Dokumentets metadata

Dokumentets dato:04-05-2016
Offentliggjort:05-09-2016
SKM-nr:SKM2016.378.LSR
Journalnr.:12-0191278
Referencer.:Skatteforvaltningsloven
Dokumenttype:Afgørelse


Afgørelse omhandlende omkostningsgodtgørelse for sagkyndig bistand

Et selskabs ansøgning på vegne af dets klient om omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand i forbindelse med en klage til skatteankenævnet blev ikke imødekommet, idet det ikke var godtgjort, at klienten havde betalt eller skulle betale de omhandlende bistandsudgifter.


Selskabet har på vegne af sin klient, B, ansøgt om omkostningsgodtgørelse med 100 % af et samlet beløb på 54.671,88 kr., inkl. moms, for udgifter til sagkyndig bistand i forbindelse med en klage til skatteankenævnet.

SKAT har alene godkendt omkostningsgodtgørelse med 100 % af et samlet beløb på 20.321,88 kr., inkl. moms, da den fakturerede timesats og det medgåede timeforbrug ikke er anset for rimeligt.

Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse, således at ansøgningerne om omkostningsgodtgørelse afslås.

Faktiske oplysninger
Selskabet påklagede ved brev af 1. december 2011 på vegne af sin klient, B, årsopgørelse nr. 2 for indkomståret 2010 til skatteankenævnet. Af brevet fremgik blandt andet følgende:

"[...]
PÅSTAND
Der nedlægges påstand om, at Bs skatteansættelse for følgende indkomstår nedsættes til:

Indkomsten som privat dagplejer i 2010

kr. 106.277

AM-bidrag 8 % af 106.277

kr. 8.502

Personlig indkomst 2010

kr. 97.775

Standardfradrag 46 % af kr.97.775

kr. 44.977

50 % af kr. 48.887

kr. 22.489

Skattepligtig indkomst 2010

kr. 75.286

[...]"

Skatteankenævnet videresendte klagen til SKAT med henblik på, at SKAT kunne genoptage skatteansættelsen for indkomståret 2010.

SKAT fremsendte den 20. december 2011 et brev til B med et forslag til ændring af skatteansættelsen for indkomståret 2010. SKAT foreslog at ændre Bs skatteansættelse i overensstemmelse med påstanden i klagen til skatteankenævnet. Det fremgik af brevet, at B skulle fremkomme med bemærkninger senest den 12. januar 2012, hvis hun var uenig i forslaget. Såfremt B var enig i forslaget, skulle hun ikke foretage sig yderligere. Hun ville i så fald i løbet af cirka 14 dage modtage en ny årsopgørelse.

B reagerede ikke på SKATs brev af 20. december 2011. SKAT udskrev derfor automatisk en ny årsopgørelse for indkomståret 2010 (årsopgørelse nr. 3), der var tilgængelig i skattemappen den 19. januar 2012.

Selskabet har på vegne af B ansøgt SKAT om omkostningsgodtgørelse (acontogodtgørelse) med 50 % af 43.234,38 kr., inkl. moms, for udgifter til sagkyndig bistand i forbindelse med klagen til skatteankenævnet. Ansøgningen er vedlagt faktura nr. [...] af 13. december 2011 samt en opgavespecifikation for perioden 26. oktober 2011 - 13. december 2011. Af den vedlagte faktura fremgår blandt andet følgende:

"[...]

A'conto honorar i forbindelse med vores assistance med skattesag ved Skatteankenævnet, herunder udarbejdelse af klagen, gennemgang af dokumenter samt løbende drøftelser med Dem, efter medgået tid

Timeforbrug:

17 timer á 2.000 kr

0,25 timer á 400 kr.

1,5 timer af 250 kr.

0,25 timer á 450 kr.

34.587,50

I alt

34.587,50

25 % moms

8.646,88

I alt Dkr.

43.234,38

Fakturaen er forfalden til betaling den 21.12.2011

Arbejdet er udført i perioden 26.10.2011 - 13.12.2011.

[...]"

Selskabet har endvidere på vegne af B ansøgt SKAT om omkostningsgodtgørelse med 50 % af 43.234,38 kr., inkl. moms, og 100 % af 11.437,50 kr., inkl. moms, for udgifter til sagkyndig bistand i forbindelse med klagen til skatteankenævnet. Det fremgår af ansøgningen, at der ikke vil fremkomme yderligere ansøgning vedrørende samme instans senere, at skatteankenævnet har truffet afgørelse, og at kravet på godtgørelse er overdraget til bistandsyder. Ansøgningen er vedlagt faktura nr. [...] af 27. januar 2012 samt en opgavespecifikation for perioden 19. december 2011 - 27. januar 2012. Af den vedlagte faktura fremgår blandt andet følgende:

"[...]
Rest honorar i forbindelse med vores assistance med din skattesag ved Skatteankenævnet, herunder gennemgang af forslaget, afgørelsen, drøftelse af betydning samt løbende drøftelser med Dem, efter medgået tid.

Timeforbrug:

4,5 timer á 2.000 kr.

i alt 9.000,00 kr.

0,5 timer á 300 kr.

i alt 150,00 kr.

