Dokumentets metadata

Skattepligt - lempelse - nedslag - dokumentation

Sagsøgeren påstod, at han havde opgivet sin skattepligt til Danmark i 2008 og 2009, hvor han til Folkeregistret havde registreret sig som fraflyttet til udlandet. Retten anførte indledningsvist, at i en fraflytningssituation er det skatteyderen, der skal bevise, at han har opgivet sin bopæl i Danmark. Retten anførte endvidere, at denne bevisbyrde skærpes, hvis skatteyderen senere flytter tilbage til den samme bolig i Danmark, som han angav, at han opgav ved sin udrejse. Bevisbyrden skærpes også, hvis skatteyderen ikke kan anvise noget andet land, hvor han efter udrejse fra Danmark har etableret ny bopæl på en sådan måde, at han er blevet skattepligtig dertil.Da sagsøgeren igen tilmeldte sig en adresse i Danmark, var det på samme adresse, som han tidligere havde været tilmeldt, og hvor hans kæreste gennem mange år havde bopæl. Sagsøgeren havde endvidere løbende indbetalt en del af sin løn til sin og kærestens fælleskonto, hvorfra almindelige leveomkostninger, herunder omkostningerne til boligen, blev betalt. Retten lagde endvidere til grund, at sagsøgeren ikke havde etableret nogen egentlig bopæl i udlandet eller havde haft ønske om dette. Sagsøgeren, der havde opholdt sig i England, Norge og Angola i forbindelse med udførelse af arbejdsopgaver, havde derimod forklaret, at han havde ønsket at gøre brug af en ordning, hvor han ikke i skattemæssig henseende blev knyttet til noget land.På dette grundlag var det ikke godtgjort, at sagsøgeren på noget tidspunkt havde opgivet sin bolig i Danmark, og han var derfor også fuldt skattepligtig til Danmark.Sagsøgeren, der endvidere påstod at være berettiget til exemptionslempelse for arbejde udført i Norge, havde ikke dokumenteret, at Norge havde beskatningsretten til nogen del af hans indkomst. Allerede af denne grund kunne der ikke ske lempelse efter den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst.Herefter, og idet sagsøgeren heller ikke havde løftet det skatteretlige dokumentationskrav for, at han efter ligningslovens § 33 A, reglerne om fradrag for udgifter til kost og logi og/eller reglerne om eksportmedarbejderfradrag, var berettiget til nedslag eller yderligere fradrag i sin skattepligtige indkomst, blev Skatteministeriet frifundet.

Parter

A

(Advokat Khuram Ahmed)

Mod

Skatteministeriet

(Kammeradvokat v/advokatfuldmægtig Matthias Albertsen Brorsen)

Afsagt af byretsdommer

Britt Falster Klitgaard

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagsøger, A, har indbragt Skatteankenævnets afgørelse af 10. september 2014 for domstolene. Sagens hovedspørgsmål er, om A i 2008 og 2009 havde opgivet sin bopæl i Danmark, således at han ikke var skattepligtig til Danmark. Hvis A var skattepligtig til Danmark, er der rejst en række spørgsmål om, hvorvidt han var berettiget til lempelse, nedslag eller yderligere fradrag i sin skattepligtige indkomst.

Sagsøgerens påstand er: Principalt

Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at A ikke er skattepligtig til Danmark i 2008 og 2009, og at den skattepligtige indkomst i disse år nedsættes til kr. 0,-.

Subsidiært

Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at A i indkomståret 2008 og 2009 i medfør af den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst er berettiget til lempelse af lønindkomst oppebåret ved arbejde udført i Norge eller nedslag i denne lønindkomst efter ligningslovens § 33 A, stk. 1, og at skattebetalingen af denne lønindkomst herved nedsættes til kr. 0,-.

Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at A er berettiget til eksportmedarbejderfradrag vedrørende arbejde udført i Angola med kr. 30.300,- i 2009, jf. ligningslovens § 9 E og at As kostfradrag for arbejde udført i Angola i 2009 ikke skal reduceres med bundfradrag på kr. 5.500,- efter reglen i ligningslovens § 9, stk. 1.

Mere subsidiært

Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at A er berettiget til nedenstående fradrag i forbindelse med arbejde udført i Norge:

Fradrag for kost i 2008 med kr. 136.600,- og i 2009 med kr. 43.680,- samt logi i 2008 med kr. 49.140,- og i 2009 med kr. 14.235,-, jf. ligningslovens § 9 A, stk. 7, jf. stk. 1.

Eksportmedarbejderfradrag i 2008 med kr. 47.250,- og i 2009 med kr. 14.400,-, jf. ligningslovens § 9 E.

Befordringsfradrag i 2008 med kr. 67.000,- og i 2009 med kr. 40.442,-, jf. ligningslovens § 9 C.

Mest subsidiært:

Skatteansættelsen for indkomstårene 2008 og 2009 hjemvises til fornyet behandling ved SKAT.

Sagsøgtes påstand er frifindelse

Oplysningerne i sagen

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2.

I Skatteankenævnets afgørelse af 10. september 2014 hedder det bl.a.:

"...

Faktiske oplysninger

I 2008 og 2009 har du arbejdet i henholdsvis Norge og Angola.

Om dit arbejde i udlandet skriver du bl.a. følgende til SKAT i en mail af den 5. september 2011:

"...

Jeg har i årene 2006-2009 været ansat gennem G1 Ltd og lejet ud til firmaet G2, hvor jeg har udført konsulent arbejde i Norge og Angola.

..."

Af LinkedIn fremgår det, at du er konsulent for G1 Ltd inden for Olie og energi. G2 ASA servicerer kunder inden for olie og gas industrien på verdensplan.

I 2008 og 2009 er du hverken ejer eller lejer af en ejendom i Danmark. Du ejer et fritidshus i Sverige, som ifølge tidligere selvangivne oplysninger er vurderet til 268.000 kr. Fritidshuset er købt i 2006.

Pengeoverførsler til din danske bankkonto i 2008-2010:

SKAT har konstateret, at der i 2008-2010 er overført beløb fra udlandet til din danske bankkonto i Nordea konto: X1.

SKAT oplyser, at pengeoverførslerne kommer fra G3 / WS som ifølge SKATs oplysninger er din arbejdsgiver. Du har oplyst til SKAT, at NP og WS var din arbejdsgiver. NP er nu død.

Følgende beløb er overført til din danske bankkonto i Nordea konto X1:

Folkeregister registreringer mv.:

Du har i perioden 17. april 2003 - 30. juni 2006 været registreret på adressen Y1.

Ifølge folkeregisteroplysninger har du den 30. juni 2006 meldt flytning fra Danmark til Storbritannien. Du har meldt, at du den 3. november 2011 er flyttet tilbage til Danmark fra Storbritannien.

Ifølge nyere folkeregisteroplysninger ændres udflytningslandet fra Storbritannien til Angola, således at det nu er registreret, at du er udrejst til Angola den 30. juni 2006 og at du er indrejst igen til Danmark den 3. november 2011 fra Angola.

Den 3. november 2011 tilmelder du dig igen adressen på Y1.

Ifølge folkeregisteroplysninger har du den 12. maj 2013 meldt flytning fra Danmark til Angola. Den 19. august 2013 har du meldt flytning tilbage til Y1. Du er fortsat registreret på denne adresse i dag.

I perioden fra 2006-2011 hvor du ikke har haft bopælsadresse på Y1, har denne adresse været registreret som din kontaktadresse.

Y1 er et enfamiliehus på 178 m2. Huset er ejet af OS som har været din kæreste gennem mange år. Hun har boet i huset siden 1994.

Om den tidligere registrering i folkeregistret, af en adresse Storbritannien, skriver du følgende til SKAT i en mail af den 5. september 2011:

"...

Angående min officielle bopæl i England, kan jeg kun svare, at det var et krav fra min arbejdsgiver at jeg skulle have adresse i UK, ønsker du yderligere forklaringer vil jeg bede dig kontakte firmaet.

..."

Du har ikke i forbindelse med din adresseændring til udlandet i 2006 henvendt dig til SKAT, for at få afklaret dine skattepligtsforhold til Danmark, herunder hvorvidt du anses for at have bevaret en bopæl i Danmark. Efter din adresseændring har du derfor fortsat været registreret som fuldt skattepligtig til Danmark jf. kildeskattelovens § 1.

Privat økonomi:

I klagen oplyser din repræsentant, om dit forhold til OS, at I er kærester, men ikke samlevende. I har ingen fælles børn.

Ifølge indsendte bank kontoudskrifter for 2008-2010 fremgår det, at du og OS har fælles budgetkonto i Nordea (Konto: X2). Det fremgår af budgetkontoens kontoudskrifter (som kun foreligger for 2010), at både du og OS løbende indskyder penge på budgetkontoen. Fx 2. juli 2010 "Bgs A" indsat 21.000 kr., 27. december 2010 "Bgs A" indsat 36.800 kr.

Den fælles budgetkonto bruges bl.a. til betaling af udgifter vedrørende huset på Y1. På den fælles budgetkonto ses endvidere betaling af udgifter vedrørende din fritidsbolig i Sverige. Fx 18. november 2010 Betaling af Kloak anlæg Sverige 6.710,76 kr., 6. juli 2010 Betaling af skat Sverige 465,96 kr.

Det fremgår af dine kontoudskrifter for 2008 og 2009 at der er betydelige kontooverførsler fra din konto i Nordea, konto X1 til OS. Fx 23. december 2008 "Bgs OS" 11.000 kr., 11. december 2008 "Bgs OS" 11.000 kr., 1. december 2008 "Bgs OS" 11.000 kr., 13. november 2008 "Bgs OS" 5.000 kr., 28. oktober 2008 "Bgs OS" 11.000 kr.

Du er ikke registreret som ejer af en bil i 2008 og 2009. OS er registreret med en BMW 3ér (Reg. Nr.: ...Q). Omkostninger vedrørende denne bil er bl.a. betalt via jeres fælles budgetkonto.

Der findes endvidere betaling af bilomkostninger på din konto i Nordea konto X1. Fx 12. december 2008 "Bgs meinecke BMW, betalt 1.250 kr."

SKAT har bedt dig redegøre for en overførsel på 1 million kr., som du har udført fra Danmark til udlandet i 2006. I mailen til SKAT den 5. september 2011 oplyser du følgende om dette forhold:

"...

Det beløb som er overført i 2006, er investeret kapital, som stammer fra et kreditforeningslån optaget i min kærestes hus Y1. Investeringen er endnu uafsluttet, og intet afkast er modtaget. Pengene blev overført via Danske Bank. Der foreligger en kontrakt tegnet i mit navn, med min kærestes accept. Afkastet er tænkt som en investering i vores fælles pension i Danmark og til afbetaling af gæld i samme hus.

..."

Ifølge SKATs oplysninger er det kun OS der hæfter for lånet på 1 million kr.

Opholdsdage i Danmark mv. i 2008:

SKAT har ikke modtaget ansættelseskontrakt eller lønsedler vedrørende 2008.

Der fremgår af sagens oplysninger, at SKAT har bedt dig oplyse på en kalenderkopi, hvor du har opholdt dig i løbet af året 2008. Kalenderkopien hvor du har registreret dine opholdssteder, er modtaget af SKAT den 21. november 2011. Du har registreret ophold i Danmark i følgende dage af 2008:

På kalenderkopien har du desuden registreret opholdsdage i Norge hvor du har arbejdet størstedelen af året. Desuden er der registreret opholdsdage i Sverige ("Sverige S-hus"), Angola (21 dage), England (8 dage) og en sommerferie i udlandet (17 dage). Registreringerne viser, at du har været mest i Norge og Danmark i indkomståret.

På kalenderkopien har du (delvist) registreret brudte døgn. Fx:

...

Mandag 8. dec. 2008: DK/NO

Tirsdag 9. dec. 2008: NO

Onsdag 10. dec. 2008: NO

Torsdag 11. dec. 2008: NO

Fredag 12. dec. 2008: NO/DK

Lørdag 13. dec. 2008: DK

...

SKAT har belyst dine opholdsdage i Danmark i 2008 ved at kombinere dine egne oplysninger jf. kalender registreringerne, med oplysninger fra dine bankkontoudtog for 2008. SKAT har optalt hvornår du har foretaget betalinger eller hævninger i Danmark, og datoen er fastsat ud fra "rentedato" på kontoudtoget. SKAT opgør på den baggrund antallet af opholdsdage i Danmark således:

SKATs optælling af opholdsdage i Danmark i 2008 på baggrund af din egen kalender registrering, kombinerede med dine bank kontooplysninger udgør:

Arbejdsdage i 2008:

Din repræsentant henviser til arbejdssedler som er fremsendt til SKAT. Arbejdssedlerne er svært læsbare. Din repræsentant har sammentalt arbejdssedlerne og på den baggrund opgjort antallet af arbejdsdage, i henholdsvis Norge, Angola og Storbritannien, i 2008 til følgende antal dage:

*Juni: 25 arbejdsdage, heraf 15 i Angola.

Skatteankestyrelsen har sammenlignet arbejdssedler med bankkontoudskrifter for 2008:

Skatteankestyrelsen har stikprøvevis sammenholdt de fremlagte arbejdssedler for 2008, med dine bankkontoudskrifter. I følgende eksempler er der ikke umiddelbart overensstemmelse mellem arbejdssedlerne og dine bankkontoudskrifter:

Ifølge arbejdssedlerne har du torsdag den 3. april 2008 haft en normal arbejdsdag (i Norge), ligesom de foregående dage og dagen efter. Ifølge dine egne kalender noteringer om opholdssteder har du på dette tidspunkt ikke været i Danmark siden den 17. marts 2008.

Ifølge dine bankkontoudskrifter har du foretaget køb med dankort i Netto i Y1 med rentedatoen den 3. april 2008. Desuden er der med samme rentedato foretaget dankort køb i tankstation, Y2.

Ifølge arbejdssedlerne har du arbejdet alle dagene i perioden fra mandag den 16. juni 2008 til og med 5. juli 2008. Ifølge dine egne kalender noteringer om opholdssteder har du været i Angola i denne periode. Det fremgår, at du forlader Danmark den 16. juni 2008 og ankommer først igen til Danmark den 6. juli 2008.

Ifølge dine bankkontoudskrifter har du betalt vej eller bro afgift med dankort i Norge med rentedatoen den 24. juni 2008 og den 27. juni 2008 på henholdsvis 19 kr., 52 kr. og 18 kr. Du har betalt parkeringsafgift på 40,50 kr. med dit dankort i København med rentedatoen den 4. juli 2008. Desuden er der med samme rentedato foretaget dankort køb på en restaurant i København.

