F.A.20.7.4.2 Plombering

Virksomheden skal have truffet aftale med SKAT om plombering. Plomberne skal være godkendt af SKAT og følgende plombetyper er i øjeblikket godkendt:

Der skal foretages kolliforsegling i tilfælde, hvor forsegling af rum (køretøj eller container) ikke finder sted. Kolliforsegling kan kun finde sted, hvis varerne er emballeret på en sådan måde, at der ikke kan udtages varer, uden der umiddelbart enten kan ses brud på emballagen eller på forseglingen. Til kolliforseglingen skal der anvendes toldsnøre. Snøringen skal foretages som krydssnøring, og der skal anvendes rulleplombe. Hertil anvendes plombetang, der er forsynet med det tildelte tilladelsesnummer, som præges i plomben.

Hvis varernes identitet kan fastholdes alene ved varebeskrivelsen i rubrik 31 i forsendelse-ledsagedokumentet eller i de supplerende dokumenter, kan transporten dog ske uden forsegling (fx ensartede, let identificerbare varer eller varer, hvis identifikation kan ske på grundlag af et fabrikationsnummer el. lign.).