab - herunder om spørger kan købe bilerne af søsterselskabet til samme pris som eksterne leasingselskaber kan købe fabriksnye biler til hos importøren.

Hvis en kunde hos søsterselskabet ønsker at lease en bil frem for at købe, tilbyder søsterselskabet kunden at lease bilen enten gennem spørger eller gennem det eksterne leasingselskab, som importøren samarbejder med.

Hvis kunden ønsker at lease bilen gennem det leasingselskab, som importøren samarbejder med, modtager søsterselskabet en henvisningsprovision fra importøren. Det gør søsterselskabet ikke, hvis kunden ønsker at lease bilen gennem spørger.

Uanset hvilket af de nævnte leasingselskaber, leasingaftalen indgås med, er leasingydelsen og vilkårene identiske for leasingtageren, idet leasingaftalen under alle omstændigheder bliver udarbejdet på det samme kontraktgrundlag. I medfør heraf er der blandt andet ingen tilbagekøbsret eller -pligt, når leasingkontrakten udløber. Leasingselskabet har ejendomsretten til køretøjet og sælger det typisk på auktion efter endt udlejning.

I henhold til registreringsafgiftslovens § 8, stk. 1, er den afgiftspligtige værdi for et nyt køretøj dets almindelige pris, indbefattet merværdiafgift, men uden afgift efter denne lov, ved salg til bruger her i landet på registreringstidspunktet eller, hvis told- og skatteforvaltningen inden køretøjets registrering udsteder bevis for afgiftsberigtigelsen, på tidspunktet for bevisets udstedelse.

Den afgiftspligtige værdi må ikke være lavere end den pris, der er betalt for køretøjet, jf. dog § 9, stk. 4. I den afgiftspligtige værdi af nye køretøjer indregnes altid mindst 9 pct. i samlet avance for importør og forhandler. Den afgiftspligtige værdi må ikke indeholde negativ importøravance, jf. dog § 9, stk. 3 og 4. Såfremt told- og skatteforvaltningen konstaterer, at elementer, herunder avance, som indgår i beregningen af den afgiftspligtige værdi, overflyttes eller faktureres, så de ikke længere omfattes af den afgiftspligtige værdi, kan de transaktioner, hvor den pågældende overflytning eller omfakturering er konstateret, tilsidesættes i relation til afgiften.

I henhold til registreringsafgiftslovens § 8, stk. 3, medregnes værdien af alt udstyr, som leveres med køretøjet, eller hvortil køretøjet er indrettet til den afgiftspligtige værdi. Der kan dog ses bort fra betalingen for radioapparater, der indgår i handelen, dog højst for et beløb af 400 kr. Uden den for afgiftsberegningen kan endvidere holdes ekstraudstyr, der leveres af forhandleren i forbindelse med køretøjets salg til bruger og efter særskilt aftale mellem forhandleren og brugeren, dog betinget af, at montering eller udførelse af arbejdet i øvrigt på køretøjet ikke foretages af fabrikations- eller importørvirksomheden.

Det fremgår endvidere af registreringsafgiftslovens § 8, stk. 9, at § 8, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse ved afgiftsberigtigelse af køretøjer på grundlag af såvel udtagelse til eget brug som salg til en virksomhed, der erhvervsmæssigt handler med eller udlejer motorkøretøjer, eller salg til en sådan virksomheds nærtstående.

I henhold til registreringsafgiftslovens § 8, stk. 10, skal den virksomhed, der afgiftsberigtiger køretøjet, kunne godtgøre, at der i et ikke uvæsentligt omfang er foretaget afgiftsberigtigelse på et tilsvarende grundlag til andre end virksomhedens eget eller nærtståendes brug, når der leveres køretøjer til en interesseforbunden virksomhed.

Begrebet "almindelig pris" har altid været den pris, der blev aftalt mellem forhandleren og den konkrete bruger/køber.

Med lovens § 8, stk. 9, er gruppen af brugere udvidet til også at omfatte bl.a. forhandlere, leasingselskaber og udlejningsselskaber, når sådanne virksomheder afgiftsberigtiger biler, som udtages til eget brug. Dette blev beskrevet i bemærkningerne til L94 og er klart beskrevet i SKATs nyhedsbrev af 14. maj 2012, hvor det anføres:

"Forhandlere, der udtager et køretøj til eget brug og en leasingvirksomhed, der erhverver et køretøj med henblik på leasing, anses som bruger på lige fod med alle andre."