9.150,00

I alt

9.150,00

25 % moms

2.287,50

I alt Dkr.

11.437,50

Fakturaen er forfalden til betaling den 04.02.2012

Arbejdet er udført i perioden 19.12.2011 - 26.01.2012.
[...]"

Under sagens behandling i Skatteankestyrelsen har B oplyst til Skatteankestyrelsen, at da hun antog selskabet som repræsentant i sin skattesag, oplyste selskabet, at udgifterne for den bistand, som selskabet ville yde i forbindelse med klagen til skatteankenævnet, ville blive dækket af det offentlige i form af omkostningsgodtgørelse. B skulle således alene indbetale et depositum på 1.000 kr., som hun ville få tilbage, når selskabet havde fået udbetalt omkostningsgodtgørelse fra SKAT. B skrev derfor via ansøgningsskemaerne under på, at kravet på omkostningsgodtgørelse blev overdraget til selskabet. B har endvidere oplyst, at hun ikke er bekendt med de beløb, som fremgår af de to ansøgningsskemaer, [...] da hun aldrig har modtaget faktura på beløbene. Endvidere har B oplyst, at selskabet aldrig har tilbagebetalt det indbetalte depositum.

Det af B indbetalte depositum er ikke ifølge fakturateksterne modregnet i fakturabeløbene.

Skatteankestyrelsen har den 29. april 2015 sendt et brev til selskabet, hvoraf blandt andet fremgår følgende:

"[...]
Klage over SKATs afgørelse af 26. april 2012 vedrørende B
[...]
Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 52, stk. 1, 1. punktum, at der alene ydes omkostningsgodtgørelse for de udgifter, som en godtgørelsesberettiget person ifølge regning skal betale eller har betalt til sagkyndig bistand i en godtgørelsesberettiget sag.

Vi anmoder jer derfor om at indsende dokumentation for, at fakturaerne af henholdsvis 13. december 2011 og 27. januar 2012, der er forfaldne til betaling henholdsvis den 21. december 2011 og den 4. februar 2012, er betalt af B, f.eks. i form af bogføringsbilag, kontoudtog eller lignende.

Vi skal i den forbindelse gøre jer opmærksom på, at det fremgår af § 6, i bekendtgørelse nr. 791 af 25. juni 2014 om oplysninger om udgifter til sagkyndig bistand m.v. ved godtgørelse efter skatteforvaltningslovens kapitel 19, at oplysningerne til brug for opgørelse af omkostningsgodtgørelse efter skatteforvaltningslovens kapitel 19 gives under strafansvar efter skatteforvaltningslovens § 60.

Af skatteforvaltningslovens §§ 60 og 61, fremgår følgende:

"§ 60.Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der forsætligt eller groft uagtsomt afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug for beregningen af omkostningsgodtgørelse.

Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 61.Skønnes en overtrædelse ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan told- og skatteforvaltningen tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, hvis denne erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter anmodning kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde.

Stk. 2. Med hensyn til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse finder bestemmelserne i retsplejeloven om indholdet af et anklageskrift i politisager tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter vedtagelse inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning. Skattekontrollovens § 23 A om opkrævning og inddrivelse finder tilsvarende anvendelse."

Som det fremgår, afgives oplysningerne om f.eks. fakturaerne i forbindelse med ansøgningen om omkostningsgodtgørelse således under strafansvar. [...]

Det synes således ikke på forhånd at kunne udelukkes, at oplysninger om de omhandlede fakturaer vil kunne komme til at indgå i en strafferetlig sammenhæng, jf. skatteforvaltningslovens § 60. Dermed vil der potentielt kunne opstå en situation, hvor jeres oplysninger om de omhandlede fakturaer vil kunne blive anvendt i strafferetlig sammenhæng over for jer.

Vi skal derfor understrege, at selvom vi beder jer om oplysninger vedrørende de omhandlede fakturaer og jeres eventuelle bemærkninger hertil, er I naturligvis ikke forpligtet til at afgive disse oplysninger til brug for klagesagen.

Vi anmoder jer derfor om at tage stilling til, om I vil fremkomme med bemærkninger til det af B oplyste og indsende den ovenfor nævnte dokumentation vedrørende fakturaerne. Vi skal bede om jeres stillingtagen hertil inden 14 dage. I bekræftende fald skal jeres eventuelle bemærkninger og dokumentationen indsendes inden for samme frist.

Såfremt vi ikke hører fra jer inden 14 dage, vil sagen blive afgjort på det foreliggende grundlag.
[...]"

Der har henholdsvis den 19. juni 2015 og den 23. september 2015 været afholdt møde mellem Skatteankestyrelsen og selskabet vedrørende sagen. Af referatet fra mødet den 19. juni 2015 fremgår blandt andet følgende:

"[...]
Endvidere gjorde [navn på ansat i Skatteankestyrelsen udeladt] opmærksom på, at selskabet/[navn udeladt] ikke er pligtige til at fremkomme med oplysninger, jf. den i brev af 29. april 2015 indeholdte advarsel om potentiel risiko for selvinkriminering.

