Dokumentets metadata

Investering i aktier og obligationer, hvor det var overladt til flere formueforvaltere at foretage køb og salg, som hovedsageligt indgik i puljer, var ikke næring - forening skattepligtig efter SEL § 1, stk. 1, nr. 6

Skatterådet kunne efter en konkret vurdering bekræfte, at en forening, som var skattepligtig i henhold til selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, og som investerede i aktier og obligationer via forskellige porteføljeforvaltere, ikke kunne anses for at drive næring med køb og salg af aktier og andre værdipapirer. Skatterådet henså til at foreningen ikke selv foretog køb og salg, men overlod det til formueforvaltere i banker at foretage køb og salg, og disse banker i overvejende grad lod foreningens formue indgå i puljer med andre investorer.

Spørgsmål

1. Kan det bekræftes, at F, hvis foreningen følger den finansielle strategi, der er beskrevet nedenfor, ikke vil være skattepligtig af avancer og ikke vil have fradrag for tab på aktier, der indgår i porteføljeformuen?
2. Kan det bekræftes, at F, hvis foreningen følger den finansielle strategi, der er beskrevet nedenfor, ikke vil være skattepligtig af udbytte fra aktier, der indgår i porteføljeformuen?
3. Kan det bekræftes, at F, hvis foreningen følger den finansielle strategi, der er beskrevet nedenfor, ikke vil være skattepligtig af renter, der indgår i porteføljeformuen?
4. Kan det bekræftes, at F, hvis foreningen følger den finansielle strategi, der er beskrevet nedenfor, ikke skal medregne gevinst og tab på fordringer, der indgår i porteføljeformuen, til den skattepligtige indkomst?

Svar

1. Ja
2. Ja
3. Ja
4. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

F er foreningsbeskattet efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6.

Fs vedtægter

Fs formål er følgende (vedtægternes § 2):

"Gennem innovative tiltag at støtte og udvikle fortrinsvis Fs forsyningsområde teknologisk og miljømæssigt således:

(...)

Det overordnede formål kan ved at udlodde midler realiseres ved:

• At skabe interesse for og støtte uddannelse af mennesker fortrinsvist fra forsyningsområdet i tekniske og naturvidenskabelige fag fra børnehave til universitet eller
• (...)
• At fremme og støtte kulturelle aktiviteter, der gør F' forsyningsområde til et attraktivt sted at bo og drive virksomhed.

Formålet kan endvidere realiseres ved investeringer, hvorved der:

• Helt eller delvist finansieres innovative forsknings- og udviklingsprojekter, der kan gennemføres i samarbejde mellem virksomheder i lokalområdet og forskningsinstitutioner i Danmark eller udlandet.
• Helt eller delvist finansieres innovative virksomheder med forretningsområde inden for Fs formål, med opstartskapital eller anden risikovillig kapital. F kan i den forbindelse deltage på forretningsmæssige vilkår.

Herudover kan det overordnede formål generelt realiseres ved informations- og synliggørelsesindsats af F."

Fs etablering

(...).

Fs' vision er at skabe bæredygtig vækst og udvikling i lokalområdet (hvilket yderligere er uddybet i vedtægternes formålsparagraf citeret ovenfor). F' investeringer skal have tilknytning til området. Dette er det tidligere forsyningsområde, og det er dér, Fs' formue er grundlagt.

Fs aktiviteter

F har i perioden 2008 - 2013 foretaget følgende investeringer:

• 15 virksomheder
• 53 forsknings- og udviklingsprojekter
• 365 projekter inden for uddannelse, sport og kultur
• Deltagelse i to udviklingsmiljøer: De virksomheder, F har investeret i, er kendetegnet ved at være lokale videnstunge virksomheder, hvoraf en række endvidere er beskæftiget med innovative energiløsninger.
• F udarbejder hvert år en Årsprofil. Følgende er et uddrag herfra:

"F investerer i iværksættere, virksomheder og udviklingsprojekter inden for energi og kommunikationsteknologi. Derudover bidrager foreningen til lokale aktiviteter inden for uddannelse, sport og kultur. Målet med investeringerne er at skabe vækst og udvikling i det lokalområde, hvor foreningen er forankret.

Foreningen har siden stiftelsen udviklet sig til at være en proaktiv organisation, der tager initiativ til nye investeringer, som har potentiale til at skabe arbejdspladser og fremtidens vækstvirksomheder. Derudover bidrager foreningens investeringer til at udvikle og tiltrække ny viden og nye samarbejder, som placerer F og lokalområdet i en global sammenhæng. Derfor har foreningen investeret i de fem datterselskaber, som skal gå forrest i arbejdet og fungere som katalysatorer for vækst. Endvidere har foreningen investeret i en række venture selskaber, hvor nogle har status som datterselskaber og nogle som associerede selskaber.

Foreningen har 12 fuldtidsansatte. Den adm. direktør er ligeledes bestyrelsesformand i de øvrige selskaber. Syv personer arbejder hovedsageligt med koncernfunktioner, såsom økonomi, jura, HR og kommunikation. Fire personer arbejder med venture investeringerne."

F's datterselskaber

F har en række datterselskaber, som er beskrevet herunder.

F Academy A/S

F Academy tilbyder rådgivning og uddannelse inden for energi, innovation, entreprenørskab og tekniknaturvidenskab.

(...)

F E A/S

(...)

F Services A/S

F Services har specialiseret sig i fundraising og projektudvikling af danske og internationale projekter. Selskabet tilbyder kunder at skrive ansøgninger om projektpuljemidler. Det er an­søgninger, som kan skaffe eksterne midler til gearing af nye, innovative forsknings-, udviklings- og demonstrationsprojekter. Når et projekt er bevilget, tilbyder F Services projektadmi­nistration, formidling, sociologiske studier og økonomistyring for at sikre, at projektet kommer i mål - med gode resultater.

F Services tilbyder desuden en bred vifte af services såsom forretningsudvikling, kommunikation og økonomistyring.

F M A/S

(...).

F S A/S

F S har mere end 30 års erfaring med at levere innovative og intelligente softwareløsninger og -systemer til danske og internationale kunder.

Porteføljeselskaber

F investerer i en række venture selskaber, og herunder er beskrevet nogle udvalgte.

E Tech

(...)

CO

CO sælger konsulentydelser, komponenter og prototyper

EG

(...)

F har lagt en ambitiøs strategi frem mod 2020. Den er beskrevet herunder:

• Nye innovative løsninger skal udvikles lokalt og udbredes globalt
• Etablering af vidensselskaber
• Levende laboratorium for projekter
• Iværksættere skaber fremtidens virksomheder
• Innovation og læring

Pr. 31. december 2013 havde F følgende finansielle anlægsaktiver:

samt mindre tilgodehavender på 1.827 t.kr. og værdipapirer i øvrigt for 35.830 t.kr.

F har i 2014 afhændet en del aktieposter og har i den forbindelse modtaget et samlet salgsvederlag på 950 mio. kr. F købte umiddelbart før salget nye aktier for ca. 100 mio. kr., og indfriede gæld på 450 mio. kr. Foreningens samlede balancesum er derfor nu reduceret til ca. 700 mio. kr.

F ønsker med henblik på at opfylde foreningens formål en sikker og stabil pengestrøm til drift og investeringer. F har derfor udarbejdet en Finansiel Strategi for placering af den likviditet, foreningen havde i forvejen, samt den likviditet, der er etableret ved salget af aktier i 2014.

Fs finansielle strategi

I henhold til den Finansielle Strategi sigter F overordnet mod at opnå et afkast på formuen på 4-5 % p.a. over de næste 2-3 år. Til opnåelse heraf agter F at opdele formuen i 4 portioner (i den Finansielle Strategi og i det følgende benævnt "mandater").

Ét mandat skal fungere som likviditetspulje, mens de øvrige mandater har til hensigt at opnå et mere langsigtet stabilt afkast.

Taktisk set ønsker F at midlerne i de fire mandater investeres efter en normal markedscyklus (økonomisk opbremsning, recession, opsving og ekspansion), således at der opnås risikospredning og diversitet i placeringen af formuen.

Fælles for alle mandaterne er, at der udnævnes en porteføljeforvalter til administration af de enkelte mandater. Som styringsredskab har F valgt at udstikke overordnede rammer for de enkelte porteføljeforvalteres investeringer og at opstille et benchmark for det forventede afkast. Denne fremgangsmåde er valgt, fordi F ikke har interne kompetencer eller ressourcer til en mere aktiv formueforvaltning. Således anføres det i notat om Finansiel Strategi, der er udarbejdet for F, at selskabet ikke har interne kompetencer til en investeringsstrategi, hvor der udstedes "enkelt mandater" til porteføljeforvalterne.

Nedenfor foretages en kort beskrivelse af de enkelte mandater.

Mandat 1:

Er på 50 mio. kr. og er tænkt som en likviditetspulje. Der kan af porteføljeforvalteren investeres i obligationer (danske stats- og realkreditobligationer, udenlandske statsobligationer og investmentgrade virksomhedsobligationer).

Mandat 2:

Er på 100 mio. kr. Der kan i mindre omfang - op til 20 % investeres i aktier, mens resten af puljen skal placeres i obligationer og/eller senior secured bank loans.

Mandat 3:

Er på 125 mio. kr. Der skal primært investeres i aktier - op til 70 % af puljen og ellers i obligationer eller senior secured bank loans.

Mandat 4:

Er på 125 mio. kr. og retter sig mod aktier og obligationer.

Fælles for alle mandater er, at der ikke foreligger nogen gearing. F vil således ikke via por­teføljeforvalterne optage lån til investering.

Som nævnt har F opstillet nogle afkastforventninger til de enkelte mandater, ligesom der er opstillet de ovennævnte overordnede retningslinjer for de værdipapirer, der kan investeres i inden for de enkelte mandater. Herudover udøver F ikke nogen indflydelse på, hvilke værdipapirer de enkelte porteføljeforvaltere investerer i. Der er særligt ikke opstillet noget krav til omsætningshastighed eller fordeling inden for de enkelte mandater, og det er derfor op til porteføljeforvalterne, hvordan de vil placere de midler, der er tildelt inden for mandaterne, ligesom porteføljeforvalterne træffer beslutning om alle køb eller salg.

Som anført er der udarbejdet en ny finansiel strategi for F, og det er denne strategi, beskrevet i notat af 3. juli 2014 om Finansiel Strategi, der ligger til grund for nærværende anmodning om bindende svar. I den nye finansielle strategi er der bl.a. anført følgende:

"F står fremadrettet i en kapitalforvaltningssituation, hvor kapitalforvaltningen er mere likvid og større end hidtil, indledningsvist på ca. 400 mio. kr., hvortil der kommer de allerede foretagne investeringer i bl.a. ejendomme. Kapitalforvaltningen forventes løbende at skulle understøtte Fs formål om at skabe vækst og udvikling i området, ved at bidrage med en stabil pengestrøm til F's drift og investeringer.

Samtidig sker det på baggrund af en situation, hvor de danske obligationer, der har været den sikre havn i en årrække, fremadrettet ventes at give så lave afkast, at de som aktivklasse, og med de rammer for omfanget af obligationer i den samlede portefølje, ikke kan honorere Fs forventninger til afkast i den overskuelige fremtid.

Det anbefales i strategien, at F omlægger sin hidtidige strategi for kapitalforvaltningen, så kapitalforvaltningen deles i 4 portioner, mandater, hvor det ene mandat tjener som likvidi­tetspulje og de tre andre mandater i varierende grad er mere langsigtede og hvor der derfor tages lidt mere "rationel" risiko for at opnå et samlet afkast der er acceptabelt. Samlet bliver risikoen større end den der hidtil er taget, men er stadig på et forsigtigt til moderat niveau.

Mandaterne anbefales struktureret så de dækker aktivklasser der klarer sig forskelligt i forskellige faser af den økonomiske cyklus (opbremsning, recession, opsving, ekspansion). På den måde sigter den finansielle strategi efter at bidrage til at sikre et stabilt afkast fra kapitalforvaltningen, uanset hvilken fase økonomien befinder sig i.

Det strategiske fokus på stabiliteten i kapitalforvaltningen er tænkt som et balancerende tiltag til de store udsving der vil være i forbindelse med ventureinvesteringerne.

Notatet opstiller anbefalinger til kapitalforvaltere, retningslinjer for arbejdet med disse og en anbefaling til den indledende allokering af formue til hver af de fire kapitalforvaltere. Allokeringen vil naturligvis blive balanceret hen ad vejen.

I den finansielle politik arbejdes grundliggende med et anerkendt risikobegreb, Value-at-Risk, der siger noget om hvor meget af sin formue man sætter på spil for at opnå et bestemt afkast. Det er en præmis for den finansielle strategi, at der er en nær sammenhæng mellem risiko og afkast, og at F hele tiden skal være sig bevidst hvor meget risiko der tages for at opnå et forventet afkast.

Den finansielle politik gennemgår hvilket investeringsunivers der er for kapitalforvaltningen og giver en kort introduktion til de aktivklasser der må investeres i. I den forbindelse introduceres en for F ny aktiv klasse, senior secured bank loans, der anbefales som aktivklasse der kan in­vesteres i. Hovedreglen for alle aktivklasser er at der investeres i aktivklasser der er præget af god omsættelighed og kan realiseres inden for 5 dage.

I øvrigt berøres emner som etik, rapportering, gældsoptagelse, bemyndigelse, forvaltere m.m.

Afslutningsvist er det værd at bemærke, at valg af strategi for kapitalforvaltningen hænger sammen med hvilke strategiske valg der i øvrigt træffes omkring strategierne for venture- og erhvervsaktiviteterne i øvrigt og dermed i sidste ende muligheden for at vedblive med at være en evergreen. Det betyder i sidste ende, at det kan blive nødvendigt at justere den finansielle strategi, som konsekvens af andre strategiske valg."