Reglen om den "almindelige pris" er uændret og registreringsafgiften skal derfor beregnes af den pris, som er aftalt mellem køber og sælger.

Dette fremgår ligeledes af ministerens svar under behandlingen af L94 bl.a. på spørgsmål 13 og 16. Herefter er det den almindelige markedsdannende pris for en bil, som danner grundlag for beregningen af registreringsafgiften, uanset om bilen er en demo-/leasingbil eller den bliver solgt på normalt vis.

Med henvisning til svaret på spørgsmål 13 anførte ministeren endvidere, at der "også efter lovforslagets regler, kan betales forskellige registreringsafgift af to ens biler, eksempelvis hvis et leasingselskab kan forhandle sig frem til en lavere pris ved køb af flere biler end en forbruger, der køber en enkelt bil".

På baggrund af svaret på spørgsmål 13 skal bilens handelspris således afspejle den almindelige pris ved salg til leasingselskaber. Det afgørende for fastsættelse af den almindelige pris er, at der handles mellem uafhængige parter, således at interesseforbundne leasingselskaber ikke skal kunne afgiftsberigtige køretøjer til mindstebeskatningsprisen, og dermed modvirke brug af markedsmæssigt urigtige priser ved handler mellem interesseforbundne virksomheder.

Importørens salg af udlejningsbiler sker primært til det leasingselskab, som importøren samarbejder med. Det er langt fra alle forhandlere, der har etableret eget leasingselskab. Da spørger har etableret et koncernforbundet leasingselskab, har spørger indgået aftale med importøren om at købe biler på tilsvarende vilkår som det leasingselskab, importøren samarbejder med.

Når søsterselskabet sælger biler til spørger, må den almindelige salgspris anses for at være den pris, som andre leasingselskaber kan købe den pågældende bil til, jf. registreringsafgiftslovens § 8, stk. 9.

Der er tre betingelser, der skal henses til ved fastsættelse af registreringsafgiftsgrundlaget, når der handles mellem interesseforbundne parter.

1. Den afgiftspligtige værdi må ikke være lavere end den pris, der er betalt for køretøjet.

2. Interesseforbundne parter skal afgiftsberigtige på grundlag af armslængde priser.

3. Forhandlere, leasingselskaber, udlejningsselskaber m.v. anses for at være brugere.

Da forhandlere og leasingselskaber m.v. anses for at være brugere i henhold til registreringsafgiftsloven, skal der ved fastsættelse af prisen ved salg mellem søsterselskabet og spørger henses til, hvilke priser øvrige leasingselskaber kan købe tilsvarende modeller til, idet denne værdi må anses for at være handel på armslængde vilkår.

Når søsterselskabet videresælger bilerne til samme pris, som de er indkøbt til hos importøren, og det er denne værdi, som eksterne leasingselskaber kan købe de pågældende biler til, må dette anses for at være den almindelige salgspris i dette omsætningsled.

Afgiftsgrundlaget efter registreringsafgiftslovens § 8, stk. 1, 1. pkt., er bilens almindelige pris ved salg til bruger. Indtil oktober 1996 var bilens almindelige pris ved salg til bruger listeprisen, idet det var tilladt at anvende bindende udsalgspriser. Listeprisen udgjorde den faktiske pris og var dermed den samme som fakturaprisen. Blev bilen solgt til en højere pris end listeprisen, f.eks. som følge af ekstraudstyr, skulle denne højere pris anvendes ved afgiftsberegningen, og afgiftsgrundlaget var således også i dette tilfælde fakturaprisen.

Fra 1. oktober 1996 blev bindende udsalgspriser afskaffet af konkurrenceretlige årsager og de faktiske salgspriser, dvs. fakturapriserne, kom derfor til at variere. I henhold til praksis har fakturaprisen udgjort "den almindelige pris" og dermed afgiftsgrundlaget.

Når søsterselskabet ikke sælger bilen til en lavere pris end købsprisen, er det spørgers egen vurdering, at bilen kan viderefaktureres fra søsterselskabet til spørger til samme pris uden avance, idet den almindelige pris, må anses for at være den pris, som to uafhængige parter kan forhandle sig frem til.