[navn på selskabets direktør udeladt] anførte, at deres klienter generelt bør være bekendt med de beløb, der fremgår af fakturaerne og af ansøgningerne om omkostningsgodtgørelse, da klienterne modtager flere skrivelser fra SKAT under omkostningsgodtgørelsessagens behandling hos SKAT, hvoraf de beløb, der er ansøgt om omkostningsgodtgørelse for, fremgår.

[navn på ansat i selskabet udeladt] anførte, at så længe, der er en udgift, der skal betales, så er der adgang til omkostningsgodtgørelse, jf. ordlyden af skatteforvaltningslovens § 52, stk. 1, 1. pkt., forarbejderne til bestemmelsen samt Skatteforvaltningsloven med kommentarer. B har endnu ikke betalt fakturaerne, men fakturaerne skal betales på et senere tidspunkt.

På [navn på ansat i Skatteankestyrelsen udeladt] forespørgsel oplyste [navn på selskabets direktør udeladt] og [navn på ansat i selskabet udeladt], at det fremgår af selskabets regnskab, at selskabet har et tilgodehavende på B. Det blev aftalt, at selskabet fremsender bogføringsbilag eller lignende til Skatteankestyrelsen, der kan dokumentere dette tilgodehavende.
[...]"

Af referatet fra mødet den 23. september 2015 fremgår blandt andet følgende:

"[...]
[navn på ansat i Skatteankestyrelsen udeladt] gjorde opmærksom på og gentog den i brevet af 29. april 2015 indeholdte advarsel om potentiel risiko for selvinkriminering.

[navn på selskabets direktør udeladt] bekræftede at være bekendt med advarslen og tilkendegav, at hun gerne ville udtale sig og medvirke til sagens oplysning i øvrigt.
[...]
[navn på ansat i Skatteankestyrelsen udeladt] spurgte, om selskabet vil fremsende dokumentation for, at selskabet har et tilgodehavende på B svarende til fakturabeløbene.
[...]
[navn på ansat i Skatteankestyrelsen udeladt] gjorde igen opmærksom på den i brevet af 29. april 2015 indeholdte advarsel om potentiel risiko for selvinkriminering og anførte, at dokumentationen for tilgodehavendet ikke behøver at være bogføringsbilag. Det kan også være kopi af den skriftlige aftale, som selskabet har indgået med klienten eller lignende.

[navn på selskabets direktør udeladt] oplyste, at selskabet som udgangspunkt indgår aftale med klienterne mundtligt. Der findes derfor ikke skriftligt aftalegrundlag for alle klienter. [navn på selskabets direktør udeladt] oplyste endvidere, at hun har aftalt et møde med selskabets bogholder fredag den 25. september 2015, og at selskabet umiddelbart herefter vil fremsende dokumentation for tilgodehavendet.
[...]"

Skatteankestyrelsen har ikke modtaget dokumentation fra selskabet.

SKATs afgørelse
SKAT har ikke fuldt ud imødekommet ansøgningerne om omkostningsgodtgørelse. SKAT har således alene udbetalt omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand i forbindelse med klagen til skatteankenævnet med 20.321,88 kr., inkl. moms.

Af SKATs afgørelse fremgår blandt andet følgende:

"[...]
Sagsfremstilling
[...]
Der er ifølge de indsendte fakturaer og vedlagte opgavespecifikation ydet sagkyndig bistand i perioden 26. oktober 2011 - 26. januar 2012 med i alt 24 timer og et samlet honorar på 54.671,88 kr. inkl. moms fordelt på følgende måde:

Tidsforbruget kan opdeles på følgende opgaver:

Opstart og gennemgang af sagen .................................

5,00 timer

Udarbejdelse af klage, fremsendelse og samtale med klient .........

10,00 timer

Anmodning om henstand .............................................

0,50 timer

Samtale og korrespondance med klient ..............................

2,00 timer

Gennemgang SKAT's afgørelse af 20. december 2011 ............

4,00 timer

Sekretær og administrativ bistand ....................................

2,50 timer

I alt

24,00 timer

Tidsforbruget opdelt på bistandsydere:

[ansat 1] ...............................................................

10,50 timer

[ansat 2] .........................................................

9,25 timer

[ansat 3] .........................................................

1,75 timer

Sekretær og administrativ bistand .................................

2,50 timer

I alt

24,00 timer

Sagkyndig bistand i sagen er ifølge de indsendte fakturaer fra selskabet faktureret med en timesats på 2.500 kr. inkl. moms.
Sekretær og administrativ bistand er faktureret med en timesat fra 312,50 kr. - 562,50 kr. inkl. moms.

SKAT har rettet henvendelse til FSR - Danske Revisorer Responsumudvalg for at undersøge, om selskabets honorar kan forelægges responsumudvalget til rimelighedsvurdering. Det er oplyst at selskabet ikke er medlem af brancheforeningen, hvorfor honoraret ikke kan forelægges.
[...]
Lovhenvisning
[...]
Afgørelse og begrundelse
Selskabet er ikke medlem af en brancheorganisation. SKAT har derfor ikke i denne sag mulighed for at forelægge spørgsmålet om rimeligheden af honorarets størrelse til vurdering ved en sagkyndig brancheorganisation. Vi tager derfor selvstændig stilling til honorarkravet, jf. Vestre Landsrets dom af 05. februar 2008 SKM2008.115.VLR .

