Anvendelse af proceduren for midlertidig import forudsætter, at der er givet bevilling hertil. Se EUTK artikel 211, stk. 1, litra a).
Afsnittet indeholder:
Toldmyndighederne skal som hovedregel have udstedt bevilling til anvendelse af proceduren før eller senest i forbindelse med den første import af varer til midlertidig anvendelse.
Bevilling kan kun udstedes til personer, der opfylder samtlige nedenstående betingelser:
De yder den nødvendige sikkerhed for, at transaktionerne forløber korrekt.
De stiller sikkerhed for den potentielle toldskyld.
De anvender eller lader varerne anvende i overensstemmelse med det foreskrevne særlige formål.
Se EUTK artikel 211, stk. 3.
Derudover skal toldmyndigheden være i stand til at føre det fornødne toldtilsyn med de varer, der er henført under proceduren for midlertidig import. Dette tilsyn må ikke medføre, at der skal træffes administrative forholdsregler, som ikke står i et rimeligt forhold til de økonomiske behov virksomheden har for at benytte procedure for midlertidig import. Se EUTK artikel 211, stk. 4, litra a).
Kravet i EUTK artikel 211, stk. 3, litra a) om, at bevillingsansøgeren altid skal være etableret i EU's toldområde, er fraveget for så vidt angår proceduren for midlertidig import.
Personer, der er etableret uden for EU's toldområde, skal i visse tilfælde være den ansvarlige for proceduren, og dermed den der ansøger om at anvende proceduren for midlertidig import. Se EUTK artikel 250, stk. 2, litra d.
Samtlige betingelser for at opnå en bevilling til midlertidig import skal være opfyldt, uanset om der ansøges om en stående bevilling, der skal anvendes for flere vareimporter, eller en enkeltstående bevilling, der kun skal anvendes for de varer, der toldangives.
Se også
Se også afsnit F.A.19.2.3 for en gennemgang af de generelle regler for udstedelse af bevillinger til særlige procedurer, samt om muligheden for at opnå bevilling med tilbagevirkende kraft.
Hvis bevillingsansøger udelukkende har til hensigt at ansøge om at anvende proceduren for midlertidig import på de varer, der er omfattet af en enkelt toldangivelse, er det muligt at ansøge om en bevilling i forbindelse med varernes import. Toldangivelsen anses i givet fald som en bevillingsansøgning, forudsat at toldangivelsen er vedlagt de nødvendige yderligere oplysninger. Se DF artikel 163, stk. 1, litra a).
Da antagelsen af en toldangivelse som bevillingsansøgning medfører særlige forpligtelser for en bestemt person, nemlig den, til hvem bevillingen udstedes ved toldangivelsens frigivelse, skal toldangivelsen indgives af denne person eller eventuel af en repræsentant for denne. Der skal således være sammenfald i toldangivelsen mellem den i hvis navn angivelsen indgives og bevillingsansøgeren.
Som hovedregel skal den, der indgiver en toldangivelse, være etableret i EU, men dette krav fraviges, når toldangivelsen vedrører proceduren for midlertidig import. Se EUTK artikel 170, stk. 3, litra a).
Når en person, der ikke er etableret i EU's toldområde, indgiver en toldangivelse vedrørende proceduren for midlertidig import, er det som hovedregel ikke et krav, at denne person forinden er registreret hos toldmyndighederne i EU (EORI-registrering). Se DF artikel 5, stk. 1, litra a).
Se også
Se også afsnit F.A.19.2.3 for mere information om enkeltstående bevillingsudstedelse, herunder i hvilke tilfælde det ikke er tilladt at anvende toldangivelsen som enkeltstående bevillingsansøgning.
Se også afsnit A.B.2.6 om registreringskrav i forbindelse med toldforretninger i Danmark.
Hvis bevillingsansøger udelukkende har til hensigt at ansøge om at anvende proceduren for midlertidig import på de varer, der medbringes ind i EU's toldområde, kan bevillingsansøgning i visse tilfælde ske i form af en mundtlig angivelse over for toldmyndigheden. Se DF artikel 136 og 163.
