Dette afsnit handler om, hvordan en forsendelsesangivelse startes i beredskabsprocedure for EU-Forsendelsen, når det elektroniske forsendelsessystem er ude af drift.
Afsnittet indeholder:
Formålet med beredskabsproceduren for EU-Forsendelse er, at både SKAT og virksomheder kan starte forsendelser manuelt, når det elektroniske forsendelsessystem er ude af drift.
Reglerne for beredskabsprocedure for EU-Forsendelse står i bilag 72-04 i GF. Der henvises endvidere til bestemmelserne i bilag B i DF, hvor regelsættene for udskrivning af data fremgår i B-02 - B-05 (Forsendelsesledsagedokumentet, Forsendelses-/sikringsledsagedokumentet, varepostlister mv.) fremgår.
Beredskabsproceduren kan bruges, når
Forsendelser, der angives i NCTS, og forsendelser, der angives i beredskabsproceduren for EU-Forsendelse, skal betragtes som to klart adskilte procedurer. Det vil sige, at forsendelser, der er påbegyndt og frigivet i NCTS, skal afsluttes i NCTS, og forsendelser, der er påbegyndt i beredskabsproceduren, også skal afsluttes i overensstemmelse med de bestemmelser, der gælder for det administrative enhedsdokument (SAD).
Disse dokumenter kan bruges i beredskabsproceduren:
Uanset hvilken type af dokument, der benyttes, gælder følgende:
NCTS NØDPROCEDURE
EU-FORSENDELSE/FÆLLES FORSENDELSE
INGEN TILGÆNGELIGE DATA I
SYSTEMET
INDLEDT DEN__________
(Dato/tidspunkt)
Eller
BEREDSKABSPROCEDURE
EU-FORSENDELSE/FÆLLES FORSENDELSE
INGEN TILGÆNGELIGE DATA I
SYSTEMET
INDLEDT DEN__________
(Dato/tidspunkt)
Enhedsdokumentet eller kopien af det elektroniske ledsagedokument frembydes i tre eksemplarer sammen med varerne på afgangstoldstedet. Angivelsen registreres af afgangstoldstedet med et nummer fra forsendelsesnummerrækken. Hvis virksomheden fremlægger en kopi af et elektronisk ledsagedokument overstreges et eventuelt MRN samt stregkoden med sort tusch. Hvis angivelsen er indsat i NCTS, er det vigtigt, at den efterfølgende bliver slettet af afgangstoldstedet (står i status "Fremsendt" i MCC), når NCTS igen virker. Beredskabsprocedure stemplet påsættes af afgangstoldstedet i rubrik A i enhedsdokumentet eller i stedet for MRN og stregkoden i det elektroniske ledsagedokument.
Forsendelsesangivelsen skal omfatte følgende tre eksemplarer:
Beredskabsproceduren i den forenklede procedure (godkendt afsender) kan anvendes, når
Tilladelse til at anvende beredskabsproceduren kan gives på to måder:
Virksomhederne skal i begge tilfælde meddele afgangstoldstedet, at de har startet forsendelser op i beredskabsproceduren samt senest dagen efter indsende eksemplar 1 af enheds- eller ledsagedokumentet til afgangstoldstedet.
Hvis mere end to pct. af en godkendt afsenders forsendelser årligt påbegyndes i beredskabsproceduren, skal virksomhedens tilladelse som godkendt afsender tages op til revision af afgangstoldstedet.
Hvis virksomhedens system er ude af drift, kan afgangstoldstedet give tilladelse til, at kun et eksemplar af enhedsdokumentet fremlægges, hvorefter afgangstoldstedet kan indtaste oplysningerne i NCTS.
Når virksomheden bruger beredskabsproceduren, skal enhedsdokumentet eller kopi af det elektroniske ledsagedokument udfærdiges i tre eksemplarer. Angivelsen registreres af den godkendte afsender med et nummer fra virksomhedens forsendelsesnummerrække. Hvis angivelsen er indsat i NCTS inden systemets nedbrud, er det vigtigt, at den efterfølgende slettes af afgangstoldstedet, hvilket virksomheden har pligt til at sørge for, når NCTS igen virker. Beredskabsprocedure stemplet påsættes af den godkendte afsender i rubrik A i enhedsdokumentet eller i stedet for MRN og stregkoden i det elektroniske ledsagedokument.
Forsendelsesangivelsen skal omfatte følgende tre eksemplarer:
Reglerne for udfyldelse af enhedsdokumentet findes i bilag B-01, i DF.
