F.A.31.10 VAB I, Våben og eksplosivstoffer

Afsnittet beskriver varebestemmelserne for våben og eksplosivstoffer og lovgrundlaget på området.

Afsnittet omhandler:

Formål og lovgrundlag

Formålet med lovgivningen og dermed varebestemmelsen på våben og eksplosivstoffer er blandt andet at sikre myndighedernes kontrol med ind- og udførsel af nærmere angivne former for våben, krigsmateriel og eksplosivstoffer.

Indførsel og udførsel af våben og sprængstoffer kan kun ske med Justitsministeriets tilladelse. I visse tilfælde kan ind- og udførsel dog ske med den stedlige politidirektørs tilladelse.

Der er fastsat forenklede regler for indførsel og udførsel af våben til brug ved jagt, fiskeri og konkurrenceskydning fra/til lande, der ikke er medlem af EU.

For EU-lande gælder, at personer, der er i besiddelse af et europæisk våbenpas uden særskilt tilladelse, kan medtage våben til jagt, fiskeri og konkurrenceskydning.

For området for våben og eksplosivstoffer gælder en række nationale bestemmelser:

Nationale bestemmelser

Ressortmyndighed

Ressortmyndighed for denne varebestemmelse er Justitsministeriet.

Import

Ved indførsel forstås efter våbenloven, at et våben eller eksplosivstof flyttes ind på dansk område.

Indførsel af våben og eksplosivstoffer kan kun ske med Justitsministeriets tilladelse. I visse tilfælde kan indførslen dog ske med den stedlige politidirektørs tilladelse.

I EU-lande gælder, at personer, der er i besiddelse af et europæisk våbenpas uden særskilt tilladelse kan medtage våben til jagt, fiskeri og konkurrenceskydning. SKAT er ikke involveret i denne grænsepassage.

Gennemsejling af dansk søterritorium eller overflyvning af dansk luftrum, uden at der lægges til i dansk havn eller mellemlandes i Danmark, indebærer ikke en indførsel i våbenlovens forstand.

I de fleste tilfælde er det politiet, der udsteder tilladelse til indførsel af våben mv.

For følgende våbentyper er det alene Justitsministeriet, der kan udstede tilladelse til indførsel:

SKAT skal se indførselstilladelsen og skal afstemple den ved indførsel fra lande, der ikke er medlem af EU, jf. våbencirkulærets § 27, stk. 1.

Varer, som kræver indførselstilladelse efter våbenlovgivningen

Indførsel af våben som er beskrevet i våbenlovens § 1 kræver tilladelse. Våben beskrevet i våbenbekendtgørelsens § 2, stk. 1, med undtagelse af maskinpistoler, fuldautomatiske rifler og maskingeværer samt dele og ammunition hertil, kræver tilladelse fra politiet, jf. våbenbekendtgørelsen § 27. Dolke og knive, der er nævnt i våbenbekendtgørelsens § 15, stk. 3, kan dog indføres uden tilladelse. Indførsel af andre våben mv. kræver tilladelse fra Justitsministeriet.

Våben til brug ved jagt, fiskeri og konkurrenceskydning

Våben til brug ved jagt, fiskeri og konkurrenceskydning samt ammunition hertil, kan i rimeligt omfang og i forbindelse med gennemrejse eller ophold i indtil tre måneder i Danmark, indføres fra lande, der ikke er medlem af EU, og besiddes, bæres og anvendes uden tilladelse, jf. våbenbekendtgørelsen § 29, stk. 1.

Våbenbesidderen skal i disse tilfælde ved indrejsen vise SKAT en våbentilladelse fra hjemlandets myndigheder eller en erklæring fra hjemlandets myndigheder om, at en våbentilladelse ikke er nødvendig efter våbenbekendtgørelsen § 29, stk. 2.

Ved indførsel af våben til brug for en konkurrence gælder endvidere, at SKAT skal se en invitation fra organisationen her i landet. Se bekendtgørelsen § 29, stk. 3.

Våbenbesidderen skal ved indrejsen og ved udrejsen aflevere en blanket (deklaration P 704-14) til SKAT, jf. bekendtgørelsen § 29, stk. 4 og stk. 5. Blanketten findes på Rigspolitiets hjemmeside.

Våbenbekendtgørelsen § 29, stk. 2 og 3 gælder ikke for indførsel af slangebøsser, der skal anvendes til fiskeri, jf. § 29, stk. 6.