Ifølge arbejdssedlerne har du torsdag den 20. november 2008 haft en normal arbejdsdag (i Norge), ligesom de foregående dage og dagen efter. Ifølge dine egne kalender noteringer om opholdssteder har du på dette tidspunkt ikke været i Danmark siden den 12. november 2008.

Ifølge dine bankkontoudskrifter har du foretaget køb med dankort hos G4 på 260 kr. med rentedatoen den 20. november 2008. Desuden er der med samme rentedato foretaget et dankort køb (ukendt butik) på 152 kr.

Opholdsdage i Danmark mv. i 2009:

SKAT har ikke modtaget ansættelseskontrakt eller lønsedler vedrørende 2009.

For perioden i Norge fra 1. januar 2009 til 1. maj 2009, foreligger der ikke kalenderopgørelser af dine opholdssteder. Ifølge din selvangivelse har du haft 10 ture (retur) mellem Danmark-Oslo-Danmark i denne periode.

For perioden i Angola fra 2/5 2009 til 31/12 2009 har du indsendt arbejdslister, som er underskrevet af arbejdsgiver og arbejdstager. SKAT har gennemgået disse og opgjort følgende ferieperioder: Uge 24/25: 14 dage, Uge 30: 7 dage, Uge 41/42: 14 dage, Uge 52/53: 11 dage. For perioden i Angola, har SKAT ud fra arbejdslisterne optalt, at du ikke har opholdt dig i Danmark over 42 dage i en 6-måneders periode.

Din repræsentant oplyser om arbejdsopholdet i Angola, at du, ifølge din kontrakt, skulle arbejde 9 uger, hvorefter du har 3 uger fri. Din repræsentant oplyser endvidere, at du således har fri i 12 uger om året, hvorfor du maksimalt kan opholde dig med din kæreste i Danmark i disse perioder.

Selvangivelsen 2008:

For indkomståret 2008 har du selvangivet en udenlandsk indkomst på 434.396 kr. Indkomsten er selvangivet i et felt, hvor den beskattes efter ligningslovens § 33 A. Du har opgjort følgende fradrag i forbindelse med din udenlandske indkomst:

Beløbet er fratrukket som fradrag vedrørende udenlandsk indkomst, beskattet efter ligningslovens § 33 A. Herudover er befordringsfradrag, 67.000 kr., også fratrukket som "almindelig" dansk befordringsfradrag.

Du har oplyst, at du ikke er i besiddelse af lønsedler vedrørende din ansættelse i G1.

Vedrørende kost og logi i 2008: Du har arbejdet i Norge siden 2006. Ifølge SKATs oplysninger, har SKAT i mailen af 30. maj 2012 bedt dig og din repræsentant om at indsende yderligere dokumentation vedrørende midlertidige arbejdspladser. SKAT oplyser, at det adspurgte materiale ikke er modtaget.

Befordringsfradrag i 2008: Det fremgår af selvangivelsen, at du har beregnet befordringsfradraget ud fra at en tur, Oslo-København-Oslo, udgør 2* 568 km. = 1.136 km.

Der foreligger ikke oplysninger om, at der er modtaget kørselsgodtgørelse for 2008.

Selvangivelsen 2009:

For indkomståret 2009 har du selvangivet en udenlandsk indkomst på 460.340 kr. Indkomsten er selvangivet i et felt, hvor den beskattes efter ligningslovens § 33 A. Ifølge bilag i din selvangivelse har du arbejdet i Norge i perioden 4. januar 2009 til 1. maj 2009 og i Angola i perioden 2. maj 2009 til 17. december 2009. Rejser og perioder er ikke dokumenteret. Du har opgjort følgende fradrag i forbindelse med din udenlandske indkomst:

Arbejde i Norge i perioden 4. januar 2009 til 1. maj 2009:

Arbejde i Angola i perioden 2. maj 2009 til 17. december 2009:

I alt er der således fratrukket 234.967 kr. vedrørende indkomståret 2009.

Du har oplyst, at du ikke er i besiddelse af lønsedler vedrørende din ansættelse i G1 Ltd.

Kost og logi i 2009: Du har arbejdet i Norge siden 2006. Ifølge SKATs oplysninger, har SKAT i mailen af 30. maj 2012, bedt dig og din repræsentant om at indsende yderligere dokumentation vedrørende midlertidige arbejdssteder.

SKAT oplyser, at det adspurgte materiale ikke er modtaget.

Befordringsfradrag i 2009: Det fremgår af selvangivelsen, at du har beregnet befordringsfradraget ud fra at en tur, Oslo-København-Oslo, udgør 2* 568 km. = 1.136 km.

Der foreligger ikke oplysninger om, at der er modtaget kørselsgodtgørelse for 2009.

Betalt skat / socialsikring i udlandet i 2008 og 2009:

I forbindelse med sagsbehandlingen i SKAT, har SKAT bedt dig dokumentere betalt skat i udlandet og dokumentere socialsikring i udlandet i 2008 og 2009.

SKAT har ikke modtaget dokumentation for, at du har betalt skat til England eller Norge. SKAT har endvidere ikke modtaget dokumentation for, at du har været socialsikret i England eller Norge. Du har i øvrigt oplyst, at du ikke er i besiddelse af lønsedler vedrørende din ansættelse i G1 Ltd.

For arbejdsperioden i Angola (2. maj 2009 til 17. december 2009) er der indsendt kopier af arbejdsgiverens skattebetalinger til myndighederne i Angola. Ifølge de indsendte papirer har arbejdsgiveren betalt 4.687,44 US$ i skat vedrørende dig.

SKATs ansættelser for 2008 og 2009:

SKAT har ændret din indkomst for indkomståret 2008 og 2009. SKAT sendte sit ændringsforslag den 21. marts 2012 og afgørelsen blev sendt den 16. juni 2012.

SKATs afgørelse

Indkomståret 2008 og 2009 - Formalia:

Hovedreglen om SKATs mulighed for, at ændre skatteansættelser, fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.

Du har indkomst fra udlandet og investeringer i udlandet, hvorfor du er omfattet af bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005, § 2, stk. 1, nr. 1 og 4. SKAT kan derfor ændre din skatteansættelse efter reglerne i skatteforvaltningslovens § 26 stk. 1.

Der kan foretages ekstraordinære skatteansættelser jf. skatteforvaltningslovens § 27 stk. 1 nr. 5. Du har medregnet løn fra udlandet med for lave beløb, hvilket anses for mindst groft uagtsomt. SKAT kan derfor også ændre dine skatteansættelser efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Indkomståret 2008 - Ændringer:

Indkomsten fra Norge indgår i beskatningen i Danmark uden nedslag, idet det ikke er dokumenteret, at der er betalt skat i Norge.

Indkomståret 2009 - Ændringer:

*Indkomst fra udlandet udgør i alt 875.990 kr. Heraf anser SKAT 133.987 kr. for at vedrøre arbejdsperioden i Norge. SKAT anser den resterende del på 742.003 kr. for at vedrøre arbejdsperioden i Angola.

Indkomsten fra Norge indgår i beskatningen i Danmark uden nedslag, idet det ikke er dokumenteret, at der er betalt skat i Norge.

For indkomsten fra Angola, gives der nedslag ved skatteberegningen efter ligningslovens § 33 A.

Indkomståret 2008 og 2009 - Dine skattepligtsforhold:

På socialministeriets hjemmeside, www.sm.dk, findes en definition på "samliv". Med et samlivsforhold forstås et ægteskabslignende forhold, hvor parterne bidrager til den fælles husførelse, har fælles økonomi mv.

Det fremgår af registreringer i folkeregistret, at der har været fælles adresse i Y1 både før og efter dit udlandsophold. Dine ophold i Danmark i årene 2008 og 2009 må antages at have været sammen med kæresten på adressen i Y1. Det fremgår af bankindberetninger til SKAT, at I har haft fælles bankkonti fra 2009. Det er dokumenteret, at du investerer 1 mio. kr., som er lånt med pant i din kærestes faste ejendom i juni 2007. Der er således fælles økonomi, og du må anses at bidrage med midler til den fælles husførelse. SKAT anser dig derfor for at have været samlevende med din kæreste. Du har derfor også haft en bopæl til rådighed i Danmark.

På det foreliggende grundlag anser SKAT dig for, at have haft bopæl i Danmark i hele perioden fra 2006 og til 2011. Vurderingen af dine skattemæssige forhold vil tage udgangspunkt heri. Du er i hele perioden fuldt skattepligtig her, efter kildeskattelovens § 1 stk. 1 nr. 1.

SKAT kan i øvrigt konstatere, at du 7. november 2011 har ændret din folkeregisterregistrering, således at det nu fremstår som om, at du har haft adresse i Angola fra 30. juni 2006 til 3. november 2011. Dette stemmer imidlertid ikke med dine tidligere afgivne oplysninger.

Indkomståret 2008 - Udenlandsk indkomst:

Du har i årene 2006-2009 været ansat af G1 Ltd i England. Du har oplyst, at du gennem dette firma har været udlejet til firmaet G2. Du har frem til maj 2009 udført arbejde i Norge og efterfølgende i Angola.

For indkomståret 2008 har du selvangivet en udenlandsk indkomst på 434.396 kr. og befordring samt lønmodtagerudgifter på i alt 292.745 kr. Indkomsten er beskattet efter ligningslovens § 33 A.

Du har oplyst, at du ikke er i besiddelse af lønsedler vedrørende din ansættelse i G1 Ltd. SKAT har derfor opgjort din lønindkomst via en gennemgang af dine kontoudtog.

SKAT har konstateret, at der i 2008 er overført i alt 691.141 kr. fra udlandet til din bankkonto i Nordea. Overførslerne kommer fra G3/ WS, altså din arbejdsgiver. Da indtægten er opgjort ud fra indsætninger på din bankkonto, kan der være usikkerhed om periodisering først og sidst på året. Forskellen på, om den først udbetalte løn i 2008 eller 2009 medregnes i 2008, er dog kun ca. 3.300 kr. Af mangel på dokumentation er årets løn opgjort som årets indsætninger. Lønnen er skattepligtig jf. statsskattelovens § 4 stk. 1 litra C.

Du har selvangivet udenlandsk indkomst med 434.396 kr. SKAT forhøjer derfor din skattepligtige indkomst med (691.141 kr. - 434.396 kr.) 256.745 kr.

Indkomståret 2008 - Beskatning:

Til brug for en vurdering af, hvordan din udenlandske indkomst skal beskattes i Danmark, har SKAT bedt dig oplyse på en kalenderkopi, hvor du har opholdt dig i løbet af året 2008. Din opgørelse viser, at du har opholdt dig følgende antal dage i Danmark i 2008:

Din repræsentant har opgjort, at du har haft 250 arbejdsdage i udlandet, hvorfor du ikke kan have haft 115 dage i Danmark, når du også har brugt fritid i Sverige.

Forskellen mellem SKATs opgørelse og repræsentantens opgørelse er bl.a. weekender. Mens du arbejder i Norge har du typisk markeret på kalenderen, at du har været i Danmark hver anden weekend fra fredag til søndag. Det betyder, at selv om din repræsentant opgør en fredag som en arbejdsdag, tæller den med i opgørelsen af antal dage i Danmark, idet også brudte døgn tæller med jf. nedenfor.

For at blive beskattet efter ligningslovens § 33 A, må du i løbet af en 6 måneders periode maksimalt have opholdt dig i Danmark i 42 dage. Også brudte døgn skal medregnes ved opgørelsen af de 42 dage. Hvis en person f.eks. ankommer til Danmark fredag kl. 12 og rejser ud igen mandag kl. 12, vil der være tale om 4 dages ophold i Danmark.

For yderligere at belyse dine opholdsdage i Danmark i 2008, har SKAT kombineret dine egne oplysninger, jf. ovenstående, med oplysninger fra dine bankkontoudtog for 2008. SKAT har set på, hvornår du har foretaget betalinger eller hævninger i Danmark, og datoen er fastsat ud fra "rentedato" på kontoudtoget. Denne gennemgang har vist, at du tilsyneladende har opholdt dig ca. 137 dage i Danmark i 2008.

SKAT må konkludere, at oversigten over dine arbejdsdage og -timer, som din repræsentant har indsendt, ikke stemmer med dine faktiske arbejdsdage og -timer. Dels stemmer det ikke med dine egne oplysninger på kalenderen, dels stemmer det ikke med dine betalinger og hævninger i Danmark.

Som det fremgår af dine oplysninger om opholdsdage i Danmark, sammenholdt med dine kontoudskrifter, er der ingen sammenhængende periode på 6 måneder, hvor du har opholdt dig under 42 dage i Danmark. Du opfylder derfor ikke betingelserne for at få den danske skat beregnet efter ligningslovens § 33 A.

Indkomståret 2008 - Dobbeltbeskatningsaftale Danmark-Norge:

Da lønnen er optjent i Norge og du har bopæl og er fuldt skattepligtig i Danmark, skal en eventuel dobbeltbeskatning behandles efter reglerne i dobbeltbeskatningsaftalen mellem de nordiske lande af 23. september 1996. Ifølge artikel 4 i dobbeltbeskatningsaftalen, anses du for at være hjemmehørende i Danmark.

Artikel 15 i dobbeltbeskatningsaftalen omhandler løn og lignende. Udgangspunktet er, at lønnen kun kan beskattes i Danmark, hvor du er hjemmehørende. Dog kan lønnen beskattes i Norge, hvis arbejdet er udført der, jf. artikel 15, punkt 1.

Ifølge artikel 25 skal Danmark som hovedregel ophæve dobbeltbeskatning ved at give fradrag i den danske skat med den betalte skat i Norge. Der er dog den undtagelse jf. artikel 25 punkt 1c, at ved lønindkomst fra Norge skal der i den danske skat fradrages den del af indkomstskatten, der svares af den indkomst, som hidrører fra Norge. Herved ville den danske skat blive reduceret til 0. Der er imidlertid foretaget en ændring hertil i Lov nr. 861 af 30/11 1999:

"...

§ 1 I lov nr. 190 af 12. marts 1997 om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem de nordiske lande foretages følgende ændringer:

2. Efter § 1 indsættes:

§ 1 a. Artikel 25, stk. 1, litra c, i den i § 1, stk. 1, nævnte overenskomst, finder ikke anvendelse i Danmark, jf. punkt X, stk. 1, i protokollen til overenskomsten.

