Dokumentets metadata

Spørgsmål om, hvorvidt en renteswap har erhvervsmæssig tilknytning til klagerens udlejningsvirksomhed.

LSR fandt, at en renteswapaftale, hvor klager opnåede at bytte en variabel forrentning på et underliggende realkreditlån i en udlejningsejendom til en fast forrentning, måtte anses for tilknyttet udlejningsvirksomhed, jf. ligningslovens § 32, stk. 1, 2. pkt. Sagen blev hjemvist til SKAT til foretagelse af den beløbsmæssige opgørelse efter lagerprincippet jf. forretningsordenen for LSR § 12, stk. 4.

Sagen drejer sig om, hvorvidt en renteswap har erhvervsmæssig tilknytning til klagerens udlejningsvirksomhed H1 I/S, jf. kursgevinstlovens § 32, stk. 1, 2. pkt.

Indkomståret 2010
SKAT har forhøjet virksomhedens indkomst med 50.231 kr. vedrørende ikke godkendt fradrag for fratrukne netto udbetalinger på swap.

Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse.
Se neden for.

Indkomståret 2011
SKAT har forhøjet virksomhedens indkomst med 40.453 kr. vedrørende ikke godkendt fradrag for fratrukne netto udbetalinger på swap.

Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse.
Se neden for.

SKAT har ansat tab på finansielle kontrakter til 507.992 kr.

Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse.
Se neden for.

Faktiske oplysninger
Klageren driver sammen med B udlejningsvirksomheden H1 I/S. Virksomhedens formål er at eje og drive ejendommen Adresse Y1, By Y1. Lejeindtægterne i virksomheden udgjorde i 2009 - 2011 hhv. 279. t.kr., 334.448 kr. og 384.699 kr. Klageren har endvidere en række andre udlejningsejendomme, som han enten er eneejer af eller ejer sammen med andre. Der er udarbejdet et selvstændigt regnskab for udlejningsvirksomheden H1 I/S, som klageren har anset som én virksomhed. Klageren anvender skattemæssigt virksomhedsordningen.

Den 7. januar 2008 bekræftede F1-Bank, at klageren og B den 4. januar 2008 havde indgået en valutaswap [...] med startdato den 8. januar 2008 og slutdato den 28. september 2012.

Det ene ben i swappen er en fast teknisk hovedstol på 268.000 euro (EUR). Det andet ben i swappen er en fast teknisk hovedstol på 439.225,20 Valuta fra Land Y1. F1-Bank skal i henhold til aftalen betale en variabel "rente" fastsat efter [...] af 268.000 euro. Renteperiodens længde er 3 måneder. Klageren og B skal i henhold til aftalen betale en variabel "rente" fastsat efter [...] med tillæg af [...]. Renteperiodens længde er 3 måneder. Betalingsperioderne er kvartalet. Ved aftalens udløb skal F1-Bank til klageren og B betale 268.000 euro, og klageren og B skal til F1-Bank betale 439.225,20 Valuta fra Land Y1. Ved aftalens indgåelse var valutakursen på EUR/Valuta fra Land Y1 163,89. Det er aftalt, at fremtidige betalinger i Valuta fra Land Y1 og euro omveksles til danske kroner af F1-Bank. Afregningsbeløbet i Valuta fra Land Y1 og euro vil blive omregnet til danske kroner ved Nationalbankens officielle valutakurs med en marginal på 30,00 basispunkter. Samtlige betalinger afregnes over klagerens og B fælles erhvervskredit konto i F1-Bank, konto nr. [...]. Kontoen er i danske kroner.

Klageren har ikke selvangivet ændringer i markedsværdien efter lagerprincippet, og de løbende ind- og udbetalinger er bogført som netto renteudgifter.