Første underrubrik udfyldes kun i forbindelse med fortoldning og udførsel.
Anden underrubrik udfyldes kun i forbindelse med udførsel.
Tredje underrubrik udfyldes, når der er tale om en forsendelsesangivelse eller som dokumentation for, at varerne har status som fællesskabsvarer (T-2 L) Der anføres følgende betegnelser:
Rubrikken er kun obligatorisk at udfylde, når blanketten bruges som dokumentation for fællesskabsstatus, T-2 L eller T-2 LF. I disse tilfælde skrives afsenderens/eksportørens EORI-nummer, navn eller firmanavn samt fuldstændig adresse.
Skriv angivelsens løbenummer i forhold til det samlede antal angivelser (angivelser og supplementsangivelser). Vedrører angivelsen kun en varepost udfyldes rubrik 3 ikke. I stedet skrives 1 i rubrik 5.
Skriv hvor mange ladelister eller lignende, der eventuelt er vedlagt.
Skriv det samlede antal vareposter på forsendelsen.
Skriv modtagerens EORI-nummer, navn eller firmanavn samt fuldstændig adresse. Kendes disse oplysninger ikke på afsendelsestidspunktet, eller drejer forsendelsen sig om samlegods til flere modtagere, skrives navn og adresse på den person eller virksomhed, som varerne skal leveres til.
Udfyldelsen af denne rubrik behøves ikke, hvis modtageren er etableret uden for et EU- eller et fælles transitland.
Skriv navnet på det land, hvor varerne afsendes fra.
Skriv navnet på land, hvor varerne sendes til. Hvis varerne er bestemt til et ikke EU-land - via et andet EU-land - skrives navnet på det endelige bestemmelsesland.
Skriv transportmidlets nationalitet (landekoden) ved afgang (dog ikke ved jernbanetransport).
Endvidere skrives ved:
Transportmidlets nationalitet skal altid angives. Skriv nationaliteten for landet med landekoden.
Transportmidlets identitet er ikke obligatorisk at udfylde i rubrik 21.
Hvis det drejer sig om en kombineret transport, eller der anvendes flere transportmidler, skrives nationaliteten på det aktive transportmiddel, dvs.:
Anvendes ikke i Danmark. Dog skrives kode 40 for transport af luftfragt ad landevejen (lavtgående fly).
Skriv kollienes mærker, numre, antal og art.
Hvis det drejer sig om ikke-emballerede varer, skrives antallet af varer, eller der skrives "bulk".
Varebeskrivelsen skrives på hver varepost. Med varebeskrivelse forstås varens normale handelsbetegnelse, så varen kan identificeres.
Rubrikken skal også indeholde oplysninger om punktafgiftspligtige varer. Skriv denne oplysning ved hjælp af punktafgiftskoden liste over punktafgiftskoder.
Hvis der anvendes containere, skal deres identifikationsmærker angives.
Skriv også særlige oplysninger, der knytter sig til de enkelte vareposter, og som kan være fastsat i EU's landbrugsordninger som fx "Fritagelse for monetære udligningsbeløb" eller "Udførsel af EU er underkastet særlige restriktioner".
Skriv varepostens fortløbende nummer i henhold til det samlede antal vareposter, der er skrevet i rubrik 5. Vedrører angivelsen kun en enkelt varepost, udfyldes rubrikken ikke.
Første underrubrik (til venstre) udfyldes i overensstemmelse med EU's varenomenklatur, hvis det kræves efter fællesskabsforskrifterne.
Rubrikken skal udfyldes i følgende tilfælde:
Forsendelsesangivelsen udfyldes af samme person samtidig med eller efter at have udfærdiget en toldangivelse med angivelse af varekoden (fx en udførselsangivelse).
Det kræves af fællesskabsforskrifterne.
Bruttovægten for den enkelte varepost skrives i hele kg (kilogram)
Ved bruttovægt forstås varernes samlede vægt inklusiv al emballage (dog ikke transportmateriel som for eksempel containere).
Vedrører angivelsen flere slags varer, er det tilstrækkeligt at skrive den samlede bruttomasse i den første rubrik 35, og de øvrige rubrik 35 udfyldes ikke.
Nettovægten for den enkelte varepost skrives i kg (kilogram).
Ved nettovægt forstås varernes samlede vægt uden nogen form for emballage. Denne oplysning skrives kun, hvis det kræves af fællesskabsforskrifterne.
Her henvises til den foregående toldmæssige anvendelse eller bestemmelse af varerne eller de tilsvarende tolddokumenter. Hvis der skal angives mere end en henvisning, skal man skrive "diverse", og vedlægge forsendelsesangivelsen henvisningerne.