Stk. 2. Artikel 25, stk. 1, litra c, finder dog anvendelse for personer hjemmehørende i Danmark, som i Finland, Island, Norge eller Sverige oppebærer indkomst som omhandlet i overenskomstens artikel 15, stk. 1, eller artikel 21, stk. 7, litra a, og som i medfør af reglerne i Rådets forordning (EØF) Nr. 1408/71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet, er omfattet af lovgivningen om social sikring i henholdsvis Finland, Island, Norge eller Sverige i forbindelse med erhvervelsen af indkomsten, og som betaler sociale bidrag i disse lande

..."

Da du ikke har dokumenteret at være omfattet af socialsikring i Norge og ikke har dokumenteret at have betalt sociale bidrag til Norge, skal din fulde lønindkomst fra Norge således medregnes i Danmark, hvorefter der gives nedslag for den skat, du har betalt i Norge.

Ifølge dine tidligere oplysninger har du ikke betalt skat i Norge. Din indkomst fra Norge vil derfor blive medregnet til indkomsten i Danmark uden nedslag.

Indkomståret 2008 - Kost og logi:

Udgifter til kost og logi kan fratrækkes, hvis du er omfattet af "rejsereglerne" i ligningslovens § 9 A og Skatteministeriets meddelelse om skattefri godtgørelse til dækning af rejseudgifter, gældende fra og med 1. januar 2008 (SKM2007.938.SKAT ). En forudsætning for at få fradrag for kost og logi er, at der er tale om et midlertidigt arbejdssted. Hvis forudsætningerne er opfyldt, kan du fratrække udgifter med standardtakster, som for 2008 udgjorde 189 kr. pr. dag til logi og 440 kr. pr. dag til kost. I forhold til fradrag for udgifter til kost kan et arbejdssted dog højst anses for midlertidigt i de første 12 måneder.

Du har ifølge SKATs oplysninger arbejdet i Norge siden 2006.

I mailen af 30. maj 2012 har SKAT bedt dig og din repræsentant om at indsende yderligere dokumentation vedrørende de midlertidige arbejdssteder. På trods af flere forlængelser af frister har SKAT ikke modtaget yderligere materiale.

Du har derfor ikke dokumenteret, at du har arbejdet på et midlertidigt arbejdssted. SKAT kan derfor ikke godkende fradrag for udgifter til kost og logi.

Indkomståret 2008 - Befordringsfradrag:

Der er ikke efter det oplyste modtaget kørselsgodtgørelse, hvorfor fradrag jf. ligningslovens § 9 B, stk. 4 opgøres efter § 9 C. Fradrag kan godkendes som fradrag for kørsel mellem hjem og arbejdsplads 20 gange efter reglerne i ligningslovens § 9 C:

Det fratrukne kørselsfradrag på 67.000 kr. ændres til 21.844 kr.

Indkomståret 2008 - Fradrag for eksportmedarbejdere:

Fradraget kan ikke godkendes, idet det af ligningslovens § 9 E, stk. 2 fremgår, at der skal være tale om en dansk arbejdsgiver. Skatteansættelsen forhøjes med det fratrukne beløb på 47.250 kr.

Indkomståret 2009 - Udenlandsk indkomst:

For indkomståret 2009 har du selvangivet en udenlandsk indkomst på 460.340 kr., som er beskattet efter reglerne i ligningslovens § 33 A. Du har selvangivet lønmodtagerfradrag i forbindelse med dette arbejde på 223.867 kr.

Ifølge bilag i din selvangivelse har du arbejdet i Norge i perioden 4. januar 2009 til 1. maj 2009 og i Angola i perioden 2. maj 2009 til 17. december 2009.

Du har oplyst, at du ikke er i besiddelse af lønsedler vedrørende din ansættelse i G1 Ltd. Lønnen er derfor opgjort via en gennemgang af dine kontoudtog.

SKAT har ikke modtaget dokumentation for rejser og perioder.

SKAT har konstateret, at der i 2009 er overført i alt 875.990 kr. fra udlandet til din bankkonto i Nordea. Overførslerne kommer fra G3/ WS, altså din arbejdsgiver. Da indtægten er opgjort ud fra indsætninger på din bankkonto, kan der være usikkerhed om periodisering først og sidst på året. Af mangel på dokumentation er årets løn opgjort som årets indsætninger. Lønnen er skattepligtig jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra C.

Da du har selvangivet udenlandsk indkomst med 460.340 kr., forhøjer SKAT derfor din skattepligtige indkomst for indkomståret 2009 med (875.990 kr. - 460.340 kr.) 415.650 kr. Beløbet er skattepligtigt jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra C.

Indkomståret 2009 - Beskatning:

For perioden i Norge (1. januar 2009 - 1. maj 2009) foreligger der ikke kalenderopgørelser over opholdsdage. SKAT anser dog dit arbejds- og rejsemønster for at være det samme som i 2008, hvor du har været så mange dage i Danmark, at du ikke kan få nedslag efter ligningslovens § 33 A. Din indkomst fra Norge beskattes derfor efter ligningslovens § 33, dvs. med nedslag for den skat, du har betalt i udlandet. Du har ikke dokumenteret at have betalt skat i Norge. Din indkomst vedrørende arbejde i Norge for de første fire måneder af 2009 beskattes derfor uden nedslag.

Indkomst fra Norge anses at svare til de beløb der er overført i perioden fra 1. januar 2009 til 6. maj 2009, som udgør i alt 133.987 kr.

For perioden i Angola (2. maj 2009 til 23. december 2009) har SKAT gennemgået de indsendte arbejdslister, som er underskrevet af arbejdsgiver og arbejdstager. Det fremgår heraf, at der er afholdt følgende ferieperioder, hvor det har været muligt at rejse til Danmark: 14 dage i uge 24/25, 7 dage i uge 30, 14 dage i uge 41/42, 11 dage i uge 52/53.

For perioden i Angola kan du herefter opnå nedslag efter ligningslovens § 33 A, da du ikke har opholdt dig i Danmark over 42 dage i en 6-måneders periode.

De overførte beløb i denne periode udgør 742.003 kr.

Indkomståret 2009 - Befordringsfradrag:

Der er ikke efter det oplyste modtaget kørselsgodtgørelse, hvorfor fradrag jf. ligningslovens § 9 B, stk. 4 opgøres efter § 9 C. Fradrag kan godkendes som fradrag for kørsel mellem hjem og arbejdsplads 9 gange efter reglerne i ligningslovens § 9 C:

Indkomståret 2009 - Kost og logi:

Der godkendes ikke fradrag for kost og logi vedrørende perioden i Norge, da du ikke har dokumenteret at der er tale om midlertidige arbejdssteder, jf. ligningslovens § 9 A.

For perioden i Angola anses der at være tale om et midlertidigt arbejdssted, hvorfor det fratrukne fradrag for kost kan godkendes, jf. ligningslovens § 9 A.

Indkomståret 2009 - Fradrag for eksportmedarbejdere:

Fradrag som eksportmedarbejder kan ikke godkendes, når du ikke er udsendt af en dansk arbejdsgiver, jf. ligningslovens § 9 E.

Din opfattelse

Denne klage omhandler følgende forhold:

Du er ikke skattepligtig til Danmark i indkomstårene 2008 og 2009.

Du har betalt skat i Angola.

Ligningsloven § 33 A.

Om du er berettiget til fradrag for rejseudgifter.

Der nedlægges påstand om, at du ikke er skattepligtig til Danmark, og at den skattepligtig indkomst for 2008 derfor skal nedsættes med 594.646 kr. og den skattepligtig indkomst for 2009 skal nedsættes med 537.449 kr.

Du har ikke rådighed over en fast bopæl i Danmark og er ikke skattepligtig til Danmark:

Du flyttede første gang til udlandet i august 1978 og du har siden kun opholdt dig i Danmark i kortere perioder.

Den 30. juni 2006 flyttede du til adressen Y3, England, hvorefter du i 2008 flytter til en anden adresse i England: Y4 England.

I maj 2009 flyttede du fra adressen i England til Angola, hvor du var bosiddende på adressen Y5, Angola.

Du har ikke en bolig til rådighed i Danmark, idet du hverken er ejer af en bolig, har en andelsbolig eller en lejebolig. Tværtimod er du ejer af en fritidsbolig i Sverige, som du ofte anvender i din fritid, herunder ferier mv. Det sker således ofte, at du befinder dig i Sverige, når du ikke er på arbejde i henholdsvis Norge og Angola. Endvidere har du i perioden juni 2006 til maj 2009 været bosiddende på de to nævnte adresser i England.

Du har således haft bolig til rådighed i henholdsvis England og Angola.

SKAT har i forbindelse med dit ophold i udlandet anmodet om en kontaktadresse i Danmark. Det var derfor naturligvis mest nærliggende, at opgive din kærestes adresse som kontaktadresse i Y1.

Dette er dog ikke ensbetydende med, at du har boet på denne adresse. Det skal endvidere anføres, at du ikke på noget tidspunkt har været ejer af huset i Y1.

Ifølge praksis tillægges formelle kriterier, som f.eks. postadresse og folkeregisteradresse, ikke selvstændig betydning. De formelle kriterier spiller således ingen selvstændig rolle ved vurderingen af opretholdelse af bopæl i Danmark.

Der kan i den forbindelse henvises til Landsskatterettens kendelse af 30. september 1980 (LSRM.1981.99) og Østre Landsrets dom fra 1983 (skd. 1983.65.170ØLD). Begge afgørelser er omtalt i Skatterådets afgørelse af den 17. maj 2011 (SR journal nr. 10-199820). På denne baggrund kan du ikke anses for at have haft bolig til rådighed i Danmark i de perioder, hvor du har boet og arbejdet i udlandet, selvom du i perioder har været tilmeldt en adresse i Danmark, som post- eller folkeregisteradresse.

Det gøres derfor gældende, at du ikke har haft fast bopæl i Danmark i indkomstårene 2008 og 2009, og at du derfor ikke er fuldt skattepligtig til Danmark efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Du er derfor heller ikke omfattet af ligningsloven § 33 A.

Centrum for livsinteresser:

Ved vurderingen af hvor en fysisk person er hjemmehørende tillægges det endvidere betydning, hvor personernes livsinteresser er. Du har haft fast arbejde i henholdsvis Norge og Angola i indkomstårene 2008 og 2009 og arbejder fortsat i Angola. Der har ikke været tale om en tidsbegrænset stilling, hvilket understreger, at du har opgivet bopæl i Danmark. Dine erhvervsmæssige interesser er således udenfor Danmark, idet dit arbejde må anses for at være en central del af dit liv.

Det skal endvidere anføres, at du ikke er gift og du ingen børn har, hvilket bekræfter, at dine livsinteresser ikke er i Danmark. SKAT anfører i afgørelsen, at du har bopæl hos din samlever i Y1. Det er ikke korrekt, at du har en samlever i Danmark. Du har en kæreste i Danmark, men i bor ikke sammen, idet du har været og er bosiddende i udlandet og din kæreste er bosiddende i Y1.

Det er alene din kæreste, der ejer huset i Y1 og I har ingen fælles børn. Det forhold, at du har et usædvanlig forhold til din kæreste i Danmark, kan ikke danne grundlag for, at anse dine livsinteresser for at være i Danmark. I henhold til din kontrakt, arbejder du 9 uger i Angola, hvorefter du har 3 uger fri. Du har herefter i alt fri i 12 uger om året, hvorfor du maksimalt kan opholde dig sammen med din kæreste i disse perioder. Forholdet til din kæreste i Danmark kan således karakteriseres som ganske usædvanligt, hvilket ikke kan sidestilles med et ægteskab.

Dit sædvanlige opholdssted:

Det tillægges endvidere betydning, hvor du sædvanligvis opholder dig. Det skal hertil anføres, at du sædvanligvis har opholdt dig der, hvor du har haft arbejde. Hertil skal henvises til opgørelsen over arbejdsdage, hvor du naturligvis har opholdt dig på din arbejdsplads. På grund af lang distance mellem arbejdsplads og Danmark er det ikke realistisk, at du er taget til Danmark hver gang du har haft en fridag. Det skal endvidere bemærkes, at du som ejer af en fritidsbolig i Sverige, naturligvis ofte opholder dig der, når du har ferie, fridage mv.

Udgangspunktet er således, at du sædvanligvis har opholdt dig i henholdsvis England, Norge og Angola i forbindelse med udførelsen af dit arbejde. I de perioder, hvor du har afholdt ferie eller haft andre fridage, har du opholdt dig i fritidsboligen i Sverige og i Danmark. Det skal dog understreges, at du kun er taget til henholdsvis Sverige og Danmark i de perioder, hvor du har haft flere sammenhængende fridage, idet afstanden hertil gør det urealistisk, at du er rejst til Danmark for en enkelt dag.

På baggrund af ovenstående forhold, gøres det således gældende, at du kun har opholdt dig i Danmark i forbindelse med ferie mv. og at disse ophold udgør væsentlig mindre end 180 dage om året.

Særligt vedrørende indkomståret 2008:

Du var i 2008 bosiddende i England i forbindelse med din ansættelse ved G1 Ltd. I forbindelse med din ansættelse fik du bopæl i England i form af en lejlighed. Du blev i tilknytning til ansættelsen udlejet til G2, hvor du arbejdede størstedelen af 2008 i Norge, hvilket udgjorde over 200 dage. Herudover arbejdede du ca. 14 dage i Angola i 2008.

Til brug for vurdering af, om der skal ske beskatning i Danmark har SKAT udarbejdet en opgørelse over antal dage i Danmark. Denne opgørelse er ikke korrekt og en korrektion af denne på baggrund af arbejdssedler giver følgende opgørelse:

Arbejdsdage i 2008 opgjort på baggrund af arbejdssedler:

Juni: 25 arbejdsdage, heraf 15 i Angola

Ovenstående opgørelse viser dine arbejdsdage i 2008 i henholdsvis Norge, England og Angola. Opgørelsen modbeviser således SKATs påstand om, at du har været i Danmark 115 dage i 2008, idet det ikke er korrekt, at du har anvendt samtlige dine fridage i Danmark. For det første har du tilbragt nogle weekender i henholdsvis Norge og England. For det andet har du ofte tilbragt ferier, weekender mv. i din sommerbolig i Sverige. Det er endvidere ikke sandsynligt, at hvis du har haft 1 fridag, at du så er rejst til Danmark for at tilbringe denne ene fridag i Danmark. SKAT anfører i afgørelsen at der er tale om modstridende forklaringer, hvilket ikke er korrekt. Du har forsøgt at give et korrekt billede af dine ophold i Danmark. Det er først ved gennemgang af arbejdssedlerne, at en korrekt opgørelse kan fremlægges, idet arbejdssedlerne viser, hvilket dage du har arbejdet i henholdsvis Norge, England og Angola. Arbejdssedlerne skal tillægges den betydning, at de dokumenterer hvilke dage du ikke har været i Danmark, idet du har udført arbejde i henholdsvis Norge, England eller Angola.