På baggrund af ovenstående er det spørgers opfattelse, at spørgsmål 1 kan besvares med ja.

Det ønskes endvidere afklaret, om det har betydning for fastsættelse af den almindelige handelspris ved salg af udlejningsbiler, om spørger anvender bilerne til korttidsudlejning eller langtidsudlejning.

Når der bliver indgået aftaler med leasingselskaber om salg af biler, har det ingen betydning for sælger, om denne anvender bilerne til langtidsudlejning eller korttidsudlejning.

Det afgørende for fastsættelse af prisen er, at der er tale om flådeejere, der i løbet af indkomståret indkøber flere biler af samme model.

På baggrund af ovenstående er det spørgers opfattelse, at spørgsmål 4 kan besvares med nej.

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at spørger kan afgiftsberigtige leasingbiler på grundlag af den pris, som selskabet har købt bilerne til af søsterselskabet, når denne pris svarer til søsterselskabets indkøbspris, og søsterselskabets indkøbspris svarer til importørens salgspris ved salg til eksterne leasingselskaber.

Lovgrundlag

Registreringsafgiftslovens § 8:

Stk. 1. Den afgiftspligtige værdi for et nyt køretøj er dets almindelige pris, indbefattet merværdiafgift, men uden afgift efter denne lov, ved salg til bruger her i landet på registreringstidspunktet eller, hvis told- og skatteforvaltningen inden køretøjets registrering udsteder bevis for afgiftsberigtigelsen, på tidspunktet for bevisets udstedelse. Den afgiftspligtige værdi må ikke være lavere end den pris, der er betalt for køretøjet, jf. dog § 9, stk. 4. I den afgiftspligtige værdi af nye køretøjer indregnes altid mindst 9 pct. i samlet avance for importør og forhandler. Den afgiftspligtige værdi må ikke indeholde negativ importøravance, jf. dog § 9, stk. 3 og 4. Såfremt told- og skatteforvaltningen konstaterer, at elementer, herunder avance, som indgår i beregningen af den afgiftspligtige værdi, overflyttes eller faktureres, så de ikke længere omfattes af den afgiftspligtige værdi, kan de transaktioner, hvor den pågældende overflytning eller omfakturering er konstateret, tilsidesættes i relation til afgiften.

(...)

Stk. 9. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse ved afgiftsberigtigelse af køretøjer på grundlag af såvel udtagelse til eget brug som salg til en virksomhed, der erhvervsmæssigt handler med eller udlejer motorkøretøjer, eller salg til en sådan virksomheds nærtstående.

Stk. 10. For afgiftsberigtigelser, hvor køretøjet er leveret af eller leveres til en interesseforbunden virksomhed, jf. ligningslovens § 2, stk. 1-4, skal den virksomhed, der afgiftsberigtiger køretøjet, kunne godtgøre, at der i et ikke uvæsentligt omfang er foretaget afgiftsberigtigelse på et tilsvarende grundlag til andre end virksomhedens eget eller nærtståendes brug.

Forarbejder

LFF 2012-02-28 nr. 94 Ændring af registreringsafgiftsloven (Opretning af værdigrundlaget for afgiftsberegning og offentliggørelse af afgiftsgrundlag) - Vedtaget som lov nr. 411/2012

Af de specielle bemærkninger fremgår følgende:

"Efter stk. 9 skal registrerede virksomheder, der afgiftsberigtiger køretøjer til eget brug, f.eks. med henblik på videreudlejning eller til demonstrationsbrug, anvende samme grundlag for beregning af afgiften, som ved almindeligt videresalg. Dette indebærer, at leasingvirksomheder, der erhverver et køretøj, der skal afgiftsberigtiges, vil være at anse som slutbruger. Og det indebærer, at en forhandler, der udtager en bil til eget brug, f.eks. til demonstration for kunder, vil skulle afgiftsberigtige køretøjet efter den almindelige pris for køretøjet ved salg til bruger her i landet.

Efter stk. 10 stilles der særlige krav til dokumentation af afgiftsgrundlaget af et køretøj, der er handlet mellem interesseforbundne virksomheder eller nærtstående. Disse skal kunne redegøre for, at der er handlet til en pris, der afspejler køretøjers almindelige pris ved salg til bruger her i landet, inkl. moms.