Denne forenkling kan anvendes for følgende varer:
Paller, containere og transportmidler samt reservedele, tilbehør og udstyr hertil (se afsnit F.A.23.3.2, F.A.23.3.3 og F.A.23.3.4)
Personlige ejendele og varer til sportsbrug (se afsnit F.A.23.3.5)
Velfærdsmateriel for søfolk, der anvendes på et skib i udenrigsfart (se afsnit F.A.23.3.6)
Medicinsk og kirurgisk udstyr og laboratorieudstyr (se afsnit F.A.23.3.8)
Dyr, forudsat at de skal gå på græs, også som nomadeflok, eller skal bruges som arbejdsdyr, herunder til befordring (F.A.23.3.9)
Udstyr, der ejes og benyttes af personer, der er etableret i et grænseområde i et tredjeland, der støder op til grænseområdet i EU's toldområde, hvor varerne skal anvendes (se afsnit F.A.23.3.10)
Instrumenter og apparater, der er nødvendige for, at læger kan yde assistance til syge, der afventer organtransplantation (se afsnit F.A.23.3.12)
Katastrofeudstyr (se afsnit F.A.23.3.7)
Transportable musikinstrumenter, der indføres midlertidigt af en rejsende med henblik på anvendelse som fagligt udstyr (se afsnit F.A.23.3.12)
Emballage, der indføres fyldt og er bestemt til reeksport, tom eller fyldt, når emballagen er forsynet med mærker, der ikke kan slettes eller fjernes, og som viser at emballagen tilhører en person etableret uden for EU's toldområde (se afsnit F.A.23.3.14)
Radio- og fjernsynsproduktions- og reportageudstyr og køretøjer, der specielt er indrettet til at anvendes ved radio- og fjernsynsproduktion og - reportager, sammen med udstyr hertil, som importeres af offentlige eller private organisationer, der er etableret uden for EU's toldområde, og som er godkendt af toldmyndigheden til at importere det pågældende udstyr og køretøjer (se afsnit F.A.23.3.12)
Andre varer, hvis toldmyndighederne giver tilladelse hertil.
Når en mundtlig toldangivelse samtidig udgør en bevillingsansøgning, skal der sammen med den mundtlige angivelse fremlægges et særskilt støttedokument i form af blanket 12.026 til toldekspeditionsstedet. Se DF artikel 165.
Dokumentet skal fremlægges i to eksemplarer, hvoraf det ene skal attesteres af toldmyndigheden og gives til bevillingshaveren. Se GF artikel 258.
Ansøgningen skal indgives på det sted, hvor varerne frembydes og angives til midlertidig import. Se DF artikel 205.
I visse tilfælde kan toldmyndigheden afvise at modtage en mundtlig angivelse som en bevillingsansøgning og i stedet forlange skriftlig angivelse. Se afsnit F.A.19.2.3 for nærmere oplysninger herom.
Bemærk
Hvis varerne på importtidspunktet er angivet til proceduren for midlertidig import ved benyttelse af en mundtlig toldangivelse, kan der også benyttes mundtlig toldangivelse, når varerne skal reeksporteres. Se DF artikel 136, stk. 2.
Se også
Se også afsnit F.A.16 for yderligere information om, hvornår der kan benyttes en mundtlig toldangivelse.
Som en yderligere forenkling er det i visse tilfælde tilladt at indgive ansøgning om bevilling til at anvende proceduren for midlertidig import ved at toldangive varerne ved enhver anden handling, som kan anse for at være en toldangivelse. Se DF artikel 139, 141 og 163.
Bl.a. kan følgende handlinger anses for at være en toldangivelse:
Passage gennem en grøn kanal eller en kanal mærket "ingen varer at angive" på et toldsted, hvor der er et system med to kanaler
Passage via et toldsted, hvor der ikke er et system med to kanaler.
Se DF artikel 141. Se nærmere om de tilladte handlinger, der kan anses som toldangivelse ved en hver anden handling, i afsnit F.A.16.