SKAT har ikke anset det anvendte tidsforbrug på 21,50 timer til sagkyndig bistand og den fakturerede timesats på 2.500 kr. inkl. moms for rimeligt i forhold til sagens karakter og kompleksitet.

De 2,5 timer til sekretær- og administrativ bistand faktureret med maksimum 562,50 kr. inkl. moms pr. time og i alt 734,38 kr. inkl. moms godkendes.

Skat har foretaget sin vurdering af honorarkravet med udgangspunkt i det modtagne materiale, oplysninger om uddannelses- og erhvervsforløb, sagen karakter, kompleksitet og genstand, samt det forhold at [ansat 2]'s ansættelsesforhold påbegyndtes ultimo 2007 og [ansat 3]'s ultimo 2010 og derfor må anses for at have kortvarig praktisk erfaring som bistandsydere.

Da bistandsyderne er forholdsvis nyuddannede og har kortvarig praktisk erfaring, er det ikke rimeligt, at den gennemsnitlige timepris ligger over den gennemsnitlige timepris for revisorer. SKAT finder, at den fakturerede timepris for [ansat 2] og [ansat 3] på denne baggrund bør ligge under den gennemsnitlige timepris for revisorer.

Derimod har SKAT vurderet, at der for [ansat 1], der ifølge oplysning har 15 års erfaring fra revisionsbranchen, kan godkendes en timepris på, hvad der svarer til den gennemsnitlige timepris for revisor.

SKAT har med udgangspunkt i Skatteministeriets årlige redegørelse om sager om omkostningsgodtgørelse i 2010 bilag 7, tabel 2 og 3, hvoraf det fremgår at den gennemsnitlige timesats inkl. moms for sagkyndig bistand ydet af revisorer, i sager, hvor der er givet fuldt medhold og medhold i overvejende grad udgjorde, 2.118 kr. inkl. moms, ansat en timesats på max. 1.900 kr. inkl. moms for [ansat 2] og [ansat 3] som værende rimelig.

Timesatsen for sagkyndig bistand ydet af [ansat 1] ansættes til 2.100 kr. inkl. moms.

SKAT kan på grund af de sagkyndiges uddannelsesmæssige baggrund (ikke advokater) ikke tage udgangspunkt i de gennemsnitlige timesatser for advokater.

Udgangspunktet kunne være foretaget i de gennemsnitlige timepriser der gælder for person, som kan ligestilles hermed jf. Skatteministeriets årlige redegørelse om sager om omkostningsgodtgørelse i 2010. Disse timepriser ligger lavere end gennemsnittet for revisorer.

SKAT har vurderet på baggrund af sagens manglende kompleksitet, at et tidsforbrug på 10 timer til sagkyndig bistand fordelt med 2 timer til [ansat 1], 8 timer til [ansat 2] og [ansat 3], samt 2,5 timer til sekretær- og administrativbistand må anses for rimeligt i denne sag.

I vurderingen af tidsforbruget er der bl.a. lagt vægt på

Det forhold, at der som anført reelt er anvendt 21,50 timer til bistand over for klienten, er nødvendigvis ikke ensbetydende med, at samtlige timer anses for godtgørelsesberettigede i den konkrete skattesag.

Fastsættelsen af tidsforbruget og timesatsen er herefter foretaget på baggrund af rådgivers uddannelse, kortvarige erfaring som skatterådgiver, og med udgangspunkt i denne sags karakter og manglende kompleksitet.

Omkostningsgodtgørelse kan herefter godkendes med følgende:

2 timer sagkyndig bistand ydet af [ansat 1] til en timesats på 2.100 kr.

4.200,00 kr.

8 timer sagkyndig bistand ydet af [ansat 2] og [ansat 3] til en timesats på 1.900 kr.

15.200,00 kr.

Administrativ og sekretærbistand:

0,25 timer á 562,50 kr. =

140,63 kr.

1,50 timer á 312,50 kr. =

468,75 kr.

0,25 timer á 500,00 kr. =

125,00 kr.

0,50 timer ä 375,00 kr. =

187,50 kr.

I alt

20.321,88 kr.

Da Skattecenter By Y1 valgte at genoptage indkomstansættelsen og foretog ændring af indkomstansættelsen i overensstemmelse med den nedlagte påstand i den indsendte klage til skatteankenævnet finder SKAT ud fra en samlet vurdering, at der er givet medhold i sagen.

Da afgørelsen giver fuldt medhold eller medhold i overvejende grad, er godtgørelsen af udgifter til sagkyndig bistand 100 % jf. skatteforvaltningslovens § 52, stk. 1, 2. punktum.
[...]"

Selskabets opfattelse
Selskabet har fremsat påstand om, at B er berettiget til omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand i forbindelse med klagen til skatteankenævnet med 100 % af et samlet beløb på 54.671,88 kr., inkl. moms.

Af klagen fremgår blandt andet følgende:

"[...]
ANBRINGENDER:

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det helt overordnet gældende, at den ansøgte godtgørelse transporteret til selskabet, fuldt ud er omfattet af reglerne for omkostningsgodtgørelse, alt i henhold til Skatteforvaltningslovens § 54.
[...]
Begrundelsen, som Skattemyndigheden anfører, er at Skattemyndigheden ikke finder, at timepriserne kan ligge over gennemsnittet for almindelige revisorer.

