Dette afsnit beskriver blandt andet, hvem der har pligt til at angive varen over for SKAT, og hvor og hvordan varen skal fortoldes.
Afsnittet indeholder:
Importøren eller en, der er af bemyndiget af importøren, skal angive varen til fortoldning.
Ved angivelse af varer forstås angivelse af varer til en toldmæssig bestemmelse eller anvendelse over for SKAT.
Er varerne ikke angivet ved ankomsten til grænsen, er det ekspeditøren, der har pligt til at angive varerne.
Ekspeditøren er den, der som
på vegne af
har pligt til at sørge for varernes indførsel i det danske toldområde, jf. TBEK § 29, stk. 1.
Ekspeditøren skal være en person eller en offentlig eller privat virksomhed, der er hjemmehørende her i Danmark, jf. TBEK § 29, stk. 2. Desuden skal ekspeditøren efter SKATs skøn være i stand til at påtage sig hæftelsen for told mv.
Ekspeditører har pligt til at lade sig registrere hos SKAT. Henvendelse om registrering skal ske til SKAT, jf. TBEK § 29, stk. 3. Se afsnit F.A.9.4 om bl.a. registrering.
Desuden kan varer angives ved grænsen til fuldstændig ekspresfortoldning af fx privatpersoner. Told, moms mv. skal i sådanne tilfælde betales kontant, inden varerne kan frigives, jf. TBEK § 29, stk. 2.
Enhver, der modtager varer, som ved en fejl ikke er blevet angivet over for SKAT, skal straks gøre det, jf. TBEK § 29, stk. 4.
Når en fortoldningsangivelse antages af SKAT, bringes de omhandlede varer i "fri omsætning" og eventuelt i "frit forbrug". Varerne ændrer derfor toldmæssig status fra at være T1-varer til at blive T2-varer.
Ved fortoldning af varer skelnes der mellem varers overgang til fri omsætning og varers overgang til frit forbrug.
Når varer bringes i fri omsætning, betales der told mv., men ikke nationale afgifter som fx moms og punktafgifter af varerne.
Varer i fri omsætning har toldmæssig status T2, og kan cirkulere frit inden for EU's toldområde uden yderligere toldformaliteter. Varerne må dog ikke anvendes i noget medlemsland, fordi der ikke er betalt de nationale afgifter eller iagttaget eventuelle nationale bestemmelser.
Når varer overgår til frit forbrug, afregnes de nationale afgifter efter gældende regler og eventuelle nationale bestemmelser iagttages. Herefter kan varen frit anvendes i det land, hvor den er overgået til frit forbrug.
Som hovedregel skal varer, der indføres, angives til fri omsætning og til frit forbrug samtidigt.
Der er på visse betingelser mulighed for, at fortolde varer alene til fri omsætning i Danmark og senere til frit forbrug i et andet EU-land, jf. ML § 36, stk. 1, nr. 5.
Bestemmelsen giver mulighed for, at varer kan fortoldes i Danmark, uden at der afregnes danske afgifter, eller der er iagttaget særlige danske bestemmelser, når varen er bestemt til et andet EU-land.
For at anvende ordningen kræves det bl.a., at
For uddybning af momsreglerne i forbindelse med varer der indføres til alene fri omsætning, se afsnit D.A.10.3.5
Angivelse af varerne skal ske på et toldekspeditionssted ved grænsen, når varerne ankommer til det danske toldområde, jf. TBEK § 1, stk. 3.
Stedet for angivelse kan dog forskydes fra grænsen til et toldekspeditionssted inde i landet, eller til en virksomhed, der er godkendt modtager, jf. TBEK § 4. Det kræver, at varerne er omfattet enten af en EU-forsendelse, eller transporteres af en jernbane- eller postvirksomhed (Post Danmark A/S), der er godkendt af SKAT. En TIR-forsendelse skal dog altid afsluttes ved et toldekspeditionssted. Se afsnit F.A.20.11 om TIR- ordningen.