SKAT anfører endvidere, at der er foretaget betalinger og hævninger på din bankkonto på i alt 137 dage i 2008. Det skal hertil anføres, at du naturligvis har adgang til din bankkonto, selvom du er i udlandet. Det er ikke usædvanligt, at du foretager betalinger over netbank under ophold i udlandet. Betalinger som er foretaget fra din bankkonto er således ikke et bevis for, at du har opholdt dig i Danmark på datoen for betalingerne.

SKAT bemærker ligeledes i afgørelsen, at det ved gennemgang af kontoudtog fremgår, at der er en hel del ophold i Sverige. SKAT vil imidlertid ikke godkende alle dagene i Sverige som ophold i Sverige, men nærmere i forbindelse med transport fra Danmark til Norge. Kontoudtogene underbygger således vores påstand om, at du ofte opholder dig i Sverige i forbindelse med fridage, ferier mv. og derved ikke har opholdt dig i Danmark i disse perioder. Dette er ligeledes i god overensstemmelse med, at du har en sommerbolig i Sverige, som du ofte benytter.

Midlertidige arbejdssteder i 2008:

Idet du har været ansat i G1 Ltd. i England og herfra har været udlejet som konsulent til G2 i Norge og Angola i 2008, er der tale om midlertidig arbejdssteder i både Norge og Angola.

På denne baggrund har du afholdt dine rejseudgifter. Som følge af, at du ikke er skattepligtig til Danmark er rejseudgifterne ikke fradragsberettiget i Danmark.

Særligt vedrørende indkomståret 2009:

Du var i 2009 bosiddende i England og arbejdede fra januar til og med april i Norge.

Herefter arbejdede du i Angola resten af indkomståret 2009. I forbindelse med dit arbejde i Angola betalte du skat i Angola. Idet de enkelte medarbejdere ikke fik en særskilt lønseddel, som vi kender det fra Danmark, foreligger dokumentationen for skattebetalingen i form at en liste over alle medarbejdernes skattebetalinger. Det er således ikke korrekt, når SKAT anfører, at der ikke er betalt skat i Angola i 2009.

Midlertidige arbejdssteder i 2009:

Du var i 2009 ansat som konsulent med skiftende arbejdssteder. Du var i starten af 2009 udsendt til Norge, hvorefter du pr. maj 2009 blev flyttet til Angola. Du har endvidere i forbindelse med dit arbejde været udsendt til Nigeria.

Det er således ikke korrekt når SKAT anfører, at der i 2008 og 2009 ikke er tale om midlertidige arbejdssteder, idet du flyttes rundt til forskellige arbejdssteder. Det må ved vurderingen heraf tillægges afgørende betydning, at du netop ikke har samme arbejdssted samt at du bliver udsendt til udførelse af dine arbejdsopgaver i forskellige lande.

Skatteankenævns afgørelse

Indledning:

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, at SKAT ikke kan afsende varsel om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Denne frist gælder ikke for den skatteberegning, der er en følge af ansættelsen.

Med hjemmel i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, sidste punktum, har Skatteministeren fastsat en kortere ligningsfrist for fysiske personer med enkle økonomiske forhold, jf. bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005. Det fremgår dog af samme bekendtgørelses § 2, stk. 1, nr. 1, at en skattepligtig ikke anses for at have enkle økonomiske forhold, hvis den pågældende har indkomst eller fradrag af en sådan art, at det ikke er dækket af tallene på årsopgørelsen eller rubrikkerne på oplysningskortet for det pågældende indkomstår.

SKAT har ændret din indkomst for indkomståret 2008 og 2009. SKAT sendte sit ændringsforslag den 21. marts 2012 og afgørelsen blev sendt den 16. juni 2012.

Da selvangivelse af dine indkomster fra udlandet ikke kan selvangives ved anvendelse af oplysningskortet, men kræver en selvangivelse for udenlandsk indkomst er du ikke omfattet af den korte ligningsfrist.

SKATs ansættelse kan derfor foretages med hjemmel i hovedreglen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1. Vi har i øvrigt ikke taget stilling til SKATs bemærkninger om, at skatteansættelsen også kan ændres med hjemmel i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 5.

Indkomståret 2008 og 2009 - Dine skattepligtsforhold:

I henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 er personer, der har bopæl her i landet, fuldt skattepligtige til Danmark.

Ved afgørelsen af, om en person har bopæl i Danmark i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, henses der bl.a. til, om den pågældende person faktisk har bevaret en bopælsmulighed i Danmark. Efter praksis vil fortsat dispositionsret over den indtil fraflytningen benyttede bolig eller eventuelt en anden bolig som udgangspunkt medføre, at bopælen anses for opretholdt.

Efter en konkret vurdering er det vores opfattelse, at du under opholdet i udlandet har bevaret en bopælsmulighed i Danmark og at den fulde skattepligt til Danmark derfor er bevaret.

Vi har lagt vægt på følgende forhold:

Det fremgår af folkeregisteroplysninger, at du første gang flytter sammen med din kæreste OS i 1999, i huset på Y1. Du har tre gange siden ændret din folkeregisteradresse til udenlandske adresser, i forbindelse med dine arbejdsophold i udlandet. Efter hvert udlandsophold, tilflytter du igen Y1. Dette er også tilfældet efter det aktuelle udlandsophold der fandt sted i perioden 30. juni 2006 til 3. november 2011. Således boede du både før og efter dette udlandsophold i huset på Y1.

Dette tyder på, at du under dit arbejdsophold i udlandet har bevaret en fast og vedvarende bopælsmulighed i Danmark.

Ifølge indsendte bankkontoudskrifter for 2008-2010 fremgår det, at du og din kæreste OS har fælles budgetkonto i Nordea (Kt: X2). Det fremgår af kontoudskrifterne, at både du og OS løbende indskyder penge på kontoen.

Den fælles budgetkonto bruges bl.a. til betaling af udgifter vedrørende huset (Y1). På den fælles budgetkonto ses endvidere betaling af skatter vedrørende din fritidsbolig i Sverige.

Du er ikke registreret som ejer af en bil i 2008 og 2009. OS er registreret med en BMW 3ér (Reg. Nr.: ...Q). Omkostninger vedrørende denne bil er bl.a. betalt via jeres fælles budgetkonto. Der findes endvidere betaling af bilomkostninger i 2008 og 2009 på din konto i Nordea (Kt.: X1).

SKAT har bedt dig redegøre for en overførsel på 1 million kr. som du har udført fra Danmark i 2006. I mailen til SKAT den 5. september 2011 oplyser du følgende om dette forhold:

"...

Det beløb som er overført i 2006, er investeret kapital, som stammer fra et kreditforeningslån optaget i min kærestes hus Y1. Investeringen er endnu uafsluttet, og intet afkast er modtaget.

Pengene blev overført via Danske Bank. Der foreligger en kontrakt tegnet i mit navn, med min kærestes accept. Afkastet er tænkt som en investering i vores fælles pension i Danmark og til afbetaling af gæld i samme hus

..."

Ifølge SKATs oplysninger er det kun OS der hæfter for lånet på 1 million kr.

De nævnte forhold om din og din kærestes fælles økonomi under dit arbejdsophold i udlandet, tyder på, at du har bevaret en bopælsmulighed i Danmark.

I forbindelse med dit ophold i udlandet i bl.a. indkomståret 2008 og 2009 har du haft opholdsdage i Danmark. Vi formoder, at hovedparten af opholdsdagene i Danmark i årene 2008 og 2009 har været sammen med din kæreste, i huset på Y1.

Dette tyder på, at du også under dit arbejdsophold i udlandet har bevaret en bopælsmulighed i Danmark.

Med hensyn til din repræsentants henvisninger til afgørelser mv., er vi enige i, at det er de faktiske boligforhold, der er afgørende ved vurderingen af om du har en bolig til rådighed, mens mere formelle kriterier fx til- og framelding til folkeregisteret eller en postadresse ikke spiller nogen selvstændig rolle.

Den i klagen omtalte afgørelse fra skatterådet af 17. maj 2011 (SR journal nr. 10-199820) drejer sig om hvorvidt der indtræder skattepligt, jf. kildeskattelovens § 1, i forbindelse med personer der tilflytter Danmark. Endvidere vedrører den spørgsmål om hvorvidt personer er skattemæssigt hjemmehørende i de lande de blev udsendt fra.

I din situation, er det vores opfattelse, at din fulde skattepligt til Danmark ikke er ophørt i forbindelse med dit ophold i udlandet, da du har bevaret en bopælsmulighed i Danmark.

Efter en samlet bedømmelse, er det vores vurdering, at dit samliv med din kæreste er oprethold under dit udenlandsophold og at udenlandsopholdet primært skyldes, at du arbejder som konsulent inden for olie og energi industrien. Det er ikke vores opfattelse, at du har haft til hensigt at bosætte dig permanent i udlandet.

I Østre Landsrets dom af 28. april 2008 (SKM2008.432.ØLR ), fandt retten ligeledes, at en skatteyder i forbindelse med fraflytning til udlandet, forsat var fuldt skattepligtig til Danmark efter kildeskattelovens § 1, stk. 1. nr. 1, da skatteyderen havde bevaret en bopælsmulighed i Danmark. Efter en samlede bedømmelse blev skatteyderen anset for hjemmehørende i Danmark.

Efter en samlet vurdering træffer vi afgørelse om, at du anses for at have bevaret en bopælsmulighed i Danmark og således være fuldt skattepligtig til Danmark i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. for indkomstårene 2008 og 2009.

Indkomståret 2008 og 2009 - Skattemæssigt hjemsted:

Ifølge den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst af 23. september 1996 og dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Storbritannien (OVE1980.1111), fremgår det af artikel 4, stk. 2, hvor en person skal anses for hjemmehørende. I tilfælde, hvor en fysisk person efter bestemmelserne i stykke 1 i denne artikel, er hjemmehørende i begge de kontraherende stater, bestemmes hans status efter følgende regler:

1. 1. han skal anses for at være hjemmehørende i den stat, i hvilken han har en fast bolig til sin rådighed; hvis han har en fast bolig til sin rådighed i begge stater, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, med hvilken han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for sine livsinteresser);

   2. hvis det ikke kan afgøres, i hvilken af staterne han har midtpunktet for sine livsinteresser, eller hvis han ikke har en fast bolig til sin rådighed i nogen af staterne, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, hvori han sædvanligvis har ophold;

   3. hvis han sædvanligvis har ophold i begge stater, eller hvis han ikke har sådant ophold i nogen af dem, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, i hvilken han er statsborger;

   4. er han statsborger i begge stater, eller er han ikke statsborger i nogen af dem, skal de kompetente myndigheder i de kontraherende stater afgøre spørgsmålet ved gensidig aftale.

Selv om du under dit udlandsophold, har boet forskellige steder i udlandet, er det vores opfattelse at dit skattemæssige hjemsted, under dit udenlandsophold, er her i landet. Ifølge sagens oplysninger har du boet i henholdsvis England, Norge og Angola. Vi lægger vægt på følgende forhold:

• • Som omtalt ovenfor er det vores vurdering, at du, under dit arbejdsophold i udlandet, har bevaret en bopælsmulighed i Danmark i huset på Y1, hvor også din kæreste gennem mange år, bor.

• • I perioden, hvor du arbejdede i Norge (fra 2006 til 1. maj 2009), har du ifølge din repræsentant haft 2 forskellige adresser i Storbritannien. Din repræsentant oplyser endvidere, at du i maj 2009 flyttede til en adresse i Angola. I folkeregistret har du oprindeligt registreret, at du har været udrejst til Storbritannien i perioden 30. juni 2006 til 3. november 2011. Efterfølgende har du ændret folkeregisterregistrering til, at du er udrejst til Angola i perioden 30. juni 2006 til 3. november 2011.

Det fremgår imidlertid af dine oplysninger om opholdsdage, at weekender og anden fritid fra arbejdet i Norge ikke er anvendt i Storbritannien, men fortrinsvist i Danmark. Ifølge dine oplysninger har du kun været i Storbritannien i 8 dage i 2008. For 2008 har du oplyst, at du har været i Danmark i 115 dage. Du har i øvrigt forklaret til SKAT, at det var et krav fra din britiske arbejdsgiver, at du skulle have en officiel adresse i England.

I 2009 har du arbejdet i Norge indtil den 1. maj. Det foreligger ikke oplyst hvor mange dage du har opholdt dig i Danmark i perioden 1. januar 2009 til 1. maj 2009. Vi er enige med SKAT i, at det må antages, at dit rejsemønster i den sidste del af din ansættelse i Norge har været det samme som var gældende for 2008.

Du arbejdede i Angola fra 2. maj 2009 til 23. december 2009. Det fremgår af SKATs gennemgang af dine arbejdslister, at du i alt har haft ca. 11 ugers ferie i forbindelse med arbejdet i Angola. Det er vores vurdering, at en del af disse ferieperioder er anvendt i Danmark.

Samlet set er det vores opfattelse, at du under dit arbejdsophold i udlandet, har anvendt en ikke ubetydelig del af din fritid i Danmark, bl.a. sammen med din kæreste i huset i Y1.

• • SKAT har i forbindelse med sagsbehandlingen bedt dig redegøre for og dokumentere dine udenlandske skatteopgørelser, skattebetalinger og evt. social sikring i udlandet.

Det fremgår af SKATs oplysninger, at SKAT ikke har modtaget oplysninger om skatteopgørelser eller skattebetaling til Storbritannien eller Norge i indkomstårene 2008 og 2009. Der fremgår endvidere ingen oplysninger om, at du har været socialt sikret i hverken Storbritannien eller Norge i 2008 og 2009.

Din repræsentant har fremsendt dokumentation for, at din arbejdsgiver i Angola har afregnet skat til de angolanske myndigheder for dit arbejde der.

Der foreligger ingen oplysninger om, at skattemyndighederne i Norge, Storbritannien eller Angola har udsted attest på, at du er skattemæssigt hjemmehørende (resident) i nogen af de respektive lande i indkomstårene 2008 og 2009.