Det hedder videre om formålet med den nye finansielle strategi:

"Målet med den finansielle strategi er, med udgangspunkt i F forventninger til cashflow fra de likvide midler;

• at fastlægge en strategi for en styring af den finansielle portefølje, herunder fortrinsvis for de li­kvide midler,
• at fastlægge et overordnet risikobudget for forvaltningen af de likvide midler
• at fastlægge en strategisk benchmarkramme
• at fastlægge en model for opdelingen af risikobudgettet på forvalterniveau (taktiske mandater)
• at fastlægge rammerne for gældspleje og låneoptagelse
• at beskrive overvågningen og rapporteringen på den finansielle portefølje

Udover det rent finansielle fastlægger strategien også de etiske retningslinjer for forvaltningen af den likvide portefølje, samt fastlægger beføjelser og ansvar for direktionen i F."

De enkelte mandater er beskrevet således:

"Forvalterne pålægges at være opmærksomme på brugen af investeringsforeninger, dels i forhold til egne produkter og dels i forhold til eksterne produkter. Pålægget skal sikre en vis kritisk stillingtagen til de investeringsforeninger der benyttes, dels fordi der kan være høje og unødvendige omkostninger knyttet til brugen af disse og dels fordi egne investeringsforeninger nogle gange dækker uhensigtsmæssige konstruktioner. I det omfang der benyttes investeringsforeninger skal der være tale om en-gros fonde, hvor omkostningsniveauet ikke omfatter tegningsprovision og beholdningsprovision.

• Investeringsrammer for mandat 1-4

Generel omsættelighed: Porteføljen skal altid kunne realiseres inden for 5 dage til et kursniveau der ikke bærer præg af ringe omsættelighed, undtaget er loans hvor likviditet er mindre, da loans ikke er noterede instrumenter og benytter et system med facility agents.

Se afsnit 3 om investeringsinstrumenter.

Et aktieindeks bestående af ca. 1.600 verdensaktier.

Vægtning af underklasser: Udgangspunktet for aktieinvesteringerne i det efterfølgende skal være "stockpicking" (dvs. køb af enkelt aktier og ikke indekset som hele) i MSCI-world aktieindekset.

Indeksets formål er at medvirke til at sikre, at der handles likvide aktier, så forvalterne, og dermed F, ikke kommer til at stå i en situation hvor en aktie ikke kan afhændes med kort varsel.

I MSCI-world indekset fylder emerging-markets aktier ca. 15 %. Begrænsningerne på emerging market aktier er sat op så dette reflekteres. Når der i mandat 2 er anført at der må være 0-15 % emerging market aktier, så betyder det af de 0-20 % aktier i gruppen, altså at maksimalt 15 % * 20 % = 3 %, må være emerging market aktier i mandat 2.

Forvaltervalg: Forvalterne er valgt på baggrund af at de er blandt de bedst præsterende inden for de aktivklasser deres mandat har hovedvægt på. Det betyder samtidigt at nogle forvaltere er fravalgt. Fravalget skyldes den erfaring F selv har.

Mandat 1.

Allokering: 50 mio. kr.
Forvalter: XX
Varighed: Maks. optionskorrigeret varighed 3 på danske obligationer
Investeringsforeninger og fonde: ingen
VaR-Ramme: 6,7 %

Mandat 2.

Allokering: 100 mio. kr.
Forvalter: YY
Varighed: Maks. optionskorrigeret varighed 3 på danske obligationer

Investeringsforeninger og fonde: Ingen for allokering til danske obligationer, investment grade og aktier, bemærk dog at high yield obligationer og loans kan allokeres til investeringsforeninger/fonde, da der herved kan opnås en fornuftig diversifikation/risikospredning samt likviditet og loans handles igennem fond.

VaR-Ramme: 8,5 %
Særlige bemærkninger: VaR-rammen reduceres til 5,5 % ved objektive indikatorer på recession (PED) og den optionskorrigerede varighed korrigeres eventuelt også i den forbindelse.

Mandat 3.

Allokering: 125 mio. kr.
Forvalter: ZZ

Investeringsforeninger og fonde: Ingen for allokering til danske obligationer, investment grade og aktier, bemærk dog at high yield obligationer og loans kan allokeres til investeringsforenin­ger/fonde, da der herved kan opnås en fornuftig diversifikation/risikospredning samt likviditet og loans handles igennem fond

VaR-Ramme: 11,8 %

Mandat 4:

Allokering: 125 mio. kr.
Forvalter: AA
Varighed: Maks. optionskorrigeret varighed 3

Investeringsforeninger og fonde: Ingen for allokering til danske obligationer, investment grade og aktier, bemærk dog, at high yield obligationer kan allokeres til investeringsforeninger/fonde, da der herved kan opnås en fornuftig diversifikation/risikospredning samt likviditet og loans handles igen­nem fond.

VaR-Ramme: 11,6 %

Gældspleje og lån

Vedrørende gældspleje og lån er der i den finansielle strategi anført følgende:

"5. Gældspleje og låneoptagelse

Direktionen bemyndiges til at træffe beslutninger om gældspleje som et led i den almindelige drift, f.eks. omlægning af lån, genforhandling af rentemarginaler, rentesikring m.v. I det omfang der bru­ges finansielle instrumenter (f.eks. renteswap) til rentesikring må der alene være tale om afdæk­kende instrumenter, således at forstå, at der skal være tale om et underliggende lån der afdækkes, og dermed ikke med spekulation for øje.

Lån kan alene optages i eller omlægges til DKK eller EUR. Sidstnævnte kun for så vidt at rente­spændet mindst udgør 0,2 %.

Optagelse af ny gæld til belåning af ejendomme eller øvrige aktiver der ikke tidligere har været belånt i F, dvs. moderselskabet, kræver godkendelse af bestyrelsen, med mindre det falder under den almindelige fuldmagt for direktionen.

Enhver form for garantistillelse for datter- og porteføljeselskaber kræver godkendelse i bestyrelsen.

Optagelse af gæld som led i den almindelige drift i portefølje- og datterselskaber er ikke omfattet af den finansielle strategi."

Bemyndigelse til bestyrelsen

I den finansielle strategi er indsat følgende forslag til bemyndigelse:

"6. Bemyndigelse

Bestyrelsen godkender årligt den finansielle strategi.

Udviklingen på de finansielle markeder kan til tider være særdeles hurtig og det er derfor nødvendigt, at det administrativt er muligt at foretage omlægninger/tilpasninger i de likvide aktiver og tilpasninger i gældsplejen, inden for de i den finansielle strategi fastlagte rammer. Direktionen bemyndiges med baggrund heri til at varetage kapitalforvaltningen inden for rammerne af den finansielle strategi.

Direktionen bemyndiges til at udskifte forvaltere der underperformer, jf. anførte metodik herfor i afsnit 8.

Inden udskiftning vil bestyrelsen blive adviseret herom.

Direktionen bemyndiges desuden til at benytte sig af eksterne rådgivere i nødvendigt omfang.

Rådgiver har den 4. marts 2015 oplyst følgende:

Venture-gruppen i F består af tre FTE personer. Hovedaktiviteten består i at investere i unoterede danske virksomheder, med henblik på et aktivt ejerskab frem mod en exit, typisk efter 3-7 års ejerskab. Aktiviteterne kan opdeles i to områder:

1. Deal flow: Dialog med unge (0,5-5 mkr. omsætning p.a.) og modne (20-100 mkr. omsætning p.a.) unoterede danske virksomheder omkring en mulig investering. Arbejdet her består i review og drøftelse af forretningsplaner, budget, team, strategi m.v. med ejerkreds og direktion i pågældende selskab. Denne aktivitet afsluttes med due diligence og aftale- forhandling, hvorefter F indtræder i ejerkredsen.
2. Værdiskabelse: Aktiv involvering i at udvikle vore porteføljevirksomheder, gennem bestyrelsesposter. Det være sig med at være aktiv sparringspartner for direktionen omkring selskabets udvikling, fx strategi, salg, organisering, exit m.v. Porteføljen består p.t. af 10 virksomheder.

Arbejdsfordelingen er ca. 50/50 mellem de to områder.

Det vil sige, at de ansatte, der beskæftiger sig med disse ting, ikke udøver nogen form for systematisk handelsaktivitet med værdipapirer, men derimod udøver egentlig porteføljeaktivitet. Der foreligger efter vores opfattelse ikke nogen tilknytning til et finansielt marked ved at udøve de ovenstående aktiviteter.

Rådgiver har den 22. juni 2015 oplyst følgende:

I 2013 var indtægter der var af erhvervsmæssig karakter følgende:

• Konsulentindtægter til koncernselskaber på 890 tkr. (management fee) vedr. HR, jura og økonomifunktion til datterselskaber.
• Øvrige erhvervsmæssige indtægter på 1.599 tkr. vedrørende huslejerefusion fra en ejendom, som F ejer 35 %. Udlejningen foretages af en ejerforening og refusion gives på baggrund af ejerandel og antal m2 som F ikke selv anvender.

F har ikke andre skattepligtige indtægter.

Spørgers forslag til svar:

• Spørgsmål 1: Ja
• Spørgsmål 2: Ja
• Spørgsmål 3: Ja
• Spørgsmål 4: Ja

Spørgers opfattelse og begrundelse

F er som nævnt ovenfor skattepligtig i henhold til selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6).

Det betyder, at selskabet alene er skattepligtigt af indtægter, der hidrører fra erhvervsmæssig virksomhed. Det følger af selskabsskattelovens § 1, stk. 4, at som indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed betragtes indtægt ved næringsvirksomhed eller anden forretningsvirksomhed, herunder indtægt ved drift, udlejning eller bortforpagtning af fast ejendom.

Det følger af fast praksis, at udbytteindtægter, renteindtægter og kursgevinster ikke er skattepligtige for foreninger omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6), medmindre der er tale om nærings­virksomhed. Se hertil Den Juridiske Vejledning C.D.8.9.1.2.4.4 og C.D.8.9.1.2.4.5 .

I relation til F bliver det derfor afgørende for beskatningen af afkastet af kapitalen, om F må anses for næringsdrivende med hhv. aktier og fordringer.

Reglerne om næringsbeskatning går helt tilbage til den første statsskattelov fra 1903, hvorefter kapi­talgevinster var skattefri, medmindre de var opnået i spekulations- eller næringsøjemed.

Der foreligger en lang række afgørelser om næringsbeskatning og næringsbegrebet. En række centrale kriterier skal være opfyldt, førend der foreligger næring. I Den Juridiske Vejledning C.B.2.4.1.2 opregnes følgende forhold:

• Tilknytning til det finansielle marked
• Værdipapirerne skal være erhvervet med henblik på at opnå gevinst ved videresalg
• Investeringsaktiviteten, herunder
• Omsætningshastigheden
• Omfanget af handlen og regelmæssigheden i køb og salg
• Handlens systematiske karakter
• Aktiebeholdningens størrelse
• Aktivitetens vægt i den samlede økonomi
• Øvrige forhold, herunder investering af frie midler, formålsparagraf og vedtægter, under­skud/overskud ved aktiehandlen og lånefinansiering.

I det følgende foretages en vurdering af de enkelte kriterier i relation til F. Konklusionen på gennemgangen er, at F ikke kan anses som næringsdrivende med aktier eller fordringer.

Indledende betragtninger

F har som nævnt ovenfor til formål at styrke væksten og udvikling i lokalområdet gennem bidrag til lokale teknologivirksomheder, støtte til forskning og uddannelse m.m.

F har mulighed herfor på grund af foreningens oprindelige besiddelse af aktier, der har grundlagt foreningens formue.

F har således på intet tidspunkt haft som formål eller virke at handle med værdipapirer. I relation til formuen er foreningens hensigt ene og alene, at der skal ske en fornuftig og ansvarlig forrentning heraf, således at formuen kan anvendes til opfyldelse af det vedtægtsmæssige formål. Det er dermed åbenbart, at det aldrig har været og ikke aktuelt er tanken, at F skal drive eller stå bag nogen form for finansiel virksomhed.

Tilknytning til det finansielle marked

F (selskabets direktion og ansatte) har ingen tilknytning til det finansielle marked og driver ikke og har ikke drevet finansiel virksomhed.

Selskabet foretager investeringer i ventureselskaber. Dette har dog ikke karakter af finansiel næringsvirksomhed, men følger en normal skabelon for et ventureselskab. Se hertil eksem­pelvis SKM2002.284.LSR .

De kompetencer, F besidder i relation til ventureinvesteringer, har således karakter af teknisk indsigt i de produkter/metoder, de enkelte selskaber anvender, og ikke i de finansielle markeder som sådan.

Det er da også netop på grund af manglende finansielle kompetencer og ressourcer, at F har valgt at "udlicitere" formueforvaltningen til forskellige porteføljemanagers (banker).

Det følger af praksis, at indgåelse af en aftale med en bank eller lignende om porteføljeforvaltning ikke har nogen afsmittende næringseffekt for investorerne, og at vurderingen af, om der foreligger næring, særligt vil bero på investorernes tilknytning til det finansielle marked. I SKM2008.922.SR spurgte en bank, om bankens kunder ville blive næringsskattepligtige, hvis de indgik en forvaltningsaftale med ban­ken om investering i værdipapirer.

Skatterådet tiltrådte SKATs indstilling, der havde følgende indhold: "Ud fra en samlet vurdering af sagens oplysninger... finder SKAT ikke, at selskaber, som indgår aftale om porteføljeforvaltning med Banken, er næringsskattepligtige efter aktieavancebeskatningslovens § 17.

Der er herved blandt andet lagt vægt på, at personerne/de driftsansvarlige bag selskabet forudsættes at være ikke-professionelle, og dermed ikke har eller har haft en erhvervsmæssig tilknytning til det finan­sielle marked.

