Dokumentets metadata

Tilsidesættelse - Landsskatteretten - prisfastsættelse - råjordprisen

Sagen vedrørte, om der var grundlag for at tilsidesætte den af Landsskatteretten fastsatte råjordspris for boligselskabets ejendom.Landsretten fandt det ikke godtgjort, at Landsskatterettens skøn hvilede på et forkert eller mangelfuldt grundlagt, eller at afgørelsen var åbenbart urimelig. Det kunne ikke føre til et andet resultat, at råjordsprisen var ansat til et beløb, der var højere end den ikke-påklagede og ikke- prøvede grundværdiansættelse.Byrettens frifindende dom (SKM2015.539.BR) blev herefter stadfæstet.

Parter

H1
(adv. Hans Elgaard v/adv. Claus Rosenkilde)

Mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/adv. Birgitte Kjærulf Vognsen v/adv. Anne Bräuner Sørensen).

Afsagt af landsdommerne

Joachim Kromann, Dorthe Wiisbye og Thomas Verner Jørgensen (kst.)

Sagens oplysninger og parternes påstand

Byrettens dom af 25. juni 2015 (BS 2-355/2014) (SKM2015.539.BR ) er anket af H1 med påstand om, at Skatteministeriet skal anerkende, at opgørelsen af værdistigningen efter vurderingslovens § 18 i forbindelse med fradragsansættelsen efter vurderingslovens § 17 for ...1, i vurderingsårene 2001, 2002, 2004 og 2006 hjemvises til vurderingsmyndigheden til fornyet opgørelse.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået stadfæstelse.

Supplerende om sagens omstændigheder

Det fremgår af sagens oplysninger, at den omtvistede grund i 1987 blev handlet i ikke- byggemodnet stand.

Procedure

For landsretten har parterne i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed. Dog har H1 for landsretten ikke gentaget sin principale påstand for byretten.

Parterne er også for landsretten enige om, at ansættelsen af grundværdien for den omtvistede ejendom ikke er omfattet af sagen og således ikke er til prøvelse.

Landsrettens begrundelse og resultat

Også efter bevisførelsen for landsretten tiltrædes det af de grunde, som byretten har anført, at det ikke er godtgjort, at landsskatterettens afgørelse hviler på et forkert eller mangelfuldt grundlag, eller at værdiansættelsen må anses for åbenbart urimelig. Landsretten har herved fundet, at det efter oplysningerne om handelsprisen for den ikke-byggemodnede grund i 1987 sammenholdt med bestemmelserne i §§ 5 og 6 og de dagældende bestemmelser i §§ 17 og 18 i vurderingsloven ikke kan føre til et andet resultat, at råjordsprisen af skattemyndighederne er ansat til et beløb, der er højere end den ikke påklagede og ikke prøvede grundværdiansættelse.

Landsretten stadfæster derfor byrettens dom.

Efter sagens værdi, forløb og udfald skal H1 betale 20.000 kr. i sagsomkostninger for landsretten til Skatteministeriet. Beløbet omfatter Skatteministeriets udgifter til advokatbistand inklusive moms.

T h i k e n d e s f o r r e t:

Byrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for landsretten skal appellanten, H1, inden 14 dage betale 20.000 kr. til indstævnte, Skatteministeriet.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.

SKM2015.539.BR

12-0189888+" target="_blank