Den 27. marts 2009 bekræftede F1-Bank, at klageren havde indgået en renteswap (nr. [...]) med startdato den 31. marts 2009 og slutdato den 31. marts 2019. Renteswappen er med en fast hovedstol i begge ben på 446.400 euro. F1-Bank skal til klageren og B betale en variabel "rente" fastsat efter [...] af 446.400 euro. Renteperiodens længde er 3 måneder. Betalingsperioderne er kvartalet. Klageren og B skal i henhold til aftalen betale en fast rente på 3,7770000 % årligt af 446.400 euro. Det er aftalt, at fremtidige betalinger i euro omveksles til danske kroner af F1-Bank. Samtlige betalinger afregnes over klagerens og Bs fælles erhvervskreditkonto i F1-Bank, konto nr. [...].

Klageren har ikke selvangivet ændringer i markedsværdien efter lagerprincippet, og de løbende ind- og udbetalinger er bogført/selvangivet som netto renteudgifter.

Af årsrapporten for 2010 for ejendommen H1 I/S fremgår, at der som netto renteudgifter vedrørende renteswap er fratrukket i alt 100.462 kr. Klagerens andel heraf udgør 50.231 kr. Af årsrapporten for 2011 for ejendommen H1 I/S fremgår, at der som netto renteudgifter vedrørende renteswap er fratrukket i alt 80.905,93 kr. Klagerens andel heraf udgør 40.453 kr.

Valutaswappen på 268.000 EUR/439.225,20 Valuta fra Land Y1 blev opsagt til indfrielse den 25. maj 2010. Klageren og B skulle i forbindelse med ophøret betale 321.774,12 kr. til F1-Bank.

SKAT har godkendt, at valutaswappen på 268.000 EUR/439.225,20 Valuta fra Land Y1 har erhvervsmæssig tilknytning med den begrundelse, at valutaswappen kan rummes i en erhvervsmæssig gæld på 446.400 euro vedrørende et variabelt forrentet realkreditlån i F1-Bank på 446.400 euro, som blev optaget og udbetalt den 7. december 2007. Lånet er medtaget i virksomhedens årsrapport for 2007 og 2008 til en kursværdi på hhv. 3.328 t.kr. og 3.151.335 kr. I virksomhedens årsrapport for 2007 og 2008 er gælden på erhvervskreditten, konto nr. [...] medtaget med hhv. 1.489 t.kr. og 1.699.405 kr.

Renteswappen er indberettet med en markedsværdi pr. 31. december 2009 - 2011 på hhv. -118.934 kr., -206.110 kr. og -417.308 kr.

I forbindelse med en ombygning af ejendommen Adresse Y1 i 2010 optog klageren og B et realkreditlån i F1-Bank på 116.900 euro. Pr. 31. december 2009 - 2011 var der følgende realkreditgæld og gæld til pengeinstitutter (konto nr. [...].) på:

Klagerens andel af gælden udgør 50 %.

Til beskrivelse af lånet i F1-Bank på nom. 446.400 euro, som blev udbetalt den 7. december 2007, er der fremlagt et tilbud om et F1-Bank [...] lån i ejendommen Adresse Y1, By Y1. Lånet har en løbetid på 30 år og er med variabel rente. Lånet rentereguleres hvert kvartal. Rentereguleringen sker på baggrund af Reuters dagligt noterede 3 måneders Euribor med virkning fra 1. januar, 1. april, 1. juli og 1. oktober. Lånet er afdragsfrit i perioden 29. november 2007 - 31. december 2017, hvorefter det afdrages over de resterende 20 år. Det betyder en forøgelse af ydelsen i forhold til ydelsen i den afdragsfrie periode.

Til beskrivelse af lånet i F1-Bank på 116.900 euro, som klageren og B optog i 2010, er der fremlagt et tilbud om et F1 kontantlån i F1-Bank med en løbetid på 30 år med afdragsfrihed i perioden 18. juni 2010 - 30. september 2012.

I en mail af 19. februar 2013 fra klagerens revisor til SKAT har klagerens revisor oplyst, at såvel valutaswappen på 268.000 EUR/439.225,20 Valuta fra Land Y1 som renteswappen på 446.400 euro er knyttet op på realkreditlånet på 446.400 euro, som klageren optog i 2007.