Uanset, at der ikke foreligger konkrete oplysninger om de påtænkte handlers antal, omfang og omsæt­ning, finder SKAT ikke, at indgåelse af porteføljeaftale giver tilstrækkelig grundlag for at henføre aktie­handler under næringsbegrebet, men snarere er der tale om en portefølje af værdipapirer, hvor der købes og sælges fra en beholdning af variabel størrelse, men hvor køb og salg sker gennem Banken, og hvor den primære hensigt, jf. ovenfor om formålet, er en omplacering af formue med henblik på højere afkast."

Samme begrundelse anvendes i relation til vurderingen af, om der foreligger næring ved handel med fordringer.

De faktiske omstændigheder i den netop omtalte afgørelse fra Skatterådet er meget lig de faktiske om­stændigheder vedrørende vores forespørgsel.

For F er det afgørende således, at der med stor sandsynlighed opnås et afkast af formuen svarende til de opstillede forudsætninger. Om afkastet realiseres i kraft af udbytter, aktieavancer, renter, kursgevinster eller lignende er ligegyldigt for F, der udover afkastkravet og de opstillede forudsætninger til porteføljesammensætningen ikke har nogen indflydelse på de enkelte investerin­ger og køb/salg, der foretages af porteføljeforvalterne.

Gevinst ved videresalg

Dette krav er blevet opstillet som værn mod tilfælde, hvor i øvrigt klart næringsdrivende selskaber erhvervede værdipapirer, der på forhånd var udelukket fra at give en kursgevinst. Betingelsen har ingen betydning for vores anmodning og omtales derfor ikke yderligere.

Investeringsaktiviteten

Omsætningshastigheden

F er ikke bekendt med, hvilken omsætningshastighed der vil være for værdipapirerne, der placeres i de enkelte mandater. F har ikke ved formuleringen af den finansielle strategi eller i opdragene til formueforvalterne opstillet kriterier for omsætningshastigheden. Det afgørende parameter er afkastgraden og ikke andet. Det er derfor for nærværende ikke muligt at forudsige omsæt­ningshastigheden for værdipapirerne i de enkelte mandater.

I dele af nyere administrativ praksis er omsætningshastigheden tillagt stor vægt ved næringsbedømmelsen for aktier. Det gælder bl.a. for SKM2005.57.LR , hvori Ligningsrådet statuerede, at et selskab, hvis formål var investering i værdipapirer, herunder aktier og obligationer, ikke kunne anses for næringsdri­vende henset til den lave omsætningshastighed af formuen på 0,20 % p.a. Tilsvarende blev det i SKM2007.742.SR fastslået, at et selskab, hvis formål var "at skabe en langsigtet kapitalvækst ved investering i børsnoterede aktier", ville blive anset for næringsdrivende, hvis den gennemsnitlige ejertid for aktier var på 3 år, mens dette ikke ville være tilfældet med en gennemsnitlig ejertid på 5 år.

I SKM2006.554.SR blev en gennemsnitlig omsætningshastighed på henholdsvis over og under 5 år også tillagt afgørende betydning.

Fælles for de ovennævnte afgørelser var, at der var tale om aktieselskaber, der havde til formål at foretage investeringer i værdipapirer. Fælles for de selskaber, der var spørger i sagerne, var således, at de kunne anses som alternativer til investeringsforeninger og alene havde til formål at skabe et afkast til investorerne, der ikke var kendt på forhånd. Selskaberne ville således alene beskæftige sig med værdipapirhandel, og hér har Ligningsrådet/Skatterådet indlagt som afgørende kriterium, at der foreligger en gennemsnitlig besiddelsestid på mindst 5 år.

De nævnte afgørelser adskiller sig dermed væsentligt fra F' situation, hvis formue ikke er etableret via aktietegninger, og hvis formål åbenbart ikke er at investere i værdipapirer. Det er derfor vores opfattelse, at F' situation er helt usammenlignelig med de ovennævnte afgørelser, der alle vedrører et bestemt set up - et set up, som med den nugældende regel i aktieavancebeskatningslovens § 19 om investeringsselskaber ville medføre beskatning af aktieavancer.

I andre afgørelser er det da også set, at omsætningshastigheden er tillagt mindre betydning. Der kan eksempelvis henvises til SKM2008.780.HR , hvor Højesteret ikke fandt, at en statsautoriseret revisor eller hans revisionsanpartsselskab, der ikke aktuelt havde eller havde haft tilknytning til de finansielle markeder, var næringsdrivende med aktier, selvom der var foretaget mange aktiehandler (daytrading). Denne afgørelse viser, at der ved manglende professionel tilknytning til de finansielle markeder skal overordentlig meget til at statuere næring, også selvom der foreligger en meget betydelig omsætningshastighed.

Som nævnt ovenfor har Fs ikke opstillet retningslinjer for omsætningshastigheden. For nærværende er det derfor ikke muligt at vide, hvilken omsætningshastighed der vil være inden for de enkelte mandater. Henset hertil samt til hvilken type selskaber, der er behandlet i de ovennævnte afgørelser, er det vores opfattelse, at F uanset hvilken omsætningshastighed, der måtte være inden for de enkelte mandater, ikke kan anses for næringsdrivende af denne grund.

Omfanget af handlen og regelmæssigheden i køb og salg

F ved på nuværende tidspunkt ikke præcist noget om regelmæssigheden i køb og salg af værdipapirer. Inden for de enkelte mandater vil porteføljeforvalterne skulle placere midlerne som angivet i den overordnede finansielle strategi. Det vil være op til porteføljeforvalterne at administrere formuen og at søge at opnå så højt et afkast som muligt. Om dette kommer som kapitalgevinster eller som udbytte/renter af de investerede midler, er underordnet for F. Uanset hvilken regelmæssighed porteføljeforvalterne konkret måtte anvende, er det vores opfattelse, at dette forhold ikke kan medføre næringsskattepligt for F.

Aktiebeholdningens størrelse og aktivitetens vægt i den samlede økonomi

I henhold til F årsrapport for 2013 udgør foreningens samlede balance ca. 1 mia. kr. Den er efterfølgende ved salg af aktier samt gældsindfrielse blevet reduceret til ca. 700 mio. kr. Det er som anført ovenfor hensigten, at 400 mio. kr. heraf skal placeres hos porteføljeforvalterne. Det følger heraf, at alene ca. 60 % af den samlede balancesum placeres hos forvalterne, hvilket yderligere taler imod næring.

Øvrige forhold

Som allerede anført har F ikke til formål at handle med værdipapirer, og foreningen har ikke foretaget nogen låneoptagelse i forbindelse med udstedelsen af de enkelte mandater.

Sammenfatning vedrørende spørgsmål 1-4

Sammenfattende er det således vores opfattelse, at F ikke kan anses for næringsdrivende med aktier eller fordringer.

F har som anført ikke til formål at handle med værdipapirer, men har nærmest et almen­nyttigt formål gående ud på særligt at støtte det lokale erhvervsliv. De ansatte hos F har ikke og har ikke haft tilknytning til finansielle markeder. F ønsker som et led i en helt normal formuepleje, at provenuet fra aktiesalg forvaltes bedst muligt og giver et afkast i størrel­sesordenen 4-5 %. Foreningen har således alene opstillet som kriterium for forvaltningen af formuen, at der opnås bestemte afkastgrader, og det er underordnet for foreningen, om afkastet realiseres som kapitalgevinster eller som udbytte/renter. Endvidere investeres der ikke for lånte midler, og de midler, der investeres af porteføljeforvalterne, vil alene udgøre ca. 60 % af foreningens samlede balance.

Set på denne baggrund bør det ikke tillægges betydning, at der inden for et eller flere af de opstillede mandater eventuelt forekommer en højere omsætningshastighed for aktiebeholdningen end 0,2 % p.a.

På nuværende tidspunkt har F ingen viden om, hvilken omsætningshastighed, der vil være, og det er ikke et parameter, der tillægges vægt i den investeringsstrategi, der er udarbejdet for foreningen.

Rådgiver har den 22. februar 2016 oplyst følgende:

Som aftalt fremsendes hermed supplerende oplysninger m.m. angående vores anmodning om bindende svar.

Provenuet fra salget af aktier kunne F herefter vælge at placere i en bank til en forrentning i 2014 på ca. 0 % og med en aktuel rente på ca. -0,5 %. Alternativt kunne F forsøge at opnå et højere afkast af formuen gennem brug af porteføljeforvaltere.

På tidspunktet for vores anmodning om bindende svar havde F ikke indgået porteføljeforvaltningsaftaler. F har efterfølgende indgået porteføljeforvaltningsaftaler med 4 forskellige porteføljeforvaltere. De mandater, der er givet porteføljeforvalterne følger hel almindelig praksis, hvor opdragsgiver opstiller en risikoprofil og på baggrund heraf angiver hvilke typer værdipapirer porteføljeforvalteren må investere i og med hvilken vægt. F har fået ekstern bistand fra en konsulent til definering af rammerne for de enkelte investeringer (mandater).

Pr. 31. december 2015 har F ca. 300.000.000 DKK placeret hos porteføljeforvaltere. Foreningens samlede balancesum er pr. 31. december 2015 ca. 600.000.000 DKK, hvorfor ca. 51 % af foreningens balancesum er under kapitalforvaltning.

I relation til næringsbedømmelsen skal indledningsvist anføres, at bedømmelsen af, om F må anses for næringsdrivende med værdipapirer eller ej, må bero på de helt almindelige kriterier, der gælder for næringsbedømmelsen. Efter vores opfattelse kan der således ikke anlægges en anden vurdering af F blot begrundet i, at foreningen er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6.

SKAT har i udkast til bindende svar tilkendegivet, at F ikke vil blive anset for næringsdrivende med værdipapirer under forudsætning af, at omsætningshastigheden for værdipapirerne holdes under 20 % p.a.

Som nævnt ovenfor vil det i praksis ikke være muligt at opstille krav til porteføljeforvalterne om en given maksimal omsætningshastighed. Porteføljeforvalterne har inden for de angivne risikorammer diskretionær beføjelse til at placere Fs midler i værdipapirer.

"Leading case" indenfor porteføljeforvaltning er afgørelsen refereret i SKM2008.922 SR. I denne sag statuerede Skatterådet, at investorer (selskaber eller privatpersoner), som investerede gennem en banks porteføljeafdeling, ikke ville blive anset for næringsdrivende med værdipapirer. Skatterådet opstillede i denne sag ikke noget krav til (beskeden) omsætningshastighed, men tillagde det i stedet vægt, at investor ikke havde indflydelse på de konkrete investeringer og at denne ikke havde erhvervsmæssig tilknytning til det finansielle marked.

I de tidligere offentliggjorte afgørelser; SKM2005.57.LR , SKM2006.554.SR og SKM 2007.742 er omsætningshastigheden i relation til investeringsselskaber blevet tillagt afgørende vægt. Særkendet for disse afgørelser er netop, at det spørgende selskab havde som eneste formål at drive investeringsaktivitet og ikke udøvede anden virksomhed end investering i værdipapirer.

Lægges det til grund, at F bliver næringsdrivende med værdipapirer som følge af aftalen med porteføljeforvalterne, vil det medføre, at afgørelsen i SKM2008.922.SR bliver "overruled" og at hovedreglen fremadrettet vil være, at formuepleje gennem brug af porteføljeforvaltere vil resultere i næringsbeskatning.

Dette begrundes i:

• At der ikke hos F er øvrige forhold, der peger mod næringsstatus. Således er der hos F ikke tale om nogen gearing af investeringen, ligesom ingen af Fs ansatte har en baggrund fra den finansielle sektor.
• At der ikke i øvrigt foreligger forhold, der adskiller Fs investering fra øvrige almindelige porteføljepleje investeringer. Således har porteføljeforvalterne inden for de generelle rammer, der er udstukket af F, diskretionære beføjelser til at foretage investeringer.
• At der ikke ses at være forskel i øvrigt på den formueforvaltning, F ønsker og øvrig porteføljepleje for privatpersoner eller selskaber, herunder eksempelvis et hovedaktionærejet holdingselskab, der efter salg af driftsaktive datterselskaber placerer provenuet fra salget hos en eller flere porteføljeforvaltere.
• Den formue, der er undergivet porteføljeforvaltning ikke er ekstraordinær stor. Pr. 31. december 2015 udgjorde beløbet ca. 300 mio. kr. Det bemærkes i øvrigt i den forbindelse, at størrelsen af investeringsformuen alene er et beskedent moment i næringsbedømmelsen og aldrig alene kan føre til næringsstatus.

Yderligere bemærkes, at det vil stride mod den oprindelige begrundelse bag næringsbeskatning at statuere næring alene begrundet i omsætningshastighed i et forhold som nærværende. Ses der eksempelvis på formueplaceringen i obligationer, vil der for lavrisiko produkter som absolut hovedregel være tale om investeringer i kortfristede obligationer, da kursrisikoen på obligationer med lang løbetid for nærværende vurderes at være meget høj. Investering i obligationer med kort løbetid vil i sagens natur medføre en høj omsætningshastighed, da obligationerne løbende vil blive indfriet. Derfor vil alene det forhold, at der indgås en porteføljeplejeaftale om investering i obligationer med lav risiko, kunne medføre næringsstatus.

Samlet set er det vores opfattelse, at der i relation til diskretionære porteføljeforvaltningsaftaler som dem, F har indgået, bør gælde, at der ikke statueres næring uanset omsætningshastigheden, når der som i Fs tilfælde ikke foreligger øvrige momenter, der taler for næring (eksempelvis professionel tilknytning til markedet, gearing af den investerede kapital, selskabsretligt formål om investering i værdipapirer etc.)

Rådgiver har den 8. august 2016 oplyst følgende:

Aftalen som F har indgået med banken, indgår den i en større pulje hos banken eller ej?"

