F.A.31.21 VAB T, Affald

Afsnittet indeholder:

Lovgrund og formål med reglerne

Formålet med reglerne er at sikre, at affald håndteres korrekt, således at miljøet og menneskers sundhed ikke belastes.

For området gælder en række forordninger og nationale bestemmelser.

EU regulering

National regulering

Ressortmyndighed

Ressortmyndighed for denne varebestemmelse er Miljøstyrelsen.

Nødvendig baggrundsviden til brug for håndhævelse af reglerne

En grænseoverskridende transport af affald kaldes en overførsel af affald. Sker overførslen til eller fra et land uden for EU taler man om henholdsvis eksport eller import af affald.

En overførsel af affald kan efter reglerne herom enten være:

Hvilke regler der gælder for en konkret overførsel af affald afhænger af:

Der skelnes mellem overførsler til og fra andre EU- og EFTA-lande og overførsler til 3. lande.

Affald kan behandles enten ved en nyttiggørelses- eller en bortskaffelsesoperation. Nyttiggørelsesbehandlingerne tildeles koderne R1-R13 og bortskaffelsesbehandlingerne D1-D15. Se listen over R- og D-behandlinger i affaldsbekendtgørelsen.

Generelt tillades transport af affald til nyttiggørelse i videre omfang end transport af affald med henblik på bortskaffelse.

Overførsel til Danmark fra andre EU-lande og fra EFTA-lande

Når affald overføres til Danmark enten fra et andet EU-land eller et EFTA-land gælder Transportforordningen og bekendtgørelse om overførsel af affald.

Der må ikke overføres affald til Danmark i strid med reglerne.

Overførsel til nyttiggørelse i Danmark

Transportforordningen rubricerer affald i 2 forskellige kategorier:

Anmeldepligtigt affald

En overførsel af orangelistet eller ulistet affald (affald som er opført i Transportforordningens bilag IV, bilag IVA eller som ikke er opført på bilag III, IIIA, IIIB, IV eller IVA) skal anmeldes til de berørte landes myndigheder, herunder Miljøstyrelsen, og landene skal have givet samtykke inden overførslen må foretages. Blandinger af to eller flere typer affald, som er opført på bilag III, skal også anmeldes.

Miljøstyrelsen giver samtykke til hver enkelt anmeldelse. Én anmeldelse indeholder ofte tilladelse til en række transporter, da tilladelsen er givet i forhold til en samlet mængde affald, der ønskes transporteret. Varigheden af den enkelte tilladelse er begrænset til et år.

Affaldet skal under overførslen ledsages af anmeldelsesformular med de berørte landes samtykke (bilag 1A) og en transportformular (bilag 1B).

Ikke-anmeldepligtigt affald

Ved overførsel af grønlistet affald (affald, som er opført i Transportforordningens bilag bilag III, IIIA eller IIIB) skal affaldet under transporten ledsages af et gyldigt ledsagedokument (bilag VII til Transportforordningen).

Overførslen kræver ikke tilladelse fra de berørte landes myndigheder.

Overførsel til bortskaffelse i Danmark

Overførsel til bortskaffelse i Danmark er forbudt.

I følgende to tilfælde kan bortskaffelse i Danmark dog tillades, men dette medfører at overførsel af affaldet bliver anmeldepligtigt, og skal forhåndsgodkendes af Miljøstyrelsen:

Overførsel fra Danmark til andre EU-lande og til EFTA-lande

Når affald overføres fra Danmark til enten et andet EU-land eller et EFTA-land gælder Transportforordningen og bekendtgørelse om overførsel af affald.

Der må ikke overføres affald fra Danmark i strid med reglerne.

Der gælder de samme regler, som når affaldet overføres til Danmark - se oven for.

Eksport til 3. lande (ikke EU- og EFTA-lande)

Eksport til nyttiggørelse i 3. lande (ikke EU- og EFTA-lande)

Til OECD-lande

Når affald eksporteres til OECD-lande gælder Transportforordningen.

OECD-lande er i denne sammenhæng lig med alle OECD medlemslande undtagen Israel og Chile. Se oversigt http://www.oecd.org/about/membersandpartners/list-oecd-member-countries.htm.

For eksporter til disse lande gælder de samme regler som ved overførsler til andre EU-lande og til EFTA-lande - se oven for.

Affald opført på Transportforordningens bilag IIIB er dog anmeldepligtigt ved eksport til OECD-lande.

Til ikke OECD-lande

Når affald eksporteres til ikke-OECD-lande gælder Transportforordningen og "Den grønne forordning".

Det er forbudt, at eksportere farligt affald til ikke-OECD lande. En liste over farligt affald kan findes i bilag V i Transportforordningen.

For grønlistet affald (affald, som er opført i Transportforordningens bilag bilag III eller IIIA) afhænger det af det enkelte land, som affaldet ønskes eksporteret til, om der gælder et forbud, om eksporten er anmeldepligtig eller ikke-anmeldepligtigt. Se forordning 1418/2007 (Den grønne forordning).

Kontakt Miljøstyrelsen for nærmere oplysning herom.

Eksport til bortskaffelse i 3. lande (ikke EU- og EFTA-lande)

Ved eksport af affald til 3. lande (ikke EU- og EFTA-lande) gælder Transportforordningen.

Det er forbudt at eksportere affald til 3. lande (ikke EU- og EFTA-lande) til bortskaffelse.

SKATs opgave

SKAT foretager fysisk kontrol ved ind- og udførsel af affald.

Det er således SKAT, der sikrer, at

SKAT er berettiget til at foretage enhver undersøgelse af affaldet (varerne), der er nødvendig af hensyn til kontrollen. SKAT kan i den forbindelse - uden erstatning - udtage et passende kvantum prøver af affaldet for at undersøge dets beskaffenhed. Importøren/eksportøren kan efter anmodning få udtagne prøver retur, hvis de ikke er brugt ved undersøgelsen.

SKAT har ikke kompetence til at afgøre, om det transporterede affald er i overensstemmelse med det affald, der er givet tilladelse til at transportere (klassificere affaldet). SKAT skal kontakte Miljøstyrelsen i tilfælde, hvor SKAT finder det tvivlsomt, om det faktiske indhold af affaldstransporten er i overensstemmelse med tilladelsens indhold. Miljøstyrelsen vil herefter tage stilling til, om Transportforordningens regler er overtrådt.