Dette afsnit beskriver, hvornår og under hvilke betingelser SKAT kan godtgøre eller fritage for betaling af for meget opkrævede import- eller eksportafgifter (told). Lovgrundlaget findes i EUTK artikel 116, stk. 1, litra a og EUTK artikel 117.
SKAT kan yde godtgørelse eller fritagelse for toldskylden hvis:
Den oprindelige meddelte toldskyld overstiger det skyldige beløb, eller
Toldskylden var meddelt debitor i strid med EUTK artikel 102, stk. 1, litra c og litra d.
EUTK artikel 102, stk. 1, litra c) omhandler den situation hvor den oprindelige afgørelse om ikke at meddele toldskylden eller at meddele den med et lavere beløb, blev truffet på grundlag af almindelige bestemmelser, som senere er fundet ugyldige ved en retsafgørelse
EUTK artikel 102, stk. 1, litra d) omhandler den situation når toldmyndighederne i medfør af toldlovgivningen er fritaget for at meddele toldskylden
Se EUTK artikel 117, stk. 1
SKAT kan også yde godtgørelse eller fritagelse for toldskylden når:
Det i ansøgningen er begrundet, at der på datoen for antagelsen af angivelsen om varernes overgang til fri omsætning, kunne anvendes en nedsat importafgift eller nulimportafgift og dette er inden for rammerne af et toldkontingent, et toldloft eller en anden toldlempelse. Disse forhold skal gøre sig gældende på datoen for indgivelsen af ansøgningen og ansøgningen skal være ledsaget af de nødvendige dokumenter:
Når det drejer sig om et toldkontingent, må dette ikke være opbrugt
I andre tilfælde må den normale sats ikke være genindført
Se EUTK artikel 117, stk. 2
Når betingelserne i EUTK artikel 117, stk. 2 ikke er opfyldt, ydes der alligevel godtgørelse eller fritagelse, hvis det skyldtes en fejl som toldmyndighederne har begået ved at den nedsatte importafgift eller nulimportafgiften ikke blev anvendt ved antagelsen af angivelsen. Det er under forudsætning, at angivelsen om overgang til fri omsætning indeholdt alle de oplysninger og var ledsaget af alle de dokumenter, der var nødvendige, for at den nedsatte afgift eller nulafgift kunne anvendes.
Se EUTK artikel 119, stk. 2
Situationer, hvor SKAT kan bevillige godtgørelse eller fritagelse, er fx.:
Varernes værdi er forkert pga. leverandørens fejl
Varernes værdi er forkert pga. varemodtagernes fejl
Varernes værdi er forkert pga., at varerne er blevet beskadiget eller er bortkommet
Varernes mængde er angivet forkert
Varernes art er angivet forkert
Præferencedokumentation fremlægges efterfølgende
SKAT kan også bevillige godtgørelse eller fritagelse, hvis:
Varemodtageren ved angivelse af varer til fri omsætning fejlagtigt har undladt at ansøge om hel eller delvis toldfritagelse
Varerne var T2 varer, men ved en fejl blev angivet til fortoldning. Se også afsnittet ovenfor Vedrørende DF artikel 148.
De forskellige situationer vil blive gennemgået hver for sig.
SKAT kan bevillige godtgørelse eller fritagelse i situationer, hvor varemodtageren kan dokumentere, at varerne havde en lavere værdi end den, der er blevet oplyst til SKAT - og at det skyldtes en fejl fra leverandørens side.
Det kan fx være i situationer, hvor
der var uoverensstemmelse mellem den varemængde, der er blevet faktureret, og den varemængde, der er modtaget
varerne var behæftet med fabrikationsfejl
varerne var leveret i en ringere kvalitet end bestilt, fx fordi der ved fremstillingen var anvendt ringere materialer, eller fordi forarbejdningen var dårlig
fakturabeløbet var for højt som følge af regnefejl
varernes enhedspris var faktureret med et højere beløb eller i en anden valuta, end der lå til grund for salget
fakturaen ikke svarede til de bestilte og leverede varer.
Dokumentation
Som dokumentation kan ansøgeren fx vedlægge:
Korrespondance med den udenlandske leverandør
Kreditnota
Ordrekopi
Ordrebekræftelse
Tilsagn om erstatningsleverance
Tilsagn om efterlevering af manglende varer.
SKAT kan bevillige godtgørelse eller fritagelse i situationer, hvor varemodtageren kan dokumentere, at varerne havde en lavere værdi end den, der er blevet oplyst til SKAT - og det skyldtes en fejl fra varemodtagerens side.