Vi har haft kontakt til selskabets 4 porteføljeforvaltere og har modtaget nedenstående svar:

A Bank:

"De midler, som forvaltes af A på vegne af F, forvaltes som en del af vores 'modelporteføljer'. Der er altså tale om en større mængde kunder, der alle har samme risikogruppering, som derfor naturligt forvaltes ens."

B:

"Vi forvalter Fs portefølje på et generaliseret niveau. Dette indebærer, at vi tilnærmelsesvis 'puljer' eller grupper F' portefølje sammen med andre porteføljer med samme eller lignende investeringsinstrukser. I forvaltningen af Fs portefølje anvendes en balancerings motor / forvaltningsmetode, som tager højde for Fs specielle instruks i 'puljen'. På denne måde kan vi generalisere på tværs af flere porteføljer og stadigvæk inkludere Fs unikke investeringsrammer."

C:

"F har indgået en aftale om forvaltning af et blandet mandat. Styring af midler som indgår i denne pulje sker på baggrund af den aktuelle konjuktur kombineret med indsigt i de forskellige aktivklassers udvikling på tværs af den økonomiske cyclus. Således styres puljens samlede risiko op-/ned på samme tid for alle kunder, dog under hensyntagen til individuelle risikoønsker og lovgivningsmæssige forhold. "

D:

"Aftalen om kapitalforvaltning, som F har indgået, indgår ikke i en større pulje. Aftalens investeringsrammer og strategi er unik og eksplicit aftalt mellem F og D.

Ds kapitalforvaltningskunder vil typisk være eksponeret mod de samme værdipapirer inden for de enkelte aktivklasser. Det gælder både for enkeltpapirer og investeringsforeninger. Andelen af f.eks. aktier kontra obligationer i den enkelte kundeportefølje afhænger af kundens overordnede risikoprofil. I D arbejder vi med 4 risikoprofiler ("konservativ", "balanceret", "vækstorienteret og "aggressiv"). Med hensyn til salg og køb af værdipapirer i kundeporteføljerne sker det på samme tidspunkt for alle kunder, således at ingen kunder forfordeles. Hvis en kunde har specifikke ønsker til investeringsinstrumenter og investeringsunivers, tages der naturligvis hensyn til dette i sammensætningen af kundens portefølje."

Det vil sige, at F har deres egen aftale med D, og at F på baggrund af aftalen er placeret i en af investeringskategorierne, hvorefter F deler handelstidspunkter og porteføljesammensætning med andre med samme profil.

Sammenfatning:

Som det fremgår er der tale om, at F - på baggrund af den individuelle aftale med porteføljeforvalteren - indgår i puljer, hvor porteføljeforvalterne investerer eller forvalter værdipapirer sammen med porteføljeforvalterens øvrige kunder inden for pågældende risikoprofil.

SKAT bemærker, at følgende fremgår af porteføljeaftalerne:

• F er klassificeret som en professionel investor.
• Porteføljen skal give bedst muligt afkast.
• Porteføljen skal altid være omsættelig - det vil sige der må ikke investeres i værdipapirer med ringe omsættelighed. Porteføljen skal således altid kunne realiseres indenfor 5 dage til et kursniveau der ikke bærer præg af ringe omsættelighed.

SKATS indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at F, hvis foreningen følger den finansielle strategi, der er beskrevet, ikke vil være skattepligtig af avancer og ikke vil have fradrag for tab på aktier, der indgår i porteføljeformuen.

Lovgrundlag

Selskabsskattelovens § 1

Skattepligt i henhold til denne lov påhviler følgende selskaber og foreninger mv., der er hjemmehørende her i landet:

(...)

6) andre foreninger, korporationer, stiftelser, legater og selvejende institutioner, jf. dog § 3, for så vidt foreningen mv. ikke er omfattet af fondsbeskatningsloven. Skattepligten omfatter alene indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed samt fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der har eller har haft tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed.

(...)

Stk. 4. Som indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed for de i stk. 1, nr. 5, litra c, eller nr. 6, omhandlede investeringsinstitutter, foreninger mv. betragtes indtægt ved næringsvirksomhed eller anden forretningsvirksomhed, herunder indtægt ved drift, udlejning eller bortforpagtning af fast ejendom. I tilfælde, hvor der er tillagt en forening mv. en ret til andel i overskuddet af en erhvervsvirksomhed, som ikke drives af den pågældende forening selv, betragtes den heraf flydende indtægt ligeledes som erhvervsmæssig indtægt for foreningen mv. (...)

Aktieavancebeskatningslovens § 17, stk. 1

Hvis den skattepligtige udøver næring ved køb og salg af aktier, medregnes gevinst og tab ved afståelse af aktier, som er erhvervet som led i denne næringsvej, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Forarbejder

Cirkulære nr. 136 af 7. november 1988 om indkomstskat af aktieselskaber m.v.

(...)

13. Andre foreninger, korporationer, stiftelser, legater og selvejende institutioner, som ikke er skattepligtige efter fondsbeskatningsloven, eller specielt undtages for skattepligt, er skattepligtige efter § 1, stk. 1, nr. 6. Den objektive skattepligt efter denne bestemmelse omfatter dog alene indtægter ved erhvervsmæssig virksomhed. De foreninger m.v., der er omfattet af § 1, stk. 1, nr. 6, er alle her i landet hjemmehørende enheder, hvor de enkelte medlemmer, deltagere eller lignende ikke kan beskattes personligt af deres andel i foreningens m.v. indtægter.

Vedrørende indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed henvises nærmere til punkt 52-54.

(...)

52. Foreninger m.v. omfattet af § 1, stk. 1, nr. 6, er alene skattepligtige af indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed. (...).

Som indtægter ved erhvervsmæssig virksomhed forstås indtægter fra nærings- eller anden forretningsvirksomhed, herunder drift, udlejning og bortforpagtning af fast ejendom. Er en forening m.v. tillagt ret til en andel i en erhvervsvirksomheds overskud uden selv at deltage i driften, vil denne indtægt blive betragtet som erhvervet ved erhvervsmæssig virksomhed, jf. § 1, stk. 3. Det er uden betydning for skattepligten, om overskuddet fra virksomheden er tilsigtet eller ej.

(...)

Indkomster, der ikke kan karakteriseres som erhvervsmæssige, er som nævnt ikke skattepligtige.

(...)

Aktieudbytter og -avancer, renteindtægter og kursgevinster vil være skattefri for de her omtalte foreninger m.v., medmindre der er tale om næringsvirksomhed. Renter af erhvervsmæssig driftskapital skal dog medregnes ved opgørelsen af et eventuelt overskud ved erhvervsmæssig virksomhed, ligesom tilsvarende renteudgifter vil kunne fradrages.

(...)

Praksis

SKM2008.780.HR

Et revisionsanpartsselskab havde i indkomstårene 1999, 2000 og 2001 foretaget henholdsvis 354, 312 og 122 aktiehandler, medens selskabets ene anpartshaver i indkomstårene 2000 og 2001 havde foretaget henholdsvis 696 og 431 aktiehandler. Østre Landsret fandt, at der ikke var tale om næring, og tab kunne derfor ikke fradrages. Landsretten lagde vægt på, at eneanpartshaveren, der forestod handlerne for såvel selskabet som for sig selv, var uddannet statsautoriseret revisor og aldrig havde været ansat inden for eller på anden måde haft professionel tilknytning til det finansielle marked. Uanset handlernes meget betydelige omfang og handlernes økonomiske betydning for såvel selskabet som ene anpartshaveren, fandt landsretten ikke, at handlerne kunne anses som foretaget som led i selskabets eller eneanpartshaverens næringsvej. Højesteret tiltrådte Landsrettens afgørelse.

TfS 2000, 872 HR

M ApS påstod Skatteministeriet tilpligtet at anerkende, at et tab på ca. 500.000 kr., som i selskabets 1. regnskabsår var opstået ved handel med aktier, var skatteretligt fradragsberettiget i medfør af aktieavancebeskatningslovens § 3, stk. 1, som tab i næringsvirksomhed. Selskabet var stiftet af A og B, hvis ægtefæller var revisorer, med det formål at drive handels- og investeringsvirksomhed. Der var i det pågældende regnskabsår foretaget 3 aktiekøb samt indgået valutaterminsforretninger inden for en ramme på 3 mio. kr. A og B havde ingen professionel tilknytning til det finansielle marked, og aktiehandlerne blev foretaget af ægtefællerne. Selv om disses interesse i og tilknytning til selskabet måtte være af betydning for dettes skattemæssige stilling, kunne selskabets aktier ikke anses for erhvervet som led i dets næringsvej, da ægtefællerne drev sædvanlig revisionsvirksomhed med investeringsrådgivning uden egentlig professionel tilknytning til det finansielle marked. Skatteministeriets frifindelsespåstand blev herefter taget til følge.

TfS 1999, 330 HR

Selskabet S, der drev handel med og reparation af landbrugsmaskiner m.v., fik tillige finansiering og handel med valuta som vedtægtsbestemt formål. I perioden fra 1983 til 1989 finansierede S mere end 100 købekontrakter i forbindelse med salget af maskiner og optog i samme periode udlandslån på 2-3 mio. kr. årligt til finansiering heraf. I 1986 indgik S en rammeaftale med en bank B med ret til at indgå valutaterminsforretninger i diverse valutaer op til 20 mio. kr. med en nettotabsposition på 600.000 kr. Samtlige valutaterminsforretninger blev opfyldt gennem differenceafregning i danske kroner, og alle valutaterminskontrakter blev indgået med banken. Den gennemsnitlige bruttoomsætning i forbindelse med valutaterminshandlerne udgjorde fra 1985 til 1990 mellem ½ og 1 mia. kr. årligt, idet der ved en almindelig handel gennemsnitligt blev omsat for ca. 3 mio. kr. S påstod fradragsret for tab på valutaterminsforretningerne i medfør af statsskattelovens § 6, litra a, under henvisning til, at S havde været næringsdrivende i forbindelse med indgåelse af disse forretninger. S gjorde desuden gældende, at det havde fradragsret for tab i medfør af den tidligere bestemmelse i kursgevinstlovens § 6, stk. 1, idet selskabets realiserede tab vedrørende valutaterminsforretningerne måtte karakteriseres som tab på en fordring i udenlandsk valuta. Da valutaterminskontrakterne var baseret på differenceafregning, kunne der ikke opstå noget retligt krav på betaling forud for afviklingsdagen. S's tab var således ikke opstået ved afståelse eller indfrielse af en pengefordring og var som følge heraf ikke omfattet af den dagældende kursgevinstlov, jf. dennes § 1. Efter valutaterminskontrakternes karakter med de deraf følgende usikre gevinst- og tabsmuligheder havde S, hvis direktør ikke havde haft nogen professionel tilknytning til det finansielle marked - uanset det store antal valutaterminshandler - ikke fradragsret for tabene ved denne virksomhed efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

TfS1999, 210 HR

Sagen drejer sig om, hvorvidt det sagsøgende selskab kunne anses næringsdrivende med køb og salg af aktier, optioner m.v. Selskabets formål var "handel med aktier, optioner og hermed bestående virksomhed". Skattemyndigheden godkendte for skatteårene 1991/92 og 1992/93 ikke fradrag for nedskrivning på aktier til kursværdi og heller ikke fradrag for hensættelse til tab på uafsluttede optionskontrakter. Selskabet havde i de 2 skatteår indgået henholdsvis 20 og 34 aktiebaserede købs- og salgskontrakter. Landsretten lagde til grund, at selskabets aktiviteter havde været i overensstemmelse med selskabets formål, men lagde vægt på, at selskabets direktør og dennes rådgiver ikke havde tilknytning til det finansielle marked, samt på det forholdsvis beskedne antal handler, og selskabets virksomhed med handel med aktier og optioner kunne ikke betegnes som næringsvirksomhed. Højesteret lagde ligeledes vægt på, at selskabets direktør ikke havde tilknytning til det finansielle marked, samt på handlernes begrænsede omfang, og landsrettens dom blev stadfæstet.

TfS 1997, 472 HR

A, der var bankuddannet, var fra 1982 ansat på lederniveau i banker og vekselererfirmaer med investeringer i aktier og obligationer som sit arbejdsområde. I 1983 arvede han ca. 1 mio. kr., som han tillige med lånte penge investerede i betydelige aktieposter med henblik på at opnå fortjeneste ved salg inden for en kortere periode efter erhvervelsen. I hvert fald under disse omstændigheder måtte aktierne - uanset et begrænset antal handler - anses som erhvervet som led i A's næringsvej, således at hans tab ved salg af aktierne skulle medregnes ved opgørelsen af hans almindelige indkomst.

TfS 1996, 64 HR

Et selskab, der drev speditions- og transportvirksomhed, havde siden 1985 tillige drevet virksomhed med handel med valuta og obligationer samt med aktier. I 1986 blev selskabets vedtægter ændret, således at de også omfattede denne finansielle virksomhed. Endvidere blev hovedaktionærens søn, der var professionel vekselerer, tilknyttet selskabet. Ved indkomstansættelsen for skatteåret 1988/89 blev der ikke indrømmet fradrag for tab på handel med aktier 1.197.502 kr. Højesteret fandt, at virksomheden inden for den finansielle sektor havde haft en så professionel, regelmæssig og systematisk erhvervsmæssig karakter, at selskabet måtte anses som næringsdrivende med handel med værdipapirer, herunder aktier. Selskabet skulle derfor have fradrag for tabet på handel med aktier.