Hertil skal bemærkes, at de gældende afregningsprincipper for de forskellige grupper af sagkyndige skal anerkendes. Dette blev præciseret af Skatteministeren ved dennes kommentar til Advokatrådets supplerende høringssvar af 22. februar 2002.
[...]
I henhold til bogen "Omkostningsgodtgørelse i skattesager" af Kristian Nørskov Stidsen, m.fl. anføres, at det skal således på denne baggrund respekteres af myndigheden, at den sagkyndige som specialist beregner et højere honorar end andre sagkyndige, som ikke er skattespecialister. I denne relation er sagkyndige med særlig kompetence inden for skatte-, told, afgifts- og forvaltningsret specialister. Denne gruppe vil naturligt omfatte advokater og revisorer med speciale i skatte-, told-, afgifts- og forvaltningsret samt skatte-, told- og afgiftskonsulenter.

Der anføres videre i "Omkostningsgodtgørelse i skattesager" af Kristian Nørskov Stidsen, m.fl. side 105, at særligt omkring størrelse af honorartimesatsen skal det bemærkes, at såvel Advokatrådet som Forening af Statsautoriserede Revisorer i forbindelse med høringssvar vedrørende L 54 har påpeget, at hvor der er tale om specialistydelser, kan der ikke foretages sammenligning af gennemsnitlige honorarsatser inden for den overordnede branche, idet specialister typisk tager sig højere betalt end ikke-specialister.

Der er således ingen tvivl om, at Skattemyndigheden skal respektere de gældende individuelle faktureringsprincipper for de forskellige sagkyndige.

Skattemyndigheden på Ø Y1 anfører, at der ved vurdering af timesatsen er foretaget en vurdering af, at [ansat 2] og [ansat 3] har forholdsvis kortvarig praktisk erfaring som bistandsyder.

[ansat 3] er dimitteret fra X Universitet d. [...]. [ansat 3] har dog sideløbende med sit studie haft ansættelse ved [navn på advokatfirma udeladt] i By Y2 , samt ved Juridisk Institut på X Universitet, hvor hun bl.a. har beskæftiget sig med skatteret. Hun har herigennem opnået erfaring med, at arbejde med skatteret i teori og praksis, hvilket har givet en god ballast ved sagsbehandling af skattesager. Det er således ikke korrekt, når der anføres, at [ansat 3] har begrænset praktisk erfaring. Efter sin ansættelse G1 ApS i oktober 2010 har [ansat 3] dagligt beskæftiget sig med skatterådgivning samt assistance med skattesager. Hun har siden sin ansættelse stort set kun arbejdet med skatteret i form af rådgivning og assistance med klagesager, hvilket betyder at hendes arbejdsdag er koncentreret om skatteretten og den juridiske anvendelse af de skatteretlige regler. Endvidere har [ansat 3] selv ansvaret for sine klienter samt afholdelse af klientmøder, udarbejdelse af klageskrivelser og møder ved henholdsvis skatteankenævnet og Landsskatteretten. [ansat 3]'s assistance med skattesager er således på samme niveau som advokater, revisorer mv.

Samtidig skal det bemærkes, at [ansat 3] er uddannet jurist, hvorfor hun ikke er at sammenligne med en revisor, idet hun udelukkende arbejder med skatterådgivning, skattesager og juridisk arbejde. Idet [ansat 3] udelukkende arbejder med skatteret, er hendes arbejdes dag mere dybdegående og koncentreret omkring skatteretten end tilfældet er med en revisor. Der er således ingen tvivl om, at [ansat 3] er specialist indenfor skatteretten, hvorfor Skattemyndigheden ikke er berettiget til at sammenligne timesatsen med almindelige revisorer. Som oplyst tidligere, skal Skattemyndigheden respektere, at specialister beregner et højere honorar end andre sagkyndige som ikke er skattespecialister.

[ansat 2] er dimitteret fra Handelshøjskolen i By Y3 d. 25. marts 2011 som Cand.merc.aud., men [ansat 2] blev i 2003 uddannet HA (jur.) i skat. Uddannelsen tager udgangspunkt i, at den studerende får dybdegående kendskab til skattejuraen. Uddannelsen er struktureret og sammensat i samarbejde med professorer i skatte- og afgiftsret på Handelshøjskolen i By Y3 og i samarbejde med Skattemyndigheden. Samtidig skal det bemærkes, at [ansat 2] har mere end 5 års erfaring med at føre sager ved Skatteankenævnet og Landsskatteretten, hvorfor hun er en særdeles solid og erfaren bistandsyder. Herudover skal det bemærkes, at hun læser Master i Skatteret ved By Y1s Universitet.

Sideløbende med skattesagerne, har [ansat 2] fungeret som leder af By Y3 afdelingen og være ansvarlig for egen klient portefølje. Hun har således ligeledes stor erfaring som revisor ved styring af diverse regnskabsmæssige opgaver samt udarbejdelse af regnskaber. Cand.merc.aud. studierne er sket sideløbende med hende rolle som revisor og skatteekspert. Hun er en meget erfaren rådgiver og har arbejdet hårdt de sidste 5 år på at opnå den brede viden og erfaring som hun i dag besidder. Hun er bestem ikke, at karakterisere som en nyuddannet rådgiver med begrænset erhvervserfaring.

