Ved ækvivalente varer under passiv forædling forstås ikke-EU-varer, der i tredjelandet forædles i stedet for de EU-varer, der henføres under proceduren for passiv forædling. Det er en forudsætning for at anvende ordningen, at EU-varerne kan betragtes som ækvivalente med de ikke-EU-varer, der er anvendt i forædlingsprocessen.
Som hovedregel gælder, at varer kan anses som ækvivalente, hvis følgende tre betingelser er opfyldt:
Se EUTK artikel 223, stk. 1.
Som undtagelse herfra kan der ikke gives tilladelse til at anvende ækvivalente varer i følgende tilfælde:
Se EUTK artikel 223, stk. 3 og DF artikel 169, stk. 3, 5 og 7.
Det er uden betydning for tilladelsen til ækvivalering, hvorvidt bevillingshaveren har til hensigt at benytte ækvivalering systematisk eller kun i undtagelsestilfælde, hvor der måtte opstå behov. Se DF artikel 169, stk. 1.
Er det givet tilladelse til anvendelse af ækvivalens, skal brugen af ækvivalente varer fremgå af bevillingsregnskabet, således at toldmyndigheden kan føre det nødvendige tilsyn og kontrol med anvendelsen. Se EUTK artikel 223, stk. 2 og DF artikel 178, stk. 1, litra l).
De importerede varer, der er fremstillet af ækvivalente varer, bliver til EU-varer på det tidspunkt, hvor de er henført under proceduren for passiv forædling. Se GF artikel 269.