TfS 1993, 531 HR

En prokurist i et vekselererfirma havde i årene 1981-85 haft betydelige fortjenester ved salg og indfrielse af aktier og obligationer. Fra 1/1 1986 blev han medinteressent i firmaet. Højesteret fandt, at han af landsretten med rette var anset for skattepligtig som næringsdrivende af fortjenesterne. Handlerne, som delvis var blevet finansieret gennem en løbende kredit hos arbejdsgiveren, havde vedrørt betydelige poster. Aktierne var - efter udløbet af 3-års-fristen i aktieavancebeskatningsloven - typisk blevet handlet hurtigt for at opnå fortjeneste ved salg, og obligationerne var gennemgående blevet købt kort tid før deres udløb, alt med henblik på, at der derefter skulle ske genplacering med det formål at opnå tilsvarende avancer. Hans fortjeneste ved disse salg - og ved indfrielse - havde væsentligt oversteget rente- og udbytteafkastet af beholdningen og havde givet betydelige indkomster såvel absolut som i forhold til hans lønindtægter.

TfS 1993,49 HR

Dansk Investeringsfond af 1. juli 1976 fandtes at have udøvet erhvervsmæssig virksomhed i selskabslovens forstand, jf. § 1, stk. 1, nr. 6, og stk. 3 i lovbekendtgørelse nr. 463 af 13. september 1978.

En i 1976 stiftet fond med en grundkapital på 5000 kr. skulle ifølge fundatsen investere i aktier og anparter i selskaber, der havde til opgave at være komplementar i kommanditselskaber. Fonden skulle på denne måde medvirke til investering i dansk handel, søfart og industri m.v. Mulighederne for sådan investering skulle udbygges ved en forøgelse af grundkapitalen gennem et stort antal gaver a 200 kr. fra kommanditisterne, således at fonden kunne investere i nye selskaber. Fonden skulle varetage den overordnede styring af anpartsprojekterne og deltage i såvel iværksættelse som gennemførelse af disse. Retten fandt, at denne virksomhed måtte anses for erhvervsmæssig, og at de omhandlede ydelser, uanset at de var betegnet som gaver, var erhvervsmæssig skattepligtig indkomst for fonden.

SKM2006.746.VLR

Et selskabs formål ifølge dets vedtægter var formuepleje og dermed forbundet virksomhed. Selskabets ledelse var uddannet og arbejdede inden for autobranchen. I 2000, 2001 og 2002 havde selskabet foretaget henholdsvis 6, 2 og 0 aktiekøb, og henholdsvis 2, 4 og 1 aktiesalg. Under henvisning til selskabets formål, til, at eneanpartshaveren, der var den eneste ansatte i selskabet, ikke havde professionel tilknytning til det finansielle marked, og til, at handlerne var foretaget af professionelle aktører uden for selskabet, fandt landsretten, at selskabet ikke kunne anses for næringsdrivende.

SKM2004.28.ØLR

Landsretten lagde til grund, at H1 Finans ApS' handel med værdipapirer blev forestået af C, som drøftede spørgsmål af større rækkevidde med A. Hverken C eller A havde professionel tilknytning til det finansielle marked. Uanset disse personers forudsætninger i øvrigt og uanset handlernes meget betydelige omfang og deres tilrettelæggelse i samarbejde med selskabets bankforbindelse, kan selskabets handel med værdipapirer herefter ikke anses for at være sket som led i selskabets næringsvej.

TfS 1993, 305 VLR

En bankassistent, der i 1983 havde erhvervet 20% af anparterne i et ApS, der drev aktiehandel, var af skattemyndighederne anset for skattepligtig af avancen af anparterne i 1986 ud fra et næringssynspunkt. Skatteyderen påstod, at fortjenesten var skattefri efter 3 års-reglen. Landsretten lagde til grund, at skatteyderen i 1983 havde gennemført et betydeligt antal aktiehandler, hvorved skatteyderen havde opnået en fortjeneste, der oversteg hans lønindkomst som bankassistent. Sammenholdt med skatteyderens uddannelsesmæssige baggrund og daglige beskæftigelse i bankens aktieafdeling, hvorved skatteyderen havde erhvervet den erfaring og indsigt, som havde gjort det muligt at opnå fortjenester ved aktiehandler, samt til skatteyderens engagement i to selskaber, der havde værdipapirhandel som formål, fandtes skatteyderen allerede i 1983 at have drevet binæring med aktiehandel. Da skatteyderen ikke havde afkræftet den formodning, der herefter måtte gælde for, at erhvervelsen og det senere salg af de omhandlede anparter var sket som led i denne næringsvirksomhed, stadfæstedes ansættelsen

SKM2008.766.LSR

Et selskab blev anset for næringsdrivende med køb og salg af aktier, da selskabet som eneste virksomhed gennem en årrække havde drevet næring med finansielle aktiver.

Af Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse fremgik, at næringsbegrebet i dagældende aktieavancebeskatningslov § 3 skulle forstås i overensstemmelse med det almindelige skatteretlige næringsbegreb, når den skattepligtige havde det som erhverv at handle med aktier, og aktierne konkret var erhvervet med henblik på at opnå fortjeneste ved videresalg.

I henhold til Højesteretsdom, TfS 1996.64, skulle der ske en samlet vurdering af selskabets aktiviteter inden for det finansielle marked, således at det var de samlede aktiviteter, der var afgørende for, om selskabet skulle anses som næringsdrivende med handel med aktier.

Selskabet havde gennem en årrække som sin eneste aktivitet drevet næring med handel med finansielle aktiver. Selskabet ansås herefter for næringsdrivende også med handel med aktier, jf. dagældende aktieavancebeskatningslov § 3. At handlerne var foretaget gennem en bank, og at handlerne var sket for egen regning og risiko, var ikke tilstrækkeligt til at holde selskabet uden for næringsbegrebet.

SKM2007.399.LSR

En forenings ejerskab af 60 pct. af aktierne i et børsnoteret selskab blev ikke anset for erhvervsmæssig virksomhed. Der var ikke tale om næring. Foreningen var skattepligtig i henhold til selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6.

SKM2002.284.LSR

Et selskabs eneste aktivitet var erhvervelse af aktier med henblik på udvikling af porteføljevirksomhederne og senere salg af aktierne. Ved aktieerhvervelserne betingede selskabet sig indflydelse i porteføljevirksomhederne gennem aktionæroverenskomster og bestyrelsesposter, men deltog derudover ikke i den daglige drift. I de omhandlede år var der sket mellem 8 - 14 nye investeringer om året og solgt aktier i mellem 6 - 13 selskaber årligt efter en ejertid på mellem 8 måneder og 12 år. Uanset den professionelle tilrettelæggelse af investeringsvirksomheden og investeringernes omfang fandt Landsskatteretten ikke, at selskabets køb og salg af aktier var sket som led i en sådan næringsvirksomhed, som efter praksis kan anses for omfattet af den daværende § 3 i aktieavancebeskatningsloven.

SKM2002.67.LSR

En forening, som var skattepligtig i henhold til selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, ejede en udlejningsejendom og optog et prioritetslån i ejendommen. Provenuet blev investeret i værdipapirer og afkastet blev bl.a. anvendt til at dække det underskud, der var ved ejendommens drift efter låneoptagelsen. Afkastet skulle medregnes ved den skattepligtige indkomst.

SKM2011.151.SR (kontoførende investeringsforening)

Skatterådet bekræftede, at B F.M.B.A. ikke ville være skattepligtig af gevinster på aktier eller obligationer, uanset om B F.M.B.A.'s gennemsnitlige ejertid måtte være under 5 år. Endvidere blev det bekræftet, se dog begrundelsen, at aktiviteten, herunder omsætningshastigheden, i B F.M.B.A. - uanset besvarelsen af ovenstående - ikke kan føre til, at den selvejende institution A beskattes af B F.M.B.A.'s gevinster på aktier og obligationer.

SKM2010.64.SR (kontoførende investeringsforening)

Skatterådet bekræftede, at en kontoførende investeringsforening ikke ville være skattepligtig af gevinster på aktier og obligationer, uanset om den kontoførende investeringsforenings gennemsnitlige ejertid måtte være under 5 år, og endvidere blev det bekræftet, at aktiviteten, herunder omsætningshastigheden, i en kontoførende investeringsforening ikke i sig selv kan føre til, at et medlem, der er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, beskattes af den kontoførende investeringsforenings gevinster på aktier og obligationer.

SKM2008.922.SR

Skatterådet bekræftede bl.a., at personligt ejede (formue)selskaber, A/S eller ApS, ejet af kunder i banken ikke, under de givne omstændigheder, blev anset for næringsdrivende.

Af de faktiske oplysninger fremgik bl.a. følgende:

"Banken indgik diskretionære forvaltningsaftaler med sine kunder, som enten indgik aftalen personligt eller via deres selskab.

Ved diskretionær forvaltningsaftale skulle forstås en aftale, hvorved kunden gav banken fuldmagt til at forvalte kundens midler ved at investere disse i værdipapirer i overensstemmelse med kundens risikoprofil. Kunden skulle ikke give samtykke til den enkelte transaktion og placeringen af kundens midler skulle foretages diskretionært af banken. Kunden havde således ingen indflydelse på de foretagne investeringer.

I forbindelse med bankens forvaltning af kundens midler kunne investeringsstrategien medføre, at den gennemsnitlige ejertid for værdipapirerne var 3 år eller derunder.

Idet spørgsmålet om, hvorvidt kunden skulle anses for næringsdrivende med køb og salg af værdipapirer måtte afgøres ud fra en samlet vurdering, skulle det lægges til grund, at kunden ikke udøvede aktiviteter eller foretog andre dispositioner (næringsmomenter), som kunne have betydning for denne vurdering. Endvidere skulle det lægges til grund, at kunden var ikke-professionel og dermed ikke havde eller havde haft erhvervsmæssig tilknytning til det finansielle marked."

Ud fra en samlet konkret vurdering af sagens oplysninger, herunder det anførte om den driftsansvarlige og selskabets professionelle status, fandt Skatterådet ikke, at selskaber som indgik en aftale om porteføljeforvaltning med banken var næringsskattepligtige efter aktieavancebeskatningslovens § 17.

SKM2007.742.SR

Skatterådet fandt, at et selskab, der drev formueforvaltning måtte anses som næringsdrivende med køb og salg af aktier, hvis der blev anlagt en investeringsstrategi, hvor aktierne i gennemsnit skulle ejes i 3 år. Selskabet blev derimod ikke anset som næringsdrivende, hvis der blev anlagt en investeringsstrategi, hvor aktierne i gennemsnit skulle ejes i 5 år.

SKM2007.609.SR

Selskabet kunne tilrettelægge en formueforvaltningsstrategi hvorved udskiftning af aktier foregik over en femårig periode uden at salget af de pågældende aktier omfattes af ABL § 17 (næring). Endvidere kunne selskabet foretage en opdeling i anlægs-og næringsaktier, når visse regnskabsmæssige betingelser blev opfyldt.

SKM2006.571.SR

Et selskab ønskede at ændre sin formålsbestemmelse fra næringsaktivitet til formueforvaltning. Selskabet ønskede oplyst, om dels en pulje af langtidsinvesterede og dels en pulje af korttidsinvesterede aktier i andre formueforvaltningsselskaber kunne etableres uden for næringsområdet. Skatterådet tiltrådte, at de langtidsinvesterede aktier, med en gennemsnitlig ejertid på mindst 5 år, holdtes uden for næring, mens puljen med korttidsaktier omfattedes af næringsbegrebet.

SKM2006.554.SR

Et selskab kunne tilrettelægge sin formueforvaltningsstrategi for aktier således, at omsætningen med investerede aktier ikke oversteg 0,2 p.a. svarende til en gennemsnitlig ejertid på ikke under 5 år, uden at selskabet blev anset som næringsdrivende med hensyn til aktierne.

SKM2005.57.LR

Et selskab, der investerede i såvel aktier som obligationer blev anset for ikke næringsdrivende for så vidt angår handlen med aktier. Ligningsrådets afgørelse blev truffet på baggrund af en samlet vurdering, hvor Ligningsrådet bl.a. lagde vægt på, at aktiernes gennemsnitlige ejertid var 5 år samt at formuens omsætningshastighed er 0,2 p.a.

Den juridiske vejledning 2016-1, C.D.8.9.1.1 Overblik over opgørelsen af den skattepligtige indkomst

Indhold

Dette afsnit giver et overblik over opgørelsen af den skattepligtige indkomst for de foreninger mv., der er omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 6.

Overblik

SEL § 1, stk. 1, nr. 6 gælder kun for de foreninger mv., der er hjemmehørende her i landet.

For de foreninger mv., der er omfattet af bestemmelsen, omfatter skattepligten kun

• indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed
• fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der har eller har haft tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed.

Det er altså muligt for en forening mv. at have skattefrie indtægter. Se SEL § 1, stk. 1, nr. 6 og afsnit C.D.8.9.1.2.2 om skattefrie ikke-erhvervsmæssige indtægter.

Til gengæld for den begrænsede skattepligt har foreningen mv. kun fradrag for de driftsomkostninger, der knytter sig til den erhvervsmæssige indkomst. Se SEL § 9, stk. 1 og afsnit C.D.8.9.1.3.1 om fradragsberettigede udgifter.

Det er defineret i SEL § 1, stk. 4, hvad der forstås ved erhvervsmæssig virksomhed. Se afsnit C.D.8.9.1.2.1 om erhvervsmæssige indtægter.

(...)

Den juridiske vejledning 2016-1, C.B.2.4.1.2 Retningslinjer for handelsnæring

(...)

Regel

Når der statueres handelsnæring med aktier, sker det som udgangspunkt på baggrund af de retningslinjer, som er opstillet i retspraksis. Denne praksis viser, at der stilles store krav for at anse en person eller et selskab for at drive handelsnæring. Vurderingen er en samlet bedømmelse, hvor alle forhold i den konkrete sag, og for den pågældende skatteyder indgår.

Aktierne skal være købt med videresalg med gevinst for øje, ligesom skatteyders professionalisme og handlernes hyppighed og størrelse skal indgå i vurderingen. Der kan ikke opstilles en prioriteret rækkefølge af alle retningslinjer, fordi vurderingen sker ved en samlet bedømmelse i det konkrete tilfælde.

