Dokumentets metadata

Driftsomkostninger, interessefællesskab, skærpet bevisbyrde, lønmodtager, hæftelse

Sagerne angik dels om selskabet, der drev vikarudlejningsvirksomhed, havde løftet bevisbyrden for, at betingelserne for fradrag for driftsomkostninger var opfyldt, og dels om selskabet hæftede for den manglende indeholdelse af A-skat og AM-bidrag.Sagen vedrørende fradrag angik, om selskabet kunne fratrække driftsomkostninger på ca. kr. 1,8 millioner afholdt til et schweizisk selskab. Konsulenten, som ifølge selskabet, havde udført arbejdet for selskabet ved sin ansættelse i det schweiziske selskab, havde endvidere en indirekte ejerandel i selskabet, og havde tidligere været ansat hos selskabet.Landsretten fandt, at der ikke forelå oplysninger, som understøttede, at det schweiziske selskab havde udført arbejde. Henset hertil, og som følge af interessefællesskabet mellem selskabet, konsulenten og det schweiziske selskab var der en skærpet bevisbyrde for, at udgifterne var fradragsberettigede. Denne bevisbyrde havde selskabet ikke løftet, at betingelserne for fradrag i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, var opfyldt.Sagen vedrørende manglende indeholdelse af A-skat og AM-bidrag angik, om der skulle svares A-skat og AM-bidrag af en række udbetalinger til en svejser for udført arbejde på et skibsværft. Landsretten fandt, at der ikke var oplysninger, der støttede, at arbejdet var udført for svejserens egen risiko og regning. Hertil kom, at aftalen om udførelse af arbejdet var en tidsubegrænset kontrakt uden definition af opgaver og med timeaflønning. Herefter fandt landsretten, at svejseren måtte anses for lønmodtager, og at selskabet var ansvarlig for den manglende indeholdelse af A-skat og AM-bidrag.Byrettens domme, som frifandt Skatteministeriet, blev dermed stadfæstet.

Parter

H1 A/S

(advokat Henrik Rahbek)

Mod

Skatteministeriet

(Kammeradvokaten v/advokat Ann-Catherine Pedersen)

Afsagt af landsdommerne

B. Tegldal, Tine Vuust og Julie Arnth Jørgensen (kst.).

Sagens oplysninger & partens påstand

Byrettens dom den 26. februar 2015 (BS 5-980/2014) er anket af H1 A/S principalt med påstand om, at indstævnte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at H1 A/S' skatteansættelser for indkomstårene 2009, 2010 og 2011 nedsættes med henholdsvis 680.000 kr., 450.000 kr. og 703.500 kr., subsidiært hjemvises til fornyet behandling.

Byrettens dom den 26. februar 2015 (BS 5-977/2014) er anket af H1 A/S principalt med påstand om, at Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at de gennemførte forhøjelser af H1 A/S' tilsvar af A-skat med 64.799 kr. og AM-bidrag med 9.391 kr. i perioden fra 1. januar til 31. december 2009 skal nedsættes til 0 kr., subsidiært hjemvises til fornyet behandling.

Skatteministeriet har påstået stadfæstelse.

Sagerne er behandlet sammen.

Supplerende sagsfremstilling

Det fremgår af brev af 15. juli 2009 fra G4 GmbH (herefter "G4."), underskrevet af NP, at B samme dag blev ansat tidsubegrænset som direktør i G4.

Der er fremlagt udskrifter af G4's og G4 X's bogføring vedrørende H1 A/S i 2009, 2010 og 2011.

Af brev af 26. oktober 2011 fra statsautoriseret revisor OS på vegne af H1 A/S til SKAT fremgår blandt andet:

"...

Ad punkt 4. Vedr. G4 GmbH.

a) Der foreligger ingen skriftlige aftale mellem parterne, men der har gennem årene udviklet sig en gensidig forståelse af de opgaver som G4 forestår på vegne af selskabet. Praksis mellem parterne er, at når selskabet skal have løst en opgave af teknisk karakter tages der kontakt til G4 for løsning heraf.

