Skatteforlaget |
|
F.A.9.6.13 Oversigt over afgørelser, domme, kendelser
Afgørelser samt evt. tilhørende SKAT-meddelelser
Afgørelsen i stikord
Yderligere kommentarer
EU-domme
En tysk virksomhed Brita GmbH importerede varer fra et israelsk selskab, som er beliggende i et område på Vestbredden øst fra Jerusalem. Varernes oprindelse blev anført som israelske, hvilket blev undersøgt nærmere i en efterfølgende kontrol, for at finde frem til om disse varer var omfattet af det geografiske anvendelsesområde i den aftale, som er indgået mellem EU og Israel. Domstolen når frem til, at varer som er fremstillet i områder, der siden 1967 har været under israelsk administration, ikke kan opnå præference told iht. aftalen mellem EU og Israel.
Dommen fastslår også ift. verifikation, at fastlæggelsen af en varers oprindelse er baseret på en kompetencefordeling mellem toldmyndighederne hos aftalens parter, derved at varernes oprindelse fastlægges af udførselsstatens myndigheder.
Geografisk anvendelsesområde i associeringsaftalen indgået mellem EU og Israel.
Import af cykler fra Cambodja med en præferencetoldsats på 0% ved fremlæggelse af FORM A oprindelsescertifikat, der viste, at cyklerne havde oprindelse i Cambodja. De kompetente cambodjanske myndigheder begik i den forbindelse en fejl, som importøren ikke med rimelighed kunne forventes at have opdaget.
Det afgørende for efteropkrævningen iht. Toldkodeks artikel 220, stk. 2, litra b var herefter, om importøren havde handlet i god tro, og i den forbindelse havde sikret sig, at samtlige betingelser for præferencetoldbehandlingen var opfyldt. Efter en samlet vurdering fandt Landsretten, at importøren ikke havde sikret sig at reglerne for oprindelse og regional kumulation var blevet opfyldt i forbindelse med de enkelte leverancer. Det blev af Landsretten fremhævet, at importøren ikke havde forlangt den fornødne dokumentation eller oplysninger, som kunne sikre, at betingelserne for at opnå præference var opfyldt. Derved havde importøren ikke været i den fornødne gode tro iht. Toldkodeks artikel 220, stk. 2, litra b.
Sagen ankes herefter til Højesteret, som kommer frem til, at importøren ikke har udvist den fornødne omhu for at sikre sig, at samtlige betingelser for præferencebehandling var opfyldt.
Højesteret stadfæstede herefter Landsrettens dom.