I et brev af 27. marts 2013 til SKAT har klagerens revisor bl.a. oplyst følgende:

"....For at opnå en likviditetsbesparelse indgås der den 7. januar 2008 en valutaswap på EUR 268.000 mellem EUR/Valuta fra Land Y1, hvor der betale [...] og modtages [...]. En transaktion som på dette tidspunkt anses for at være meget normal. Denne form for finansiering giver ingen form for rentesikring, men virker udelukkende som rentebesparende, da [...] var lavere end [...].

Da "finanskrisen" begyndte faldt renterne, mens Valuta fra Land Y1-kursen steg, hvilket medførte en stigende negativ værdi på den indgåede valutaswap. Derfor blev det på et møde med F1-Banks rådgivere besluttet at indgå en renteswap for at opnå en fast rente og dermed større sikkerhed for deres investering.

Denne renteswap indgås den 27. marts 2009 og omfatter en rentesikring af den samlede hovedstol på EUR-lånet, nom 446.400, hvor der betales en fast rente på 3,77 %, jf. handelsbekræftelsen og der modtages en variabel rente, svarende til renten som betales på EUR-lånet på nom. EUR 446.400.

Samlet set er der i perioden 2008 - 2009 lavet en rentesikringskontrakt på den fulde realkreditbelåning på nom. EUR 446.400, mens der er lavet en likviditetsbesparende kontrakt på EUR 268.000. Det er her meget vigtigt at slå fast, at der er tale om to forskellige forretninger, med to forskellige egenskaber....."

SKATs afgørelse
I overensstemmelse med klagerens revisors forklaring har SKAT lagt til grund, at såvel valutaswappen og renteswappen er knyttet til realkreditlånet på 446.400 euro, som klageren sammen med B optog i 2007. SKAT har godkendt, at valutaswappen, som blev indgået i 2008 har erhvervsmæssig tilknytning. Lånet er på 446.400 euro og swappen er på 268.000 euro, dvs. der er et ikke dækket beløb på 178.400 euro. Renteswappen, som blev indgået i 2009, er på 446.400 euro. Da renteswappen hovedstol ikke kan rummes i den underliggende ikke afdækkede gæld på 268.000 euro, har SKAT ikke godkendt renteswappen, som erhvervsmæssig.

Efter praksis beskrevet i Den Juridiske Vejledning, afsnit C.B.1.8.4.2 kan en finansiel kontrakt kun anses for erhvervsmæssig, hvis kontrakten afdækker en reel, underliggende risiko i forbindelse med virksomhedens tilgodehavender eller betalingsforpligtelser. Hvis den valuta, den bagvedliggende kontrakt/lånet er udstedt i, ikke indgår i kontrakten, taler det imod, at kontrakten er erhvervsmæssig. Ved afdækning af valutarisici i forbindelse med omlægning af lån skal den ene af valutaterminskontraktens valutaer være den valuta, som valutalånet er optaget i. Den anden valuta skal være den valuta, lånet fremover skal være i. Desuden skal kontraktens løbetid og beløbsstørrelser til enhver tid være holdt inden for det erhvervsmæssige valutalåns næste rentetermin og restgæld, jf. eks. SKM2009.357.SR og SKM2009.152.SR . Det kan på baggrund heraf udledes, at hvis finansielle kontrakter skal have erhvervsmæssig tilknytning, skal kontrakterne være indgået til sikring mod risiko på valuta, pris eller rente på virksomhedens leverancer, fordringer eller gæld.

Da indkomståret 2009 er forældet, har SKAT ikke foretaget ændringer vedrørende dette år. I 2010 har SKAT forhøjet klagerens indkomst med fratrukne renter på 50.231 kr. I 2011 har SKAT forhøjet klagerens indkomst med fratrukne renter på 40.453 kr. Tabene på renteswappen kan fremføres til modregning i efterfølgende indkomstårs nettogevinster, jf. kursgevinstlovens § 32, stk. 4.