Er der først statueret handelsnæring med aktier, gælder det som udgangspunkt alle de aktier, som skatteyderen handler med. Skal nogle aktier anses for anlægsaktier, er det som udgangspunkt den skattepligtige som har bevisbyrden for det. Muligheden for at godtgøre dette står dog også åben for skattemyndighederne.

Tilknytning til det finansielle marked

Praksis viser, at et meget væsentligt element ved vurderingen af, om en person eller et selskab er omfattet af handelsnæring, er om den eller de personer som varetager handelsaktiviteten, har en uddannelses- eller arbejdsmæssig tilknytning til det finansielle marked.

(...)

Selskaber

Ved vurderingen af, om et selskab er omfattet af handelsnæring, kan aktionærens og direktørens forhold også inddrages. Se lov nr. 1413 af 21/12 2005, bemærkningerne til § 17, stk. 1.

Et selskab vil lettere kunne anses for at være næringsdrivende, hvis hovedaktionæren heri som led i et ansættelsesforhold driver handel med aktier for en arbejdsgivers regning og risiko. Modsat vil selskaber, hvor hovedaktionæren ikke har en professionel tilknytning til det finansielle marked, være mindre tilbøjelige til at blive omfattet af handelsnæring. Se SKM2008.780.HR .

Tilsvarende kan forholdene hos selskabets direktør have betydning. Har selskabets direktør ingen professionel tilknytning til det finansielle marked, er dette et moment, som peger imod at anse selskabet for omfattet af handelsnæring. Se lov nr. 1413 af 21/12 2005, bemærkningerne til § 17, stk. 1 og TfS 1999, 210 HR.

I praksis har manglende professionel tilknytning til det finansielle marked, fra de personer som varetager handlen, ofte begrundet, at et selskabikke er blevet omfattet af handelsnæring.

Eksempel

I to afgørelser fremhæves den manglende tilknytning til det finansielle marked, hvor der tilmed var gennemført et meget beskedent antal aktiehandler. Se TfS 2000, 872 HR og SKM2006.746.VLR .

Omvendt blev aktiehandel af et betydeligt omfang ikke anset for omfattet af handelsnæring, fordi de personer som forestod handlen, ikke havde en professionel tilknytning til det finansielle marked. Se SKM2004.238.ØLR .

Et selskab, som i øvrigt ansætter en person med tilknytning til det finansielle marked, vil lettere blive anset for omfattet af handelsnæring.

Eksempel

Et selskab investerede i aktier og obligationer sideløbende med drift af en transportvirksomhed. Hovedaktionærens søn, som var vekselerer, blev tilknyttet selskabet. Aktiehandlen havde en så professionel og systematisk karakter, at selskabet blev anset for omfattet af handelsnæring. Se TfS 1996, 64 HR. Se lignende SKM2008.314.SR .

En professionel tilknytning til det finansielle marked medfører ikke nødvendigvis næringsbeskatning for et selskab. Fx hvis handlen kun har et ringe omfang. Se SKM2009.402.SR .

Gevinst ved videresalg

Det er et krav, at næringsaktier er købt med henblik på at opnå en gevinst ved et videresalg. I praksis må en lang række aktier, hvad enten de er købt af en person eller et selskab, formodes at være købt med henblik på at opnå en eller anden fremtidig gevinst. Derfor vil en hensigt om at opnå en gevinst ved et videresalg, ikke i sig selv være tilstrækkelig, til at anse en aktie for at være omfattet af handelsnæring.

Et aktiekøb er som udgangspunkt altid forbundet med en vis risiko for tab. Denne risiko er dog ikke i sig selv nok til at bringe aktien udenfor handelsnæringsbegrebet, uanset der foreligger en stor risiko. Motiverne for et aktiekøb kan dog være et andet end at opnå en gevinst ved videresalg. Der vil derfor ikke være tale om handelsnæring, hvis det ved købet står klart, at en aktie ikke kan videresælges med gevinst. Det afgørende er formålet med købet af aktieposten, og ved afgørelsen lægges der i udstrakt grad vægt på objektive momenter. Se lov nr. 1413 af 21/12 2005, bemærkningerne til § 17, stk. 1.

Eksempel

Skatterådet afviste, at et selskab kunne anses for næringsdrivende med den begrundelse, at selskabets investeringsstrategi primært satsede på afkast i form af udbytte, og ikke fortjeneste ved et videresalg. Se SKM2008.109.SR .

Et selskabs aktiekøb blev ikke anset for sket som led i handelsnæring, fordi formålet med købet var at konstatere et fradragsberettiget tab ved et efterfølgende salg af aktieposten til en interesseforbundet part. Se TfS 1998, 586 ØLR.

(...)

Investeringsaktiviteten

Et væsentligt element for bedømmelsen af handelsnæring for både selskaber og personer er en vurdering af selve aktiviteten på det finansielle marked. Det er ikke kun aktiviteten vedrørende aktiehandler, der skal indgå i vurderingen, men også aktiviteten vedrørende handel med andre finansielle aktiver, herunder obligationer, andre fordringer og finansielle kontrakter.

Bedømmelsen af handelsnæring skal foretages på baggrund af den samlede aktivitet på det finansielle marked. Dermed kan det få betydning for vurderingen, om der er investeret i værdipapirer, som ikke er omfattet af aktieavancebeskatningsloven. Se SKM2008.766.LSR og TfS 1996, 64 HR.

Følgende retningslinjer kan bl.a. inddrages ved bedømmelsen

A. Omsætningshastighed

B. Omfanget af handlen og regelmæssigheden i køb og salg

C. Handelens systematiske karakter

D. Aktiebeholdningens størrelse

E. Aktivitetens vægt i den samlede økonomi

F. Øvrige retningslinjer.

Se lov nr. 1413 af 21/12 2005, bemærkningerne til § 17, stk. 1.

Ad A. Omsætningshastighed

Aktiehandel som foretages med en høj omsætningshastighed kan tale for handelsnæring, fordi aktierne dermed har karakter af omsætningsaktiver. Modsat vil en lav omsætningshastighed give indtryk af, at der er tale om anlægsaktier.

Hvorvidt aktierne regnskabsmæssigt er opført under omsætnings- eller anlægsaktiver, kan kun tillægges vejledende betydning, da det er selve handelsaktiviteten, som er afgørende.

I praksis har omsætningshastigheden givet anledning til flere afgørelser ved bedømmelsen af handelsnæring for selskaber.

Eksempel

Skatterådet fandt, at et selskab ikke ville blive næringsskattepligtigt af handel med aktier, hvis der blev valgt en investeringsstrategi, hvor aktierne i gennemsnit ville opnå en ejertid på 5 år.

Selskabets virksomhed bestod udelukkende i formueforvaltning. Derimod ville selskabet blive anset for næringsskattepligtigt, hvis der blev anlagt en investeringsstrategi, hvor aktierne i gennemsnit skulle ejes i 3 år. Se SKM 2007.742.SR. Se tilsvarende SKM2007.609.SR og SKM2005.57.LR .

En gennemsnitlig ejertid på 4 år blev anset for tilstrækkeligt til, at et selskab blev omfattet af handelsnæring med en aktiebeholdning. Se SKM2006.554.SR .

En gennemsnitlig ejertid på aktier og finansielle kontrakter på mellem 6 og 24 måneder medførte bl.a., at et selskab blev omfattet af handelsnæring. Se SKM2008.314.SR .

Ad B. Omfanget af handlen og regelmæssigheden i køb og salg

Hvis aktiehandlen har stort omfang, og der er foretaget mange køb og salg, kan dette tale for handelsnæring.

Eksempel

Et selskab blev ikke anset for næringsdrivende, da eneste aktieinvestering udgjorde køb af beviser i tre investeringsforeninger. Selskabet havde en væsentlig tilknytning til det finansielle marked. Se SKM2009.402.SR .

Et selskab blev anset for næringsdrivende med henvisning til selskabets samlede aktiviteter på det finansielle marked. Direktøren var bankuddannet, og der blev gennemført et stort antal handler. Retten lagde desuden vægt på, at selskabet var næringsdrivende med finansielle aktiver. Se SKM2008.766.LSR .

Selv et ret betydeligt antal aktiehandler medfører ikke nødvendigvis næringsbeskatning hvis investoren ikke har en professionel tilknytning til de finansielle markeder. Se SKM2008.780.HR .

Ad C. Handelens systematiske karakter

En meget systematisk tilrettelæggelse af aktiehandlen vil tale for handelsnæring.

Eksempel

Et selskab, der drev speditions- og transportvirksomhed, havde sideløbende handlet med aktier og obligationer. Hovedaktionærens søn, der var professionel vekselerer, blev tilknyttet selskabet. Højesteret fandt, at virksomheden inden for den finansielle sektor havde haft en så professionel, regelmæssig og systematisk erhvervsmæssig karakter, at selskabet måtte anses som næringsdrivende med handel med aktier. Se TfS 1996, 64 HR.

Hvis aktiehandlens omfang derimod ikke har en tilstrækkelig regelmæssig, systematisk og vedvarende karakter, vil dette tale imod handelsnæring, på trods af, at der i øvrigt er tale om skatteydere med indsigt i markedet. Se TfS 1995, 523 VLR og TfS 1992, 560 LSR.

Ad D. Aktiebeholdningens størrelse

En stor beholdning af aktier kan tale for handelsnæring. Aktiebeholdningens størrelse kan dog aldrig i sig selv medføre handelsnæring.

Hvis den skattepligtige i øvrigt har økonomisk mulighed for at beholde aktierne som anlægsaktier, vil dette kunne tale imod handelsnæring. Se lov nr. 1413 af 21/12 2005, bemærkningerne til § 17, stk. 1.

Ad E. Aktivitetens vægt i den samlede økonomi

Hvis aktiehandlen udgør en mindre del af den samlede økonomi for en skattepligtig, taler dette imod, at der er tale om handelsnæring. Modsat vil det tale for handelsnæring, hvis aktiehandlen udgør en stor del af den samlede økonomi.

Hvis der ved aktiehandlen opnås gevinster, som er væsentlige set i forhold til den skattepligtiges øvrige indtægter, vil dette tilsvarende tale for handelsnæring. Se TfS 1993, 531 HR og TfS 1993, 305 VLR.

Uanset aktiehandlens betydning i den samlede økonomi, vil dette som udgangspunkt ikke i sig selv medføre handelsnæring. Se SKM2008.780.HR .

Ad F. Øvrige retningslinjer

En række yderligere retningslinjer kan bidrage til at vurdere om der skal ske beskatning efter reglerne om handelsnæring.

a. Investering af frie midler

b. Formålsparagraf og vedtægter

c. Underskud/overskud ved aktiehandlen

d. Lånefinansiering.

Ad a. Investering af frie midler

Hvis en person eller et selskab driver anden virksomhed og blot udnytter overskydende likviditet til at handle med aktier mv. vil der ikke være tale om handelsnæring. Se lov nr. 1413 af 21/12 2005, bemærkningerne til § 17, stk. 1. Ved afgrænsningen af disse tilfælde må der lægges vægt på de øvrige retningslinjer samt på forholdet mellem handlen med aktier og den øvrige virksomhed.

Eksempel

Et selskab, som drev produktionsvirksomhed og anvendte likvide midler til køb af værdipapirer, blev ikke anset for næringsdrivende. Se TfS 1992, 123 LSR. Se tilsvarende SKM2007.119.SR , hvor en aktiebeholdning oprindeligt stammede fra et virksomhedssalg.

Ad b. Formålsparagraf og vedtægter

Et selskab omfattes ikke af handelsnæring blot fordi det har som sit vedtægtsmæssige formål at handle med aktier og værdipapirer mv. Se lov nr. 1413 af 21/12 2005, bemærkningerne til § 17, stk. 1. Aktiviteten og de vedtægtsmæssige formål skal vurderes i sammenhæng med øvrige retningslinjer. Se SKM2006.746.VLR og SKM2003.335.VLR .

Tilsvarende er det ikke tilstrækkeligt at formålsbestemmelsen for et selskab ændres, for at kunne undgå næringsbeskatning. Selskabets samlede aktivitet på det finansielle marked, skal efter vedtægtsændringen være af en sådan karakter, at virksomheden består i formueforvaltning og ikke i at drive handelsnæring ved køb og salg af aktier. Se SKM2006.571.SR .

Ad c. Underskud/overskud ved aktiehandlen

En række afgørelser om handelsnæring vedrører spørgsmålet om fradragsret for et konstateret tab. Se bl.a. SKM2008.780.HR , TfS 1997, 472 HR og TfS 1995, 523 VLR.

Det er en betingelse for handelsnæring, at der foreligger en hensigt om at opnå en gevinst ved et videresalg. Et samlet skattemæssigt underskud ved handel med aktier kan dog ikke i sig selv udelukke, at der er tale om handelsnæring. Se TfS 1996, 887 HR. Udfaldet af investeringerne, altså om der er tale om en gevinst eller et tab, har derfor som udgangspunkt ikke betydning, hvis der i øvrigt er tale om handelsnæring.

Ad d. Lånefinansiering

Hvorvidt en aktiebeholdning er købt for lånte eller egne midler, kan indgå som en retningslinje i bedømmelsen af handelsnæring. Er der udelukkende handlet for egne midler, kan investeringerne have mere karakter af almindelig formuepleje, end hvis der er købt for lånte midler. Se SKM2002.473.LR .

Fx var der i et interessentskab bl.a. handlet for lånte midler, men den professionelle tilknytning til det finansielle marked var ikke tilstrækkelig. Se TfS 1993, 287 LSR.

I bogen "Aktieavancebeskatning", 3. udgave (2013), af Erik Banner-Voigt og Preben Underbjerg Poulsen, side 309 og følgende sider, står bl.a. følgende:

"10.2. Handelsnæring

Handelsnæring foreligger, når den pågældende aktionær har det som erhverv - herunder bierhverv - at handle med aktier, som er erhvervet med videresalg for øje. Praksis stiller yderligere det krav, at videresalgshensigten skal være båret af ønsket om at opnå en gevinst, TfS 1999.597 H (Hadsten Bank). Det centrale er, at handlen med aktier i sig selv er formålet med virksomheden.