Angivelse af varen til fortoldning kan ske på følgende måder:
Fortoldningen kan afgives enten elektronisk eller på EF's enhedsdokument, jf. TBEK § 5, stk. 1.
Importører og speditører kan få tilladelse til at afgive fortoldningsoplysninger elektronisk jf. TBEK § 5, stk. 1, enten
Der er i SKATs toldsystem mulighed for at afgive fortoldningsangivelser via internettet. Internet-løsningen giver mulighed for at indtastefortoldningsoplysninger i toldsystemet med svar direkte tilbage, om oplysningerne kan accepteres af SKAT eller ej.
Ved anvendelse af Edifact/EDI er der mulighed for periodiske (daglige, eventuelt flere gange dagligt) filoverførsler af fortoldningsoplysninger, der er dannet i varemodtagerens eget edb-system. Denne løsningsmodel giver mulighed for øget anvendelse af data, der allerede findes i virksomhedens system.
Yderligere oplysninger om elektroniske løsninger med SKAT kan fås hos SKAT eller på http://www.skat.dk/ under told-erhverv.
Fortoldningsangivelsen skal være accepteret i SKATs toldsystem for at kunne antages. Eventuelle angivelser med fejl anses som ikke modtaget. Se nærmere information http://www.skat.dk/.
En angivelse via edb kan bygges gradvist op, allerede inden varerne ankommer til grænsen, så angivelsen er klar senest på tidspunktet for varernes grænsepassage. Hvis oplysningerne er afgivet inden varernes ankomst, skal de suppleres med det faktiske ankomsttidspunkt.
Når angivelsesoplysningerne bliver registreret elektronisk i SKATs toldsystem, gennemgår de en validitetskontrol og en risikoanalyse. Risikoanalysen gennemføres med henblik på eventuel udtagelse til kontrol.
Hvis angivelsen er accepteret i toldsystemet senest to timer inden varernes ankomst, kan SKAT allerede ved varernes faktiske ankomst meddele, om varerne er "frigivet" eller "udtaget til kontrol". Hvis angivelsen er accepteret i toldsystemet, eller der er rettet i angivelsen mindre end to timer før varernes ankomst, skal der regnes med ventetid inden denne meddelelse. Det samme gælder, hvis det forventede ankomsttidspunkt afviger væsentligt fra det faktiske ankomsttidspunkt, se afsnit F.A.33.6 under frigivelse.
Det er en betingelse, at varemodtageren, før transmission af en ekspedition, er i besiddelse af de dokumenter, der er nødvendige for fortoldningens gennemførelse, jf. TBEK § 39, stk. 2.
Bekræftelsesdokumenter - fakturaer, præferencedokumenter mv. - indsendes ikke, men skal opbevares hos varemodtageren i mindst 5 år efter, at fortoldningen af varerne er foretaget, jf. TBEK § 39, stk. 4.
Opbevaring af dokumenter skal ske sådan, at man ved hjælp af referencenummeret kan samle alle de dokumenter, der hører til fortoldningsekspeditionen. Se i øvrigt afsnit F.A.33.8 om dokumentation og følgedokumenter.
Varemodtageren skal føre behørigt regnskab over de indførte varer og skal på grundlag af det almindelige forretningsregnskab kunne gøre rede for de enkelte angivelser.
Er det en speditør, der står for angivelse til forenklet ekspresfortoldning eller til oplæggelse på midlertidigt oplag, skal speditøren underrette varemodtageren om angivelsen. Speditøren er forpligtiget til at opbevare underretningen, og varemodtageren er forpligtiget til at opbevare angivelsen, sammen med bekræftelsesdokumenterne, jf. TBEK § 8.
Når der angives via toldsystemet, accepterer brugeren, at fortoldningsoplysninger, der afgives elektronisk i enhver henseende, tillægges samme retsvirkning, herunder ansvar for urigtig angivelse, som var de angivet på en underskrevet fortoldningsangivelse.
Ved fortoldning af varer på papir anvendes EF's enhedsdokument, jf. TK artikel 61, litra a og artikel 62. Enhedsdokumentet er en blanket i otte eksemplarer med gennemslag, se eksempel i bilag 5 i bilagsfortegnelsen Ved import anvendes eksemplar 6 til 8.