...

C) - Selskabet har købt den edb-mæssige assistance i forbindelse med udvikling af database oversigt over de håndværkere som selskabet gør brug af ved konkrete arbejdsopgaver. Denne database er udviklet af G4 som også varetager såvel opdateringer som vedligeholdelse

-Selskabets kontaktperson hos G4 hedder B.

-Hvordan G4 har beregnet fakturabeløbet er selskabet ikke vidende om, men der indgås altid en øvre grænse for prisen for en konkret opgave.

...

-Ydelsen består af software der udvikles og vedligeholdes fra Schweiz.

c) Selskabets kontakt er etableret for en del år siden, hvor B var bosiddende i Danmark. B er efterfølgende fraflyttet Danmark, men da den ydelse han leverer til selskabet ikke er afhængig af hans fysiske tilstedeværelse på selskabets adresse og selskabet er tilfreds med hans leverancer fortsættes samarbejdet på uændrede vilkår

..."

Det fremgår af SKATs referat af møde den 6. februar 2012 med repræsentanter for H1 A/S blandt andet:

"...

B/ G4 GmbH

1. Dokumentation for at der er leveret en ydelse fra G4/B.
Der er ingen dokumentation. Det er en mundtlig aftale.
Konkrete opgaver:
Google optimering (bedre hit ved søgning)
Ansøgningsdatabase, ansøgerne lægger ind hvilke svejse-certifikater de har.
Når man så mangler en mand med et certifikat, kan man sende en SMS til alle med dette certifikat
Hjemmeside
Medarbejderhåndbog
Konsultativ assistance
Juridisk assistance

Der kan ikke fastsættes et beløb på hver opgave

..."

Servicechef i G9 KK har ved mail af 9. oktober 2014 til B bekræftet, at G9 i 2009, 2010 og 2011 blev faktureret for ydelser for i alt cirka 13 mio. kr., og at en stor del af omsætningen vedrørte mandskabsopgaver, som indebar "100vis af opkald" mellem B og KK.

Administrerende direktør i G2 A/S LA og udviklingsdirektør i G13 LT har ved mails af 10. oktober 2014 til B bekræftet, at samarbejdet benævnt H1.1 blev etableret i 2011, efter at B mødtes med repræsentanter for G2 A/S, og at H1 A/S efterfølgende har udført svejsearbejde for G2 A/S.

Direktør i G14 PJ har ved mail af 10. oktober 2010 til B bekræftet, at de har samarbejdet i mange år og har talt meget i telefon.

Managing Director i G15, NR, har ved mail af 9. oktober 2014 til B bekræftet, at de har samarbejdet om udviklingen af H1 A/S' hjemmeside.

VI har ved mail af 9. oktober 2014 til B anført, at B har været hendes eneste kontakt hos H1 A/S, og at de sammen lavede nogle grafiske designs for virksomheden.

LD har ved mail af 12. oktober 2014 til B anført, at han siden 2009 har opfattet B som sin chef, og at B har sørget for at finde arbejde til ham og de andre ansatte i H1 A/S.

PK har ved mail af 11. oktober 2014 til B oplyst, at han har været ansat i H1 A/S siden 2009, og at det var B, der ansatte ham. Han har endvidere oplyst, at B blandt andet har ansat mandskab, haft kontakt med mandskab på diverse opgaver, skaffet nye kunder og udført personalepleje.

Det fremgår af "ordrebekræftelse" af 27. maj 2009 til G11, at den er underskrevet af A på vegne af H1 A/S og af TL på vegne af G11.

Forklaringer

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaringer af A og B.

A har forklaret blandt andet, at han fortsat er direktør i H1, der i dag er omdannet til aktieselskab. Siden efteråret 2015 har hans eget firma H1 Holding 2, ApS været eneejer af selskabet. H1 er en smede- og mandskabsudlejningsvirksomhed til den sorte industri. Det er ikke dækkende at kalde det en vikarvirksomhed, da de har smedeværksted, producerer rør og laver stålkonstruktioner for større industrivirksomheder.