(...)

10.2.2. Andre skattepligtige

10.2.2.1. Generelt

Selvom næringsbegrebet er snævert, er der eksempler på, at andre end pengeinstitutter næringsbeskattes. Ved vurderingen af, om andre skattepligtige er næringsdrivende med handel med aktier, lægges der i prioriteret rækkefølge vægt på:

1. Aktierne er erhvervet med videresalg for øje og med henblik på gevinst
2. Uddannelse og den professionelle status
3. Omfanget og den systematiske karakter
4. Finansieringen.

Der skal foretages en samlet vurdering med inddragelse af alle ovennævnte faktorer. Der foreligger f.eks. typisk ikke næring, hvis et selskab handler aktier ofte, men selskabets driftsansvarlige ikke er uddannet inden for området, eller selskabet ikke er et pengeinstitut, se bl.a. TfS 2008, 1193 H (...) (SKM2008.780).

Selskabets formålsbestemmelse er uden betydning for vurderingen af, om et selskab handler aktier som led i næring. Det afgørende er de faktiske forhold, jf. TfS 2000.872 H.

10.2.2.2. Med henblik på videresalg med gevinst

Det er en grundlæggende forudsætning, at aktierne er erhvervet med videresalg for øje. Formålet med købet af aktierne kan dog ikke alene gøre aktierne til næringsaktier, idet de fleste aktionærer vel må formodes at købe aktier med henblik på at videresælge med gevinst på et eller andet tidspunkt.

10.2.2.3. Uddannelse

Et helt centralt element synes at være, om den/de personer, der håndterer aktiviteten, i øvrigt har professionel tilknytning til det finansielle marked. (...)

(...)

Indgår et selskab en diskretionær forvaltningsaftale med et pengeinstitut, hvorved banken får fuldmagt til at forvalte kundens midler ved at investere disse i værdipapirer i overensstemmelse med kundens risikoprofil er det ikke endeligt afklaret om selskabet kan anses for at være næringsdrivende. Se dog TfS 2009.50 SR (SKM2008.922) hvor Skatterådet fandt, at selskabet ikke blev anset for næringsdrivende. Se også nedenfor afsnit 10.2.2.11.

10.2.2.4. Omfanget og den systematiske karakter

(...)

Det er ikke kun omsætningen med aktier, der har betydning for vurderingen. Også omsætningen med andre værdipapirer, det vil sige den samlede aktivitet på det finansielle marked, kan inddrages i vurderingen, jf. TfS 1996.64.H (...).

(...)

10.2.2.11 Egne ansatte eller forvaltningsaftale

(...)

I TfS 2009.50.SR (SKM2008.922) blev Skatterådet spurgt, om selskaber og fysiske personer ville blive anset for næringsdrivende, hvis de indgik en diskretionær forvaltningsaftale med en bank, hvorved banken fik fuldmagt til at forvalte kundens midler ved at investere disse værdipapirer i overensstemmelse med kundens risikoprofil. Kunden skulle ikke give samtykke til den enkelte transaktion. Investeringsstrategien kunne medføre, at den gennemsnitlige ejertid for værdipapirerne blev 3 år eller derunder. Skatterådet fandt, at selskaberne og de fysiske personer ikke blev anset for at være næringsdrivende. Skatterådet lagde vægt på, at personerne/de driftsansvarlige bag selskabet forudsattes at være ikke-professionelle og dermed ikke havde eller havde haft en erhvervsmæssig tilknytning til det finansielle marked. Det må anses for usikkert om domstolene vil komme frem til det samme resultat (SKATs understregning)"

Begrundelse

Det forudsættes, at besvarelsen alene vedrører de i mandat 1-4 nævnte investeringer. Det vil sige, at svaret alene vedrører investering i selskaber, hvor F ikke deltager i selskabets ledelse eller på anden måde har interesser i selskabet ud over at være passiv investor.

Konkrete oplysninger

Det er nu blevet oplyst, at F ikke har mulighed for at give porteføljeforvalterne besked om besiddelsestid på aktier og andre værdipapirer.

Det er desuden oplyst, at pr. 31. december 2015 var foreningens samlede balancesum ca. 600.000.000 DKK, og heraf var ca. 300.000.000 DKK placeret hos porteføljeforvaltere. Det betyder, at over halvdelen af formuen er placeret hos en af de i sagen omhandlede porteføljeforvaltere.

Det er oplyst, at F og foreningens direktion og ansatte ikke har tilknytning til det finansielle marked og ikke driver og ikke har drevet finansiel virksomhed.

Det fremgår, at foreningen har erhvervsmæssige indtægter.

Foreningen har også investeret i en række ventureselskaber. Det er oplyst, at fire ansatte i F arbejder med ventureinvesteringerne.

Hvilke indtægter er foreningen skattepligtig af?

Skattepligtige i henhold til selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, er alene skattepligtige af indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed.

I henhold til selskabsskattelovens § 1, stk. 4, betragtes indtægt ved næringsvirksomhed som indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed.

Af cirkulære nr. 136 af 7. november 1988 om indkomstskat af aktieselskaber m.v. fremgår, at aktieudbytter og -avancer, renteindtægter og kursgevinster er skattefri for foreninger m.v. omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, medmindre der er tale om næringsvirksomhed. Renter af erhvervsmæssig driftskapital skal dog medregnes ved opgørelsen af et eventuelt overskud ved erhvervsmæssig virksomhed, ligesom tilsvarende udgifter vil kunne fradrages.

Begrebet "næringsaktier" er i aktieavancebeskatningslovens § 17 fastsat som aktier, der er erhvervet som led i aktionærens næringsvej. Næringsbegrebet er imidlertid ikke direkte defineret i aktieavancebeskatningslovens § 17.

Fra bemærkningerne til § 17, stk. 1, i lovforslaget til den nuværende aktieavancebeskatningslov (L 78, fremsat af skatteministeren den 16. november 2005) fremgår, at aktier kun kan anses for næringsaktier, hvis de er erhvervet med henblik på at opnå gevinst ved videresalg.

Efter praksis forudsætter beskatning som næringsdrivende, jf. aktieavancebeskatningslovens § 17, at de handlede aktier er erhvervet med videresalg for øje og med henblik på at opnå fortjeneste ved sådanne videresalg.

Næring er således kendetegnet ved sin systematiske karakter, regelmæssighed, omfang, likviditetsstyrende behov for omsættelighed og som sådan en betydelig omsætningshastighed.

Det bemærkes, at selskaber nu altid er skattepligtige af både børsnoterede porteføljeaktier, det vil sige aktier i børsnoterede selskaber, hvori de ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen, og næringsaktier. For selskaber har betydningen af, om der er tale om skattepligtige porteføljeaktier eller næringsaktier derfor ikke mere så stor betydning.

Foreninger mv. som er skattepligtige i henhold til selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, skal beskattes af gevinster og udbytter på næringsaktier, hvorimod de som udgangspunkt slet ikke skal beskattes af andre aktier.

Kort gennemgang af tidligere konkrete sager

Af TfS 1996, 64 HR fremgik, at et selskab godt kunne drive anden virksomhed og samtidigt blive anset for næringsdrivende med køb og salg af aktier.

I SKM2002.67.LSR havde en forening, som var skattepligtig i henhold til selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, optaget et prioritetslån i en udlejningsejendom, som foreningen ejede. Provenuet blev investeret i værdipapirer og afkastet blev anvendt til at dække det underskud, der var ved ejendommens drift efter låneoptagelsen. Afkastet skulle medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

I SKM2002.67.LSR var der altså tale om, at en forening, som var skattepligtig i henhold til selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, havde optaget lån i en udlejningsejendom - indtægt fra en udlejningsejendom, anses altid for en erhvervsmæssig indtægt for en forening omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6 - og investeret i værdipapirer, som de ikke mente var skattepligtigt, samtidigt med at ejendommen på grund af låneoptagelsen gav underskud. Landsskatteretten fandt, at afkastet fra værdipapirer i denne situation var skattepligtigt.

I SKM2010.64.SR og SKM2011.151.SR , som begge vedrørte kontoførende investeringsforeninger, der ligesom F er omfattet af skattepligt i henhold til selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, fandt Skatterådet, at en kontoførende investeringsforening ikke ville blive anset for skattepligtig af gevinst/tab ved salg af aktier, uanset at den gennemsnitlige ejertid måtte være under 5 år.

En kontoførende investeringsforening har netop alene til formål at foretage investeringer på vegne af investorerne. Investorerne beskattes af foreningens indtægter efter et såkaldt transparensprincip, det vil sige at investorerne beskattes efter de regler, som gælder ved direkte investering i aktiverne. Derfor har det ingen betydning for vurderingen af kontoførende investeringsforeningernes skattepligt, om disse foreninger ved køb og salg af aktier har en ejertid på gennemsnitligt under 5 år.

I SKM2008.922.SR , som rådgiver finder er "leading case" indenfor porteføljeforvaltning, bekræftede Skatterådet, at bl.a. personligt ejede (formue)selskaber, ejet af kunder i en bank, under de givne omstændigheder ikke ville blive anset for næringsdrivende med køb og salg af værdipapirer. Det fremgår, at spørgsmålet om hvorvidt kunden skulle anses for at være næringsdrivende med køb og salg af værdipapirer måtte afgøres ud fra en samlet vurdering. Det skulle lægges til grund, at kunden ikke udøvede aktiviteter eller foretog andre dispositioner (næringsmomenter), som kunne have betydning for denne vurdering. Endvidere skulle det lægges til grund, at kunden var ikke-professionel og dermed ikke havde eller havde haft erhvervsmæssig tilknytning til det finansielle marked. (SKATs understregning) Efter en samlet konkret vurdering fandt Skatterådet ikke, at selskaber som indgik en aftale om porteføljeforvaltning kunne anses for at drive næring med køb og salg af aktier.

I SKM2007.742.SR fandt Skatterådet, at et selskab, der drev formueforvaltning, måtte anses som næringsdrivende med køb og salg af aktier, hvis der blev anlagt en investeringsstrategi, hvor aktierne i gennemsnit skulle ejes i 3 år.

I SKM2007.399.LSR ejede en forening, som var skattepligtig i henhold til selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, 60 pct. af aktierne i et børsnoteret selskab. Det blev ikke anset for erhvervsmæssig virksomhed. Der var ikke tale om næring.

I SKM2005.57.LR var det oplyst, at X A/S påtænkte at iværksætte en investeringsstrategi for så vidt angik handel med aktier, der indebar en omsætning af formuen på 0,2 p.a., hvilket betyd, at 20 pct. af formuen blev omsat årligt. Aktierne ville have en gennemsnitlig ejertid på 5 år. Styrelsen fandt efter en samlet vurdering ikke, at X A/S ville blive næringsskattepligtig af handlen med aktier som følge af den påtænkte aktivitet og investeringsstrategi. Der var herved bl.a. henset til en lav omsætningshastighed af formuen (0,2 p.a.) og en gennemsnitlig ejertid på 5 år, idet selskabet dog som nystiftet selskab ikke havde haft en historik med en etableret aktieportefølje omsat med 0,2, svarende til en aktuel gennemsnitlig ejertid på 5 år. Selskabets gennemsnitlige ejertid ville således de første år være stadig stigende mod de 5 år, som følge af en omsætningshastighed på maksimalt 0,2 p.a.

Vurdering af den konkrete sag

I den konkrete sag er der tale om at F, som har en formue på ca. 600.000.000 DKK, hvoraf en del allerede er placeret i aktier, finder at placering af over halvdelen af formuen i værdipapirer, for at få et højere afkast, ikke er skattepligtig, da der efter deres opfattelse ikke er tale om næringsaktier, idet selskabets hovedformål ikke er at opnå afkast af aktier ved handel med aktier.

Ifølge Den juridiske vejledning gælder, at når der statueres handelsnæring med aktier, sker det som udgangspunkt på baggrund af de retningslinjer, som er opstillet i retspraksis. Denne praksis viser, at der stilles store krav for at anse en person eller et selskab for at drive handelsnæring. Vurderingen er en samlet bedømmelse, hvor alle forhold i den konkrete sag, og for den pågældende skatteyder indgår.

SKAT mener ikke, at den praksis som gælder for kontoførende investeringsforeninger, kan overføres til andre foreninger, som er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6.

Vurderingen af, om F kan anses for at drive næring med køb og salg af aktier og andre værdipapirer, skal således afgøres på normal vis.

SKAT mener i øvrigt ikke, at det er udelukket at anse F for at drive næring med køb og salg af aktier, allerede fordi foreningen har et andet hovedformål. En skattepligtig kan således godt blive anset for at være næringsdrivende med køb og salg af aktier og andre værdipapirer, selvom den skattepligtige fx også har andre indtægter. Se fx TfS 1996, 64 HR (selskab som også drev speditions- og transportvirksomhed) og TfS 1993, 305 VLR (person som også havde lønindtægt).

Såfremt en forening, som er skattepligtig i henhold til selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, ikke kunne blive anset for at drive næring med køb og salg af aktier, hvis foreningen har et andet hoveformål, så ville en sådan forening aldrig kunne anses for at drive næring med køb og salg af aktier, da en sådan forening, medmindre der er tale om en decideret investeringsforening, altid vil have et andet hovedformål.

Hvis en forening omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, ikke kunne blive anset for at drive næring med køb og salg af aktier, hvis foreningen havde et andet hovedformål, så ville ordlyden i cirkulære nr. 136 af 7. november 1988 om indkomstskat af aktieselskaber m.v. ikke give mening, idet cirkulæret jo netop forudsætter, at sådanne foreninger kan have indtægt fra aktier, som anses for næringsaktier.

