Dokumentets metadata

Pålæg om oplysningspligt efter skattekontrollovens § 8 D

Skatterådet fulgte SKATs indstilling om oplysningspligt efter skattekontrollovens § 8 D, stk. 1, hos et antal pengeinstitutter i Danmark om unavngivne personer og selskaber, der har konto/depot i pengeinstitutters danske afdelinger mv., hvor personer med tilknytning til Danmark har fuldmagt, dispositionsret eller på anden måde kan råde over kontoen/depotet direkte eller gennem andre fysiske eller juridiske personer eller i øvrigt har en relation eller er registreret i relation til kontoen/depotet, og hvor de nævnte kontohavere enten er stiftet/etableret af eller har/har haft tilknytning/forbindelse til en række nærmere angivne rådgivningsfirmaer/service providers eller afdelinger heraf.

Skatterådet har på mødet den 24. maj 2016 behandlet SKATs indstilling til Skatterådet om pålæg af oplysningspligt i henhold til skattekontrollovens § 8 D, stk. 1.

Formål og baggrund

På baggrund af de seneste ugers afsløringer af brug af offshore selskaber i Panama og andre skattely lande (Panama Papers) til sløring af ejerskab af konti/depoter i danske bankers udenlandske filialer, må det konstateres, at der er behov for at få klarlagt omfanget heraf. De konstruktioner, der ifølge medierne åbenbart er blevet anvendt, er kendetegnede ved, at de reelle (danske) ejere af indeståender i danske pengeinstitutters udenlandske filialer, datterselskaber mv. ikke figurerer officielt, og derfor er det ikke muligt for SKAT at udsøge disse sager.

Alle oplysningerne i Panama Papers stammer ifølge medierne fra én service provider - advokatfirmaet NN. NN er ifølge medierne én af verdens største service providers - altså leverandør af offshore selskaber. Derfor må det formodes, at Panama Papers langt fra afdækker hele omfanget af brug af offshore selskaber i skattely øjemed. Det skal hertil bemærkes, at SKAT ikke har modtaget det fulde materiale fra Panama Papers. SKAT har alene adgang til den af ICIJ offentliggjorte liste med navne og adresser, og herfra er der indtil videre kun fundet 65 relationer til Danmark. Det kan samtidig konstateres, at de navngivne danske personer, der tidligere er omtalt af medierne fra ICIJ-databasen, ikke fremgår af den nu offentliggjorte liste. Derfor er det SKATs opfattelse, at den offentliggjorte liste ikke nødvendigvis giver det fulde indblik.

Der er således en formodning for, at danskeres brug af offshore selskaber i skattelylande kun i begrænset omfang kommer frem i forbindelse med ICIJs offentliggørelse af navne/adresse-listen. I det omfang danskere har sløret ejerskab til indestående/depot i danske pengeinstitutter og deres udenlandske filialer/datterselskaber ved at anvende et offshore selskab som konto-/depotindehaver, må det være muligt at få disse oplysninger udleveret fra de danske pengeinstitutter. Pengeinstitutterne har registreret, hvor konto-/depotindehaver er hjemmehørende og har ligeledes oplysninger om hvilken fysisk person, der har fuldmagt/rådighed over kontoen/depotet. Derfor må det være muligt for pengeinstitutterne at fremfinde de offshore selskaber, der er hjemmehørende i skattelylande, jf. nedenfor.

Som det ligeledes er fremgået af mediernes dækning af Panama Papers, har pengeinstitutterne i nogle tilfælde korresponderet med service providers bl.a. omkring oprettelse og administration af offshore selskaberne. Derfor er det også vigtigt at få oplyst i hvilke tilfælde, der har været kontakt mellem pengeinstituttet og en service provider, hvor konto-/depothaver ikke er hjemmehørende i nedennævnte liste over kendte skattelylande. Herved er der en mulighed for at endnu ikke-kendte skattelylande kommer frem i lyset.

Hvem pålægges oplysningspligt

XX antal danske pengeinstitutter.

SKAT har konkret viden om, at også små danske pengeinstitutter har haft skuffeselskaber hjemmehørende i skattelylande, hvorfor også YY antal af sådanne pengeinstitutter er valgt.