Afgrænsningen af interesseforbundne virksomheder og nærtstående sker på tilsvarende måde som efter ligningslovens § 2, stk. 1-4.

Herefter er interesseforbundne virksomheder fysiske eller juridiske personer,

1. hvorover fysiske eller juridiske personer udøver en bestemmende indflydelse,
2. der udøver en bestemmende indflydelse over juridiske personer,
3. der er koncernforbundet med en juridisk person,
4. der har et fast driftssted beliggende i udlandet,
5. der er en udenlandsk fysisk eller juridisk person med et fast driftssted i Danmark, eller
6. der er en udenlandsk fysisk eller juridisk person med kulbrintetilknyttet virksomhed omfattet af kulbrinteskattelovens § 21, stk. 1 eller 4."

Af de almindelige bemærkninger fremgår vedrørende § 8. stk. 10:

"For det andet at interesseforbundne virksomheder skal kunne godtgøre, at de køretøjer, de handler indbyrdes, i et ikke uvæsentligt omfang er blevet handlet til lignende priser mellem uafhængige parter.

(...)

Formålet med disse tre elementer er, at leasingselskaber ikke skal kunne afgiftsberigtige køretøjer til mindstebeskatningsprisen, at fjerne den anvendelse af demobiler, der i dag foregår for at bringe afgiftsgrundlaget ned til mindstebeskatningsprisen, og at modvirke brug af markedsmæssigt urigtige priser ved handler mellem interesseforbundne virksomheder.

Interesseforbundne parter er f.eks. virksomheder med samme ejerkreds. Sådanne interesseforbundne virksomheder vil kunne dokumentere, at den pris, der handles til, faktisk er køretøjets almindelige pris.

(...)

Med forslaget præciseres, at der i alle tilfælde skal afgiftsberigtiges på baggrund af køretøjets almindelige pris".

Af Skatteministerens fremsættelsestale af 28. februar 2012 fremgik blandt andet:

"Forslaget sikrer, at afgiften af biler, der udtages som demonstrationsbiler eller leasingbiler, beregnes på samme måde som biler, der sælges til den endelige bruger, Afgiftsgrundlaget skal være det samme, uanset om bilen sælges til en uafhængig køber eller disponeres af forhandleren selv.

Det bestemmes, at den afgiftspligtige værdi fremover mindst skal svare til den værdi, forhandleren selv har givet for køretøjet.

Det bestemmes, at der fremover ved afgiftsberigtigelse af et køretøj ikke skelnes mellem bruger og slutbruger. Dermed er forhandlere, der udtager et køretøj til eget brug, og en leasingvirksomhed, der erhverver et køretøj med henblik på leasing, at anse for bruger på lige fod med alle andre.

Det bestemmes, at det ved handel mellem interesseforbundne virksomheder skal godtgøres, at der er solgt biler til uafhængige købere til priser, der svarer til de priser, de interesseforbundne selv anvender."

Af Skatteministerens svar på spørgsmål 16, af 18. april 2012 i forbindelse med folketingets behandling af L 94 fremgår følgende:

"For at modvirke brugen af markedsmæssigt urigtige priser ved handler mellem interesseforbundne parter, skal der ved handle mellem sådanne kunne redegøres for, at bilen er handlet til en pris, der afspejler bilens almindelige pris ved salg til bruger.

Ved vurderingen af, om der er tale om den almindelige pris, kan der godt sammenlignes med lignende modeller".

Praksis

SKM2015.256.SKAT . Den afgiftspligtige værdi af et nyt køretøj er dets almindelige pris ved salg til bruger, jf. registreringsafgiftslovens § 8, stk. 1, 1. pkt. Det er således den altovervejende hovedregel i registreringsafgiftsloven, at afgiftsberigtigelsen skal ske på grundlag af brugerens købspris. En forhandler, der udtager en bil til eget brug i forhandlervirksomheden (demo-bil), er at anse som en bruger på lige fod med alle andre, jf. registreringsafgiftslovens § 8, stk. 9. Forhandleren kan derfor som udgangspunkt afgiftsberigtige demo-bilen på grundlag af sin egen indkøbspris hos importøren. Det er dog en forudsætning herfor, at indkøbsprisen som minimum indeholder 9 pct. samlet avance i de forudgående salgsled, jf. registreringsafgiftslovens § 8, stk. 1, 3. pkt.