På den baggrund er det vores vurdering, at hverken skattemyndighederne i Norge, Storbritannien eller Angola har anset dig for, at være skattemæssigt hjemmehørende i de respektive lande.

• • I indkomstårene 2008 og 2009 har du haft dine arbejdsindkomster fra udlandet. Som omtalt ovenfor er det vores opfattelse, at du og din kæreste har haft fælles økonomi under dit arbejdsophold i udlandet.

Efter en samlet bedømmelse af sagens oplysninger, er det vores opfattelse, at du i indkomstårene fortsat har haft de stærkeste personlige og økonomiske interesser og dermed midtpunkt for dine livsinteresser i Danmark, og at du derfor i indkomståret 2008 og 2009 er skattemæssigt hjemmehørende her i landet i henhold til artikel 4, stk. 2, litra a i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem de nordiske lande og dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Storbritannien. Danmark har ikke indgået dobbeltbeskatningsoverenskomst med Angola, men vi anser dig ligeledes for at være skattemæssigt hjemmehørende her i landet, efter samme bedømmelse som for Norge og Storbritannien.

Vi stadfæster derfor SKAT afgørelse på dette punkt.

Indkomståret 2008 - Skattepligtig løn:

Personer der er fuldt skattepligtige til Danmark jf. kildeskattelovens § 1, skal medregne deres lønindkomster til den skattepligtige indkomst, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1. litra C, uanset om indkomsten hidrører her fra landet eller ikke. Lønindkomst beskattes som personlig indkomst, jf. personskattelovens § 3, stk. 1 og § 4, stk. 1.

Du er ikke i besiddelse af lønsedler fra arbejdsgiveren. SKAT har derfor opgjort lønindkomsten ud fra, at der i 2008 er overført 691.141 kr. fra din arbejdsgiver til din danske bankkonto i Nordea.

Der er ikke klaget over selve den beløbsmæssige opgørelse eller at beløbet anses for løn.

Vi er enige med SKAT i, at det overførte beløb på 691.141 kr. i 2008 fra din arbejdsgiver til din danske bankkonto i Nordea, er at anse for skattepligtig lønindkomst.

Vi træffer derfor afgørelse om, at skattepligtig lønindkomst fra din ansættelse i G1 Ltd ansættes til 691.141 kr., jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra C.

Indkomståret 2008 - Lempelse efter ligningslovens § 33 A:

Har en person, der er skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, under ophold uden for riget i mindst 6 måneder uden andre afbrydelser af opholdet end nødvendigt arbejde her i riget i direkte forbindelse med udlandsopholdet, ferie eller lignende af en sammenlagt varighed på højst 42 dage, erhvervet lønindkomst ved personligt arbejde i tjenesteforhold, nedsættes den samlede indkomstskat med det beløb, der forholdsmæssigt falder på den udenlandske indkomst.

Ved vurdering af, om du har opholdt dig her i højest 42 dage jf. ligningsloven § 33 A, tæller brudte døgn med.

I hele 2008 har du arbejdet i udlandet, hovedsagelig i Norge, men du har også oplyst, at du har arbejdet ca. 3 uger i Angola.

SKAT har ikke godkendt, at din selvangivne lønindkomst fra udlandet lempes efter reglerne i ligningslovens § 33 A.

I forbindelse med sagsbehandlingen i SKAT har du på en kalender, for hver dag i 2008, markeret hvor du har opholdt dig. Du har (delvist) registreret brudte døgn i kalenderen. Ifølge dine oplysninger har du opholdt dig i Danmark i 115 dage i 2008, herunder i brudte døgn. SKAT har sammenholdt dine oplysninger om opholdsdage med faktisk foretaget dankortkøb i Danmark i 2008.

SKAT har på den baggrund opgjort, at du har haft 137 opholdsdage i Danmark, inkl. brudte døgn.

Din repræsentant har på baggrund af arbejdssedler, fremlagt overfor SKAT, opgjort, at du har haft 250 arbejdsdage i udlandet, hvorfor du ikke kan have opholdt dig 115 dage i Danmark, når du også har brugt fritid i Sverige.

Det er vores opfattelse, at arbejdssedlerne ikke dokumenterer, at du højst har opholdt dig her i 42 dage, inden for en 6 måneders periode. På baggrund af sammenligningen af arbejdssedlerne med dine dankortkøb, er det vores opfattelse, at dine nøjagtige arbejdstider i henholdsvis Norge og Angola ikke kan udledes af arbejdssedlerne.

Desuden tæller et brudt døgn med ved vurdering af, om du har opholdt dig her i højest 42 dages jf. ligningsloven § 33 A. Når du således ankommer til Danmark fx en fredag efter en arbejdsdag i Norge tæller denne dag med i opgørelsen.

Uanset om optællingen af antal dage i Danmark gøres op på baggrund af dine oplysninger om opholdsdage eller på baggrund af SKATs opgørelse, er der ingen sammenhængende periode på 6 måneder, hvor du har opholdt dig under 42 dage i Danmark. Du kan derfor ikke få den danske skat beregnet efter ligningslovens § 33 A.

Vi træffer derfor afgørelse om, at du ikke er berettiget til at få nedsættelse af den samlede indkomstskat med det beløb, der forholdsmæssigt falder på den udenlandske indkomst, jf. ligningslovens § 33 A.

Indkomståret 2008 - Den nordiske dobbeltbeskatningsaftale:

Ifølge overenskomsten af 23. september 1996 mellem de nordiske lande til undgåelse af dobbeltbeskatning (Den nordiske dobbeltbeskatningsaftale) kan følgende udledes:

Det fremgår af artikel 15, stk. 1, at løn og andet lignende vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, oppebåret af en person, der er hjemmehørende i Danmark, kun kan beskattes i Danmark, medmindre arbejdet er udført i Norge. Er arbejdet udført i Norge, kan det vederlag, som oppebæres herfor, beskattes i Norge.

Det fremgår af artikel 25, stk. 1, litra c, at såfremt en person, der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer indkomst, som omhandles i artikel 15, stk. 1, kan Danmark medregne indkomsten i beskatningsgrundlaget, men skal i den danske skat af indkomsten fradrage den del af indkomstskatten, der svares af den indkomst, som hidrører fra denne anden stat.

Af lov nr. 861 af 30. november 1999 fremgår, at artikel 25, stk. 1, litra c, finder anvendelse for personer hjemmehørende i Danmark, som i Norge oppebærer indkomst som omhandlet i overenskomstens artikel 15, stk. 1, og som i medfør af reglerne i Rådets forordning (EØF) Nr. 1408/71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet, er omfattet af lovgivningen om social sikring i Norge i forbindelse med erhvervelsen af indkomsten, og som betaler sociale bidrag i disse lande.

Vi anser dig, jf. ovenfor, for at være fuldt skattepligtig til Danmark i henhold til kildeskattelovens § 1 og skattemæssigt hjemmehørende i Danmark, jf. artikel 4, stk. 2, litra a, i den nordiske dobbeltbeskatningsaftale. Der henvises til begrundelsen i ovenstående afsnit om dit skattemæssige hjemsted.

Din lønindkomst er indtjent i Norge. SKAT har i forbindelsen med sagsbehandlingen bedt dig dokumentere evt. skattebetaling og socialsikring i Norge. Du har ikke dokumenteret dette, eller på anden måde sandsynliggjort, at du har betalt skat eller har været socialt sikret i Norge.

Vi lægger derfor til grund, at du ikke har betalt skat eller været socialt sikret i Norge.

I henhold til den nordiske dobbeltbeskatningsaftale artikel 15, artikel 25 og lov nr. 861 af 30/11 1999 skal Danmark ophæve dobbeltbeskatning ved at give fradrag i den danske skat med betalt skat i Norge.

Da vi ikke anser dig for, at have betalt skat i Norge skal der ikke gives fradrag i den danske skat.

Vi stadfæster derfor SKAT afgørelse på dette punkt.

Indkomståret 2008 - Befordringsfradrag:

Efter ligningslovens § 9 B kan visse skattepligtige foretage fradrag for satserne for kørsel imellem skiftende arbejdssteder. Udbetaler arbejdsgiveren ikke hel eller delvis skattefri godtgørelse, kan fradrag for befordring foretages efter § 9 C. Dette fremgår af ligningslovens § 9 B, stk. 4.

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrag for befordring frem og tilbage mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads foretages med et beløb, som beregnes på grundlag af den normale transportvej ved bilkørsel efter en kilometertakst, der fastsættes af Skatterådet. Ved fastsættelsen af denne takst lægges udgiften til befordring med bil til grund. Dette fremgår af ligningslovens § 9 C, stk. 1.

Efter stk. 2. kan fradrag dog kun foretages for den del af befordringen pr. arbejdsdag, der overstiger 24 kilometer. Udgør befordringen pr. arbejdsdag til og med 120 km, beregnes fradraget med den kilometertakst, Skatterådet fastsætter. For befordring herudover beregnes fradraget med 50 pct. af den fastsatte kilometertakst, jf. dog 3. pkt. Dette fremgår af ligningslovens § 9 C, stk. 3.

Modtages hel eller delvis skattefri befordringsgodtgørelse, kan der ikke foretages fradrag for den befordring, der har dannet grundlag for godtgørelsen.

Dette fremgår af ligningslovens § 9 C, stk. 6. Har den skattepligtige adgang til en af arbejdsgiveren betalt befordring med offentlige eller private transportmidler, og har den skattepligtige foretaget fradrag for befordring efter stk. 1-4, skal den skattepligtige ved indkomstopgørelsen medregne værdi af fri befordring svarende til fradraget efter stk. 1-3 for den del af strækningen, hvor der er adgang til fri befordring. Dette fremgår af ligningslovens § 9 C, stk. 7.

Fradraget for benyttelse af Øresundsforbindelsen kan foretages med 50 kr. pr. passage ved benyttelse af bil eller motorcykel og med 8 kr. pr. passage for brugere af kollektiv trafik. Dette fremgår af ligningslovens § 9 C, stk. 9.

Du har på din selvangivelse foretaget fradrag for befordring til skiftende arbejdssteder efter ligningslovens § 9 B. Du kan ikke, som lønmodtager, foretage fradrag efter denne bestemmelse. Da der ikke foreligger oplysninger om, at din arbejdsgiver har udbetalt hel eller delvis skattefri godtgørelse, kan fradrag for befordring foretages efter ligningslovens § 9 C.

I din selvangivelse har du oplyst at kørslen "Oslo-København-Oslo" udgør 2 * 568 km. Ifølge SKATs optælling af dage i Danmark kan det udledes, at du har haft 58 rejser mellem Danmark og Norge. Vi anser denne kørsel for at være kørsel mellem Y1 til Oslo.

Der kan ikke godkendes fradrag for befordring vedrørende det oplyste arbejdsophold i Angola, idet du ikke har dokumenteret dine udgifter hertil. Befordring betalt af arbejdsgiveren er ikke fradragsberettiget, jf. ligningslovens § 9 C, stk. 6 og 7.

Vi har opgjort dit befordringsfradrag, jf. ligningslovens § 9 C, på dette grundlag:

Vi træffer derfor afgørelse om, at fradrag for befordring ansættes til 35.939 kr.

Indkomståret 2008 - Fradrag for kost og logi:

Godtgørelser til dækning af rejseudgifter, der påføres lønmodtageren, fordi lønmodtageren på grund af afstanden mellem bopæl og et midlertidigt arbejdssted ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl, medregnes ikke ved indkomstopgørelsen, såfremt godtgørelsen ikke overstiger satser, der er fastsat i stk. 2. Dette fremgår af ligningslovens § 9 A.

Ifølge SKATs oplysninger har du arbejdet i Norge fra 2006 til 1. maj 2009. Ifølge dine oplysninger har du også arbejdet ca. 3 uger i Angola, i 2008.

Du har på selvangivelsen opgjort fradrag for kost og logi til 183.895 kr. SKAT har bedt dig dokumentere, at du opfylder betingelserne for fradraget. SKAT har bl.a. bedt dig fremsende alle lønsedlerne fra din ansættelse for G1 Ltd., og opfordret dig til at dokumentere, at du har været ansat på midlertidige arbejdssteder.

Du har ikke fremsendt dokumentation for, at du har været ansat på midlertidige arbejdssteder.

Da du har arbejdet i Norge siden 2006 og du ikke har dokumenteret, at du arbejder på midlertidige arbejdssteder, kan du ikke anses for at opfylde betingelserne, jf. ligningslovens § 9A, for få fradrag for kost og logi.

Vi stadfæster derfor SKAT afgørelse på dette punkt.

Indkomståret 2008 - Fradrag for eksportmedarbejdere:

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan eksportmedarbejdere uanset ligningslovens § 9 A, stk. 7, 4. pkt., foretage fradrag for merudgifter i forbindelse med rejser og ophold i udlandet uden dokumentation for udgifterne. Det er en betingelse, at den pågældende i indkomståret enten har haft uafbrudt ophold i udlandet i 2 måneder, eller at opholdene i udlandet i løbet af indkomståret i alt har omfattet mindst 100 døgn. Som eksportmedarbejdere, anses efter denne bestemmelse lønmodtagere, der for en dansk arbejdsgiver udfører arbejde i udlandet med sigte på at opnå salg til udlandet af arbejdsgiverens varer og tjenesteydelser eller at opfylde sådanne aftaler. Dette fremgår af ligningslovens § 9 E, stk. 1 og 2.

Du har foretaget fradrag for eksportmedarbejdere på selvangivelsen for 2008.

Da du arbejder for et selskab i Storbritannien, G1 Ltd., er vi enige med SKAT i, at du ikke er berettiget til fradraget, idet fradraget, jf. ligningslovens § 9 E, forudsætter, at der er tale om en dansk arbejdsgiver.

Vi stadfæster derfor SKAT afgørelse på dette punkt.

Indkomståret 2009 - Skattepligtig løn:

Personer der er fuldt skattepligtige til Danmark, jf. kildeskattelovens § 1, skal medregne deres lønindkomster til den skattepligtige indkomst jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra C, uanset om indkomsten hidrører her fra landet eller ikke. Lønindkomst beskattes som personlig indkomst jf. personskattelovens § 3, stk. 1 og § 4, stk. 1.

Du er ikke i besiddelse af lønsedler fra arbejdsgiveren. SKAT har opgjort lønindkomsten ud fra, at der i 2009 er overført 875.990 kr. fra din arbejdsgiver til din danske bankkonto i Nordea.