Det kan fx være i situationer hvor
der var begået en regnefejl ved udregning af toldværdien
der var anvendt forkert kurs ved omregning fra fremmed valuta til danske kroner
toldpligtige omkostninger var medregnet med forkerte beløb
en fradragsberettiget rabat ikke var fratrukket
levering var DDP (leveret told betalt). Der var i fakturaen indregnet told og moms, fordi leverandøren havde lovet at levere varerne, hvor alt er betalt, og fortoldningen skulle ske i leverandørens navn. Importøren har i stedet for selv fortoldet varerene, og beløbet på fakturaen er derfor for høj, fordi den indeholder told og moms
der var fremlagt en anden faktura end den, der vedrørte varerne
Dokumentation
Som dokumentation kan ansøgeren fx vedlægge:
Korrespondance med den udenlandske leverandør
Kreditnota
Ordrekopi
Ordrebekræftelse.
SKAT kan bevillige godtgørelse eller fritagelse i situationer, hvor varemodtageren søger om og dokumenterer, at varerne på tidspunktet for angivelsen til fri omsætning havde en lavere værdi end angivet, fordi de før importen
var blevet beskadiget under transport, omladning eller oplagring, fx ved vand- eller røgskade
var helt eller delvist bortkommet.
SKAT kan også bevillige godtgørelse eller fritagelse, hvis beskadigelsen er opstået i tidsrummet mellem midlertidig opbevaring (MIG og MIO) og angivelsen til fortoldning.
SKAT kan ikke bevillige godtgørelse eller fritagelse, hvis beskadigelsen er opstået, efter at varerne er blevet frigivet.
Dokumentation
Som dokumentation kan ansøgeren fx vedlægge:
Skadesanmeldelse
Skadesrapport fra et forsikringsselskab
Politirapport.
SKAT kan bevillige godtgørelse eller fritagelse, hvis varemodtageren kan dokumentere, at mængden af varer blev angivet forkert.
Denne bestemmelse gælder for tilfælde, hvor told og afgifter helt eller delvist beregnes efter en specifik toldsats, fx en toldsats pr. vægt eller pr. liter. Toldsatserne findes på Kommissionens hjemmeside: Taric-konsultation.
Dokumentation
Som dokumentation kan ansøgeren fx fremlægge korrespondance med
den udenlandske leverandør, eller
transportvirksomheden.
SKAT kan bevillige godtgørelse eller fritagelse, hvis varemodtageren kan dokumentere, at varerne ved angivelsen til fri omsætning blev henført under en forkert varekode, så toldsatsen blev forkert. Se varekoden på: Taric-konsultation.
Dokumentation
Som dokumentation kan ansøgeren fx fremlægge:
Varerne
Varekataloger
Varebeskrivelser
Dokumentation fra tidligere indførsler af tilsvarende varer
SKAT kan bevillige godtgørelse eller fritagelse, hvis varemodtageren kan dokumentere, at der kunne være bevilliget godtgørelse eller fritagelse på tidspunktet for varernes angivelse til fri omsætning.
Det kan fx være i situationer, hvor varer var berettiget til:
Præferencetoldbehandling | og/eller var omfattet af en toldkontingent- eller importloftordning, se afsnit F.A.7 - Toldkontingenter. Det er en betingelse, for at der kan bevilliges godtgørelse eller fritagelse, at den normale toldsats ikke er genindført på ansøgningstidspunktet, når ansøgningen vedrører varer, der var omfattet af en toldkontingent- eller importloft. Når det drejer sig om toldkontingent, må dette ikke være opbrugt. |
Toldfritagelse | efter en toldsuspensionsordning, se afsnit F.A.6 - toldsuspensioner. |
Toldfri indførsel | til diplomatiske repræsentationer og internationale organisationer mv. efter TDL § 4 |
Toldfri indførsel | efter Rådets forordning nr. 1186/09 om definitiv toldfrihed, se F.A.18 - Definitiv toldfrihed |
Delvis toldfritagelse | Efter ordningen for passiv forædling, se F.A.26- Passiv forædling |
Returtoldbehandling | se afsnit F.A.17.4 - Returvarer |
Dokumentation
Ansøgeren skal dokumentere, at betingelserne for toldgodtgørelse eller toldfritagelse var opfyldt på tidspunktet for varernes angivelse til fri omsætning.
Som dokumentation kan ansøgeren fremlægge:
Bevillinger
Certifikater
Erklæringer mv.
EU Varer
SKAT kan bevillige godtgørelse eller fritagelse, når varemodtageren kan dokumentere, at varerne var EU-varer, der ved en fejl blev angivet til fortoldning, som om de var T1-varer, fx skibsgods fra et andet EU-medlemsland eller varer på intern forsendelse (T2).
Bemærk
Reglerne giver ikke mulighed for, at SKAT kan bevillige godtgørelse eller fritagelse i situationer, hvor varemodtageren ved en fejltagelse ikke har henført varerne under aktiv forædling. I sådanne tilfælde kan reglerne om ugyldiggørelse af angivelse til fri omsætning anvendes, se afsnit F.A.25 om aktiv forædling.