H1 blev stiftet på et tidspunkt, hvor der var travlt i byggebranchen, og det var vanskeligt at skaffe mandskab. B fik ideen til ved brug af G18 at oparbejde en database, som potentielle jobansøgere kunne lade sig registrere i. Databasen gjorde det nemmere at rekruttere det rigtige mandskab til en opgave inden for en kort tidshorisont. Arbejdet med databasen blev påbegyndt i midten af 2009. Det var ikke B, der stod for programmeringen, men han designede databasens grafik sammen med VI, der på et tidspunkt var i virksomhedspraktik hos H1.

VI var god til photoshop og grafik. Han ved ikke, om VI blev betalt af G4 for arbejdet med designet af databasen.

Efter B flyttede til Schweiz, bistod han H1 som tidligere, dog stod han ikke længere på byggepladserne og dirigerede med folk. B sendte selskabets nyhedsmails. Når B fik en kundeforespørgsel, videresendte B den til ham og C. Herudover bestod Bs arbejde i mailkorrespondance og telefoniske drøftelser med kunder. De arbejdede alle hårdt for firmaet. H1 har ikke længere et samarbejde med G4, men har nu en selvstændig administration, der står for databasen og de tekniske forhold i tilknytning hertil.

Der var en ikke-nedskrevet aftale mellem de tre partnere om, at de alle fik 30-40.000 kr. i månedsløn. Det var det lønniveau, der kunne forsvares, medens de var ved at opbygge virksomheden. Både han og C fik løn fra H1, idet deres egne firmaer sendte en faktura til H1 for udført arbejde.

Aftalen med TL var ikke mangelfuld. Det var en standardaftale, der blev brugt i flere sammenhænge, og den var dækkende for de ydelser, der blev leveret. H1 ansatte folk i videst muligt omfang, men hvis de ikke kunne finde en mand med de rigtige kvalifikationer, købte de ydelsen et andet sted og solgte den videre til kunden. Hvis TL skulle have udført arbejde på en plads i København og ikke på G10, ville han have været nødsaget til selv at medbringe værktøj.

B har forklaret blandt andet, at han siden november 2015 ikke har været tilknyttet H1. H1 Holding 3. er købt ud af ejerkredsen. Han arbejder nu med udviklingen af to Apps, og han arbejder også fortsat for G4x.

Han ønskede at udvikle et system, hvor H1 hurtigt kunne skaffe mandskab til en opgave. Først anvendte han excel til at holde styr på telefonnumre mv. Herefter opbyggede han via G18 en database, som han efterfølgende fik sammenkoblet med G19. Det tog ham samlet 2-3 arbejdsdage at oprette kontaktformularen fra G18 til brug for databasen og herefter koble det sammen med G19. Begge programmer havde en månedlig samlet abonnementsbetaling på ca. 100 euro, der blev betalt af H1. Da systemet kun kunne bruges til at sende mails, kontaktede han G16, der kunne bistå med at videreudvikle systemet, så de kunne sende beskeder ud til folk via SMS. Det var kun ham, der kommunikerede med G16, der stod for programmeringen og blev betalt af H1. Han arbejdede også med på andre måder at optimere H1, så de kunne adskille sig fra deres konkurrenter. Han ville for eksempel gerne lave et system, hvor lønbogholderiet kunne se, hvilke opgaver en medarbejder tidligere havde været på. Systemet er endnu ikke færdigudviklet.

Da han flyttede til Schweiz, var det naturligt at begynde at arbejde for det schweiziske selskab G4x. i stedet for at være ansat i et dansk selskab. For at kunne flytte til Schweiz, skal man have et arbejde. Derfor blev der udarbejdet den fremlagte erklæring fra advokat NP. Han havde kontrakt med G4 og fik udbetalt omkring 3.300 CHF månedligt. Han arbejdede med at udvikle databasen for H1, men brugte mest tid på at skaffe kunder. Han henvendte sig til G17 for at høre, om de havde en back-up af de mails, der var gået tabt, da H1 overgik til Exchange.