F kan således godt blive anset for at drive næring med køb og salg af værdipapirer, herunder aktier, selvom foreningens formål ifølge vedtægten ikke er køb og salg af værdipapirer.

SKAT mener ikke, at SKM2005.57.LR og SKM2007.742.SR , som rigtig nok vedrørte selskaber, der drev formueforvaltning, slet ikke kan tillægges betydning for denne sag.

SKAT mener derfor, at det må indgå i vurderingen af, om F må anses for at drive handelsnæring med køb og salg af aktier, hvor lang Fs gennemsnitlige ejertid af aktierne er.

SKAT finder at antallet og omfanget af handler også skal indgå som et moment i næringsvurderingen.

I SKM2008.922.SR var det lagt til grund, at kunden ikke udøvede aktiviteter eller foretog andre dispositioner (næringsmomenter), som kunne have betydning for næringsvurderingen. Endvidere skulle det lægges til grund, at kunden var ikke-professionel og dermed ikke havde eller havde haft erhvervsmæssig tilknytning til det finansielle marked. Ud fra en samlet konkret vurdering af sagens oplysninger, herunder det anførte om den driftsansvarlige og selskabets professionelle status, fandt Skatterådet ikke, at selskaber som indgik en aftale om porteføljeforvaltning med banken var næringsskattepligtig efter aktieavancebeskatningslovens § 17.

SKAT mener ikke, at SKM2008.922.SR medfører, at man uden videre kan bekræfte, at der i denne sag heller ikke er tale om næring, for så vidt angår de aktier og andre værdipapirer, som porteføljeforvalterne investerer i. SKAT mener således, at det bl.a. bør indgå i vurderingen af, om der er tale om næring, at foreningen har overladt over halvdelen af formuen til formueforvalterne, at foreningen også har aktier uden for de omhandlede aftaler, at der er tale om investering af et meget stort beløb og hvor lang tid den gennemsnitlige ejertid er. SKAT mener således ikke, at man med henvisning til SKM2008.922.SR kan slutte, at når man har en formue, som man overlader til en formueforvalter at investere, så kan aktierne mv. aldrig blive anset for næringsaktier. Hvis man ved at overlade sine investeringer til en formueforvalter altid var sikret, at der ikke er tale om næringsaktier, så kunne man i øvrigt undgå næringsbeskatning ved blot at overlade investeringen til andre.

F og foreningens direktion og ansatte har ikke tilknytning til det finansielle marked og driver ikke og har ikke drevet finansiel virksomhed. Dette taler imod at anse foreningen for at drive næring med køb og salg af aktier.

F ønsker at få bekræftet, at de ikke skal beskattes af avance på porteføljeformuen, uanset den gennemsnitlige ejertid.

SKAT finder ikke, at det som F ønsker, kan bekræftes, at foreningen ikke vil blive anset for at drive næring med køb og salg af aktier, uanset antallet af handler og uanset den gennemsnitlige ejertid, idet F har et andet formål, end at opnå gevinst ved køb og salg af aktier og overlader investeringerne til porteføljeforvaltere.

Det er efter SKATs opfattelse ikke muligt med tilstrækkelig sikkerhed, under de givne omstændigheder, at vurdere om der er tale om næring, uden at vide hvor lang den gennemsnitlige ejertid af aktier og andre værdipapirer vil være. Efter SKATs opfattelse kan det under de givne omstændigheder kun på baggrund af oplysninger om besiddelsestid vurderes, om der foreligger næring med køb og salg af aktier og andre værdipapirer.

Det kan derfor ikke bekræftes, at F ikke vil være skattepligtig af avancer og ikke vil have fradrag for tab på aktier, der indgår i porteføljeformuen.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Nej, se indstilling og begrundelse."

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at F, hvis foreningen følger den finansielle strategi, der er beskrevet, ikke vil være skattepligtig af udbytte fra aktier, der indgår i porteføljeformuen.

Lovgrundlag og forarbejder

SKAT skal henvise til gennemgangen af dette under spørgsmål 1.

Praksis

Den juridiske vejledning 2015-2 C.D.8.9.1.2.4.4 Aktieudbytte

(...)

Dette afsnit beskriver skattepligten af aktieudbytte for de foreninger mv., der er omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 6.

(...)

Skattepligten af aktieudbytte

Aktieudbytter er skattefrie for de foreninger, der er omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 6 medmindre der er tale om næringsvirksomhed.

Det er SKATs opfattelse, at udbytte af aktier, der er tæt forbundet med driften af en erhvervsvirksomhed, også er skattepligtige. Se SKM2002.67.LSR , der vedrørte indtægter af investeringsforeningsbeviser, men hvor Landsskatteretten fandt, at indtægterne var skattepligtige, fordi der var en tæt forbindelse mellem foreningens erhvervsmæssige virksomhed med udlejning af en ejendom og foreningens indtægter af værdipapirerne.

En forenings mv. ejerskab af aktier anses - ikke i sig selv - for at være erhvervsmæssig virksomhed. Se SKM2007.399.LSR , hvor en forening, som ejer af 60 pct. af aktierne i et børsnoteret selskab, ikke blev anset for at udøve erhvervsmæssig virksomhed. Landsskatteretten udtalte i den forbindelse, at der hverken i ordlyden af SEL § 1, stk. 1, nr. 6, jf. § 1 stk. 4, eller i forarbejderne til bestemmelserne var holdepunkter for at anse foreningens ejerskab af aktierne for erhvervsmæssig virksomhed i relation til bestemmelserne.

(...)

Begrundelse

Det forudsættes, at besvarelsen alene vedrører de i mandat 1-4 nævnte påtænkte investeringer. Det vil sige, at svaret alene vedrører investering i selskaber, hvor F ikke deltager i selskabets ledelse eller på anden måde har interesser i selskabet ud over at være passiv investor.

SKAT finder, at såfremt aktierne er næringsaktier, skal udbytterne beskattes. Såfremt aktierne ikke skal anses for næringsaktier, så skal udbytterne ikke beskattes.

Da det, jf. begrundelsen til spørgsmål 1, ikke er muligt på det foreliggende grundlag at vurdere, om der er tale om næringsaktier, kan dette spørgsmål heller ikke bekræftes.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Nej, se indstilling og begrundelse".

Spørgsmål 3

Det ønskes bekræftet, at F, hvis foreningen følger den finansielle strategi, der er beskrevet, ikke vil være skattepligtig af renter, der indgår i porteføljeformuen.

Lovgrundlag og forarbejder

SKAT skal henvise til gennemgangen af dette under spørgsmål 1.

Praksis

Den juridiske vejledning 2016-1, C.D.8.9.1.2.4.5 Renteindtægter:

(...)

Dette afsnit beskriver skattepligten af renteindtægter for de foreninger mv., der er omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 6.

(...)

Skattepligten af renteindtægter

Renteindtægter er skattefrie for de foreninger, der er omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 6, medmindre der er tale om næringsvirksomhed eller renteindtægter af driftskapital, der er knyttet til en erhvervsmæssig virksomhed. Se blandt andet SEL § 1, stk. 1, nr. 6 og SEL § 1, stk. 4.

Eksempel

I praksis er bl.a. indtægter af investeringsbeviser, renteindtægter af anfordringskonti og postgiro, renteindtægter af en obligationsbeholdning og renteindtægter af bankindeståender anset for at være skattepligtige indtægter. Det skyldes forbindelsen mellem indtægterne og den erhvervsmæssige virksomhed.

Se fx SKM2002.67.LSR . Afgørelsen vedrørte en forening, der ejede en udlejningsejendom og optog et betydeligt kreditforeningslån i ejendommen. Før låneoptagelsen var der overskud ved udlejningen. Låneprovenuet blev anvendt til investering i investeringsbeviser og obligationer. Efter låneoptagelsen var der underskud ved ejendommens drift, og afkastet af den investerede lånekapital blev bl.a. anvendt til at dække underskuddet. Landsskatteretten fandt, at der dermed var en sådan forbindelse mellem foreningens erhvervsmæssige virksomhed med udlejning af ejendommen og foreningens indtægter fra beholdningen af værdipapirer, at udbytteindtægterne og renteindtægterne af den investerede lånekapital skulle medregnes til den skattepligtige indkomst.

Renteindtægter af driftskapital

Praksis på området finder også støtte i TfS 1993, 49 HD, hvor nogle bankindeståender stammede fra en fonds erhvervsmæssige indtægter og måtte anses for driftskapital. Herefter var renteindtægterne også erhvervsmæssig indkomst.

Se også LSRM 1982, 76 LSR, hvor revisor anførte, at nogle renteindtægter var at betragte som afkast af passiv kapitalplacering, som ikke skulle medregnes i klubbens skattepligtige indkomst. Landsskatteretten fandt dog, at indeståendet måtte regnes til klubbens driftskapital. I SKD 1969.10.165 kunne indtægterne af bankindeståender heller ikke anses som skattefri anlægskapital.

For en forening, der udelukkende driver erhvervsmæssig virksomhed, er der ikke noget grundlag for at sondre mellem drifts- og anlægskapital.

Se TfS 1993, 257 ØLD hvor revisor anlagde den betragtning, at der gælder en stærk formodningsregel for, at indtægter af midler, der er anbragt som anlægskapital, er skattefrie. Afgørelsen vedrørte en fond, der udelukkende drev erhvervsmæssig virksomhed. Der var oparbejdet en større formue som resultatet af denne virksomhed. Retten fandt, at formuen i sin helhed var knyttet til virksomheden, og at renteafkastet af formuen derfor var skattepligtig indtægt. Der kunne ikke sondres mellem drifts- og anlægskapital. Retten udtalte således, at en sondring mellem drifts- og anlægskapital ikke havde støtte i hverken selskabsskatteloven eller forarbejderne dertil.

Renter der vedrører ikke-erhvervsmæssig virksomhed

Renter, der ikke vedrører en erhvervsmæssig aktivitet, er skattefrie.

Se fx TfS 1985, 108 LSR. Afgørelsen vedrørte en forening, der havde til formål at hjælpe og bistå vurderingsmænd ansat i en kreditforening og at formidle vurderingsarbejde til medlemmerne. Foreningen fik et rentefrit lån på 1,5 mio. kr. hos kreditforeningen. Beløbet blev dels anvendt til at dække diverse omkostninger i forbindelse med stiftelsen, dels indsat på en bankkonto og anbragt i værdipapirer. Det fremgår af sagen, at det var uomtvistet, at foreningen ikke havde drevet erhvervsmæssig virksomhed - udover driften af en fast ejendom, som altid havde givet underskud - og at foreningens aktiver ikke stammede fra denne virksomhed. Renter og udbytter var derfor skattefri indkomst for foreningen.

I TfS 1996, 532 HRD blev renter af indestående på en indskudskonto for investeringsfond ikke anset for at have så nær en tilknytning til udlejning af en fast ejendom, at renterne hørte til erhvervsindtægten.

Begrundelse

Det forudsættes, at besvarelsen alene vedrører de i mandat 1-4 nævnte påtænkte investeringer.

Efter SKATs opfattelse skal renteindtægter kun beskattes, hvis de har tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed herunder kommer fra obligationer m.v., som må anses for næring med køb og salg af værdipapirer.

Da det, jf. besvarelsen på spørgsmål 1, ikke er muligt på det foreliggende grundlag at vurdere, om F driver næring med køb og salg af værdipapirer, er det heller ikke muligt at vurdere om renter og obligationer mv. skal beskattes. Det kan derfor ikke bekræftes, at renteindtægterne ikke skal beskattes.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "Nej, se indstilling og begrundelse".

Spørgsmål 4

Det ønskes bekræftet, at F, hvis foreningen følger den finansielle strategi, der er beskrevet, ikke skal medregne gevinst og tab på fordringer, der indgår i porteføljeformuen, til den skattepligtige indkomst.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

SKAT skal henvise til gennemgangen af dette under spørgsmål 1 og 3.

Begrundelse

Det forudsættes, at besvarelsen alene vedrører de i mandat 1-4 nævnte påtænkte investeringer.

Der er hverken i cirkulære nr. 136 af 7. november 1988 eller i Den juridiske vejledning beskrevet noget specifikt om beskatning af fordringer for foreninger m.fl. omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6.

I henhold til selskabsskattelovens § 1, stk. 4, skal gevinst på fordringer også kun beskattes, såfremt der er tale om erhvervsmæssig indtægt herunder indtægt fra næring.

SKAT mener dog, at der også for fordringer, ligesom for aktier, må henses til ejertiden, når det skal vurderes om foreningen, som er skattepligtig i henhold til selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, skal beskattes.

Da F ønsker at få bekræftet, at de ikke skal beskattes af avance på fordringer i porteføljeformuen, uanset den gennemsnitlige ejertid, mener SKAT at spørgsmålet ikke kan bekræftes. Det er efter SKATs opfattelse ikke muligt med tilstrækkelig sikkerhed, under de givne omstændigheder, at vurdere om der er tale om næring, uden at vide, hvor lang den gennemsnitlige ejertid af aktier og andre værdipapirer vil være. Efter SKATs opfattelse kan det kun på baggrund af oplysninger om besiddelsestid vurderes, om der foreligger næring med køb og salg af aktier og andre værdipapirer.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 4 besvares med "Nej, se indstilling og begrundelse".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet finder efter en konkret vurdering, at alle fire spørgsmål skal besvares med "Ja", idet foreningen ikke kan anses for at drive næring med køb og salg af værdipapirer, da foreningen ikke selv foretager køb og salg, men overlader det til formueforvaltere i banker at foretage køb og salg, og disse banker i overvejende grad lader foreningens formue indgå i puljer med andre investorer.

Som følge heraf kan udbytter og renteindtægter fra den pågældende porteføljeformue heller ikke anses for at være erhvervsmæssig indkomst, og disse afkast skal derfor ikke beskattes.