Rykkerproceduren iværksættes senest 6 dage efter udløbet af fristen for varernes frembydelse på bestemmelses- eller udpassagetoldstedet.
Rykkerproceduren iværksættes dog straks i de tilfælde, hvor toldmyndighederne har modtaget oplysninger om, at TIR-transporten ikke er afsluttet, eller hvis de har mistanke herom.
Rykkerproceduren iværksættes af afgangs- eller indpassagetoldsedet ved at sende en elektronisk anmodning til bestemmelses- eller udpassagetoldstedet om de oplysninger, der er nødvendige for at afslutte TIR-transporten. Toldstedet skal svare på anmodningen inden 28 dage.
Hvis bestemmelses- eller udpassagetoldstedet ikke har afgivet svar eller afgivet et negativt svar, sender afgangs- eller indpassagetoldstedet en anmodning til carnetindehaveren, så denne kan tilvejebringe de oplysninger, der er nødvendige for at afslutte TIR-transporten.
Anmodningen til carnetindehaveren sendes senest 35 dage efter iværksættelsen af rykkerproceduren hos bestemmelses- eller udpassagetoldstedet (Men i overgangsperioden indtil opgraderingen af NCTS, der forventes klar i 2019, har fundet sted, anvendes de nuværende 28 dage fortsat).
Carnetindehaveren skal svare på anmodningen fra afgangs- eller indpassagetoldstedet inden 28 dage. Hvis carnetindehaveren ønsker det, kan perioden forlænges med 28 dage.
Afgangs- eller indpassagetoldstedet underretter (DTL) som den garanterende organisation om den uafsluttede TIR-transport og opfordrer DTL til at dokumentere, at transporten er afsluttet.
I de tilfælde, hvor varerne er ankommet til bestemmelses- eller udgangstoldstedet - men ikke frigivet - underrettes carnetindehaveren ikke.
Når det fastslås under rykkerproceduren, at TIR-transporten er afsluttet korrekt, informerer afgangs- eller indpassagetoldstedet carnetindehaveren og DTL som den garanterende organisation om det.
Fristen for opkrævning af uafsluttede TIR-transporter er 7 måneder fra den dato, hvor varerne senest skulle have været frembudt for bestemmelses- eller udpassagetoldstedet.
Hvis TIR-transporten ikke er afsluttet, underretter afgangs- eller indpassagetoldstedet DTL som den garanterende organisation om det i forbindelse med iværksættelse af opkrævningsproceduren.
I de tilfælde, hvor TIR-transporten er begyndt under beredskabsproceduren, dvs. på grundlag af TIR-carnetet alene, gælder følgende:
Herefter skal den rykker- og opkrævningsprocedure med frister, der gælder for TIR-transporter, der er angivet i transitsystemet, følges.