Dokumentets metadata

Indsættelser på bankkonto - skatte-og gaveafgiftspligt - ekstra ordinær genoptagelse

Sagen vedrørte i første række spørgsmålet om den skattemæssige behandling af beløb, der i perioden 2006-2010 var indsat på skatteyderens private bankkonto. I anden række vedrørte sagen spørgsmålet om, hvorvidt betingelserne for ekstraordinær genoptagelse af indkomstårene 2006-2007 var opfyldt.Skatteyderens samlever havde i perioden 2006-2010 foranlediget, at et samlet beløb på ca. 2,4 kr., som ubestridt var indtjent af samleveren ved sort arbejde i et bageri, var indsat på skatteyderens bankkonto. Samleveren havde ikke fuldmagt til kontoen, og skattemyndighederne havde derfor indkomstbeskattet skatteyderen i indkomstårene 2006-2007 og gaveafgiftsbeskattet skatteyderen i indkomstårene 2008-2010, hvor skatteyderen ubestridt var omfattet af personkredsen i boafgiftslovens § 22, stk. 1, litra d.Retten udtalte, at det under disse omstændigheder påhvilede skatteyderen at godtgøre, at beløbet ikke tilhørte hende. Forklaringerne om, at beløbet var tilgået samleveren, var ikke bestyrket af objektive omstændigheder. Derimod havde skatteyderen i samme periode investeret i faste ejendomme samt købt køretøjer, hvilket helt eller delvist var foretaget over hendes bankkonto. Skatteyderens privatforbrug havde derudover været større end det forbrug, som hendes selvangivne indkomst gav mulighed for. Beskatningen blev derfor opretholdt.Da skatteyderen havde forklaret at have holdt sig i uvidenhed om aktiviteten på bankkontoen, og da der over en 5-årig periode systematisk var tilført kontoen et beløb på i alt ca. 2,4 mio. kr., fandt retten, at skatteyderen havde handlet groft uagtsomt, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Betingelserne for ekstraordinær genoptagelse af indkomstårene 2006-2007 var derfor opfyldt.Retten frifandt som følge heraf Skatteministeriet.

Parter

A

(Advokat Lars Emde Poulsen)

Mod

Skatteministeriet (Kammeradvokaten v/adv. Eline Thorup Ringgaard)

Afsagt af byretsdommer

Ulla Tange Christensen

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen vedrører spørgsmålet om, hvorvidt sagsøger har godtgjort, at et samlet beløb på ca. 2,4 mio. kr., der over en 5 årig periode blev indsat på hendes bankkonto, foranlediget af samleveren, ikke tilhørte hende og derfor ikke skulle indkomstbeskattes/gaveafgiftsbeskattes hos hende, samt om SKATs forhøjelser af sagsøgerens skattepligtige indkomst for indkomstårene 2006- 2007 er forældede.

Sagsøgeren, A, har nedlagt følgende endelige påstande:

Principalt nedlægges påstand om, at sagsøgers skattepligtige indkomst for indkomstårene 2006 og 2007 nedsættes med henholdsvis 376.441 kr. og 373.988 kr., samt at sagsøgers afgiftspligtige indkomst for indkomstårene 2008, 2009 og 2010 nedsættes med henholdsvis 477.454 kr., 454.449 kr. og 234.046 kr.

Subsidiært nedlægges påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at betingelserne for genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2006 og 2007 ikke er opfyldt, og at ansættelserne som følge heraf er ugyldige.

Mere subsidiært nedlægges påstand om, at sagen hjemvises til fornyet behandling hos ligningsmyndighederne.

Skatteministeriet har påstået frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2.

Landsskatteretten traf den 20. maj 2015 afgørelse i sagen. Af afgørelsen fremgår blandt andet følgende:

"...

Indkomståret 2006

Skatteankenævnet har stadfæstet SKATs forhøjelse af indkomsten med

376.441 kr., som er anset som en skattepligtig gave fra ZB.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

Indkomståret 2007

Skatteankenævnet har stadfæstet SKATs forhøjelse af indkomsten med 373.988 kr., som er anset som en skattepligtig gave fra ZB.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

Indkomståret 2008

Skatteankenævnet har ændret SKATs forhøjelse af indkomsten med 477.454 kr. vedrørende gave fra ZB, idet skatteankenævnet har anset gaven for boafgiftspligtig.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

Indkomståret 2009

Skatteankenævnet har ændret SKATs forhøjelse af indkomsten med 454.449 kr. vedrørende gave fra ZB, idet skatteankenævnet har anset gaven for boafgiftspligtig.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

Indkomståret 2010

Skatteankenævnet har ændret SKATs forhøjelse af indkomsten med 234.046 kr. vedrørende gave fra ZB, idet skatteankenævnet har anset gaven for boafgiftspligtig.