Begrundelse

Det fremgår af registreringsafgiftslovens § 8, stk. 9, at registreringsafgiftslovens § 8, stk.1, - hvorefter den afgiftspligtige værdi af et nyt køretøj, er dets almindelige pris ved salg til bruger her i landet på registreringstidspunktet - også finder anvendelse på køretøjer, der sælges til en virksomhed, der erhvervsmæssigt udlejer køretøjer.

SKAT finder på den baggrund, at en leasingvirksomhed er at betragte som en bruger på lige fod med alle andre, og et køretøj, der sælges til en leasingvirksomhed kan herefter som udgangspunkt afgiftsberigtiges på grundlag af den pris, som leasingvirksomheden har købt køretøjet til.

Det er en forudsætning for, at leasingvirksomheden kan anvende sin egen indkøbspris ved afgiftsberigtigelsen, at denne indeholder minimum 9 pct. samlet avance i de forudgående salgsled.

Det fremgår af registreringsafgiftslovens § 8, stk. 10, at for afgiftsberigtigelser, hvor køretøjet er leveret af eller leveres til en interesseforbunden virksomhed, skal den virksomhed, der afgiftsberigtiger køretøjet, kunne godtgøre, at der i et ikke uvæsentligt omfang er foretaget afgiftsberigtigelse på et tilsvarende grundlag til andre end virksomhedens eget eller nærtståendes brug.

SKAT finder herefter, at en leasingvirksomhed, der aftager køretøjer fra en interesseforbunden virksomhed som udgangspunkt kan anvende sin egen indkøbspris for køretøjet som grundlag for afgiftsberegningen. Leasingvirksomheden skal dog kunne fremlægge dokumentation for, at der i et ikke uvæsentligt omfang er foretaget afgiftsberigtigelser på et tilsvarende grundlag til andre end virksomhedens eget eller nærtståendes brug.

Det er SKATs opfattelse, at det afgørende for vurderingen efter registreringsafgiftslovens § 8, stk. 10, er, om der generelt på den danske marked ved handel mellem uafhængige parter er solgt tilsvarende køretøjer til sammenlignelige priser.

SKAT har herved lagt vægt på, at det fremgår af bestemmelsens forarbejder, jf. ovenfor, at "interesseforbundne virksomheder skal kunne godtgøre, at de køretøjer, de handler indbyrdes, i et ikke uvæsentligt omfang er blevet handlet til lignende priser mellem uafhængige parter".

SKAT finder på den baggrund, at bestemmelsen i registreringsafgiftslovens § 8, stk. 10, indeholder et krav om, at virksomheden skal godtgøre, at den pris, som køretøjer er handlet til mellem de interesseforbundne parter, svarer til markedsprisen ved handler mellem uafhængige parter på det danske marked for salg af nye leasingkøretøjer. Der skal være tale om tilsvarende køretøjer eller eventuelt sammenlignelige modeller.

Det vil bero på en konkret vurdering, hvorvidt der er afgiftsberigtiget på et tilsvarende grundlag i ikke uvæsentligt omfang. Det er SKATs opfattelse, at dokumentationskravet vil være opfyldt, hvis der er foretaget afgiftsberigtigelser af et større antal sammenlignelige køretøjer, der er handlet mellem uafhængige parter, til en pris, der ikke afviger væsentligt fra den pris, som en leasingvirksomhed har købt et køretøj til fra en interesseforbundet part.

Det fremgår af sagens faktiske omstændigheder, at når biler er bestemt til leasing, sælger importøren de pågældende biler til søsterselskabet til samme pris, som importøren sælger bilerne for til det eksterne ikke interesseforbundne leasingselskab. Søsterselskabet videresælger herefter bilerne til samme pris, dvs. uden avance, til spørger. Dette betyder, at spørger betaler de samme priser for bilerne, som det eksterne leasingselskab har aftalt med importøren.

SKAT finder på den baggrund, at spørger som udgangspunkt kan afgiftsberigtige leasingbilerne på grundlag af den pris, som spørger har købt bilerne af søsterselskabet.

Det er en forudsætning, at denne pris indeholder en samlet avance i de forudgående salgsled på minimum 9 pct.