Se også
EU Domstolens afgørelser i sagerne C-430/08 og C-431/08, hvor der var fejl i genudførselsangivelserne for varer undergivet proceduren for aktiv forædling. Her når EU Domstolen frem til, at der kan ske en revision af udførselsangivelsen for at rette toldprocedurekoden, jf. TK artikel 78. Hvis denne undersøgelse viser, at importafgifterne ikke var skyldige efter lovgivningen på tidspunktet for deres bogføring, og proceduren for aktiv forædling ikke har været bragt i fare, kan der fritages efter TK artikel 236, hvis betingelserne herfor er opfyldt.
Se også Højesterets dom, SKM2014.585.HR, hvori Højesteret konstaterer, at betingelserne for godtgørelse efter toldkodeksens artikel 236 ikke er opfyldt, allerede fordi det pågældende beløb "på betalingstidspunktet var skyldigt efter lovgivningen". Se endvidere afsnit D.A.4.9.3.
Korrektion i angivelsen
Korrektion af kontingentangivelser kan kun foretages, hvis toldkontingentet ikke er opbrugt på det tidspunkt, hvor korrektionen finder sted.
Hvis kontingenttoldbehandling ikke har kunnet finde sted på grund af manglende dokumentation, men hvor den fornødne dokumentation fremlægges inden for fristen, skal varemodtageren afgive rettelsesangivelse for at få fortoldningsangivelsen korrigeret.
Hvis der anmodes om toldgodtgørelse efter EUTK artikel 117, skal det ske ved en skriftlig ansøgning, der sendes til SKAT inden 3 år efter datoen for meddelelse af toldskylden. Ansøgningen indsendes på en rettelsesangivelse.
EUTK artikel 117 anvendes, når varemodtageren ikke har anmodet om kontingenttoldbehandling i fortoldningsangivelsen, eller når tidsfristerne for at skaffe oprindelsesdokumentation ikke er overholdt.
Indsendes der ansøgning om toldgodtgørelse, fordi et kontingent åbnes eller genåbnes med tilbagevirkende kraft, anvendes den oprindelige satsdato på fortoldningen.
Skemaet viser relevante afgørelser på området.
Afgørelser samt evt. tilhørende SKAT-meddelelser | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
EU-domme | ||
C-533/10, CIVAD | Efter en ugyldiggørelse af en anti-dumping forordning ansøgte en virksomhed om godtgørelse af den betalte anti-dumping told efter udløbet af 3-års fristen i TK 236, stk. 2. EU-Domstolen udtaler, at virksomheden både har haft mulighed for at anfægte anti-dumping forordningen og indgive en toldgodtgørelsesansøgning inden fristen på tre år i toldkodeksens artikel 236, stk. 2, er udløbet, jf. præmis 31 - 34. Derudover bemærker Domstolen at ulovligheden af en antidumpingforordning ikke kan betragtes som en usædvanlig omstændighed, da Unionen er en retsunion, hvoraf følger at visse regler, som udgør denne ret, kan blive erklæret ugyldige. Se præmis 30. Domstolen konkluderer at ulovligheden af en forordning ikke udgør et tilfælde af force majeure i denne bestemmelses forstand, der giver mulighed for en forlængelse af 3-års fristen. | Det fremgår af dommen, at der ved vurdering af begrebet force majeure både skal ses på de objektive elementer, hvorefter der skal foreligge usædvanlige vanskeligheder, som den pågældende ikke har indflydelse på, samt på de subjektive elementer, hvorefter vedkommende med henblik på at undgå konsekvenserne af de usædvanlige begivenheder skal træffe egnede foranstaltninger, idet det dog ikke kræves, at den pågældende træffer urimeligt belastende foranstaltning. Se dommens præmis 27 - 28. |
C-430/08 og C-431/08, Terex Equipment m.fl. | Virksomhederne havde indført produktdele til entreprenørmaskiner, hvilke var fritaget for toldafgifter efter proceduren for aktiv forædling. | Fejlagtig anvendelse af en toldprocedurekode på de angivelser, som blev fremlagt ved varernes genudførsel fra Fællesskabet, der identificerede varerne som værende undergivet "endelig udførsel" snarere end "genudførsel". Mulighed for at ændre angivelsen med henblik på at ændre toldprocedurekoden og berigtige situationen. |
Højesteretsdomme | ||
To virksomheder havde importeret netkort og modemmer til edb-anlæg fra lande uden for EU. Disse netværksprodukter blev oprindeligt tariferet i position 8471, men ved en ændring i lovgivningen skulle de efterfølgende tariferes i position 8517 med en højere importafgift til følge. Derfor skete der en efteropkrævning hos virksomhederne. Ved en efterfølgende afgørelse fra EU domstolen blev det fastslået, at varerne skulle tariferes i den oprindelige position 8471, hvorfor virksomhederne søgte om godtgørelse efter TK artikel 236. Disse krav blev kun imødekommet 3 år tilbage, og det blev ikke fundet, at sagen skulle forelægges EU domstolen, da Højesteret afgjorde, at der ikke var nogen rimelig tvivl om forståelsen af TK artikel 236 med hensyn til hændelige omstændigheder og force majeure. | Definition af begreberne hændelige omstændigheder og force majeure |