F.A.16.1.7.3.4 Dispensation fra pligten til at frembyde varerne
Toldmyndighederne kan efter ansøgning dispensere fra pligten til at frembyde varerne. Hvis dispensation gives, anses varerne for frigivet fra tidspunktet for indskrivningen i klarererens regnskaber. Se art. 182, stk. 3 i EUTK.
Dispensation gives på følgende vilkår:
- klarereren skal være autoriseret til at benytte forenklede toldbestemmelser (AEO), se afsnit F.A.4.
- varernes art og varestrømmen gør det berettiget og er kendt for toldmyndighederne
- det tilsynsførende toldsted har adgang til alle nødvendige oplysninger således, at det er muligt at undersøge varerne, hvis der måtte opstå behov herfor, og
- på det tidspunkt, hvor varer toldangives ved indskrivning i klarererens regnskaber, må de ikke længere være omfattet af forbud og restriktioner. Dette krav kan dog fraviges i bevillingen.
Uanset om der er givet dispensation for frembydelse af varer, kan det tilsynsførende toldsted i konkrete situationer forlange, at varerne frembydes.
Se art. 182, stk. 3 i EUTK.