Det er endvidere en forudsætning, at spørger kan godtgøre, at prisen, som bilerne er købt til, svarer til de priser, som er anvendt i forbindende med afgiftsberigtigelser ved salg af tilsvarende køretøjer til andre (uafhængige) leasingvirksomheder på det danske marked - eksempelvis ved salg og afgiftsberigtigelse af samme type køretøj fra importøren til det eksterne leasingselskab, idet det lægges til grund, at importøren og det eksterne leasingselskab ikke er interesseforbundne.

Spørger har i sine bemærkninger til SKATs indstilling og begrundelse i relation til begge spørgsmål fremhævet netop denne forudsætning, idet spørger er uforstående over for SKATs krav om, at spørger skal kunne godtgøre, at prisen, som bilerne er købt til, svarer til de priser, som er anvendt i forbindelse med afgiftsberigtigelser ved salg af tilsvarende køretøjer til andre (uafhængige) leasingvirksomheder på det danske marked. Spørger finder, at dette krav er udtryk for en skærpelse i forhold til forhandlerens indregistrering af udlejningsbiler, som kan lægge prisen fra importøren til grund for afgiftsberegningen.

Spørger bemærker i forlængelse heraf, at importøren og søsterselskabet er uafhængige parter, hvorfor den almindelige pris kan findes allerede i dette salgsled. Efter spørgers opfattelse bør det således ikke føre til forskelsbehandling, at spørger ud fra et forretningsmæssigt synspunkt har valgt at sprede sin risiko ved at drive henholdsvis forhandlervirksomhed og leasingvirksomhed fra to forskellige selskaber. Såfremt spørger havde holdt forhandlervirksomhed og leasingvirksomhed inden for samme juridiske enhed, ville indkøbsprisen fra importøren således umiddelbart kunne lægges til grund som den almindelige pris. Indskydelse af et forhandlerled, mellem importør og leasingselskabet bør ikke ændre på, at den almindelige pris kan findes i salget mellem importøren og forhandleren, idet importøren er uafhængig af forhandleren.

Når en forhandler vælger at lease sine demobiler i stedet for selv at eje disse, bør finansieringsformen ikke påvirke den afgiftsmæssige behandling. SKAT har i SKM2015.256.SKAT taget stilling til, at en forhandler kan afgiftsberigtige en bil til indkøbsprisen, når forhandler og importør er uafhængige parter og prisen indeholder minimum 9 pct. avance.

Spørger mener derfor, at den af SKAT tilføjede forudsætning bør udgå.

SKAT er enig i, at forhandlere og leasingselskaber kan indregistrere og afgiftsberigtige køretøjer herunder demobiler på grundlag af egen indkøbspris, hvis virksomheden har købt bilen af en uafhængig part, jf. ovenfor og SKM2015.256.SKAT .

Hvis en forhandler vælger at lease en demobil, er det leasingselskabet, der skal indregistrere bilen - og det kan leasingselskabet gøre til egen indkøbspris jf. ovenfor - igen forudsat, at leasingselskabet har købt bilen af en uafhængig part.

Har leasingselskabet imidlertid købt bilen af en interesseforbunden part som fx et søsterselskab, følger det eksplicit af registreringsafgiftslovens § 8, stk. 10, at "den virksomhed, der afgiftsberigtiger køretøjet, [skal] kunne godtgøre, at der i et ikke uvæsentligt omfang er foretaget afgiftsberigtigelse på et tilsvarende grundlag til andre end virksomhedens eget eller nærtståendes brug".

Idet forudsætningen således fremgår direkte af bestemmelsens ordlyd, finder SKAT ikke, at den kan udgå som et vilkår for afgørelsen.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja, se dog vilkår i begrundelsen".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at det ikke gør nogen forskel for afgiftsberegningen, om bilerne anvendes til korttidsudlejning i leasingselskabet, således at der er flere brugere af bilerne.

Begrundelse

SKAT finder ikke, at det har betydning for afgiftsberegningen, om bilerne anvendes til korttids- eller langtidsudlejning.

SKAT forudsætter i den forbindelse, at spørgsmålet ikke har indflydelse på den pris, spørger kan købe bilerne til og dermed muligheden for at dokumentere, at den samme pris er anvendt ved salg mellem uafhængige parter - i dette tilfælde importøren og det eksterne leasingselskab.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.