F.A.20.6.6 Hændelser undervejs

I tidsrummet fra varerne forlader afgangstoldstedet, til de ankommer til bestemmelsestoldstedet, kan der opstå hændelser, der gør, at transporten ikke kan fortsætte som angivet på forsendelsesangivelsen. GF artikel 305 fastsætter, hvorledes transportøren skal forholde sig i en sådan situation for at sikre, at forsendelsesproceduren kan fortsætte på den oprindelige forsendelsesangivelse.

Hovedregel

Transportøren skal uden unødig forsinkelse, efter at en hændelse er sket, frembyde varerne og forsendelsesangivelsens MRN-nummer for den nærmeste toldmyndighed i den medlemsstat, på hvis område transportmidlet befinder sig, hvis:

Se GF artikel 305, stk. 1.

Transportøren skal indsætte de nødvendige oplysninger i forsendelsesledsagedokumentet eller i forsendelses-/sikringsledsagedokumentet og straks efter hændelsen frembyde varerne sammen med forsendelsesledsagedokumentet eller forsendelses-/sikringsledsagedokumentet for den nærmeste toldmyndighed i den medlemsstat, på hvis område transportmidlet befinder sig. Se GF artikel 305, stk. 6.

Ved frembydelsen afgør toldmyndigheden, om EU-forsendelsen kan fortsætte på normal vis. I givet fald træffer toldmyndigheden alle de foranstaltninger, som den finder nødvendig, fx en ændret bindende rute eller påsætning af ny forsegling. Se GF artikel 305, stk. 2.

Registrering i NCTS af relevante oplysninger om hændelser, der er indtruffet under en forsendelse, skal foretages af grænseovergangstoldstedet eller af bestemmelsestoldstedet. Se GF artikel 305, stk. 6.

Undtagelse

I følgende tilfælde er transportøren fritaget for at frembyde varerne og forsendelsesangivelsens MRN-nr. for den nærmeste toldmyndighed i den medlemsstat, på hvis område transportmidlet befinder sig:

I disse tilfælde skal transportøren straks efter hændelsen indsætte de nødvendige oplysninger i forsendelsesledsagedokumentet eller i forsendelses-/sikringsledsagedokumentet. Transporten kan herefter fortsætte til et grænseovergangstoldsted eller bestemmelsestoldstedet, hvor de relevante oplysninger om hændelsen registreres i NCTS.

Se GF artikel 305, stk. 3 - 6.

Bemærk

Omladning til andet transportmiddel skal altid foregå under toldmyndighedens tilsyn. Der skal derfor forud for omladningen ske underretning af toldmyndighederne i den medlemsstat, hvor omladningen skal foretages, således at toldmyndigheden kan vurdere, hvorvidt der skal foretages kontrol af omladningen.

Er der kun tale om udskiftning af et trækkende køretøj, uden at der sker håndtering af varerne, anses dette ikke som en omladning, der kræver forudgående underretning af toldmyndigheden.