Du har oplyst i selvangivelsen, at du har arbejdet i Norge i perioden 1. januar 2009 til 1. maj 2009 og at du har arbejdet i Angola i perioden 2. maj 2009 til 17. december 2009.

I mangel af lønsedler fra din arbejdsgiver, G1 Ltd, har SKAT fordelt ovenstående løn ved at anse de overførte beløb i perioden 1. januar 2009 til 6. maj 2009, for at vedrøre ansættelsen i Norge. SKAT har opgjort overførslerne i denne periode til 133.987 kr. SKAT har anset den resterende del for at være løn optjent i Angola, svarende til 742.003 kr.

Der er ikke klaget over selve den beløbsmæssige opgørelse eller at beløbet anses for løn.

På denne baggrund er vi enige i SKATs opgørelse af din skattepligtige lønindkomst, jf. statsskattelovens § 4 stk. 1, litra C, og fordelingen af denne.

Vi stadfæster derfor SKAT afgørelse på dette punkt.

Indkomståret 2009 - Lempelse efter ligningslovens § 33 A (arbejdsperioden i Norge):

For arbejdsperioden i Norge (1. januar 2009 til 1. maj 2009) foreligger der ikke en opgørelse af dine opholdsdage i Danmark. For 2008 arbejdede du i Norge hele året for samme arbejdsgiver.

Der henvises til afsnittet for 2008 om lempelse efter ligningslovens § 33 A. Vi er enige med SKAT i, at dit arbejds- og rejsemønster kan anses for at være det samme som i 2008.

På den baggrund opfylder du ikke betingelserne for at få lempelse efter ligningslovens § 33 A.

Der er således ingen sammenhængende periode på 6 måneder, hvor du har opholdt dig under 42 dage i Danmark. Vi træffer derfor afgørelse om, at du ikke opfylder betingelserne for at få den danske skat beregnet efter ligningslovens § 33 A.

Indkomståret 2009 - Den nordiske dobbeltbeskatningsaftale (arbejdsperioden i Norge):

I henhold til den nordiske dobbeltbeskatningsaftale artikel 15, artikel 25 og lov nr. 861 af 30/11 1999 skal Danmark ophæve dobbeltbeskatning ved at give fradrag i den danske skat med betalt skat i Norge.

Der henvises til det tilsvarende afsnit vedrørende indkomståret 2008. Da vi ikke anser dig for at have betalt skat i Norge skal der ikke gives fradrag i den danske skat.

Vi stadfæster derfor SKAT afgørelse på dette punkt.

Indkomståret 2009 - Lempelse efter ligningslovens § 33 A (arbejdsperioden i Angola):

For arbejdsperioden i Angola (fra 2. maj 2009 til 31. december 2009) har SKAT gennemgået de indsendte arbejdslister, som er underskrevet af arbejdsgiver og arbejdstager. Det fremgår heraf, at der er afholdt følgende ferier, hvor det har været muligt at rejse til Danmark: 14 dage i uge 24/25, 7 dage i uge 30, 14 dage i uge 41/42 og 11 dage i uge 52/53.

SKAT har anset dig for at være berettiget til nedslag efter ligningslovens § 33A, da du ikke har opholdt dig i Danmark over 42 dage i en 6-måneders periode.

Der er vores opfattelse, at der ved starten af opholdet i Angola den 2. maj 2009, er påbegyndt en ny 6 måneders periode i relation til ligningslovens § 33 A og at du dermed ikke har opholdt dig i Danmark over 42 dage i en 6. måneders periode.

Du er derfor berettiget til lempelse efter ligningslovens § 33 A for arbejdsperioden i Angola.

Vi stadfæster derfor SKAT afgørelse på dette punkt.

Indkomståret 2009 - Befordringsfradrag:

Du har på din selvangivelse foretaget fradrag for befordring til skiftende arbejdssteder efter ligningslovens § 9 B. Du kan ikke, som lønmodtager, foretage fradrag efter denne bestemmelse. Da der ikke foreligger oplysninger om, at din arbejdsgiver har udbetalt hel eller delvis skattefri godtgørelse, kan fradrag for befordring foretages efter § 9 C.

I din selvangivelse har du oplyst at kørslen: Oslo-København-Oslo udgør 2 * 568 km. Ifølge din selvangivelse har du oplyst, at du har haft 10 returrejser mellem Danmark og Norge. Vi anser denne kørsel for at være kørsel mellem Y1 til Oslo.

Der kan ikke godkendes fradrag for befordring vedrørende det oplyste arbejdsophold i Angola, idet du ikke har dokumenteret dine udgifter hertil. Befordring betalt af arbejdsgiveren er ikke fradragsberettiget jf. ligningslovens § 9 C, stk. 6 og 7.

Vi har opgjort dit befordringsfradrag, jf. ligningslovens § 9 C, på dette grundlag:

Vi træffer derfor afgørelse om, at fradrag for befordring ansættes til 12.780 kr.

Indkomståret 2009 - Fradrag for Kost og logi (arbejdsperioden i Norge):

Ifølge SKATs oplysninger har du arbejdet i Norge fra 2006 til 1. maj 2009.

Du har på selvangivelsen opgjort fradrag for kost og logi til 57.915 kr. SKAT har bedt dig dokumentere, at du opfylder betingelserne for fradraget. SKAT har bl.a. bedt dig fremsende alle lønsedlerne fra din ansættelse hos G1 Ltd., og opfordret dig til, at dokumentere at du har været ansat på midlertidige arbejdssteder.

Du har ikke fremsendt dokumentation for, at du har været ansat på midlertidige arbejdssteder.

Da du har arbejdet i Norge siden 2006 og ikke har dokumenteret at du arbejder på midlertidige arbejdssteder, kan du ikke anses for at opfylde betingelserne, jf. ligningslovens § 9A, for få fradrag for kost og logi.

Vi stadfæster derfor SKATs afgørelse vedrørende dette fradrag, for så vidt angår arbejdsperioden i Norge.

Indkomståret 2009 - Fradrag for Kost (arbejdsperioden i Angola):

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for lønmodtagere fradrages udgifter i forbindelse med udførelsen af det indtægtsgivende arbejde i det omfang, de samlede fradragsberettigede udgifter overstiger et grundbeløb på 5.500 kr. Dette fremgår af ligningslovens § 9 B, stk. 1.

Fradrag for kost er selvangivet med 91.910 kr.

Fradraget på årsopgørelsen skal reduceres med 5.500 kr., jf. ligningslovens § 9, stk. 1.

Vi træffer derfor afgørelse om, at fradraget på årsopgørelsen ansættes til 86.410 kr.

Indkomståret 2009 - Fradrag for eksportmedarbejdere:

Du har foretaget fradrag for eksportmedarbejdere på selvangivelsen med 14.400 kr.

Da du arbejder for et selskabet i Storbritannien, G1 Ltd., er vi enige med SKAT i, at du ikke er berettiget til fradraget, idet fradraget, jf. ligningslovens § 9 E, forudsætter at der er tale om en dansk arbejdsgiver.

Vi stadfæster derfor SKAT afgørelse på dette punkt.

..."

Forklaring

Sagsøger, A, har forklaret bl.a., at han fortsat er ansat hos G2, der har aktiviteter i mange lande. Han har haft forskellige konsulentopgaver og arbejdet i mange forskellige lande siden 1978.

I 2008 havde han kontor i både Oslo og i en lille by 10 km. fra Bergen. Han opholdt sig primært i Norge frem til han rejste til Angola. Han boede på de værelser, der er omhandlet i den fremlagte lejekontrakt. Han registrerede og fik godkendt det antal timer, han udførte arbejde. I princippet kunne noget af hans arbejde godt udføres fra Danmark, men det er alt sammen udført i Norge. Dog har han også enkelte gange udført opgaver i England. Det gjorde han under 4 måske 5 korte ophold af få dages varighed - max en uges varighed. Når han var i England, fik han en lejlighed stillet til rådighed af sin arbejdsgiver.

Han var indlejet arbejdskraft og dermed selv ansvarlig for indbetaling af skat. Derfor fik han heller ingen lønsedler. Hans løn blev indsat på hans konto i Danmark. En revisor hos G1 rådede ham til at gøre brug af en trekantsbeskatning. Han fik forklaret, at på den måde blev han ikke knyttet til noget land, hvor han skulle betale skat. Han har ikke betalt skat til noget land for indkomstårene 2008 og 2009. Han indleverede en selvangivelse til Norge, men den blev ikke godkendt, da han var bosiddende i England. Han indleverede selvangivelse til Danmark i både 2006, 2007, 2008 og 2009. Hans selvangivelser for 2006 og 2007 blev godkendt. Selvangivelsen for 2008 og 2009 var ikke anderledes end de godkendte selvangivelser for 2006 og 2007. Han er bekendt med, at kørselsfradrag er noget man får, når man kører mellem sit hjem og arbejdsplads. Det er altså en fejl, når han har opgivet at han boede i Danmark og kørte til Norge. Men dette blev godkendt i 2006 og 2007.

I Folkeregisteret registrerede han, at han var udrejst til England. Han var på kommunen, hvor han foreviste sin kontrakt og fik oplyst, at han skulle registrere sig som udrejst til England, fordi det var det, der stod i hans kontrakt. Han forstår ikke, hvordan det senere er blevet ændret til, at han står registreret som udrejst til Angola i 2006. Det må være en fejl. Første gang, han var i Angola, var i 2007.

Når han har afholdt udgifter til ejendommen i Y1, er det fordi, at han har foretaget en fejlslagen investering i hans kærestes navn. Han følte, at han havde ansvaret for den fejlslagne investering. Han sørgede derfor for hurtigst muligt at få tilbagebetalt pengene til OS.

Hans forhold til OS var dårligt i både 2008 og 2009 primært på grund af den fejlslagne investering. Han besøgte OS i 2008 men ikke ret tit. Når han havde fri, besøgte han også sin familie i Y6 og han benyttede sit fritidshus i Sverige. Da han rejste til Angola var hans forhold til OS så dårligt, at han troede, at han aldrig ville vende tilbage til Danmark. Hver gang han er flyttet tilbage til Danmark, er han flyttet ind hos kæresten OS i Y1.

Parternes synspunkter

Sagsøger har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med sit påstandsdokument, hvori det hedder:

"...

Til støtte for de nedlagte påstand gøres det herefter gældende,

at, sagsøger ikke har haft fast bopæl i Danmark i indkomstårene 2008 og 2009,

at, sagsøger sædvanligvis har opholdt sig i henholdsvis England, Norge og Angola i de pågældende indkomstår i forbindelse med udførelsen af sit arbejde,

at sagsøger - i de perioder, hvor sagsøger har afholdt ferie eller haft andre fridage - primært opholdt sig i sin fritidsbolig i Sverige,

at, sagsøger alene har haft en kæreste i Danmark,

at, sagsøger ikke har nogle børn,

at, centrum for sagsøgers livsinteresser i 2007 og 2008 ikke var i Danmark, men i udlandet, hvor han arbejdede,

at, sagsøger dermed ikke er fuld skattepligtig til Danmark jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

As adresse og bopæl

Sagsøger kan ikke anses for at have bopæl i Danmark i 2008 og 2009, ligesom sagsøger ikke har haft rådighedsret over ejendommen.

Med hensyn til sagsøgers registreringer i CPR-registreret, er sagsøger blevet opfordret hertil af sagsøgte jf. bilag 4, b.la. brev af 31.januar 2007 fra sagsøgte til sagsøger, hvor sagsøgte har anmodet sagsøger om at tilmelde en kontaktadresse i Danmark. Det kan oplyses, at sagsøger er blevet flere gange opfordret hertil, hvilket også er baggrunden for de forskellige af og tilmeldinger.

Det er sagsøgers opfattelse, at sagsøgte ved sagsøgers henvendelse har forsømt sin generelle vejledningspligt samt vejledningspligt i henhold til forvaltningslovens regler, hvorfor disse af- og tilmeldinger ikke skal komme sagsøger til skade.

Bilag 5 dokumenterer tydeligt, at sagsøger har boet i Angola.

A Privatøkonomi

Sagsøgte har anført at sagsøger har selvangivet renteudgifter til realkreditinstitut for 2008 og 2009 (svarskriftets side 6), i bilag G som også skulle tale for, at sagsøger har haft rådighedsret over en ejendom i Danmark.

Som det fremgår af bilag G, side 2 og 4, er det ikke udgifter til realkreditinstitut, idet rubrikken er 42, som ikke omhandler renteudgift til realkredit, ligesom det tydeligt fremgår af side 2 og 4 i bilag G, at disse udgifter er til banklån som sagsøger har haft til sit hus i Sverige.

Yderligere til støtte for at det ikke er renteudgift til realkredit, fremgår det bilag 6, kopi af sagsøgers selvangivelse for år 2009, hvor det tydeligt fremgår, at beløbet kr. 54.724 er angivet i rubrik 42 og ikke 41 og det i bilag G, side, 6 er forkert.

Det kan helt klart lægges til grund, at sagsøger ikke har haft renteudgift til realkreditinstitut i 2008 og 2009 og sagsøgers forståelse og anbringende er forkert.

Generelt om sagsøgers økonomi, kan det anføres, at sagsøger ikke ejer fast ejendom i Danmark og har ingen renteudgift til realkredit men alene til banklån som sagsøger har anvendt til at købe et hus i Sverige.

Sagsøgers betalinger til OS eller overførslerne til hende har alene været at hjælpe hende af private årsager, hvilket der ikke er noget forkert i. Parterne har ingen nærmere aftale eller hensigt om, at sagsøger på et tidspunkt skal forblive ejer/medejer af huset som OS som alene ejer. Som hele tiden anført af sagsøger også under den administrative behandling er parternes relation til hinanden ikke et typisk forhold som en almen dansker kender eller er vant til, hvorfor parternes tilknytning til hinanden på ingen måde kan anses for samlevende eller ligefrem skattemæssigt fortolkes til at sagsøger har bevaret rådighed til fast ejendom i Danmark.

Det er meget normalt i de afrikanske og asiatiske samfundskulturer, at man hjælper hinanden uden at reelt at kræve eller have udsigt til at få noget igen, hvilket sagsøger har "taget til sig", idet sagsøger har arbejdet i udlandet siden 1978. Endvidere er det også meget menneskeligt at hjælpe uden at det skattemæssigt skal tillægges anden betydning.

As opholdsmønster

Det er sagsøgers opfattelse, at bilag K, L og M arbejdskalender og skatteberegningerne kan lægges til grund, idet bilag J er udarbejdet meget sporadisk og bilag L er som sagsøger har modtaget fra sin arbejdsgiver som dokumenterer tydeligt, hvornår sagsøger har været på arbejdet, hvilket sagsøger også har fået løn i henhold til.

