A.A.7.4.2.3 Toldrepræsentant

Dette afsnit handler om toldrepræsentanter.

Afsnittet indeholder:

Regel

EUTK art. 5, nr. 6, art. 15, art. 18, art. 19, art. 77, art. 81, art. 82 og art. 84.

Definition

En toldrepræsentant er en person, der af en anden person er udpeget til at foretage de handlinger og opfylde de formaliteter, der er fastsat i toldlovgivningen, overfor myndighederne.

Se EUTK art. 5, nr. 6.

Toldrepræsentanter

I henhold til EUTK art. 18 kan enhver person udpege en toldrepræsentant.

Toldrepræsentanten skal være etableret i EU´s toldområde, medmindre toldrepræsentanten handler på vegne af personer, der ikke skal være etableret i EU´s toldområde.

Se EUTK art. 18, stk. 1 og stk. 2.

Repræsentation

Der er to former for repræsentation:

1. Direkte repræsentation - Repræsentanten handler i den anden persons navn og på dennes vegne.

2. Indirekte repræsentation - Repræsentanten handler i eget navn og men på den anden persons vegne.

Se EUTK art 18, stk. 1.

Bevis for repræsentation

Toldrepræsentanten skal overfor SKAT erklære at handle på vegne af den person, der repræsenteres, og angive hvorvidt der er tale om direkte eller indirekte repræsentation.

Hvis toldrepræsentanten ikke erklærer overfor SKAT eller ikke er bemyndiget som toldrepræsentant, anses toldrepræsentanten for at handle i eget navn og på egne vegne.

Se EUTK art 19, stk. 1.

SKAT kan kræve dokumentation fra toldrepræsentanten på, at de repræsenterer den pågældende person, se EUTK art 19, stk. 2.

Dokumentation kræves ikke hver gang, hvis toldrepræsentanten regelmæssigt foretager handlinger og opfylder formaliteter. Dog skal toldrepræsentanten på anmodning af SKAT kunne fremlægge dokumentationen, se EUTK art 19, stk. 2 og 3.

Se også A.A.7.4.2.

Følger af repræsentation

Hvis en toldrepræsentant indgiver angivelse, meddelelse eller ansøgning eller giver oplysninger, er toldrepræsentanten omfattet af forpligtelserne i EUTK på samme måde som den repræsenterede person.

Hvis en toldrepræsentant indgiver en angivelse, skal repræsentanten stille dokumenter og oplysninger i henhold til EUTK art 15, stk. 1 til rådighed for SKAT.

Ved import og eksport samt toldskyld ved manglende efterlevelse er klarereren debitor. Ved indirekte repræsentation, er den person, på hvis vegne toldangivelsen er foretaget også debitor. Se EUTK art 77, stk. 3, art 81 og art 82, stk. 3, litra b og litra c. Der er solidarisk hæftelse. Se EUTK art 84.

Den indirekte repræsentant hæfter for den toldskyld, der opstår ved import, eksport og som følge af manglende efterlevelse. Se EUTK art. 77, stk. 3, art 81, stk. 3 og art 82, stk. 3, litra b og c.

Når flere personer er betalingspligtige for et import- eller eksportafgiftsbeløb, der svarer til en og samme toldskyld, hæfter disse solidarisk for betalingen af beløbet. Se EUTK art. 84.