Procedure

H1 A/S har i begge sager i det væsentlige procederet som for byretten og har supplerende navnlig anført, at for så vidt angår spørgsmålet om selskabets fradrag for betalinger til G4, er der for landsretten fremlagt dokumentation for, at B på vegne af G4 har udført en række konkrete arbejdsopgaver for selskabet i de i sagen omhandlede indkomstår. Der er således fremlagt Bs mails fra henholdsvis 2010 og 2011 vedrørende H1 A/S, mails fra samarbejdspartnere, der bekræfter det arbejde, B har udført på vegne af G4 for H1 A/S, og mails fra ansatte i H1 A/S, der bekræfter deres samarbejde med B.

For så vidt angår hæftelse for manglende betaling af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag har H1 A/S supplerende navnlig anført, at det er SKAT, der har bevisbyrden for, at H1 A/S har handlet forsømmeligt, jf. kildeskattelovens § 69, stk. 2, og den dagældende arbejdsmarkedsbidragslovs § 15, stk. 2, og at denne bevisbyrde ikke er løftet.

Skatteministeriet har i begge sager i det væsentlige procederet som for byretten.

Landsrettens begrundelse og resultat

Fradrag for betalinger til G4.

Der foreligger ikke oplysninger i sagen, der understøtter, at G4 har udført arbejde for H1 A/S i 2009, 2010 eller 2011. Der foreligger heller ikke oplysninger, der understøtter Bs forklaring om, at han modtog løn fra G4 for arbejde han på vegne af G4 udførte for H1 A/S. Landsretten bemærker herved, at det ikke ses at være i H1 A/S' forretningsmæssige interesse, at B skulle gå fra at modtage løn som ansat i H1 A/S til gennem G4 at fakturere H1 A/S for det arbejde, han måtte have udført for selskabet.

Herefter og da det daværende interessefællesskab mellem H1 A/S, B og G4 som anført af byretten tillige medfører en skærpet bevisbedømmelse, tiltræder landsretten, at H1 A/S ikke har godtgjort, at betalingerne til G4 er fradragsberettigede, jf. statsskattelovens § 6.

Indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag samt hæftelse herfor

Der foreligger ikke oplysninger i sagen om det af TL udførte arbejde, der understøtter, at det blev udført for G11eller TLs regning og risiko. Efter "ordrebekræftelsen", der var konciperet af H1 A/S, var der tale om en tidsubegrænset kontrakt om udførelse af ikke nærmere definerede opgaver med aflønning på timebasis, og TL måtte over for kunder og kollegaer ikke give udtryk for, at han var selvstændig.

På denne baggrund tiltræder landsretten, at TL reelt stod i et tjenesteforhold til H1 A/S, jf. kildeskattelovens § 43, stk. 1. H1 A/S var dermed forpligtet til at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af det til TL udbetalte vederlag, jf. kildeskattelovens § 46, stk. 1, og den dagældende arbejdsmarkedsbidragslovs § 11, stk. 1, jf. stk. 10, opgjort til i alt 74.190 kr. Landsretten tiltræder endvidere, at H1 A/S ved at have undladt dette, har handlet forsømmeligt og derfor hæfter for den manglende indeholdelse, jf. kildeskattelovens § 69, stk. 1, og den dagældende arbejdsmarkedsbidragslovs § 15, stk. 2.

Herefter stadfæstes byrettens domme.

H1 A/S skal betale sagsomkostninger for landsretten til Skatteministeriet med i alt 75.000 kr., der dækker udgifter til advokatbistand inkl. moms. Ved fastsættelsen af beløbet er der ud over sagernes værdi taget hensyn til deres omfang og samlede varighed.

T h i k e n d e s f o r r e t:

Byrettens domme stadfæstes.

I sagsomkostninger for landsretten skal H1 A/S inden 14 dage betale

75.000 kr. til Skatteministeriet.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.

SKM2015.363.BR

SKM2015.364.BR

12-0247445+" target="_blank

13-3155042" target="_blank