Konklusion

Det bestrides, at sagsøger er fuld skattepligtig til Danmark i 2008 og 2009, idet sagsøger ubestridt har arbejdet i Norge og Angola via arbejdsudlejning fra G1 Limited til G2.

Sagsøger har ikke nogen bolig i Danmark eller bevaret rådigheden til en bolig i Danmark. Det er da naturligt når en udlandsdansker vender tilbage, at vedkommende flytter tilbage til den adresse vedkommende har inden udrejsen, såfremt vedkommende har mulighed herfor. Det er hvad sagsøger har gjort og det skal ikke komme sagsøger til skade, eller at det skattemæssigt skal medføre, at sagsøger ikke har opgivet bopælen eller bevaret råderetten til boligen. En sådan forståelse og fortolkning vil være vidtrækkende og urimeligt i alle tilfælde også i forhold til sagsøger i nærværende sag.

Såfremt Retten alligevel måtte nå frem til, at sagsøger er skattepligtig til Danmark, skal sagsøgers optjent indkomst fra Norge for henholdsvis 2008 og 2009 anses for at være omfattet af den nordiske dobbeltoverenskomst, idet sagsøgers ansættelsesforhold er arbejdsudleje via arbejdsudlejning fra G1 Limited til G2. Sagsøger har således krav på exemptionslempelse og skal således ikke beskattes i Danmark.

Sagsøger har ikke oppebåret indkomst for arbejde udført i Danmark i 2008 eller 2009.

I det tilfælde, at Retten måtte nå frem til, at sagsøger ikke kan opnå ret til exemptionslempelse jf. ovenfor, skal sagsøgers indkomst fra Norge for 2008 og 2009 beskattes i henhold til ligningslovens § 33A, idet sagsøger opfylder 42 dages reglen jf. bilag L/6 som sagsøger ikke har haft nogen former for indflydelse på og skal anses for det afgørende i sagen. Her fremgår det tydeligt, at sagsøger ikke har opholdt sig i Danmark i mere end 42 dage over en 6 måneders periode.

Sagsøger har krav på fradrag for kost og logi, idet sagsøgers arbejde i Norge har været midlertidigt, hvilket bevises b.la. ved, at sagsøger begynder at arbejde i Angola via arbejdsudlejning. En arbejdsudlejning er i sig selv midlertidigt jf. ansættelsesretten i modsætning til fastansættelse, hvorfor sagsøger har bevist at sagsøgers arbejde er midlertidigt.

..."

Sagsøgte har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med sit påstandsdokument, hvori det hedder:

"...

Det gøres overordnet gældende, at det påhviler A at godtgøre, at Skatteankenævnets afgørelse kan tilsidesættes, herunder at han enten slet ikke var skattepligtig til Danmark i 2008 og 2009 eller at han var berettiget til lempelse, nedslag eller yderligere fradrag i sin skattepligtige indkomst.

Som følge af As generelt mangelfulde besvarelse af samtlige Skatteministeriets opfordringer D til L, hans undladelse af at besvare opfordring M og de generelt mange uoverensstemmende og varierende oplysninger, som A har givet om bl.a. sit opholdsmønster mv., jf. nærmere herom nedenfor, er hans bevisbyrde skærpet, jf. bl.a. UfR 2002.2633 H (SKM2002.487.HR ) og UfR 2000.2478 H. A må under disse omstændigheder føre et sikkert bevis for, at den indbragte afgørelse kan tilsidesættes.

Denne bevisbyrde har A ikke løftet under skriftvekslingen og den kan ikke løftes via parts- eller vidneforklaringer.

Om de enkelte forhold i As påstand bemærkes endvidere følgende:

SUBJEKTIV SKATTEPLIGT

Det fremgår af kildeskattelovens § l, stk. 1, nr. l, at "(. . .) personer, der har bopæl her i landet", er fuldt skattepligtige til Danmark.

A har ubestridt i perioden forud for den 30. juni 2006 haft bopæl i Danmark på den i bl.a. As processkrifter angivne adresse i Y1, der ifølge ejendommens BBR-meddelelse er en villa på 178 kvadratmeter, med 8 værelser og to toiletter, jf. bilag F. Det påhviler i denne fraflytter situation A at godtgøre, at bopælen i Y1 har været opgivet i 2008 og 2009, jf. eksempelvis TfS 2001,369H (SKM2001.388.HR ) og TfS 2001,493H (SKM2001.483.HR ).

Henset til at det fremgår af udskrifterne fra det personlige centralregister, at A flere gange og også efterfølgende "flyttede tilbage" til adressen, jf. bilag C og D, og på ny ubestridt blev skattepligtig til Danmark, er hans bevisbyrde også af denne grund skærpet.

Denne bevisbyrde har A ikke løftet.

Det gøres derimod gældende, at A i hele den omtvistede periode har haft en bolig til rådighed på adressen i Y1, hvor han siden 1999 løbende har haft folkeregisteradresse eller kontaktadresse, og hvor han også er bosiddende i dag.

Boligen er ejet og har siden 1994 også været beboet af OS, der er As kæreste gennem mange år, jf. bilag A, side 1, 2. afsnit, bilag E, side 1 og bilag 1, side 4, 5. afsnit.

Allerede af disse grunde skal A anses for at være fuldt skattepligtig til Danmark af den indkomst, som han har oppebåret i 2008 og 2009.

Hertil kommer, at A i begge indkomstår også i øvrigt bevarede sin hidtidige tilknytning til Danmark:

Til støtte herfor er det for det første - ubestridt -, at OS beboede adressen Y1 i indkomstårene 2008 og 2009, hvorfor A således havde en personlig tilknytning til Danmark og adressen. A har ikke dokumenteret, at han, når han var i Danmark, skulle have opholdt sig andre steder end på adressen i Y1, jf. besvarelsen af opfordring K, replikken, side 2, 7. afsnit. Derimod har A selv angivet, at han f.eks. var i Danmark i julen 2008, jf. den som bilag J fremlagte kalenderkopi. I forbindelse med indgåelsen af en investeringsaftale med G1 Ltd. den 14. juni 2007 angav han tilmed, at han havde adresse i Y1, jf. bilag I, side 1. Dette var således på et tidspunkt, hvor han ifølge egne oplysninger og ifølge det centrale personregister skulle være flyttet til udlandet, jf. bilag C og D samt stævningen, side 2, 5. afsnit.

Hertil kommer for det andet, at A gennem hele perioden har betalt bl.a. husleje, omkostninger til bil og andre leveomkostninger relateret til Danmark, jf. bilag H, bilag 2, gennemgangen af overførsler fra lønkontoen ("konto X1") til budgetkontoen ("konto X2") i svarskriftet, side 6 - 8 samt As tilkendegivelse heraf i replikken, side 3, 5. og 6. afsnit. A har endvidere ved løbende bankoverførsler af betydelige beløb til OS finansieret dennes privatforbrug.

Det af A i replikken, side 3, 6. afsnit anførte om, at hans villighed til at betale for leveomkostninger i Danmark skyldtes udenlandske kulturer, er irrelevant og uden betydning for de skatteretlige dokumentationskrav, jf. UfR 2009.476/2H (SKM2009.37.HR ). Det bestrides endvidere som udokumenteret, at de af A afholdte renteomkostninger skulle vedrøre en anden ejendom end ejendommen i Y1. Det fremgår derimod, at A betalte prioritetsrenter til Nordea, som var kreditor i ejendommen, jf. pantebreve tinglyst på ejendommen den 30. juli og 12. august 2009 (bilag O) sammenholdt med kontoudskrifterne i bilag H.

As tilknytningsforhold til Danmark understreges for det tredje af, at OS optog et realkreditlån, som af A blev investeret med henblik på parrets fælles pension i Danmark, jf. bilag A, side 1.

Ved i 2008 og 2009 at have selvangivet lønindkomst og diverse fradrag, jf. f.eks. selvangivelsen for 2009 (bilag 6) og skatteberegningerne for 2008 og 2009 (bilag K og M1) har A for det fjerde selv tilkendegivet, at han på dette tidspunkt opfattede sig som værende skattepligtig og dermed skattemæssigt hjemmehørende i Danmark. A har tilmed selvangivet kørselsfradrag baseret på kørsel mellem København og Oslo, jf. bilag K, M1 og beskrivelsen heraf i svarskriftet, side 12, 8. til 10. afsnit. Et sådant fradrag forudsætter, at der er tale om befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejde, jf. ligningslovens § 9C, stk. 1. Selvangivelsen heraf indebærer således også en tilkendegivelse af, at A havde sædvanlig bopæl i København, og han har herved opnået et skattemæssigt fradrag, jf. bilag 1, side 2. Derfor kan han heller ikke nu løfte bevisbyrden for, at han var fraflyttet Danmark, jf. herved bl.a. UfR 2011.1114/2H (SKM2001.110.HR ), UfR 2007.1485H (SKM2007.209.HR ) og SKM2012.362.VLR .

Heroverfor har A da heller ikke dokumenteret nogen væsentlig tilknytning til England eller Angola.

A har derimod ved flere lejligheder tilkendegivet, at han aldrig har haft sin faktiske bopæl i England, herunder ved bagudrettet at ændre oplysninger i folkeregistret således at han nu ikke længere står anført som udflyttet til England i 2006, jf. bilag C sammenholdt med bilag D, ved at oplyse til SKAT, at der alene var tale om en officiel bopæl i England, jf. bilag A, 4. afsnit og endelig ved for retten at tilkendegive, at han "ikke har opholdt sig ret meget i England" og derfor heller ikke har kunnet opfylde Skatteministeriets opfordring G til at fremlægge forbrugsopgørelser, kreditkorthævninger eller andet som dokumentation for sin angivelige bopæl her, jf. replikken, side 2, 5. afsnit, 1. pkt.

A har heller ikke kunnet redegøre for, hvorfor det angiveligt var et krav fra hans arbejdsgiver, at han havde bopæl i England, jf. besvarelsen af opfordring H, replikken, side 2, 5. afsnit. Ansættelsesaftalen indeholder heller ikke oplysninger herom. Heraf fremgår derimod, at A havde primær adresse samt arbejdssted i Danmark og tilmed på adressen i Y1, jf. bilag B, side 1 samt punkt 2 og 5.

A har end ikke kunnet fremlægge oplysninger, som kan forklare, hvorfor han bagudrettet har ændret folkeregisteradresse, således at han nu står som fraflyttet til Angola på det tidspunkt, hvor han påstår at være flyttet til England, jf. besvarelsen af Skatteministeriets opfordring F, replikken, side 2, 3. afsnit.

As anbringende om, at SKAT i denne forbindelse skulle have tilsidesat en vejledningspligt, jf. replikken, side 2, 4. afsnit, er uden substans. A har ikke dokumenteret eller blot beskrevet hvordan SKAT skulle have tilsidesat en sådan vejledningspligt. Bilag 4, som A henviser til, viser ikke noget om, at SKAT skulle have anmodet A om at tilmelde en kontaktadresse i Danmark, hvilket også er uden betydning for sagen.

Den begrænsede tilknytning til England understreges derudover med al tydelighed af, at A ikke har ladet sig registrere som skattepligtig i og ikke har betalt skat eller sociale bidrag til England, jf. SKM2012.459.VLR .

Samlet set foreligger der således ingen dokumentation for, at A overhovedet har været i England i den periode, hvor han angiveligt skulle have boet der.

A har heller ikke dokumenteret, at han har opholdt sig på den i stævningen angivne adresse i Angola, eller at han har haft sin faktiske bopæl der. Den erklæring, som A har fremlagt (bilag 5), er ensidigt indhentet til brug for skattesagen og allerede derfor dokumenterer den ikke, hvor A boede i perioden. Erklæringen kan under alle omstændigheder ikke dokumentere, at A havde opgivet sin bopæl i Danmark, jf. det ovenfor anførte.

A har derimod selvangivet og opnået fradrag for kost i forbindelse med arbejdet i Angola. Som det fremgår nedenfor, indebærer dette, at der har været tale om udsendelse til et midlertidigt arbejdssted, og at A har overnattet udenfor sin sædvanlige bopæl.

A har ikke efterkommet Skatteministeriets anmodning om, at fremlægge en oversættelse af de på portugisisk affattede sider af bilag 5, jf. duplikken, side 5, 6. afsnit. De pågældende sider kan derfor ikke lægges til grund i sagen.

Spørgsmålet om, hvorvidt A er skattepligtig til Danmark, afgøres udelukkende efter danske regler, og den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomsts artikel 4 finder dermed kun anvendelse, hvis der er sket dobbeltbeskatning, hvilket ubestridt ikke er tilfældet.

A gør heller ikke gældende, at han har boet i Norge, men derimod i England.

Af disse grunde er det ikke nødvendigt at tage stilling til, hvor A havde midtpunkt for sine livsinteresser.

Under alle omstændigheder gør Skatteministeriet dog gældende, at midtpunktet for As livsinteresser har været Danmark, idet der henvises til bemærkningerne overfor.

Der er ikke indgået dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Angola.

A har således ikke dokumenteret, at han i 2008 eller 2009 havde opgivet sin bopæl i Danmark, eller at han i disse år har haft sin bopæl i et andet land. Derfor er A skattepligtig til Danmark, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

A er under alle omstændigheder som minimum begrænset skattepligtig til Danmark af den lønindkomst, som vedrører det arbejde, der er udført her, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1, 1. pkt.

LEMPELSE EFTER DEN NORDISKE DBO

A gør gældende, at han er berettiget til lempelse efter den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst, jf. bl.a. replikken, side 4, 1. afsnit.

Det er imidlertid ubestridt, at A ikke har løftet bevisbyrden for, at han i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsten skulle være berettiget til exemptionslempelse, jf. det supplerende processkrift af 25. februar 2015, side 3, 4. afsnit. Dette følger ligeledes af, at A har valgt ikke at besvare Skatteministeriets opfordring M og således ikke har oplyst, om han har ladet sig registrere som skattepligtig Norge, jf. svarskriftet, side 11, 6. afsnit.

A har end ikke godtgjort, at den af ham erhvervede lønindkomst i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsten overhovedet kan beskattes i Norge.

Det følger af den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomsts artikel 15, stk. 1, at beskatningsretten til lønindkomst som udgangspunkt er tildelt domicillandet, hvilket i As tilfælde er Danmark, jf. ovenfor. Er lønindkomsten erhvervet for arbejde udført i Norge, kan indkomsten dog beskattes her, jf. artikel 15, stk. l.