[ansat 3] og [ansat 2] varetager selv egne klienter, hvorved forstås, at klienten kontakter os for rådgivning om en given skatteproblemstilling. Hvis vi påtager os sagen afholder vi møde med klienten, for at indhente relevante oplysninger til brug for sagen, samt for at ligge en strategi for skattesagen. Begge rådgivere udformer selv klageskrivelserne til de relevante instanser og afholder ligeledes selv forhandling med Skatteankenævnet og Landsskatteretten. Der er således tale om medarbejder som fuld ud arbejder selvstændigt på opgaverne.

I vores skatteafdeling foreligger en intern procedure om, at der altid er en anden revisor eller jurist der læser de endelige klageskrivelser, således at den interne kontrol foranstaltning altid er i orden og fejlrisikoen minimeres.

Der er således ingen tvivl om, at [ansat 2] og [ansat 3] er specialister indenfor skatteretten, hvorfor Skattemyndigheden ikke er berettiget til at sammenligne timesatsen med almindelige revisorer. Som oplyst tidligere, skal Skattemyndigheden respektere, at specialister beregner et højere honorar end andre sagkyndige, som ikke er skattespecialister.

Selskabet er en specialeafdeling, som ikke arbejder med andre sager end skatte- og afgiftssager, hvorfor vore timepriser er som anført:

[ansat 1] kr. 2.000 eksklusiv moms
[ansat 2] kr. 2.000 eksklusiv moms
[ansat 3] kr. 2.000 eksklusiv moms

Dette anses som værende yderst rimeligt i forhold til vore konkurrenter, som er advokatkontorer, mv. Skattemyndigheden er ikke berettiget til at foretage en sammenligning af os med almindelige revisorer, da vi har langt større indsigt i skattelovgivningen end almindelige revisorer, som arbejder med sådanne sager.

Ydermere skal det oplyses, at alle skatteeksperter, skatterevisorer og jurister i skatteafdelingen sideløbende modtager undervisning i form af kurser, mv. således at vor viden konstant holdes opdateret.

Skattemyndigheden anfører, at der er rettet henvendelse til brancheorganisationen for at undersøge, om selskabets honorar kan forelægges responsumudvalget til rimelighedsvurdering. Hertil skal bemærkes, at, som nævnet tidligere, Foreningen for Statsautoriserede Revisorer har oplyst, at hvor der er tale om specialistydelser, kan der ikke foretages en sammenligning af gennemsnitlige honorarsatser indenfor den overordnede branche, da specialister typisk tager sig højere betalt end ikke-specialister.

Supplerende skal bemærkes, at Skattemyndigheden ikke tidligere har stillet sig kritisk overfor vore timepriser, hvorfor vi hermed vil fremlægge en række afgørelse, som dokumentation herfor, jf. bilag 3. De øvrige sagsbehandlere ved Skattemyndigheden har således ikke tidligere anfægtet vore priser.

Det gøres således gældende, at vore timepriser ligger fast, hvorfor Landsskatteretten anmodes om at acceptere den af os udstedte faktura i sin helhed og give [navn udeladt] ret til omkostningsgodtgørelse for hele fakturaen.

Tidsforbrug
Det fastholdes i sin helhed, at antallet af timer brugt på skattesagen er korrekt, jf. bilag 2.

I forhold til nogle klienter må man forvente, at der skal ydes flere opfølgende redegørelser for sagens faktum og muligheder. I nærværende tilfælde, repræsenterede vi en unge pige som var uforstående overfor SKATs afgørelse og som søgte at få tingene lagt helt på plads. Det var således brug for, at man holdte personlige møder og foretog flere telefoniske drøftelser end man normalt ville have gjort.

Et andet aspekt i sagen har været, at normalt ligger sagsfremstillingen klar fra Skattemyndighedens side, så denne blot skal gennemgås af revisor, men i nærværende tilfælde havde Skattemyndigheden forhøjet vor klient uden, at tage højde for fradragsmulighederne. Der forelå således for os ekstraordinære undersøgelser omkring Bs rettigheder som dagplejer samt undersøgelser omkring hvilken type af dagplejer B var. Først herefter kunne den egentlige sagsbehandling af sagen påbegyndes.

Vi finder det således ikke rimeligt, at SKAT har nedsat det samlede antal af timer til sagkyndig bistand til 10, da der er anvendt 24 timer til sagkyndig bistand.

Landsskatteretten anmodes om, at acceptere de af os anvendte timer til skattesagen til den af os fastlagte timesats.
[...]"

SKATs høringssvar
I en udtalelse i forbindelse med klagen har SKAT fastholdt, at der alene kan godkendes omkostningsgodtgørelse med 20.321,88 kr., inkl. moms.

SKAT har endvidere anført følgende i udtalelsen:

"[...]
Det er ikke SKAT's vurdering at der til sagen er ydet eller har været behov for specialistbistand, som gør at SKAT må acceptere et honorar som ligger over den gennemsnitlige timesats.

