F.A.35.2.7 Nødprocedure vedrørende udførsel af varer under EU's landbrugsordninger

Dette afsnit handler om reglerne for, hvornår og hvordan virksomheder må bruge nødprocedure ved udførsel af varer under EU's landbrugsordninger.

Afsnittet indeholder:

Tilladelse til brug af nødprocedure

SKAT kan kun give tilladelse til brug af nødprocedure, når eksportøren kontakter SKAT, "Told - Servicedesk" på telefonnummer 70 15 73 01, medmindre SKAT allerede har meldt tilladelsen ud på toldsystemets rullemenu, se http://www.skat.dk/ under Erhverv - Told.

Hvornår må nødprocedure bruges?

Nødprocedure må bruges i to tilfælde:

Nødprocedure, der knytter sig til en enkelt virksomhed

I de tilfælde, hvor brugen af nødprocedure knytter sig til en enkelt virksomhed, sender virksomheden en mail/fax efter nærmere aftale med http://www.skat.dk/, Told - Servicedesk. SKAT sender tilladelsen/afslaget direkte til virksomheden ved retursvar med angivelse af, hvor længe nødproceduren kan anvendes og eventuelle særlige betingelser. Hvis det ikke er muligt at sende/modtage mail/fax, kan tilladelsen gives telefonisk.

Nødprocedure, der knytter sig til en eller flere af procedurerne

I de tilfælde, hvor SKAT giver generel tilladelse til nødproceduren for en eller flere af procedurerne, offentliggøres den, i det omfang det er muligt, på toldsystemets rullemenu. Der bliver også skrevet på toldsystemets rullemenu, når brugen af nødproceduren ophører.

Hvornår giver SKAT tilladelse til nødprocedure?

Normalt giver SKAT tilladelse til at anvende nødproceduren, når årsagen/nedbruddet har varet - eller forventes at vare - mere end 30 til 60 minutter.

De konkrete omstændigheder kan dog kræve, at tilladelsen enten gives tidligere eller senere. Tilladelse gives altid efter en konkret vurdering fra SKATs side.

SKATs planlagte brug af nødprocedure

Når det er planlagt, at systemet er nede, fx ved opdateringer af systemerne mv., meddeler SKAT det på forhånd, og det vil stå på toldsystemets rullemenu, se http://www.skat.dk/ under "Told - Erhverv".

I perioden, hvor systemet(erne) af denne årsag ikke er tilgængelige, kan der altid anvendes nødprocedure, hvis systemet forventes at være nede i mere end 60 minutter. Når systemet(erne) er i drift igen, meddeler SKAT det igen på toldsystemets rullemenu, og brugen af nødprocedure ophører.

Tilfælde, hvor nødprocedure kan anvendes efter tilladelse

Nødprocedure kan efter tilladelse anvendes, når:

Nødprocedure ved forudanmeldelse

Nødprocedure ved forudanmeldelse afhænger af, hvis system der er nede, dvs. om det er

Er det virksomhedens system, der er ude af drift, indsættes forudanmeldelsen via SKATs online-system.

Er det SKATs system eller netværksforbindelsen mellem virksomheden og SKAT, der er ude af drift, eller hvis udførselsangivelserne ikke tildeles et MRN-nummer, skal eksemplar 2 af EF´s enhedsdokument anvendes som forudanmeldelse.

Virksomheden indsender forudanmeldelsen via e-mail eller fax til:

afhængigt af, hvor indladningen skal foregå, senest 24 timer, inden indladningen begynder.

Forudanmeldelsen skal indeholde oplysninger om:

Enhedsdokumentet afstemples og underskrives af SKAT (i Århus eller Aalborg) og forsynes med et særligt nødprocedurestempel, hvorefter det sendes retur til virksomheden via e-mail eller fax.

Stemplet ser sådan ud:

ECS NØDPROCEDURE/FALL BACK

INGEN DATA TILGÆNGLIGE I SYSTEMET

PÅBEGYNDT DEN ___________________

Hvis systemet igen er tilgængeligt inden indladningens start, indsætter virksomheden oplysningerne i e-Export og kontakter SKAT (Århus eller Aalborg), fordi det vil fremstå i systemet, som om 24-timers fristen ikke er overholdt. Virksomheden skal henvises til den oprindelige forudanmeldelse i rubrik 44.6.

Hvis oplysningerne først kan indsættes efter indladningstidspunktet, oplyses antagelsesdato (= indladningsstartdato) og tidspunkt i rubrik YM 7.7, "Bemærkninger" under fanebladet supplerende varepostoplysninger.

Oplysningerne i e-Export er nødvendige af hensyn til oversendelse af udførselsoplysningerne til NaturErhvervstyrelsen. Oplysningerne danner grundlag for udbetaling af restitution og afskrivning af licenser, se afsnit F.A.35.2.1 om udførsel af landbrugsvarer under EU's landbrugsordninger

Almindelig udførselsangivelse nødprocedure YM 32

Varerne frembydes til frigivelse på udførselstoldsted. Ved nødprocedure skal virksomheden bruge EF's enhedsdokument eller print af enhedsdokumentet. Hvis angivelsen allerede er godkendt og registreret i e-Export, men ikke kan færdiggøres i systemet, kan et print herfra også anvendes.

Enhedsdokumentets eksemplar 2 og 3, print heraf i 2 eksemplarer eller print fra e-Export skal fremlægges for SKAT ved varernes frembydelse på udførselstoldstedet.

Det fremlagte dokument afstemples og underskrives af SKAT på udførselstoldstedet og forsynes med det særlige nødprocedurestempel. Et eksemplar udleveres som ledsagedokument.

Forenklet udførselsangivelse nødprocedure YM 31

Godkendt frembydelsessted - "frigivelse til udførsel"

Hvis den godkendte eksportør ikke senest på afgangstidspunktet kan udskrive et EAD-dokument, skal enhedsdokumentet eller print heraf anvendes og forsynes med virksomhedens godkendte eksportørstempel i rubrik C. Stemplet skal foruden dato indeholde oplysning om virksomhedens referencenummer/løbenummer. Angivelsen skal underskrives.

Brug af nødproceduren skal også fremgå af enhedsdokumentet/printet ved brug af det særlige stempel i rubrik A. Stemplet skal anskaffes af virksomheden, og være med rødt tryk (størrelse 26 x 59 mm), se stemplet ovenfor.

Ved udgangstoldstedet

Nødproceduren kan i Danmark anvendes, når der ikke kan ske elektronisk registrering af ankomstmeddelelse til e-Export i følgende tilfælde:

EAD-Dokumentet afleveres til udgangstoldstedet med oplysning i rubrik K om, hvor varerne opbevares.

Herefter registrer SKAT ankomstmeddelelse.

Opfølgning på angivelser i nødproceduren

Når virksomheden indsender eksportangivelser ved filoverførsel til e-Export, skal virksomheden så vidt muligt sikre sig, at angivelsesfilerne godkendes i e-Export.

SKAT følger op på eksportangivelser i nødprocedure, herunder sikrer, at også angivelser, der er indsendt ved anvendelse af online systemet, registreres og frigives.