F.A.16.1.3.3 Kompetente toldsteder

EU-toldkodeksen forudsætter i lighed med de hidtil gældende regler, at medlemsstaterne fastlægger placering og kompetence for de forskellige toldsteder. Se art. 159, stk. 1 i EUTK og art. 60 i den hidtil gældende toldkodeks.

De hidtidige regler forudsatte, at der var fastsat åbningstider. Se art. 201, stk. 1 og art. 361, stk. 1 i de hidtidige gennemførelsesbestemmelser.

Det er nu præciseret, at medlemsstaterne skal fastsætte officielle åbningstider for toldstederne. Åbningstiderne skal være rimelige og hensigtsmæssige under hensyntagen til trafikkens og varernes art og de toldprocedurer, som varerne skal henføres under, således at den internationale trafikstrøm hverken forhindres eller forstyrres. Se art. 159, stk. 2 i EUTK.

Det kompetente toldsted for henførsel af varer under en toldprocedure, er som hovedregel det toldsted, som er ansvarligt for det sted, hvor varerne frembydes for toldmyndighederne. Se art. art. 159, stk. 3 i EUTK.

Der gælder dog følgende undtagelser: