F.A.20.7.4.3 Proceduren

Forsendelsesangivelser, der startes op af en godkendt afsender, skal i rubrik C, jf. afsnit II i bilag 72-04 i GF, forsynes med et særligt stempel, der skal indeholde følgende oplysninger:

Stemplet anbringes elektronisk på forsendelses-ledsagedokumentet. Til brug ved forsendelser, der startes op i beredskabsproceduren, skal virksomheden anskaffe et tilsvarende stempel, der i disse tilfælde anbringes i rubrik C på enhedsdokumentet, jf. afsnit F.A.20.4 om brug af beredskabsproceduren.

T-2 (varer i fri omsætning)

Forsendelserne kan startes op på de adresser, som den ansvarlige for proceduren har fået godkendt jf. den udstedte tilladelse, uanset hvor varerne transporteres fra.

T-1 (varer, der ikke er i fri omsætning)

Hvis den ansvarlige for proceduren har en godkendt adresse på det sted, hvor varerne skal transporteres fra, startes forsendelsen op dér. I modsat fald transporteres varerne til nærmeste godkendte adresse eller ekspeditionssted, hvor forsendelsen startes op.

Tidligere har virksomheder med tilladelse til godkendt afsender haft pligt til at afgive en forudanmeldelse for varer, før forsendelsen blev påbegyndt/afsluttet.

Dette krav er bortfaldet, idet SKAT nu har mulighed for selv at udsøge oplysningerne i systemet og foretage en elektronisk risikoanalyse af den pågældende angivelse.

Bortfaldet af forudanmeldelse i Toldsystemet for godkendt modtager, vil af tekniske årsager først ske på et senere tidspunkt.

Indtil der er foretaget en rettelse (nye rubrikker) af transitsystemet skal virksomhederne afgive oplysning om varernes indladningstidspunkt/afgangstidspunkt samt opbevaringssted i rubrikken "Angivelsesstedet" i meddelelse IE015 (Declaration Place i implementeringshåndbogen). Rubrikken har 35 alfanumeriske karakterer.

Eksempel

Et vareparti indlades på køretøjet den 18. maj 2015, kl. 10.15, og har opbevaringsadressen Toldervej 12, 4412 Toldkøbing.

Ovenstående oplysninger skal angives præcis på følgende måde:

18.05.15 10.15 Toldervej 12 4412

Af pladshensyn skal bynavnet ikke angives, men kun postnummeret. Under hensyn til at rubrikken "Angivelsesstedet" kun har 35 alfanumeriske karakterer, skal vejnavnet - ved lange vejnavne - forkortes mest hensigtsmæssigt.

Forsendelse-ledsagedokumentet forsynes automatisk ved udstedelsen med et referencenummer i det dertil indrettede felt. Dette kaldes for et MRN-nummer" (Movement Reference Number).

Fritagelse for indsendelse af ugentlige lister

Forudsætningen for at SKAT kan udsøge MRN på udførselsangivelser og referencenumre på MIO/MIG angivelser er, at virksomhederne angiver henvisning til disse angivelser korrekt i forsendelsesangivelsens rubrik 44.

For udførselsangivelser skal der således i rubrik 44 under feltet "særlige bemærkninger" anføres kode "DG2" i rubrikken "supplerende ident". Under "vedlagte certifikater/forudgående referencer" skal der i rubrikken ""type"" anføres "830" og under "dokumentreferencer" skal der anføres MRN på den pågældende udførselsangivelse.

For MIO/MIG angivelser skal der i rubrik 44 under feltet "vedlagte certifikater/forudgående referencer" i rubrikken "type" anføres "ZZZ" og under "dokumentreferencer" skal der anføres "MIO eller MIG samt referencenummeret på den MIO eller MIG, som skal afsluttes" (f.eks. MIO2015601100110).

Annullering af forsendelsesangivelser

Hvis den godkendte afsender ønsker at annullere en forsendelse med angivelse af MRN, kan det ske i to situationer.

Hvis de varer, der er omfattet af forsendelsen, ikke er til stede på den godkendte afsenders adresse bliver anmodningen afvist.

Virksomheden kan starte forsendelser op i beredskabsproceduren, hvis SKAT har givet tilladelse til det. Hvis der træffes beslutning om at anvende beredskabsproceduren, er det vigtigt at sikre, at alle angivelser, der er indført i NCTS, men som ikke er viderebehandlet, fordi systemet svigtede, skal annulleres. Virksomheden har pligt til at meddele dette til det pågældende afgangstoldsted.