Det følger dog endvidere af dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 15, stk. 2, at uanset om arbejdet er udført i Norge, er Norge kun tillagt beskatningsretten, såfremt de i artikel 15, stk. 2 angivne betingelser ikkeer opfyldt, jf. bl.a. Niels Winther-Sørensen i Skatteretten 3, 5. udgave, 2009, side 256, 2. afsnit. Er disse betingelser derimod opfyldt, er det kun Danmark, der har beskatningsretten.

Det er alene A, der råder over oplysningerne om, hvor og under hvilke vilkår han har udført sit arbejde, og det påhviler derfor også A at godtgøre, hvorvidt de i artikel 15, stk. 2 angivne betingelser er opfyldt. Denne bevisbyrde har A ikke løftet.

Såfremt retten måtte finde, at Norge har beskatningsretten, og at A er berettiget til exemptionslempelse, tilkommer der under alle omstændigheder Danmark subsidiær beskatningsret, jf. dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 26 samt endvidere Højesterets dom af 9. december 2014 i sag nr. 81/ 2013. (SKM2015.24.HR )

Dertil kommer, at i hvert fald en del af As arbejde er udført i Danmark, jf. herved det i ansættelsesaftalen (bilag B) aftalte arbejdssted og endvidere kontoudskrifterne (bilag 2) samt kalenderkopien med As angivelse af sit opholdsmønster (bilag I) sammenholdt med arbejdssedlerne (bilag L), som viser, at der er udført arbejde på dage, hvor A var i Danmark, jf. beskrivelsen heraf i svarskriftet, side 10 og 11. Det gøres derfor under alle omstændigheder gældende, at Danmark som minimum har beskatningsretten for den del af indkomsten, der er oppebåret for arbejde udført her i landet, jf. artikel 15, stk. 1.

NEDSLAG EFTER LIGNINGSLOVENS § 33A

Efter ligningslovens § 33 A kan der i den danske indkomstskat opnås nedslag i lønindkomst erhvervet ved arbejde i udlandet.

Et sådant nedslag forudsætter, at den skattepligtige er antaget eller udstationeret til beskæftigelse i udlandet, hvorimod bestemmelsen ikke giver mulighed for nedslag for skattepligtige, der er beskæftiget i Danmark og herfra foretager forretningsrejser mv. i udlandet, jf. ligningslovscirkulære nr. 72, af 17. april 1996, afsnit 5.2.2, 3. afsnit.

Det er endvidere en betingelse, at udlandsopholdet har en varighed af minimum seks måneder, indenfor hvilken periode den skattepligtige højst må opholde sig i Danmark i 42 dage, jf. ligningslovens § 33 A, stk. 1, 1. pkt.

I opgørelsen af disse 42 dage medregnes brudte døgn/rejsedage, jf. TfS1997.556 Ø.

Som ovenfor anført er det alene A, der råder over oplysningerne om, hvor og hvornår han har været på arbejde, og det tilkommer derfor A at godtgøre, at han er berettiget til nedslag efter ligningslovens § 33 A.

Allerede fordi A ikke har godtgjort, at han har været udstationeret i Norge, er denne bevisbyrde ikke løftet. As arbejdssted var i Y1, jf. bilag B.

A har endvidere ikke godtgjort, at der for så vidt angår det tidsrum, hvori A angiveligt har udført arbejde i Norge, foreligger nogen periode af 6 måneders varighed, hvorunder han maksimalt har opholdt sig i Danmark i 42 dage.

Af As egne angivelser i kalenderkopien for indkomståret 2008, foreligger ingen sådanne perioder, jf. bilag J. As arbejdssedler indeholder ikke oplysninger om, hvor arbejdet er udført, jf. bilag L/bilag 7.

A har tilmed ikke været i stand til at redegøre for de betydelige uoverensstemmelser, der kan konstateres mellem på den ene side kalenderkopien (bilag J), hvori han har registreret, at han har været i Danmark i 115 dage, og på den anden side hans egen skatteberegning for 2008 (bilag K), hvori der kun er anvendt 50 dage, jf. besvarelsen af Skatteministeriets opfordring L, replikken, side 3, 7. afsnit.

Da kontoudskrifterne (bilag 2 samt bilag H) og kalenderkopien (bilag J) indeholder flere eksempler på, at der samme dag er hævet beløb såvel i udlandet som i Danmark, jf. beskrivelsen heraf i svarskriftet, side 9, sidste afsnit til side 10, 5. afsnit, kan kontoudskrifterne ikke dokumentere, at A ikke har været i Danmark. Kontoudskrifterne kan derimod kun dokumentere, at han har været i Danmark. Det gøres på denne baggrund gældende, at det reelle antal dage, som A har været i Danmark, er højereend angivet i kalenderkopien (bilag J).

Det bestrides endvidere, at bilag 3, som indeholder retningslinjer for beregning af rente i Danske Bank, dokumenterer, hvordan kontoudskrifterne fra As lønkonto i Nordea skal læses.

Under alle omstændigheder er A ikke berettiget til nedslag for det arbejde, som han har udført i Danmark, jf. ligningslovens § 33A, stk. 1, 2. pkt.

FRADRAG FOR KOST OG LOGI

Bestemmelsen i ligningslovens § 9 A, stk. 7, jf. stk. 1 giver lønmodtagere adgang til at fradrage rejseudgifter (kost og logi), som de påføres i forbindelse med arbejde på et midlertidigt arbejdssted. Fradraget kan ske enten med standardtaksterne i ligningslovens § 9 A, stk. 2 og 3, eller med de faktisk afholdte udgifter.

Lønmodtageren anses for at være på rejse i ligningslovens forstand, hvis han på grund af afstanden mellem sin bopæl og et midlertidigt arbejdssted ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl, jf. ligningslovens § 9 A, stk. 1. Lønmodtageren er dog også på rejse, såfremt arbejdsgiveren midlertidigt udsender lønmodtageren til et andet arbejdssted end lønmodtagerens sædvanlige arbejdsplads, og dette medfører, at lønmodtageren ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl.

Bestemmelsen finder kun anvendelse, såfremt lønmodtageren faktisk har overnattet uden for sin sædvanlige bopæl.

Det er endvidere en betingelse, at rejsen fra den sædvanlige bopæl til det midlertidige arbejdssted har en varighed på mindst 24 timer, jf. ligningslovens § 9 A, stk. 5, og at lønmodtageren faktisk har udført arbejde på det midlertidige arbejdssted.

For så vidt angår kostfradrag, kan det enkelte arbejdssted endvidere højst anses for midlertidigt i 12 måneder, jf. 9 A, stk. 5, 2. pkt.

Bevisbyrden, for at betingelserne er opfyldt, påhviler A, jf. bl.a. UfR. 2004.1516 H (SKM2004.162.HR ). De beviser, som A måtte fremlægge i denne forbindelse, skal være bestyrkede ved objektive kendsgerninger, jf. herved bl.a. UfR 2009.476/2H og SKM2009.37.HR .

A har ikke løftet denne bevisbyrde.

Allerede fordi A har været ansat i G1 Ltd. siden 2006, jf. bilag B, side 1, er der ikke tale om et midlertidigt arbejdssted. A har heller ikke fremlagt dokumentation for, at han har været arbejdsudlejet til Norge, eller at der i øvrigt skulle have været tale om et ansættelsesforhold af midlertidig karakter.

Det fremgår derimod af det supplerende processkrift, at A angiveligt skulle have arbejdet for G2 i en periode på 2 år og 8 måneder, jf. det supplerende processkrift af 25. februar 2015, side 5, 7. afsnit.

A har ikke opfyldt Skatteministeriets opfordring D, og det er derfor hverken dokumenteret, hvor A har udført sit arbejde, eller hvor han har haft sit sædvanlige arbejdssted. Det er således under alle omstændigheder heller ikke dokumenteret, at han har været på rejse til et midlertidigt arbejdssted, eller at han har udført arbejde der.

Der er heller ikke fremlagt dokumentation vedrørende tidspunkt, varighed eller destination for de enkelte rejser, ligesom det ikke er dokumenteret, i hvilket omfang A har overnattet et andet sted end på sin sædvanlige bopæl.

A har under alle omstændigheder ikke dokumenteret, at han har haft omkostninger i forbindelse med rejser til midlertidige arbejdssteder, eller at han har afholdt omkostninger uden efterfølgende at få disse dækket af sin arbejdsgiver.

Den af A fremlagte lejeaftale (bilag 3), vedrører kun en mindre del af den relevante tidsperiode, og den dokumenterer heller ikke for denne periode, at A faktisk har overnattet her, at der i givet fald har været tale om rejser i ligningslovens forstand, hvilke dage A i givet fald har været på sådanne rejser eller at han selv har afholdt omkostningerne. Det er derimod sædvanligt, at arbejdsgiveren dækker sådanne udgifter til overnatning mv., såfremt arbejdsgiveren forårsager, at medarbejderen må leje en lejlighed for at udføre arbejde på et midlertidigt arbejdssted.

A har ingen anbringender til støtte for, at kostfradraget for så vidt angår arbejde udført i Angola ikke skal reduceres med det ligningsmæssige bundfradrag på kr. 5.500,-, der følger af ligningslovens § 9, stk. 1.

EKSPORTMEDARBEJDERFRADRAG

Allerede fordi A ifølge sine egne oplysninger ikke har arbejdet for en dansk arbejdsgiver, er der ikke grundlag for eksportmedarbejderfradrag, jf. ligningslovens § 9 E, stk. 2.

A har heller ikke godtgjort, at han i 2008 var omfattet af et bindende svar fra skattemyndighederne, jf. det supplerende processkrift af 25. februar, side 6, sidste afsnit.

BEFORDRINGSFRADRAG

A har ikke dokumenteret, at han er berettiget til befordringsfradrag i videre omfang, end han har opnået ved Skatteankenævnets kendelse, jf. bilag l, side 2.

A har end ikke dokumenteret, at han overhovedet har haft kørsel, der berettiger til fradrag efter ligningslovens § 9 C eller at i givet fald ikke har modtaget skattefri befordringsgodtgørelse eller ikke har haft mulighed for offentlig befordring betalt af arbejdsgiveren.

Under alle omstændigheder er det af A selvangivne kørselsfradrag ikke opgjort i overensstemmelse med ligningslovens § 9 C, men er bl.a. fremkommet ved anvendelse af taksterne for befordringsgodtgørelse, jf. bilag K og M1 samt Skatteministeriets besvarelse af opfordring nr. 1 i svarskriftet, side 12, 8. afsnit til side 13, 3. afsnit.

..."

Rettens begrundelse og afgørelse

Personer, der har bopæl her i landet, er fuldt skattepligtige til Danmark, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. I fraflytningssituationen er det skatteyderen, der skal bevise, at han har opgivet sin bopæl i Danmark. Beviset for, at bopælen i Danmark er opgivet, skærpes i den situation, hvor skatteyderen senere flytter tilbage til den selv samme bolig i Danmark, som han angav, at han opgav ved sin udrejse. Endvidere skærpes beviset for, at bopælen i Danmark blev opgivet ved udrejsen, hvis skatteyderen ikke kan anvise noget andet land, hvor han ikke blot har opholdt sig for at arbejde, men hvor han efter udrejse fra Danmark har etableret sig med en ny bopæl på en sådan måde, at han er blev skattepligtig til dette andet land.

A har haft folkeregisteradresse på Y1 fra 17. april 2003 til han meldte fraflytning fra Danmark pr. 30. juni 2006. Da A igen pr. 3. november 2011 til Folkeregisteret tilmeldte sig en adresse i Danmark, var det på samme adresse, som han frameldte sig i 2006.

Efter bevisførelsen lægger retten til grund, at OS, der er As kæreste gennem mange år, er ejer af ejendommen på Y1. Ejendommen er en villa på 178 kvadratmeter. OS har uden afbrydelse boet i villaen siden 1994. A har haft fælles budgetkonto med OS, og i 2008 og 2009 indbetalte A hver måned mellem 40.000 og 45.000 kr. til denne fælles konto, hvorfra udgifterne til villaen i Y1 blev betalt sammen med andre sædvanlige leveomkostninger i Danmark.

A anvendte adressen i Y1 som kontaktadresse i forbindelse med indgåelsen af en investeringsaftale med G1 Ltd. den 14. juni 2007, hvor han ifølge Folkeregisteret var udrejst af Danmark.

A har afgivet skiftende oplysninger om sit opholdsmønster, men det er ubestridt, at A også har besøgt OS og overnattet i villaen i Y1, når han var i Danmark.

Endelig kan det lægges til grund, at A ikke har og heller ikke har haft noget ønske om at etablere sig med en egentlig bopæl i noget andet land end i Danmark. Således har han selv forklaret, at han opholdt sig i England, Norge og Angola i forbindelse med udførelse af arbejdsopgaver, og at han for indkomstårene 2008 og 2009 efter råd fra en revisor tilknyttet hans tidligere arbejdsgiver i England ønskede at gøre brug af en ordning, hvor han via en "trekantsbeskatning" ikke blev knyttet til noget land på en sådan måde, at han skulle betale skat. A har da heller ikke betalt skat til noget land for indkomstårene 2008 og 2009.

Efter det således oplyste om As bopælsforhold og hans tilknytning til Danmark i øvrigt har A ikke godtgjort, at han på noget tidspunkt har opgivet sin bolig i Danmark hos kæresten OS på Y1. A er derfor fuldt skattepligtig til Danmark for indkomstårene 2008 og 2009.

A har ikke dokumenteret, at Norge har beskatningsretten til nogen del af hans indkomst i 2008 og 2009. Allerede af denne grund kan der ikke ske lempelse efter den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Herefter, og idet A ikke har løftet det skatteretlige dokumentationskrav for, at han efter ligningslovens § 33 A, reglerne om fradrag for udgifter til kost og logi og/eller reglerne om eksportmedarbejderfradrag er berettiget til nedslag eller yderligere fradrag i sin skattepligtige indkomst, skal Skatteministeriet frifindes.

Sagens omkostninger er fastsat skønsmæssigt til 60.000 kr., som et passende beløb til dækning af Skatteministeriets udgifter til advokatbistand henset til sagens værdi, forløb og udfald.

T h i k e n d e s f o r r e t:

Skatteministeriet frifindes.

Inden 14 dage skal sagsøger, A, betale sagens omkostninger til sagsøgte,