Afsnittet beskriver vareområdet og ressortmyndighedens lovgrundlag på området for tekstilvarer.
Afsnittet indeholder:
Denne varebestemmelse vedrører alene import. Se dog også afsnittet nedenfor om Økonomisk passiv forædling.
Importen af tekstil og beklædning til EU kan foretages uden begrænsninger. Dog opretholder EU af udenrigspolitiske årsager importbegrænsninger på importen fra to lande, Hviderusland og Nordkorea. Også i 2016 vil der være restriktioner på import af tekstiler fra Nordkorea og regler om økonomisk passiv forædling fsva. Hviderusland
For området for tekstilvarer gælder disse forordninger:
Ressortmyndighed for denne varebestemmelse er Erhvervsstyrelsen. Se www.erst.dk.
Der gælder ordninger for erhvervsmæssig handel med (import af) tekstil og beklædning, som begrænser import af disse varer fra Hviderusland og Nordkorea.
Kvote- og overvågningsordningerne med udstedelse af indførselstilladelser administreres af Erhvervsstyrelsen.
For Hviderusland og Nordkorea er der begrænsninger på importen af visse tekstil- og beklædningsprodukter.
Der skal derfor søges om tilladelse til import fra disse lande. Import fra Nordkorea af tekstilvarer i visse produktkategorier er helt forbudt.
Kontakt Erhvervsstyrelsen, Langelinie Allé 17, 2100 København Ø, http://www.erst.dk/ for yderligere information om, hvilke varer der er restriktioner på.
Ordningen for økonomisk passiv forædling er en handelspolitisk ordning. Ordningen tillader visse produktionsvirksomheder i EU at indføre visse tekstilvarer og beklædningsgenstande under særligt aftalte kvoter. Indførslen er dog betinget af, at færdigvaren er fremstillet på grundlag af råvarer med oprindelse i EU.
For at kunne anvende ordningen er det en betingelse, at der - før den første udførsel af råvarer - er ansøgt om forhåndsbevilling hos Erhvervsstyrelsen, og at Erhvervsstyrelsen har udstedt bevilling.
Ved enhver midlertidig udførsel eller genindførsel, skal der ske en særlig angivelse med oplysning om, at varerne er omfattet af ordningen for økonomisk passiv forædling. Se afsnit F.A.34 om fortoldningsangivelsen og afsnit F.A.27 om udførsel.
For at opnå en eventuel toldlempelse ved genindførslen, skal der ligge en gyldig bevilling til passiv forædling. Se afsnit F.A.26 om passiv forædling. Erhvervsstyrelsens forhåndsbevilling giver ikke i sig selv ret til genindførsel af forædlingsprodukterne mod hel eller delvis toldlempelse.