F.A.20.7.5.1 Betingelser i forbindelse med bevilling til godkendt modtager

SKAT kan give tilladelse til

Det er en betingelse for at få en tilladelse som godkendt modtager, at virksomheden er tilsluttet og autoriseret til det elektroniske forsendelsessystem (NCTS), SKATs toldsystem og eventuelt manifestsystem. Varer, som tilladelsen gælder for, skal i forbindelse med varernes ankomst angives elektronisk til ekspresfortoldning eller oplæggelse på midlertidigt oplag (MIO/MIG).

Varerne må først losses, når der er givet tilladelse fra bestemmelsestoldstedet.

Hvis varerne ankommer til virksomhedens adresse på et tidspunkt, hvor virksomhedens personale ikke er til stede (om natten, i weekenden mv.), skal angivelse til ekspresfortoldning eller midlertidigt oplag straks ske førstkommende hverdag efter varernes ankomst. Varerne skal i sådanne tilfælde dog forblive på transportmidlet.

Varerne må ikke forlade virksomhedens adresse, før angivelse til ekspresfortoldning eller midlertidigt oplag er frigivet. Det vil sige, at eventuelle kontrolformaliteter er iagttaget.

Tilladelsen kan ikke anvendes ved indførsel af:

Tilladelsen kan tilbagekaldes, hvis den godkendte modtager ikke overholder de betingelser, der er fastsat i tilladelsen, eller hvis den godkendte modtager ikke længere opfylder betingelserne for at få tilladelsen.

Såfremt en del af en varesending er omfattet af oven­nævnte punkter, skal hele sendingen angives til ekspresfortoldning eller oplæggelse på midlertidigt oplag (MIO/MIG) ved et toldekspeditionssted efter de almindelige regler.

Tilladelsen kan kun anvendes for hele ladninger. Ved hele ladninger forstås, at samtlige varer på transportmidlet er til virksomheden.