Våben til brug ved deltagelse i militære skydekonkurrencer her i landet kan - uanset om indførslen sker fra et land inden for eller uden for EU - indføres uden tilladelse, hvis der vises en erklæring, der er udfærdiget af forsvarets myndigheder, og som angiver formålet med rejsen og de medbragte våben mv. SKAT skal se denne erklæring og påtegne den både ved indførslen og ved udførslen. I disse tilfælde skal blanket (deklaration P 704-14) ikke anvendes, jf. våbenbekendtgørelsen § 30, stk. 3.

Se også afsnittet nedenfor om europæiske våbenpas for så vidt angår indførsel af våben til brug ved jagt og konkurrenceskydning i Danmark fra andre EU-lande.

Bemærk

Kravet om indførselstilladelse efter våben- og eksplosivstoflovgivningen gælder ikke militære myndigheder og politiet. Se våbenloven § 8, stk. 1, og § 9, stk. 1.

Eksport

Ved udførsel forstås efter våbenloven, at en genstand flyttes ud fra dansk område.

Udførsel af våben og sprængstoffer kan kun ske med Justitsministeriets tilladelse. I visse tilfælde kan udførsel dog ske med den stedlige politidirektørs tilladelse.

For EU-lande gælder, at personer, der er i besiddelse af et europæisk våbenpas uden særskilt tilladelse, kan medtage våben til jagt, fiskeri og konkurrenceskydning. SKAT er ikke involveret i denne grænsepassage.

Udførsel

Gennemsejling af dansk søterritorium eller overflyvning af dansk luftrum, uden at der lægges til i en dansk havn eller mellemlandes i Danmark, indebærer dog ikke en udførsel i våbenlovens forstand.

Det er som udgangspunkt Justitsministeriet, som udsteder tilladelse til udførsel af alle former for våben mv. Dog giver politidirektøren tilladelse til udførsel til Færøerne og Grønland, EU- og EØS-medlemslandene af blankvåben, paintball- og hardballvåben, signalvåben, luft- og fjedervåben og våben til jagt, fiskeri og konkurrenceskydning og dele og ammunition hertil samt visse antikke skydevåben, jf. våbenbekendtgørelsen § 28, stk. 2.

SKAT skal se tilladelsen og afstemple den ved udførsel til lande udenfor EU, jf. våbencirkulæret § 28, stk. 2.

Varer, som kræver udførselstilladelse efter våbenlovgivningen

Det er forbudt at udføre våben mv. uden tilladelse fra Justitsministeriet eller politiet, jf. våbenloven § 6, stk. 1, og våbenbekendtgørelsen § 28, stk. 1 og 3.

Endvidere er reglerne for transittilladelser inden for EU/EØS forenklet, så der ikke er krav om en transittilladelse til visse dele af forsvarsmateriel, software og teknologi hertil.

Reglerne trådte i kraft den 30. juni 2012. De nye regler vedrører ikke udførsel til lande uden for EU/EØS, hvorfor de hidtidige regler fortsat gælder på disse typer udførsler.

Hvis der opstår tvivl om, hvorvidt et produkt kræver udførselstilladelse efter våbenloven, jf. nr. 1-9 ovenfor, kan EU's våbenliste anvendes som fortolkningsbidrag.

Hvis et produkt er omfattet af EU's våbenliste, anses det derfor også for omfattet af våbenlovens regler om forbud mod udførsel uden tilladelse. Hvis produktet ikke er omfattet af EU's våbenliste, falder det ikke nødvendigvis uden for våbenloven. Der kræves derfor udførselstilladelse efter våbenloven, hvis produktet falder ind under en af de oplistede produktgrupper i nr. 1-9, selv om produktet ikke findes på EU's våbenliste. Dette gælder fx blankvåben og knive.

Nye regler den 30. juni 2012 om udførsel af forsvarsmateriel til EU/EØS-lande

Europa-Parlamentet og Rådet vedtog den 6. maj 2009 direktiv 2009/43/EF om forenkling af vilkår og betingelser for overførsel af forsvarsrelaterede produkter inden for Fællesskabet (herefter kaldet forsvarsdirektivet).

Forsvarsdirektivet opstiller en tilladelsesordning, der består af tre forskellige typer af tilladelser til overførsel af forsvarsrelaterede produkter:

Generelle udførselstilladelser er ikke rettet mod en specifik leverandør, men generelt mod nuværende eller fremtidige leverandører, som er etableret i den medlemsstat, hvorfra forsvarsmateriellet skal udføres. Hvis leverandøren opfylder de vilkår og betingelser, der er knyttet til tilladelsen, har leverandøren direkte adgang til at udføre forsvarsmateriellet til nærmere bestemte modtagere, der er etableret i et andet EU- eller EØS-land.