Her skrives dels de oplysninger, der er nødvendige af hensyn til særlige forskrifter, fx varer under aktiv forædling, dels oplysninger om de bilag, der er vedlagt angivelsen.
Skriv EORI-nummer for den ansvarlige for proceduren, vedkommendes navn eller firmanavn samt fuldstændige adresse, eller den bemyndigede repræsentants navn eller firmanavn, hvis denne underskriver angivelsen på vegne af den ansvarlige for proceduren.
Vedkommendes håndskrevne underskrift skal være anført på det eksemplar, der skal blive på afgangstoldstedet. Når det drejer sig om en juridisk person, skal underskriveren efter underskriften anføre navn og funktion.
Skriv det planlagte grænseovergangssted, når forsendelsen kører ind i et EFTA-land (fx Norge eller Schweiz).
Hvis forsendelsen skal køre gennem et EFTA-land for derefter igen at køre ind i EU, skal både det planlagte grænseovergangssted ind i EFTA-landet og det planlagte grænseovergangssted ind i EU anføres, dvs. hvis en forsendelse fx skal køre fra Danmark til Italien via Schweiz, skal både indgangstoldstedet til Schweiz og indgangstoldstedet til Italien skrives på forsendelsesangivelsen.
Landene anføres med landekoden:
AD - Andorra
AT - Østrig
BE - Belgien
BG - Bulgarien
CH - Schweiz
CS - Serbien og Montenegro
CY - Cypern
CZ - Tjekkiet
DE - Tyskland
DK - Danmark
EE - Estland
ES - Spanien
FI - Finland
FR - Frankrig
GB - Det forenede kongerige
GR - Grækenland
HR - Kroatien
HU - Ungarn
IE - Irland
IS - Island
IT - Italien
LT - Litauen
LU - Luxembourg
LV - Letland
MK - Makedonien
MT - Malta
NL - Nederlandene
NO - Norge
PL - Polen
PT - Portugal
RO - Rumænien
SE - Sverige
SI - Slovenien
SK - Slovakiet
SM - San Marino
TR - Tyrkiet
Her skrives sikkerhedsstillelsens GRN-nummer, samt eventuelt kautionsattestens nummer og garantitoldstedet.
Hvis sikkerhedsstillelsen ikke er gældende i alle fælles transitlande eller i Andorra og San Marino, skrives landets landekode i underrubrikken "gælder ikke".
Der skrives desuden sikkerhedsstillelsens kode:
I forbindelse med anvendelse af godkendte ordninger (godkendt afsender) skal kode 0 eller kode 1 altid bruges.
Skriv det kompetente toldsted, hvor varerne skal frembydes og forsendelsesangivelsen afsluttes, jf. listen over kompetente toldsteder listen over kompetente toldsteder på EU's hjemmeside
Skriv afgangstoldstedets navn. Hvis forsendelsen startes op af en godkendt afsender, påsættes den godkendte afsenders stempel i denne rubrik.
Ved opstart i standardproceduren er denne rubrik forbeholdt SKAT.
Hvis forsendelsen startes op i den forenklede procedure (godkendt afsender), skal den ansvarlige for proceduren skrive en realistisk frist for forsendelsens frembydelse på bestemmelsestoldstedet eller hos den godkendte modtager. Fristen må kun i særlige tilfælde overstige 8 dage.
Ved opstart i standardproceduren er denne rubrik forbeholdt SKAT.
Hvis forsendelsen startes op i den forenklede procedure (godkendt afsender), skal den ansvarlige for proceduren skrive det antal forseglinger (toldplomber), der er påsat forsendelsen.
Ved opstart i standardproceduren er denne rubrik forbeholdt SKAT.
Hvis forsendelsen startes i den forenklede procedure (godkendt afsender), skal den ansvarlige for proceduren skrive det/de numre, der fremgår af det/de benyttede toldplomber, eller "Fritaget", hvis dette er aftalt med afgangstoldstedet.
I tidsrummet fra varerne forlader afgangstoldstedet, til de ankommer til bestemmelsestoldstedet, kan der ske ikke planlagte begivenheder som fx uheld med lastbilen, omladning mv.
I sådanne tilfælde skal transportmidlets ansvarlige transportør påtegne enhedsdokumentet. Dette gøres med tydelig håndskrift (blokbogstaver) med kuglepen eller tusch.
De første tre linjer af rubrikken påtegnes af den ansvarlige transportør, hvis der omlades fra en lastbil eller container til en anden.