Klagerens opfattelse
Klageren har nedlagt påstand om, at forhøjelsen af indkomsten i 2010 og 2011 på hhv. 50.231 kr. og 40.453 kr. nedsættes til 0 kr. samt at der yderligere godkendes fradrag i indkomsten for den negative markedsværdi på renteswappen.

Renteswappen har i lighed med valutaswappen, som SKAT har godkendt fradrag for, tilknytning til det variabelt forrentede realkreditlån på 446.400 euro, som klageren optog i F1-Bank i 2007. Det beror på en konkret vurdering, om renteswappen har erhvervsmæssig tilknytning. Begge swapaftaler er et supplement til tilpasningsprofilen på det variabelt forrentede lån i ejendommen Adresse Y1, By Y1

Det ene ben i valutaswappen er i euro, hvorfor kravet om, at gældens valuta skal være det ene ben i aftalen, er opfyldt. Da aftalen ikke overstiger lånets hovedstol, er tilknytningskravet opfyldt for denne aftale, hvilket også er anerkendt af SKAT.

Det ene ben i renteswappen er et fast renteben, og det andet ben er et variabelt renteben. I swappen byttes en variabel rente til en fast rente, hvorved risikoen for en rentestigning er elimineret. Hovedstolen i swapaftalen overstiger ikke lånets hovedstol, da der alene byttes til fast rente for så vidt angår 446.400 euro.

SKAT har modregnet valutaswappen i realkreditlånet og er nået frem til, at renteswappens hovedstol ikke kan rummes i swappens hovedstol. Denne betragtning er forkert, idet tilknytningskravet ikke kan måles ved en simpel addition af hovedstolen på de 2 swaps. En stillingtagen til om renteswappen har erhvervsmæssig tilknytning skal ske uden hensyntagen til valutaswappen. Det understøttes af SKM2006.451 SR, hvor tilknytningskravet blev anerkendt for en modgående swap.

Da begge swapaftaler tager udgangspunkt i det bagvedliggende låns valuta og rente, og da der ikke byttes for mere end lånets hovedstol, har også renteswappen erhvervsmæssig tilknytning.

Landsskatterettens afgørelse
Af kursgevinstlovens § 32, stk. 1, 2. pkt., fremgår, at skattepligtige personer kan fradrage tab på finansielle kontrakter, i det omfang det er angivet i stk. 2 og 3. 1. pkt. gælder dog ikke tab på kontrakter, der har tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed.

Det fremgår af kursgevinstlovens § 32, stk. 2, at tab på en kontrakt som nævnt i stk. 1, 1. pkt., kan fradrages, i det omfang tabet ikke overstiger forudgående indkomstårs skattepligtige nettogevinster på kontrakter, dog ikke et tidligere indkomstår end 2002.

Af kursgevinstlovens § 33 fremgår, at gevinst og tab på en finansiel kontrakt skal lagerbeskattes.

Valutaswappen og renteswappen, som klageren indgik, er i princippet en serie af terminskontrakter. Den tekniske hovedstol udgør ikke udlån af et pengebeløb, og de løbende betalinger udgør ikke betaling af rente, men betalinger i henhold til en finansiel kontrakt.

Af forarbejderne til kursgevinstlovens § 32 fremgår, at terminskontrakter kan have erhvervsmæssig tilknytning, hvis de indgås for at sikre driftsrelaterede risici f.eks. tilgodehavender eller leverancer.

