EU's bestemmelser om midlertidig import er baseret på Verdenstoldunionens (WCO) konvention om midlertidig indførsel af 26. juni 1990 (Istanbul-konvention). Konventionen blev godkendt af Det Europæiske Fællesskab ved Rådets afgørelse 93/329/EØF.
Formålet med proceduren for midlertidig import af transportmidler og varer er at fremme økonomiske, humanitære, kulturelle, sociale og turistmæssige målsætninger gennem en forenkling og harmonisering af toldproceduren.
Ved anvendelse af proceduren kan der gives fuldstændig eller delvis toldfritagelse for transportmidler samt for en række varer til nærmere bestemte formål, når de importeres fra lande uden for EU og er bestemt til reeksport.
Lovgrundlaget for proceduren for midlertidig import findes i:
EU-toldkodeksen (EUTK) artikel 210 - 225 og 250 - 253
Kommissionens delegerede forordning (DF) artikel 161 - 183 og 204 -238
Kommissionens gennemførelsesforordning (GF) artikel 258 - 271 og 322 - 323.
Der gives midlertidig momsfrihed i samme omfang og på samme betingelser som der gives fuldstændig toldfritagelse. Der gives derimod ikke momsfrihed ved midlertidig import med delvis toldfritagelse. Se ML § 12 og 36, stk. 1, nr. 1. Se også afsnit D.A.10.3.2 Midlertidig indførsel, proviant, tilintetgjorte varer eller varer overgivet til staten samt returvarer.