F.A.20.7.10.1 Formål og lovgrundlag

I betragtning af luft- og søtransportens egenart er det hensigtsmæssigt at skabe yderligere forenklinger for disse transportformer, som gør det muligt at anvende de data, der findes i luftfartsselskabernes og søtransportselskabernes optegnelser som forsendelsesangivelser.

Alle varer, der transporteres ad søvejen, anses for at være T-1-varer, medmindre det dokumenteres, at de har T-2 eller T-2F status.

Dette gælder dog ikke for varer, der transporteres med et skib, der har tilladelse til fast rutefart, jf. artikel 120 i DF, samt for skibe, der udelukkende sejler i intern dansk trafik (kysttrafik) og som kun transporterer T-2-varer, da disse skibe i praksis er at betragte som værende i fast rutefart. Toldmyndigheder i bestemmelseshavnen vil dog altid kunne forlange dokumentation for varernes T-status, fx i form af et efterfølgende udstedt T-2 L-dokument, jf. afsnit F.A.15., der handler om dokumentation af varers status som EU-varer. Et eksempel på dansk kysttrafik kan være varer, der ankommer med færgen Samsø-Århus eller med færgen Frederikshavn-Læsø.

Skibe, der ikke sejler i fast rutefart, og som har T-2 eller T-2F-varer om bord, kan dokumentere varernes status som fællesskabsvarer på følgende måde:

Ønskes flere oplysninger om varernes status som fælleskabsstatus se afsnit F.A.15. om dokumentation for varers status som EU-varer

Hvis rederier, der ikke sejler i fast rutefart, ønsker at anvende skibets manifest som dokumentation for varerne toldmæssige status, skal manifestet mindst indeholde følgende oplysninger:

og hver enkelt forsendelse på manifestet skal indeholde:

Rederiet kan dog selv påtegne manifestet, hvis den samlede værdi af de varer, der er anført på manifestet, ikke overstiger 10.000 EUR (ca. 75.000 kr.), eller hvis rederiet har opnået status som "godkendt afsender" - elektronisk overførte manifester, jf. artikel 320 i GF.