Det fremgår af TS-cirkulære 2000-32, at kontrakter, der er indgået til afdækning af kursrisikoen på erhvervsmæssige valutalån, kan anses for at have tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed, såfremt kontrakten afdækker en reel, underliggende risiko i forbindelse med en betalingsforpligtelse i relation til lånet. Det forudsættes, at den ene af kontraktens to valutaler er den valuta, som lånet er optaget i, og den anden valuta er den valuta, som lånet fremover skal være i. Endelig skal kontraktens løbetid og beløbsstørrelser til enhver tid være holdt inden for det erhvervsmæssige låns næste rentetermin og restgæld. Cirkulæret er ophævet, men indskrevet i ligningsvejledningen og fremgår af LV 2008 - 2011, afsnit A.D.2.18.4.

Den Juridiske Vejledning, som SKAT har henvist til, gjaldt ikke i 2007 - 2010. Den første version af Den Juridiske Vejledning, version 1.1, som gjaldt fra 19. januar 2010 - 19. juli 2010, indeholdt kun dødsbobeskatning. Praksis vedrørende finansielle kontrakter blev først medtaget i version 1.4 gældende for perioden 1. april 2011 - 22. januar 2012. Af Den Juridiske Vejledning, version 1.4, fremgår bl.a., at finansielle kontrakter kan have erhvervsmæssig tilknytning, hvis de er indgået for at reducere virksomhedens finansieringsomkostninger. F.eks. fremgår, at hvis den finansielle kontrakt lyder på et beløb svarende til virksomhedens leverancer eller de bagvedliggende låns restgæld, og løbetiden svarer til løbetiden på de bagvedliggende aftaler/lån, taler det for, at kontrakten er erhvervsmæssig.

I ligningsvejledningerne for 2007 - 2011, afsnit A.D.2.18.4, er det præciseret, at det beror på en konkret vurdering, om en finansiel kontrakt har erhvervsmæssig tilknytning. Der er omtalt enkelte afgørelser vedrørende swaps, herunder bl.a. SKM2006.451.SR , SKM2007.411.SR og SKM2009.357.SR . Fælles for de nævnte afgørelser er, at der ved vurderingen af, om en swap har erhvervsmæssig tilknytning, lægges vægt på/forudsættes, at swappen hovedstol udgør det samme beløb/ikke overstiger den underliggende gæld, og swappen involverer det bagvedliggende låns valuta. I SKM2006.451.SR , som klageren har påberåbt sig, var det oplyst, at swapaftalernes hovedstol fulgte F1-lånenes restgæld. I omhandlede sag udløber renteswappen den 31. marts 2019, og den afdragsfrie periode for realkreditlånet udløber den 31. december 2017.

SKAT har godkendt fradrag for tabene på valutaswappen, hvorfor klagen alene vedrører ikke godkendt fradrag for tab på renteswappen. Klagerens formål med indgåelse af valutaswappen var efter det oplyste at tjene på renteforskellene mellem den korte rente i euro-zonen og den korte rente i Land Y1 ved at stille klageren som om, at 268.000 euro ud af lånet på 446.400 euro blev omlagt til Valuta fra Land Y1. Renteswappen er tidsmæssigt indgået ca. 1 år og 3 måneder efter udbetaling af realkreditlånet, og samtidigt med, at klageren var bundet af valutaswappen.

Henset til, at klageren med den pågældende renteswapaftale opnåede at bytte den variable forrentning på det underliggende realkreditlån, der er ydet i klagerens og klagerens interessents udlejningsejendom, til en fast forrentning, finder Landskatteretten, at udgangspunktet er, at den pågældende aftale har erhvervsmæssig tilknytning til udlejningsvirksomheden, jf. kursgevinstlovens § 32, stk. 1, 2. pkt. Landsskatteretten finder ikke, at der i det konkrete tilfælde er henvist til sådanne forskelle på vilkårene for swapaftalen og det underliggende realkreditlån, der medfører, at udgangspunktet skal fraviges. Da ændringer i markedsværdien skal opgøres efter lagerprincippet, og dette ikke er sket, hjemvises sagen til SKAT til foretagelse af den beløbsmæssige opgørelse, jf. forretningsordenen for Landsskatteretten § 12, stk. 4.