C.G.4.1.6.1.2 Hjælpeskemet 07.008

Efter bekendtgørelsens § 4, stk. 1, sidste pkt. kan SKAT kræve, at oplysninger, der skal videregives i forbindelse med overførsel af en ordning, skal videregives på et skema udarbejdet af SKAT.

SKAT stiller ikke sådan et krav. Det er derfor forsikringsselskaberne m.v. frit for at afgive de krævede oplysninger på anden vis, f.eks. i digital form eller på egne formularer.

SKAT har dog udarbejdet et hjælpeskema som kan findes på www.skat.dk Skemaet findes under blanketter og har nummer 07.008. Skemaet kan hjælpe forsikringsselskaberne m.v. til at opfylde pligten i § 4 i bekendtgørelse nr. 1138 af 22. oktober 2014, og oplysningerne på skemaet er mindstekrav til hvilke oplysninger, som skal gives til det modtagende forsikringsselskab m.v. i forbindelse med overførslen.

Der er ikke tale om en udtømmende liste over oplysninger, der skal overføres, idet der altid skal afgives de oplysninger, som er nødvendige for, at det modtagende forsikringsselskab m.v. kan indgive opgørelser efter PAL §§ 21-23a. Der vil derfor altid kunne opstå en situation, hvor de nødvendige oplysninger ikke er omfattet af et fortrykt skema, men hvor der alligevel vil være pligt til at afgive oplysningerne, fordi de er nødvendige for, at det modtagende forsikringsselskab m.v. kan indgive opgørelser efter PAL §§ 21-23a.

De oplysninger der som minimum bør afgives til det modtagende forsikringsselskab m.v. er efter SKATs opfattelse følgende:

Det bemærkes, at hjælpeskemaet alene er til brug for overførsel af oplysninger mellem forsikringsselskaber m.v. og ikke skal indsendes til SKAT.