Hvis en fortoldning omfatter flere varer, bruges en supplerende blanket - en bis-blanket - der kun indeholder oplysninger om de enkelte vareposter, se eksempel i bilag 6. I stedet for bis blanketter, kan enhedsdokumentet anvendes, hvor rubrikkerne 5-7, 12-29 og 49 er overstreget. Se om bis-blanket GB artikel 208, stk. 4.
Enhedsdokumentet anvendes i samtlige EU- og EFTA-lande, samt i en række andre lande verden over.
Ved fortoldning anvendes eksemplar (side) 6, 7 og 8 af enhedsdokumentet og eventuelt tilhørende bis-blanketter.
Varemodtageren skal selv anskaffe og udfylde Enhedsdokumentet. Kun undtagelsesvist antager SKAT angivelser, der er udfyldt i hånden, og i så fald skal håndskriften være læselig og tydelig.
Angivelser til ekspresfortoldning og oplæggelse på midlertidig oplag skal afgives til toldsystemet/manifestsystemet ved det toldekspeditionssted, hvor varerne frembydes i forbindelse med indpassage i det danske toldområde, eller til det toldekspeditionssted, hvor en eventuel forsendelsesangivelse afsluttes, jf. TBEK § 1, stk. 3.
Hvis en EU-forsendelsesangivelse afsluttes hos en godkendt modtager, skal angivelse til ekspresfortoldning eller oplæggelse på midlertidigt oplag afgives i toldsystemet eller manifestsystemet.
Supplerende ekspresfortoldninger og standardfortoldninger afgives til SKAT, jf. TBEK § 7, stk. 3 og § 32, stk. 1.
En angivelse til ekspresfortoldning eller midlertidig oplæggelse antages af SKAT, når det faktiske ankomsttidspunkt er angivet, jf. TBEK § 28, stk. 1.
Supplerende ekspresfortoldninger og standardfortoldninger, der er afgivet elektronisk, er antaget af SKAT, når angivelserne er accepteret i toldsystemet.
Supplerende ekspresfortoldninger og standardfortoldninger, der er afgivet på enhedsdokumentet, er antaget, når angivelserne er modtaget af SKAT inden for normal ekspeditionstid.
Når angivelsen bliver edb-registreret, gennemgår denne en validitetskontrol for at konstatere, om den indeholder eksisterende og sandsynligt korrekte oplysninger.
Angivelser med fejl, der er angivet elektronisk, anses som ikke antaget. Angivelser med fejl, der er angivet på enhedsdokument, bliver returneret til varemodtageren med besked om, at der skal indsendes en ny og korrekt udfyldt angivelse. En eventuel angivelsesfrist suspenderes ikke.
Satsdatoen er den dato som bestemmer hvilken toldsats, valutakurs mv. der skal anvendes.
Antagelsesdatoen er den dato hvor angivelsen antages af SKAT. jf. TK artikel 67.
Satsdatoen er som hovedregel den samme som antagelsesdatoen jf. TBEK § 45, stk. 1.
Modtages en standardfortoldning først efter udløbet af berigtigelsesfristen på 14 dage fra oplæggelsen på midlertidigt oplag, er satsdatoen lig med den sidste rettidige berigtigelsesdag. I sådanne tilfælde kan der kun opnås kontingent- eller præferencetoldbehandling, hvis adgangen hertil ikke er ophørt på den dag, hvor standardfortoldningen modtages. jf. TBEK § 45, stk. 4.
Hvis der disponeres over varer, der endnu ikke er bragt i fri omsætning, er satsdatoen den dag, hvor der er disponeret over varerne.
Antagelsestidspunktet har desuden betydning for, hvornår en varemodtager må disponere over de importerede varer.
Når varer angives til fuldstændig eller forenklet ekspresfortoldning kan varemodtageren disponere over varerne, når angivelsen er antaget og frigivet af SKAT, jf. TBEK § 6, stk. 3.