Globale udførselstilladelser kan udstedes til en leverandør, hvis denne beder om det. Disse tilladelser giver adgang til at udføre forsvarsmateriel til modtagere i andre EU- eller EØS-lande, uden at tilladelsen er begrænset til et vist antal af de pågældende produkter.

Individuelle udførselstilladelser udstedes til en leverandør, hvis denne beder om det. Disse tilladelser giver adgang til en enkelt overførsel af et bestemt antal nærmere specificerede, forsvarsrelaterede produkter til en bestemt modtager. Overførslen kan dog foretages som delleveringer, hvis det ønskes.

De generelle tilladelser er nærmere reguleret i § 30 a i bekendtgørelse om ændring af våbenbekendtgørelsen.

Efter § 30 a (generel tilladelse) kan en virksomhed uden forudgående tilladelse udføre genstande, som fremgår af bilaget til bekendtgørelsen, til andre EU/EØS-lande, hvis

Det er dog en betingelse for anvendelsen af en generel tilladelse, at virksomheden forud for den første anvendelse af en generel tilladelse informerer Justitsministeriet om ibrugtagning af den generelle tilladelse.

En generel tilladelse kan dog ikke anvendes til udførsler til bl.a. sanktionsramte entiteter (dvs. lande og territorier) eller i strid med Danmarks internationale forpligtelser, eller hvis produkterne vil blive videreudført til en slutbruger uden for et EU-, EØS eller NATO-land.

Ved anvendelse af en generel tilladelse er virksomheden forpligtet til at oplyse modtageren om de vilkår og betingelser, der gælder for tilladelsen.

Virksomheden skal også føre et register, der indeholder nærmere oplysninger om hver enkelt udførsel. Registret om udførsel af produkter i det foregående år skal føres i et skema, der er udarbejdet af Justitsministeriet, og skal indsendes til Justitsministeriet en gang årligt inden den 1. februar.

Efter § 30 b (global tilladelse) kan en virksomhed få tilladelse til at udføre forsvarsmateriel til en eller flere modtagere i EU/EØS uden begrænsning af antallet. Virksomheden skal indsende en ansøgning til Justitsministeriet.

Til udstedelse af en global tilladelse kræves der:

Virksomheden skal også føre et register, der indeholder nærmere oplysninger om hver enkelt udførsel. Registret om udførsel af produkter i det foregående år skal føres i et skema, der er udarbejdet af Justitsministeriet, og skal indsendes til Justitsministeriet en gang årligt inden den 1. februar.

Tilladelsen udstedes med en gyldighedsperiode på tre år, der kan forlænges efter ansøgning.

Efter § 30 c (individuel tilladelse) kan en virksomhed ved en eller flere leveringer udføre et bestemt antal produkter til en bestemt modtager i EU/EØS. Virksomheden skal indsende en ansøgning til Justitsministeriet.

Dokumentationskravene og registerforpligtelsen er de samme som ved de globale tilladelser, som er beskrevet i paragraf 30 b.

Tilladelsen udstedes med en gyldighedsperiode på to år, der kan forlænges efter ansøgning.

Reglerne trådte i kraft den 30. juni 2012. De nye regler gælder ikke for udførsel til lande uden for EU/EØS, hvorfor de hidtidige regler fortsat gælder for disse typer udførsler.

Våben til brug ved jagt, fiskeri og konkurrenceskydning

Våben til brug ved jagt, fiskeri og konkurrenceskydning samt ammunition hertil i rimeligt omfang kan uden tilladelse udføres og genindføres i forbindelse med ophold i indtil 3 måneder i et land, der ikke er medlem af EU efter våbenbekendtgørelsen § 30, stk. 1.

Våbenbesidderen skal ved udrejsen og ved indrejsen aflevere en særlig blanket (deklaration P 704-15) til SKAT, jf. våbenbekendtgørelsen § 30, stk. 1. Blanketten findes på Rigspolitiets hjemmeside.

Våben til brug ved deltagelse i militære skydekonkurrencer i udlandet kan - uanset til hvilket land udførslen sker - udføres uden tilladelse, hvis SKAT får en erklæring, der er udfærdiget af forsvarets myndigheder, og som angiver formålet med rejsen og de medbragte våben. SKAT skal se denne erklæring og skal påtegne den både ved udførslen og ved indførslen, jf. våbenbekendtgørelsen § 30, stk. 3.

