F.A.10.9 Overgangsbestemmelser

Vare solgt flere gange:

Frem til 31 december 2017, kan toldværdien fastsættes ud fra et tidligere salg, end det omfattet i GF artikel 128, såfremt klareren er bundet af en kontrakt vedrørende den solgte varer, som er indgået inden 18. januar 2016.

Se GF artikel 347.

Toldværdideklaration:

Indtil datoerne for opgraderingen af de nationale importsystemer, som der henvises til i bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/255/EU, skal en toldangivelse om overgang til fri omsætning indeholde oplysningselementer vedrørende toldværdi.

Toldmyndighederne kan tillade, at der benyttes andre midler end elektroniske databehandlingsteknikker til at indgive de oplysningselementer, som der henvises til i stk. 1.

Når de oplysningselementer, som der henvises til i stk. 1, indgives ved benyttelse af andre midler end elektroniske databehandlingsteknikker, gøres dette ved benyttelse af formularen i bilag 8 til DFO.

Toldmyndighederne kan fritage for forpligtelsen til at indgive de oplysningselementer, som der henvises til når de pågældende varers toldværdi ikke kan fastsættes efter bestemmelserne i EUTK artikel 70.

Se DFO artikel 6.