Hvis angivelsen er modtaget i toldsystemet senest to timer før varernes ankomst til toldekspeditionsstedet, kan SKAT oplyse, om varerne er frigivet eller udtaget til kontrol umiddelbart efter ankomsten. Hvis angivelsen er modtaget senere, skal man regne med ventetid, inden varerne kan frigives.
Varemodtageren må ikke disponere over varer, der er angivet til midlertidig oplæggelse, jf. TBEK § 19, stk. 2. Det betyder, at varerne ikke må sendes videre, pakkes ud eller forarbejdes mv. Når varerne bliver frigivet af SKAT, er det kun til midlertidig oplæggelse på den angivne adresse.
Når angivelse sker elektronisk, kan varemodtageren disponere over varerne kl. 12 den følgende hverdag, dog ikke lørdag, efter at angivelsen er antaget, jf. TBEK § 32, stk. 4.
Når angivelse sker på enhedsdokumentet, kan varemodtageren disponere over varerne fra kl. 16 den følgende hverdag, dog ikke lørdag, efter at angivelsen er antaget, jf. TBEK § 32, stk. 5.
Dispositionsretten er betinget af, at eventuelle særlige indførselsbetingelser er opfyldt, at varerne ikke er udtaget til kontrol samt at der er stillet sikkerhed for toldskylden jf. TBEK § 32, stk. 8.
Hvis der ikke er stillet sikkerhed, kan der først disponeres over varerne, når tolden er betalt. Dette gælder også for såkaldte 5-dagsafregnere jf. TBEK § 25, stk. 1.
SKAT kan, hvis særlige omstændigheder gør sig gældende, give varemodtageren lov til at disponere over varerne på et tidligere tidspunkt, jf. TBEK § 32, stk. 9.
Hvis en angivelse til fortoldning eller midlertidig oplæggelse viser sig at være forkert, fx at kolliantal, vægt mv. ikke er korrekt, skal ekspeditøren eller varemodtageren hurtigst muligt kontakte SKAT.
Hvis varemodtageren ikke umiddelbart er i stand til at angive varernes art og mængde i overensstemmelse med reglerne, kan SKAT give varemodtageren tilladelse til at besigtige varerne og/eller udtage prøver, jf. TBEK § 43, stk. 2.
Hvis varemodtageren alene ønsker at besigtige varerne, kan det ske ved en mundtlig henvendelse til toldekspeditionsstedet, i andre tilfælde kræves en skriftlig henvendelse.
Omkostninger ved udpakning, vejning, genindpakning og anden håndtering af varerne eller til analyse af de udtagne prøver afholdes af varemodtageren.
Fristen for rettidig angivelse af standardfortoldning afbrydes ikke ved at afgive anmodning om besigtigelse.
Varer af mindre værdi er i et vist omfang fritaget for fuld angivelsespligt, jf. TBEK § 42, stk. 6 samt GB artikel 225, litra b og artikel 227, stk.2.
I Danmark kræves der en skriftlig angivelse for at anvende lettelsen. Der er dog en række oplysninger, som ikke skal angives, hvis
Den statistiske tærskelværdi er fastslået i statistikforordningerne og udgør pt. 7.500 kr. pr. forsendelse, for Færøerne og Grønland dog kun 3.000 kr. pr forsendelse. Samtidig må nettovægten ikke overstige 1.000 kg. pr. varekode/vareart.
Ordningen kan ikke anvendes for varer, der tilføres toldoplag, herunder lagre i Københavns Frihavn og provianteringsvirksomheder.
Hvis angivelsen omfatter flere varearter anføres "andre varer" og antal varekoder i rubrik 44.6.
Ordningerne for fuldstændig ekspresangivelse eller standardfortoldning kan anvendes i forbindelse med statistisk tærskelværdi. Angivelsen udfyldes i overensstemmelse med afsnit F.A.34 om udfyldning af fortoldningsangivelsen.
Dispositionsretten for tærskelværdiangivelser følger de almindelige regler, der er beskrevet under afsnittet om dispositionsret.