Denne vurdering er foretaget på baggrund af sagens karakter og manglende kompleksitet.

Sagen er en såkaldt remonstrationssag, hvor der klages over årsopgørelsen for indkomståret 2010.

SKAT foretager en ændring af ansættelsen med indkomst som privat dagplejer, da klager ikke er i kontakt med SKAT angående standardfradrag for dagplejere bliver årsopgørelsen udskrevet uden dette fradrag.

I den indsendte klage er beregnet og nedlagt påstand om et standardfradrag på 22.489 kr.. SKAT genoptager og nedsætter ansættelsen med 22.489 kr.

Det er SKAT's vurdering at samme resultat, kunne have været opnået ved blot en henvendelse til SKAT med anmodning om genoptagelse af ansættelse for indkomståret 2010 uden indsendelse af klage til skatteankenævnet.

Ovennævnte forhold har bl.a. indgået i SKAT`s vurdering om, at der ikke er ydet specialistbistand som kan berettige til en timesats, der ligger over den gennemsnitlige timepris for revisorer, samt at omfanget af det medgåede tidsforbrug på 21,50 timer sagkyndig bistand er for højt. (Der er godkendt 2,50 timer sekretær og administrativ bistand)

Ved fastsættelse af honorartimesatsen er der taget udgangspunkt i Skatteministeriets årlige redegørelse over sager om omkostningsgodtgørelse 2010.

På baggrund af bistandsydernes uddannelse har SKAT fundet det rimeligt at tage udgangspunkt i den gennemsnitlige timesats for sagkyndig bistand ydet af revisorer. En sammenligning med taksten for advokater er ikke mulig, da ingen af bistandsyderne er advokater.

En sammenligning med kategorien personer som kan ligestilles med havde udgjort en endnu lavere timesats.
[...]"

Selskabets yderligere bemærkninger
Selskabet har fastholdt påstanden om, at B er berettiget til omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand i forbindelse med klagen til skatteankenævnet med 100 % af 54.671,88 kr., inkl. moms.

Selskabet har ved brev af 11. juli 2012 til Skatteankestyrelsen fremsendt følgende bemærkninger til SKATs høringssvar:

"[...]
Vi er ikke enige i, at honorartimesatsen skal fastsættes med udgangspunkt i den gennemsnitlige timepris for en revisor. For det første er Ha.jur/cand.merc.jur. uddannelserne langt mere juridisk orienteret end revisor uddannelsen. På baggrund heraf giver uddannelserne stærkere juridiske værktøjer samt man arbejder med juraen på et mere dybdegående niveau. SKAT anfører, at selskabet ikke kan sammenligne taksten med advokater, da bistandsyderne ikke er advokater. Det skal hertil bemærkes, at de anvendte gennemsnitspriser i henhold til Redegørelse om sager om omkostningsgodtgørelse i 2011 for advokater udgør 2.790 kr. i 2011. Selskabets timepriser er således lavere end hvad advokater i gennemsnit anvender.

Det skal endvidere anføres, at bistandsyderne stort set hele deres arbejdstid beskæftiger sig med skatteret, herunder rådgivning og førelse af sager ved skatteankenævnet og Landsskatteretten. Bistandsyderne må derfor anses at være specialiseret indenfor skatteretten, hvorfor der er grundlag for en højere timepris, som en gennemsnitlig revisor anvender.

Afsluttende skal det bemærkes, at det er almenkendt, at man eksempelvis indenfor advokatbranchen hurtigt oparbejder erfaring, hvilket afspejles i advokatfuldmægtigens timepris.

Advokatfuldmægtiges timepriser stiger hvert år, selvom advokatfuldmægtige oftest kun har 1 til 3 års erfaring. Dette bør således tillægges betydning ved vurdering af de anvendte timepriser, idet man i en specialiseret afdeling tillige hurtigere oparbejder erfaring og ekspertise indenfor skatteretten. Bistandsyderne ved selskabet deltager endvidere i kurser mv. og får ajourført sin viden løbende.
[...]"

SKATs indstilling til Landsskatteretten
SKAT har indstillet de påklagede afgørelser ændret.

SKAT har tiltrådt Skatteankestyrelsens indstilling i sagen om, at de påklagede afgørelser ændres, således at ansøgningerne om omkostningsgodtgørelse ikke kan imødekommes med følgende bemærkninger:

"I forbindelse med klagebehandlingen, har B oplyst, at hun har indgået en mundtlig aftale med selskabet om, at hun ikke skal betale selskabet for den bistand, som selskabet ydede i forbindelse med klagen til skatteankenævnet udover et indbetalt depositum på 1.000 kr. Der er ikke fremlagt aftalegrundlag eller lignende der dokumentere, at selskabet har et tilgodehavende hos B.

Det fremgår ikke af oplysningerne om de 1.000 kr. vedrører bistand i forbindelse med anmodning om genoptagelse, klageafgift til Skatteankestyrelsen eller sagkyndig bistand i forbindelse med klagesagen.

Det må derfor lægges til grund, at B ikke hæfter for de omhandlede fakturaer. Beløbene er derfor ikke godtgørelsesberettigede i henhold til skatteforvaltningslovens § 52, stk. 2.

