For at kunne opnå toldlempelse på grund af et særligt anvendelsesformål skal følgende betingelser være opfyldt:
Dette afsnit omhandler de særlige bestemmelser, der finder anvendelse i forbindelse med ansøgning om og udstedelse af en bevilling til særligt anvendelsesformål.
Se også afsnit F.A.19.2 Ansøgning og bevilling for en gennemgang af de generelle regler for udstedelse af bevillinger til særlige procedurer.
Afsnittet indeholder:
Toldmyndighederne skal som hovedregel have udstedt bevilling til den virksomhed, der agter at henføre varerne under proceduren, før eller senest i forbindelse med den første import af varer til særligt anvendelsesformål.
I visse situationer kan der udstedes bevilling med tilbagevirkende kraft. Se mulighederne herfor i afsnit F.A.19.2.6.
Bevilling kan som hovedregel kun udstedes til personer, der opfylder samtlige nedenstående betingelser:
Se EUTK artikel 211, stk. 3.
Bevilling udstedes kun, hvis bevillingshaveren påtager sig at opfylde en af følgende forpligtelser:
Se DF artikel 239.
Som hovedregel udstedes bevilling derfor til virksomheder, der forpligter sig til at anvende varerne til det særlige anvendelsesformål i ansøgerens egen virksomhed. Bestemmelsen i DF artikel 239 giver dog også mulighed for, at mellemhandlere kan opnå bevilling, forudsat at de kan dokumentere, at de har til hensigt at overdrage varerne til andre virksomheder, der enten er omfattet af bevillingshaverens egen bevilling eller som selv har bevilling til det samme særlige anvendelsesformål. Se nærmere herom i afsnit F.A.24.3 Overdragelse af rettigheder og forpligtelser.
Derudover tildeles en bevilling kun, hvis toldmyndigheden er i stand til at føre det fornødne toldtilsyn med de varer, der henføres under proceduren. Dette tilsyn må ikke medføre, at der skal træffes administrative forholdsregler, som ikke står i et rimeligt forhold til de økonomiske behov, som bevillingshaveren har for at opnå en bevilling til den særlige procedure. Se EUTK artikel 211, stk. 4, litra a).
Som undtagelse fra kravet om at virksomheden skal være etableret i EU's toldområde, kan toldmyndighederne i visse tilfælde, hvor det findes berettiget, udstede en bevilling til særligt anvendelsesformål til en person, der er etableret uden for EU's toldområde. Ansøgningen skal i givet fald indsendes til toldmyndigheden i den EU-medlemsstat, hvor varerne først skal anvendes. Se DF artikel 161 - 162.
Da der er tale om en undtagelse til hovedreglen, er det SKATs opfattelse, at bestemmelsen som udgangspunkt skal fortolkes indskrænkende. Ansøgeren skal således over for toldmyndigheden kunne oplyse, hvilke omstændigheder ved den påtænkte import, der kan gøre det berettiget at fravige kravet om etablering i EU.
Bestemmelserne i DF artikel 161 - 162 finder anvendelse, uanset om der søges om en stående bevilling, der kan anvendes for flere vareimporter, eller en enkeltstående bevilling på toldangivelsen, som alene er gældende for de varer, der er omfattet af toldangivelsen.
Med vedtagelsen af EU-toldkodeksen er det blevet et krav for at opnå en bevilling til særligt anvendelsesformål, at bevillingshaveren stiller sikkerhed for den potentielle toldskyld. Se EUTK artikel 211, stk. 3, litra c).
Dette medfører, at en bevillingshaver, der henfører varer under proceduren for særligt anvendelsesformål til en nedsat toldsats eller med fritagelse for told, skal stille sikkerhed for det toldbeløb (erga omnes), der ville påhvile den importerede vare, hvis varen blev importeret uden at blive henført under proceduren for særligt anvendelsesformål.
Sikkerhedsstillelsen skal senest være stillet i forbindelse varernes toldangivelse til proceduren for særligt anvendelsesformål.
Sikkerhedsstillelsen vil blive frigivet, når toldtilsynet med den importerede vare er korrekt ophørt. Se GF artikel 150.