Hvilke oplysninger indhentes

Som det fremgår af ovenstående, anmodes der om en liste over unavngivne personer/selskaber mv., der er/har været kunder i danske pengeinstitutter og i muligt omfang også om deres udenlandske filialer, datterselskaber mv.

Der indhentes en liste over selskaber, fonde, trusts, foreninger og lignende sammenslutninger, der er hjemmehørende/har adresse i lande uden for EU og som har konto/depot i pengeinstituttets danske afdelinger eller - såfremt det danske pengeinstitut er i besiddelse af-/har adgang til oplysningerne - i pengeinstituttets udenlandske afdelinger, filialer, datterselskaber eller andre koncernforbundne selskaber/filialer mv., hvor

• personer med tilknytning til Danmark*) har fuldmagt, dispositionsret eller på anden måde kan råde over kontoen/depotet direkte eller gennem andre fysiske eller juridiske personer eller i øvrigt har en relation eller er registreret i relation til kontoen/depotet, og hvor
• de nævnte kontohavere enten er stiftet/etableret af eller har/har haft tilknytning/forbindelse til en række nærmere angivne rådgivningsfirmaer/service providers,

eller

• er hjemmehørende/har adresse i følgende stater:

Den ønskede liste skal indeholde følgende oplysninger:

1. Konto-/depotindehaver (selskab, fond, trust, forening og lignende sammenslutning) med samtlige identifikationsoplysninger, adresse mv.
2. Identifikation af personer med tilknytning til Danmark*), der har fuldmagt, dispositionsret eller på anden måde kan råde over kontoen/depotet direkte eller indirekte.
3. Redegørelse for den under pkt. 2 nævnte persons tilknytning/relation til kontoen.
4. Oplysning om i hvilken periode kontoen/depotet har eksisteret.

Listen skal også indeholde oplysninger vedrørende lukkede filialer/afdelinger samt afhændede datterselskaber mv., såfremt banken fortsat er i besiddelse af/har adgang til materialet.

*) Ved "personer med tilknytning til Danmark" forstås:

Fysiske personer med bopæl i Danmark i perioden eller en del af perioden. Juridiske personer, fonde, trusts, foreninger og sammenslutninger mv. der er registreret i Danmark i Erhvervsstyrelsens registre eller hos Fondsmyndigheden i Justitsministeriet i perioden eller en del af perioden.

For hvilken periode indhentes oplysninger

1. januar 2007 - 1.maj 2016.

Det skal hertil bemærkes, at et pengeinstitut offentligt har oplyst, at de i 2009 har startet oprydning i deres kundeportefølje af offshore selskaber. Derfor er perioden før 2009 også interessant, da det ved en efterfølgende kontrolsag bl.a. kan søges klarlagt, hvilke pengeinstitutter offshore selskaberne er flyttet til.

Endvidere kan det oplyses, at erfaringerne med en anden lækage (nn) har vist, at det faktisk er årene 2005-10, der har været mest interessante, og at der i en del af sagerne er gennemført beskatning tilbage til indkomståret 2005. Erfaringen har ligeledes vist, at det har været muligt for skatteyderne at rekvirere kontoudtog mv. hos en bank i Schweiz mere end 10 år tilbage.

Således er det relevant at få oplysningerne helt tilbage til 1. januar 2007, således at krav ikke gøres gældende for perioder, der måtte være forældede efter forældelseslovgivningen.

Hvornår vil Skatterådet blive orienteret om resultatet af undersøgelserne

I forbindelse med at der sker afrapportering af projektet.

Indstilling

Det indstilles, at Skatterådet i medfør af skattekontrollovens § 8 D, stk. 1, meddeler SKAT tilladelse til at indhente ovenstående oplysninger hos danske pengeinstitutter.

Skatterådets beslutning

Skatterådet tiltrådte SKATs indstilling i sin helhed og meddelte således tilladelse til, at SKAT efter skattekontrollovens § 8 D, stk. 1, indhenter oplysninger som angivet i indstillingen.

Skatterådet anmodede om løbende at blive orienteret om udviklingen i sagen.