Denne forenkling kan anvendes i følgende tilfælde:
Paller, containere og transportmidler samt reservedele, tilbehør og udstyr hertil (se afsnit F.A.23.3.2, F.A.23.3.3 og F.A.23.3.4)
Personlige ejendele og varer til sportsbrug (se afsnit F.A.23.3.5)
Velfærdsmateriel for søfolk, der anvendes på et skib i udenrigsfart (se afsnit F.A.23.3.6)
Medicinsk og kirurgisk udstyr og laboratorieudstyr (se afsnit F.A.23.3.8)
Katastrofeudstyr (se afsnit F.A.23.3.7)
Transportable musikinstrumenter, der indføres midlertidigt af en rejsende med henblik på anvendelse som fagligt udstyr (se afsnit F.A.23.3.12).
Se DF artikel 139.
Når der ansøges om bevilling til at anvende proceduren for midlertidig import ved brug af denne forenkling, er ansøgeren fritaget for at fremlægge de yderligere oplysninger, der ellers skal fremlægges ved ansøgning på en toldangivelse. Se DF artikel 163, stk. 4, litra c).
I det omfang betingelserne for at anvende den forenklede angivelsesprocedure er opfyldt, anses bevilling til midlertidig import for at være udstedt for de pågældende varer på tidspunktet for varernes grænsepassage. Se GF artikel 218.
I visse tilfælde kan toldmyndigheden afvise at acceptere en sådan angivelse som bevillingsansøgning og i stedet forlange skriftlig angivelse. Se afsnit F.A.19.2.3 for nærmere oplysninger herom.
Viser en efterfølgende kontrol, at varerne ikke opfyldte betingelserne for angivelse til proceduren for midlertidig import ved benyttelse af en toldangivelse ved enhver anden handling, anses toldangivelsen for disse varer for ikke at være blevet indgivet. Se GF artikel 219.
Bemærk
Hvis varerne på importtidspunktet er angivet til proceduren for midlertidig import ved benyttelse af denne forenkling, kan samme forenkling benyttes, når varerne skal reeksporteres. Se DF artikel 139, stk. 2.
Se også
Se også afsnit F.A.16 for yderligere information om toldangivelse ved enhver anden handling.
Ved et ATA-carnet forstås et internationale tolddokument for midlertidig import, der udstedes i henhold til ATA-konventionen eller Istanbul-konventionen. Se DF artikel 1, nr. 2).
Ved et CPD-carnet forstås et internationalt tolddokument, som benyttes ved midlertidig indførsel af transportmidler, og som udstedes i henhold til Istanbul-konventionen. Se DF artikel 1, nr. 12).
ATA-konventionen er toldkonventionen vedrørende ATA-carnet for midlertidig indførsel af varer, der blev udfærdiget i Bruxelles den 6. december 1961.
Istanbul-konventionen er konventionen om midlertidig indførsel, der blev udfærdiget i Istanbul den 26. juni 1990.
Et ATA/CPD-carnet betragtes som en ansøgning om bevilling til midlertidig import med fuldstændig toldfritagelse, hvis carnetet opfylder samtlige følgende betingelser:
Carnetet er udstedt af en kontraherende part i ATA-konventionen eller Istanbulkonventionen og er garanteret af en sammenslutning, der indgår i en international garantikæde,
Carnetet vedrører varer og anvendelsesformål, der er omfattet af den konvention, hvorunder det er blevet udstedt,
Carnetet er attesteret af toldmyndighederne, og
Carnetet gælder i hele EU's toldområde.
Se DF artikel 163, stk. 5.
ATA/CPD-carneter forelægges ved toldstedet for den første indpassage i EU's toldområde, hvor varerne frembydes og angives til midlertidig import. Se DF artikel 205, stk. 2.
Et ATA-carnet anvendes ved midlertidig import af varer undtagen transportmidler.
Et CPD-carnet anvendes med midlertidig import af motorkøretøjer, motorcykler og trailere.
