F.A.20.7.4.1 Bevilling og betingelserne herfor

SKAT kan give tilladelse til:

Det er en betingelse for at få en tilladelse som godkendt afsender, at virksomheden er tilsluttet det elektroniske forsendelsessystem (NCTS), samt at virksomheden har tilladelse til samlet kaution eller har en fritagelse for sikkerhedsstillelse.

I tilladelsen fastsættes blandt andet, hvilket eller hvilke afgangstoldsteder forsendelserne kan startes fra samt hvilke varekategorier, der eventuelt ikke er omfattet af tilladelsen som godkendt afsender. Tilladelsen kan tilbagekaldes, hvis den godkendte afsender ikke overholder de betingelser, der er fastsat i tilladelsen, eller hvis den godkendte afsender ikke længere opfylder betingelserne for at få tilladelsen.

Den godkendte afsender påsætter eventuelle toldplomber, og transporten skal foregå enten i TIR-godkendte køretøjer, eller i køretøjer der opfylder samme krav som TIR-godkendte køretøjer.

Ansøgning om tilladelse til brug af "godkendt afsender"-ordningen sendes til SKAT (SC Aarhus), der undersøger om de adresser, som virksomheden har skrevet i ansøgningen, kan godkendes. Der er forskellige krav, der skal opfyldes, hvis en adresse skal godkendes som indladningsadresse, fx skal der kunne foretages fysisk kontrol på adressen, inden forsendelsens frigivelse.