Hvis bevillingsansøger har til hensigt udelukkende at anvende de varer, der importeres, til det angivne særlige formål i Danmark, er det muligt at ansøge om en bevilling i forbindelse med at varerne angives til import. Ansøgningen afgives i givet fald på toldangivelsen. Se DF artikel 163.
Denne forenkling i ansøgningsproceduren kan kun anvendes, hvis bevillingsansøgeren selv anvender varerne til formålet. Forenklingen kan ikke benyttes, hvis bevillingsansøger har til hensigt at overdrage varerne til en anden virksomhed, uanset at denne anden virksomhed agter at anvende varerne til formålet.
Bevillingsansøger skal være opmærksom på, at denne lempelse i ansøgningsproceduren samtidig medfører en forpligtelse til, at varerne skal anvendes til det særlige anvendelsesformål i Danmark. EU-Domstolen har i sag C-371/09, Isaac International Limited, udtalt, at en bevillingshaver, der ønsker at anvende varerne til det særlige formål i andre medlemsstater end importmedlemsstaten, ikke kan benytte toldangivelsen som ansøgning.
Da antagelse af en toldangivelse som bevillingsansøgning medfører særlige forpligtelser for én bestemt person, nemlig den, til hvem bevillingen udstedes ved toldangivelsens frigivelse, skal toldangivelsen indgives af denne person eller eventuel af en repræsentant for denne. Der skal således være sammenfald mellem den i hvis navn angivelsen indgives (klarereren) og bevillingsansøgeren. Se EUTK artikel 170.
Som hovedregel skal en klarerer være etableret i EU, men toldmyndighederne kan, når det findes berettiget, tillade at en person, der ikke er etableret i EU, lejlighedsvis er klarerer på en toldangivelse, hvor personen samtidig ansøger om en bevilling til særligt anvendelsesformål. Se EUTK artikel 170, stk. 2 og 3.
Da der er tale om en undtagelse til hovedreglen er det SKATs opfattelse, at bestemmelsen som udgangspunkt skal fortolkes indskrænkende. Ansøgeren skal således over for toldmyndigheden kunne oplyse, hvilke omstændigheder ved den påtænkte import der kan gøre det berettiget at fravige kravet om etablering i EU.
Dette kan fx være i tilfælde, hvor et rederi, der er etableret uden for EU, sender udstyr til brug på et af rederiets skibe, der befinder sig i dansk havn. I et sådant tilfælde vil det kunne tillades, at det udenlandske rederi både anses som klarerer på toldangivelsen og som bevillingsansøger.
Hvis en virksomhed, der ikke er etableret i EU, vil indgive en toldangivelse med ansøgning om en bevilling til særligt anvendelsesformål, skal vedkommende forinden være registreret i Danmark og have modtaget et EORI-nr. Se EUTK artikel 9, stk. 2, og DF artikel 5.
Se også afsnit F.A.19.2.3 for mere information om enkeltstående bevillingsudstedelse, herunder i hvilke tilfælde det i øvrigt ikke er tilladt at anvende toldangivelsen som enkeltstående bevillingsansøgning.
Se også afsnit A.B.2.6 om virksomheders registrering for toldforhold i Danmark.
Som udgangspunkt anvendes en bevilling i det land, hvor bevillingen er udstedt. Skal anvendelsen af varerne til det særlige formål foregå i flere EU-medlemsstater, kan der efter ansøgning, og med de implicerede toldmyndigheders godkendelse udstedes en bevilling, der kan anvendes i de EU-medlemsstater, der er nævnt i bevillingen.
Se nærmere herom i afsnit F.A.19.2.8 Bevillinger der skal anvendes i flere medlemsstater.
Der kan gives bevilling til at proceduren for særligt anvendelsesformål finder sted i et toldoplag eller i en frizone.
Det er en betingelse, at der er et økonomisk behov herfor, samt at toldmyndigheden kan føre det fornødne toldtilsyn med begge de tilladte procedurer, der finder sted i lagerfaciliteterne.
