En toldkontingentordning åbner mulighed for indførsel af varer uden told eller til nedsat told. Toldkontingentet fastsættes til en bestemt mængde, og når kontingentet er opbrugt, bortfalder toldfordelen.
Toldkontingenterne er fælles for EU og fordeles af Europa-Kommissionen efter først-til-mølle-princippet. Tildelingen sker i kronologisk rækkefølge efter datoerne for antagelse af angivelserne til fri omsætning.
Toldkontingentordninger har to hovedformål:
At begrænse den mængde varer, der kan indføres uden told eller til nedsat told efter en toldpræferenceordning, se afsnit F.A.9 Toldpræference og oprindelse, eller efter en autonom toldsuspensionsordning, se afsnit F.A.6 Toldsuspension. Begrænsningen fastsættes normalt, fordi der er en vis produktion af de pågældende varer i EU, som man fortsat ønsker at give en toldbeskyttelse samtidig med, at der sikres tilstrækkelige forsyninger til forarbejdningsindustrien i EU.
Der er også fastsat en række toldkontingenter på baggrund af bilaterale eller multilaterale aftaler om toldfrihed eller toldnedsættelse, der sikrer toldfrihed eller betaling af en nedsat told for en vis mængde varer af en given art.
Toldkontingentordningerne er optaget i en lang række EU-forordninger og -beslutninger. I disse pålægges det Europa-Kommissionen i samarbejde med medlemsstaterne at varetage administrationen af ordningerne.
Reglerne for forvaltning af toldkontingenter findes i EUTK artikel 56, stk. 2, litra d, e og f samt i GF artikel 49-54.
Bestemmelserne om den danske administration af toldkontingenterne fastsættes af skatteministeren med hjemmel i TDL § 2. Bestemmelserne findes i Skatteministeriets bekendtgørelse om toldbehandling TBEK, særligt i § 45.
Oplysninger om kontingentordningerne findes i den elektroniske toldtarif.
Se afsnit F.A.6 Toldsuspension om autonome midlertidige toldsuspensioner og autonome toldkontingentordninger for visse landbrugs- og industriprodukter.