Følgende oversigt viser de varer, for hvilke der især kan ansøges om midlertidig import ved forelæggelse af et ATA-carnet:
Som udgangspunkt anvendes en bevilling i den medlemsstat, hvor bevillingen er udstedt og hvor varerne skal anvendes.
Hvis de importerede varer successivt skal anvendes til samme formål i flere medlemsstater, kan der efter ansøgning og med de implicerede toldmyndigheders godkendelse udstedes en bevilling, der finder anvendelse i flere medlemsstater.
Hvis bevillingsansøgningen indgives på en toldangivelse, kan der ses bort fra andre medlemsstaters forudgående godkendelse. Den bevilgende toldmyndighed skal alene underrette de implicerede medlemsstater om bevillingens udstedelse. Se GF artikel 261, stk. 1, litra d).
Hvis der gives bevilling til anvendelse af proceduren for midlertidig import på baggrund af et ATA/CPD-carnet, en mundtlig angivelse eller en angivelse ved en anden handling, som sidestilles med en toldangivelse, er den bevilligende toldmyndighed fritaget for at høre de berørte medlemsstater og der skal heller ikke ske underretning af disse toldmyndigheder om bevillingens udstedelse. Se GF artikel 261, stk. 2.
Se også
Se også afsnit F.A.19.2.8 for yderligere oplysninger om, hvornår der skal ske høring af andre medlemsstater inden bevillingsudstedelse.
Hovedregel
Bevillingshaveren skal stille sikkerhed for told og afgifter af varer, der henføres under proceduren for midlertidig import. Se EUTK artikel 211, stk. 3, litra c) og ML § 36, nr. 1).
Sikkerheden kan stilles på følgende måder:
Undtagelser
I følgende tilfælde stilles der ikke krav om sikkerhedsstillelse:
Se DF artikel 81.
Der kræves heller ikke sikkerhedsstillelse ved import, der foretages af stater, regionale og lokale forvaltninger eller andre offentligretlige organer, når disse forpligter sig som offentlige myndigheder. Se EUTK artikel 89, stk. 7.
Moms
Virksomheder fritages for at stille sikkerhed for importmoms i følgende tilfælde:
Museer, kunstgallerier og andre institutioner
Der kræves ikke sikkerhedsstillelse ved import, der foretages af museer, kunstgallerier og andre institutioner, som af toldmyndigheden er godkendt til toldfrihed efter artikel 43 litra b) i Rådets Forordning (EF) nr. 1186/2009. Der skal afgives særlig erklæring om udstillingsstedets adresse og om fristen for effekternes geneksport eller evt. fortoldning.
Se også
Se også afsnit F.A.18 for nærmere oplysning om anvendelse af forordning 1186/2009.
Toldmyndigheden fastsætter en frist inden for hvilken de varer, der er henført under proceduren for midlertidig import, skal være reeksporteret eller henført under en efterfølgende toldprocedure. Fristen skal være så lang, at formålet med den midlertidige import kan opfyldes. Se EUTK artikel 251, stk. 1.
Den samlede periode, hvor varerne kan forblive under proceduren med samme formål og under samme bevillingshavers ansvar, må ikke overstige 24 måneder. (I enkelte tilfælde er der fastsat en kortere frist, der er beskrevet i de enkelte afsnit). Det gælder også, hvis proceduren er afsluttet ved henførsel under en anden særlig procedure og varerne efterfølgende igen henføres under proceduren for midlertidig import. Se EUTK artikel 251, stk. 2.
Hvis den anvendelse, der er bevilget under proceduren for midlertidig import, på grund af særlige omstændigheder ikke kan fuldføres inden for den fastsatte frist, kan toldmyndigheden indrømme en rimelig forlængelse af fristen. Dette forudsætter en begrundet ansøgning fra bevillingshaveren. Se EUTK artikel 251, stk. 3.
Det samlede tidsrum, hvor varen kan forblive under proceduren for midlertidig import, må ikke overstige ti år, medmindre der er tale om en hændelig omstændighed. Se EUTK artikel 251, stk. 4.