Se også afsnit om europæisk våbenpas for så vidt angår udførsel af våben til brug ved jagt, fiskeri og konkurrenceskydning i andre EU-lande.

Bevæbnede civile vagter om bord på danske skibe

Danske rederier har efter vedtagelsen af lov nr. 564 af 18. juni 2012 (Civile bevæbnede vagter på danske lastskibe m.v.) mulighed for at opnå en generel tilladelse til brug af civile, bevæbnede vagter på danske lastskibe uden forudgående tilladelse i hvert enkelt tilfælde.

Loven medfører, at rederierne i et vist omfang selv skal godkende sine vagter og føre et register over de anvendte våben. Der gælder dog fortsat et krav om indførsels- og udførselstilladelse efter de almindelige regler til skydevåben, uanset om rederiet har en generel tilladelse eller ej.

Det er fortsat muligt for rederierne at søge om at få en individuel våbentilladelse til brug af bevæbnede vagter om bord på danske skibe.

Oplysninger, der bør ledsage et rederis ansøgning om brug af bevæbnede, civile vagter om bord på danske skibe, er nærmere beskrevet under linket http://www.justitsministeriet.dk/civilevagteransoegning.html.

Militæret og politiet

Kravet om udførselstilladelse i våbenloven § 6, stk. 1, gælder ikke for militære styrker og militært personel, når udførslen sker som led i udøvelsen af den militære tjeneste. Bestemmelsen gælder heller ikke for militære myndigheders midlertidige udførsel af udrustning og materiel til reparation og vedligeholdelse, jf. våbenloven § 8, stk. 2.

Politiet er generelt undtaget fra kravet om udførselstilladelse, jf. våbenloven § 9, stk. 1.

Europæisk våbenpas

Personer, der er i besiddelse af et europæisk våbenpas, kan uden særskilt tilladelse transportere og besidde skydevåben under rejse i to eller flere EU-lande - herunder indføre våbnene til og udføre våbnene fra Danmark - for at deltage i jagt eller konkurrenceskydning.

Retten til at transportere og besidde skydevåben med et våbenpas er dog betinget af, at

Det er politiet, der udsteder europæiske våbenpas, jf. våbenpasbekendtgørelsen § 9.

Transit

Transit af våben mv. gennem dansk landterritorium anses som en indførsel efterfulgt af en udførsel, og det kræver derfor tilladelse, hvis indførslen og/eller udførslen kræver tilladelse efter de regler, som er beskrevet ovenfor. Reglerne gælder ikke for transit gennem dansk søterritorium eller dansk luftrum, medmindre der lægges til ved en dansk havn eller mellemlandes i Danmark.

Ankomstbeviser

En lang række lande, herunder Danmark, har tilsluttet sig en international ordning, hvor der anvendes såkaldte internationale importcertifikater og ankomstbeviser som led i våbeneksportkontrollen.

Ordningen indebærer, at der som udgangspunkt skal foreligge et internationalt importcertifikat fra myndighederne i importlandet, før myndighederne i eksportlandet må udstede en udførselstilladelse til eksportøren. Ved at udstede et importcertifikat attesterer myndighederne i importlandet, at importøren har forpligtet sig til at indføre det pågældende vareparti til importlandet og til hverken at omdestinere eller omlade partiet undervejs uden tilladelse fra den kompetente myndighed i importlandet.

I tilslutning hertil kræver myndighederne i eksportlandet typisk også, at eksportøren skal fremskaffe et såkaldt ankomstbevis fra myndighederne i importlandet, når eksporten har fundet sted. Med udstedelsen af ankomstbeviset attesterer myndighederne i importlandet, at importøren har fremlagt bevis for, at det pågældende vareparti faktisk er ankommet til landet. Det fremgår af ankomstbeviset, at (gen)udførsel af varepartiet herefter kun kan ske med udførselstilladelse.

I Danmark udsteder Justitsministeriet internationale importcertifikater efter anmodning fra danske virksomheder mv., som skal importere våben mv. til Danmark. Samtidig udleverer Justitsministeriet en ankomstbevisformular til importøren, som underskrives, hvis importøren beder om det, og stemples af SKAT under forudsætning af, at importøren fremlægger bevis for, at varepartiet er ankommet til landet. Dette gælder, uanset om varerne er indført fra et EU-land eller et tredjeland.

Et sådant bevis kan bestå i, at varen fremvises, eller at importøren fremlægger dokumenter, herunder fx fragtdokumenter, som viser, at varerne er modtaget.

SKATs opgave

SKAT kontrollerer, at de våben, der indføres eller udføres, er omfattet af den udstedte tilladelse.