Henføres varer under proceduren for særligt anvendelsesformål, anses varerne ikke for at være henført under en oplagringsprocedure, selvom varerne fysisk befinder sig på et oplag. I stedet gælder de betingelser, der er fastsat i bevillingen til særligt anvendelsesformål
Se EUTK artikel 241 og 247.
Hvis en bevillingshaver både har bevilling til særligt anvendelsesformål og til drift af et toldoplag, kan en eventuelt efterfølgende henførsel af varer fra proceduren for særligt anvendelsesformål til toldoplagsproceduren under visse betingelser foretages alene ved en indskrivning i bevillingshavers regnskab.
Følgende betingelser skal være opfyldt:
Opfylder bevillingshaveren disse betingelser, skal der ikke afgives en supplerende angivelse i forbindelse med indskrivning i regnskabet af varernes henførsel under toldoplagsproceduren.
Denne forenkling er ikke tilladt, hvis varerne agtes henført fra toldoplagsproceduren til proceduren for særligt anvendelsesformål.
Se DF artikel 183.
Se også afsnit F.A.16 for nærmere information om forenklet angivelse og indskrivning i klarererens regnskab.
I visse tilfælde kan der ved proceduren for særligt anvendelsesformål være behov for at få fastsat, hvilken mængde importerede varer, der medgår ved anvendelsen til det særlige formål i EU's toldområde, således at toldmyndigheden kan føre det nødvendige tilsyn med, at samtlige importerede varer under proceduren er anvendt korrekt. Dette gælder især i de tilfælde, hvor det særlige anvendelsesformål består i at anvende importerede varer til en produktion af nærmere bestemte færdigvarer, hvor der i forbindelse med anvendelsen sker et naturligt svind eller opstår affald/skrot.
Hvis der skal fastsættes en udbyttesats, finder bestemmelserne om udbyttesats i forbindelse med proceduren for aktiv forædling anvendelse. Se EUTK artikel 247, stk. 5.
Se afsnit F.A.25.4 for en nærmere gennemgang af, hvorledes udbyttesatsen fastsættes og anvendes.
Varer, der er frigivet til fri omsætning i EU's toldområde i henhold til proceduren for særligt anvendelsesformål, forbliver under toldtilsyn indtil varerne:
Se EUTK artikel 254, stk. 4.
Det vil i bevillingen blive fastsat, hvor længe varerne kan forblive under toldtilsyn, og dermed hvornår de importerede varer senest skal være anvendt i overensstemmelse med ovennævnte punkter (afslutningsfrist).
Fristen fastsættes af toldmyndigheden. Ved fastsættelsen tages der hensyn til den nødvendige frist for varernes anvendelse til det foreskrevne formål eller overdragelse til en anden bevillingshaver.
Som hovedregel skal varerne være anvendt inden et år efter at de er frigivet til proceduren, men fristen kan begrænses for letfordærvelige varer.
For varer, der er bestemt til fremstilling og reparation mv. af fly, skibe og boreplatforme kan fristen fastsættes til maksimalt 5 år.
Hvis de importerede varer egner sig til anvendelse flere gange, og toldmyndighederne finder det hensigtsmæssigt for at undgå misbrug, kan afslutningsfristen fastsættes således, at varerne forbliver under toldtilsynet i en længere periode, der dog ikke kan overstige to år efter datoen for deres første anvendelse til de formål, der er fastsat for anvendelse af toldfritagelsen eller den nedsatte toldsats. Se EUTK artikel 254, stk. 3.
Afslutningsfristen kan efter ansøgning fra bevillingshaver forlænges af toldmyndigheden. Denne forlængelse kan også gives efter, at den oprindelige frist er udløbet. Se DF artikel 174.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse | Afgørelse i stikord | Yderligere kommentarer |
EU-dom | ||
C-371/09 | I sagen om Isaac International traf EU-Domstolen en præjudiciel afgørelse om, at den forenklede bevillingsansøgning ikke kan anvendes, når end use aktiviteterne skal foregå i flere medlemsstater, da den forenklede procedure forudsætter, at der kun er involveret en enkelt toldadministration. |