F.A.14.2.5 Midlertidig opbevaring

Fremgangsmåden i forbindelse med varer under midlertidig opbevaring vil indtil ibrugtagning af en harmoniseret it-understøttelse af angivelsen til midlertidig opbevaring i al væsentlighed være den samme som hidtil. Se art. 2, stk. 4 i DF i kombination med bilag 1 til DFO.

For en nærmere beskrivelse heraf henvises derfor til det gamle afsnit om Fortoldning. Se afsnit F.A.33.

Varer fra lande uden for EU vil dog fremover kunne være under midlertidig opbevaring i højst 90 dage. Se art 149 i EUTK.

Anvendelse af midlertidig opbevaring vil også fremover kræve bevilling.

Eksisterende bevillinger, der er gyldige pr. 1. maj 2016 vil fortsat kunne anvendes indtil deres udløb - dog senest til 1. maj 2019. Se art. 251, stk. 1, litra a) i DF.

Bevillinger, der er givet uden en begrænset gyldighedsperiode, skal tages op til fornyet vurdering inden 1. maj 2019. Se art. 251, stk.1, litra b) i DF i kombination med art. 345, stk. 1 i GF. Sådanne bevillinger kan fortsat anvendes indtil revurderingen.

Bevillinger til drift af lagerfaciliteter til midlertidig opbevaring, der udstedes fra 1. maj 2016 forudsætter, at følgende betingelser er opfyldt:

Se art. 148, stk. 1 - 4 i EUTK og art. 116 og 117 i DF.

Hvis det ikke øger risikoen for svig kan toldmyndighederne give bevillingshaveren tilladelse til at flytte varer under midlertidig opbevaring mellem forskellige lagerfaciliteter til midlertidig opbevaring i følgende tilfælde:

Se art. 148, stk. 5 i EUTK og art. 118 i DF.

Hvis der er økonomisk behov derfor, og toldtilsynet ikke berøres negativt, kan toldmyndighederne tillade, at der oplagres EU-varer i en lagerfacilitet til midlertidig opbevaring. Sådanne varer anses ikke for at være under midlertidig opbevaring. Se art. 148, stk. 6 i EUTK.