Hvis de 1.000 kr. i depositum vedrører betaling for sagkyndig bistand i forbindelse med klagesagen, finder SKAT dog, at denne del af honoraret er godtgørelsesberettiget."

Landsskatterettens afgørelse
Af dagældende skatteforvaltningslovs § 52, stk. 1, og § 54, stk. 1, nr. 1, (lovbekendtgørelse nr. 175 af 23. februar 2011) fremgår følgende:

"§ 52.
Der ydes en godtgørelse på 50 pct. af de udgifter, som en person omfattet af § 53 ifølge regning skal betale eller har betalt til sagkyndig bistand m.v. som nævnt i § 54 i de sager, der er nævnt i § 55. Dog ydes en godtgørelse på 100 pct., hvis den pågældende person i sagen har fået fuldt medhold eller medhold i overvejende grad.

§ 54.
Godtgørelsesberettigede er følgende udgifter, når de ifølge regning skal betales eller er betalt:

1)Udgifter til sagkyndig bistand, medmindre den sagkyndige er ansat hos den godtgørelsesberettigede."

Endvidere fremgår følgende af en dom fra Højesteret af 30. juni 2015, offentliggjort som SKM2015.479.HR :

"Højesterets begrundelse og resultat
Sagen angår, om S opfylder betingelserne for at få omkostningsgodtgørelse efter skatteforvaltningslovens § 52 for [advokatfirmaets] honorar.

Det fremgår udtrykkeligt af ordlyden af skatteforvaltningslovens § 52, at omkostningsgodtgørelse er betinget af, at den skattepligtige »skal betale eller har betalt« rådgiverhonoraret.

Forarbejderne understøtter klart bestemmelsens ordlyd. [...]

Det er således en betingelse for at få omkostningsgodtgørelse, at den skattepligtige hæfter for udgifterne til rådgiverbistand.

Det, som S har anført om, at der i administrativ praksis, herunder i mandatarsager, ikke stilles krav om en betalingsforpligtelse, kan ikke føre til et andet resultat, allerede fordi en praksis som den påståede ville være i klar modstrid med lovens udtrykkelige betingelse for udbetaling af omkostningsgodtgørelse.

Højesteret tiltræder af de grunde, som landsretten har anført, at S ikke hæftede for betaling af advokatfirmaet [...]s honorar for at behandle hans klagesag ved Landsskatteretten.

S opfylder derfor ikke betingelserne for at få omkostningsgodtgørelse efter skatteforvaltningslovens § 52, og SKAT er berettiget til at kræve den udbetalte omkostningsgodtgørelse tilbagebetalt.

Højesteret stadfæster herefter dommen."

Den dom fra landsretten, som Højesteret henviser til, er offentliggjort som SKM2014.399.VLR . Af dommen fremgår følgende:

"Landsrettens begrundelse og resultat

Der skal, som byretten har anført, lægges vægt på aftalegrundlaget mellem B ApS og S. Aftalegrundlaget, som D kendte, indebar bl.a., at D's varetagelse af S' skattesag aldrig ville medføre, at S kom til at betale mere end fastsat i den oprindelige kontrakt. [...]

På denne baggrund har S [...] ikke været forpligtet til at betale de tre salærnotaer udstedt af D Betingelsen i skatteforvaltningslovens § 52 om, at der skal være tale om udgifter, som en person omfattet af § 53, her S, ifølge regning skal betale eller har betalt, er således ikke opfyldt.

Herefter, og da S' anbringende vedrørende en administrativ praksis ikke kan føre til et andet resultat, stadfæster landsretten dommen.
[...]"

Det er således en grundlæggende betingelse for, at der kan ydes omkostningsgodtgørelse, at den godtgørelsesberettiget har betalt udgifterne til sagkyndig bistand mv., eller er forpligtet til at skulle betale udgifterne på et senere tidspunkt.

Bevisbyrden for, at den godtgørelsesberettigede er forpligtet til at skulle betale de omhandlede fakturaer, påhviler som udgangspunkt den godtgørelsesberettigede eller bistandsyderen, hvis kravet er overdraget til denne.

B, har oplyst, at hun har indgået en mundtlig aftale med selskabet om, at hun ikke skal betale selskabet for den bistand, som selskabet ydede i forbindelse med klagen til skatteankenævnet udover et indbetalt depositum på 1000 kr. Der er ikke fremlagt aftalegrundlag, bogføringsbilag, kontoudtog eller lignende, der kan sandsynliggøre, at selskabet har et tilgodehavende hos B. Det er således ikke på objektivt grundlag dokumenteret, at B er forpligtet til at skulle betale de omhandlede fakturabeløb på i alt 54.671,88 kr., inkl. moms. Hvorfor det ikke kan lægges til grund, at B har betalt eller skal betale de beløb, som ansøgningerne om omkostningsgodtgørelse vedrører, og der kan derfor ikke ydes omkostningsgodtgørelse, jf. skatteforvaltningslovens § 52, stk. 1.

SKATs afgørelse ændres herefter således, at ansøgningerne om omkostningsgodtgørelse ikke kan imødekommes.