F.A.14.2.3.4 Transport med fly og skib inden for EU

Reglerne for summarisk indpassageangivelse, underretning om skibe eller flys ankomst, transport til rette sted, transport under særlige omstændigheder, frembydelse og losning og undersøgelse finder ikke anvendelse for EU-varer (under visse betingelser - se art. 155 i EUTK) og ikke-EU-varer, som midlertidigt har forladt EU's toldområde, når transporten foregår med fly eller skib, der ikke gør ophold uden for toldområdet. Se art. 136, stk. 1 i EUTK.

Denne bestemmelse svarer i al væsentlighed til art. 38, stk. 5 i den hidtil gældende toldkodeks.

For en nærmere beskrivelse heraf henvises derfor til det "gamle" afsnit om Fortoldning. Se afsnit F.A.33.

EU-Kommissionen har dog fremsat et forslag til ændring af art. 136 i EUTK.

Ifølge forslaget vil ikke-EU-varer, som midlertidigt har forladt EU's toldområde, når transporten foregår med fly eller skib, der ikke gør ophold uden for toldområdet, alene blive fritaget for reglerne om summarisk indpassageangivelse.

Hvis Europa-Parlamentet og Rådet vedtager forslaget, vil det skulle anvendes fra dagen efter ændringens offentliggørelse i EU-Tidende.