Landsskatteretten stadfæstet skatteankenævnets afgørelse.

...

Sagens oplysninger

Klageren er født i 1965. Klageren blev i 1989 uddannet som sygeplejerske. Klageren var i 2005 - 2010 ansat i Region Sjælland Y1 (tidligere Y2 Sygehus). Klagerens løn blev indsat på en grundkonto med tilknyttet kredit i Nordea Bank A/S (Nordea), konto nr. X1 (i det følgende kaldet lønkontoen), som klageren er registreret som eneejer af. Til kontoen var der i 2006 - 21. juni 2010 udstedt et Visa Dankort til klageren. I juni 2010 blev der tillige udstedt et Master Card. Klageren havde i de omhandlede indkomstår bopælsadresse på Y3. Y4. Ejendommen ejes af klageren.

Af klagerens årsopgørelse nr. 1, der er dannet/udskrevet på grundlag af selvangivelserne for 2006 - 2008 inkl., fremgår, at klageren i de omhandlede år havde en lønindkomst på hhv. 283.666 kr., 298.795 kr. og 361.068 kr. Klagerens selvangivne skattepligtige indkomst udgjorde i 2006 - 2010 hhv. 194.187 kr., 164.296 kr., 277.079 kr., 324.393 kr. og 306.399 kr., heri er medtaget resultat ved udlejning af fast ejendom. Efter fradrag af renter har udlejningsvirksomheden i alle årene givet underskud.

Klageren har 2 børn, som er født i 1993 og 1995. Begge børn havde i 2006 - 2010 fast bopæl hos klageren. På et ikke nærmere oplyst tidspunkt i 2006 meddelte klageren SKAT, at klageren ikke længere var berettiget til forhøjet børneydelse for enligt forsørgere, og klageren har derfor i 2006 - 2010 alene modtaget den almindelige ydelse.

Den 21. juni 2010 gav klageren ZB (ZB), Y3 i, Y4 skriftlig fuldmagt til bl.a. at indsætte/hæve beløb ved checks, dankort, hævekort og telefonbank på sin lønkonto i Nordea.

ZB har ifølge Det Centrale Person Register ikke været tilmeldt med bopæl på klagerens adresse på Y3, Y6. ZB udrejste ifølge Det Centrale Person Register i 2002 til Spanien. I forbindelse med sin udrejse afmeldte ZB sin personlige virksomhed G1, cvr.nr. ...11. ZB har ikke anmeldt indrejse i Danmark igen, og han har ikke til Det Centrale Person Register anmeldt en opholdsadresse i Danmark.

I forbindelse med en kontrolaktion den 25. maj 2012 i G2 antraf SKAT ZB i arbejde. G2 og ZB oplyste samstemmende, at ZB siden 2005/2006 havde udført fast arbejde for bl.a. G2 gennem virksomheden G1. Betalingerne fra G2 skete kontant, pr. check og ved bankoverførsel fra G2 til klagerens lønkonto i Nordea.

Det er ubestridt, at ZB i 2006 - 2008 indsatte hhv. 470.551 kr., 467.485 kr., 574.238 kr. på klagerens bankkonto. Indsætningerne er i alle årene sket periodisk, typisk med 14 dages intervaller.

I 2009 indsatte ZB kontant 109.344 kr. Et beløb på i alt 481.300 kr. blev indsat ved bankoverførsel fra G2, heraf vedrører et beløb på 22.583 kr. en faktura, der er udstedt af G1 den 30. december 2008.

I 2010 indsatte ZB kontant 240.000 kr. på klagerens lønkonto i Nordea Bank. Et beløb på i alt 492.909 kr. blev i 2010 indsat ved bankoverførsel fra G2.

Ved en kendelse af 21. februar 2013 forhøjede SKAT ZB's indkomst med ikke selvangivne nettoindtægter ved selvstændig virksomhed i indkomstårene 2006 - 2011 på hhv. 338.796 kr., 336.588 kr., 429.716 kr., 409.004 kr., 527.695 kr. og 661.944 kr. I samme afgørelse forhøjede SKAT ZB 's virksomhedsmomstilsvar med ikke angivet moms på 84.699 kr., 84.147 kr., 107.429 kr., 102.251 kr., 131.924 kr. og 165.486 kr. SKATs ansættelse af ZB 's indkomst og momstilsvar er ikke påklaget.

Beløbene i 2006 på hhv. 338.976 kr. og 84.699 kr. er fremkommet således:

Indsætninger på klagerens lønkonto i Nordea, som

er anset som salgsindtægter for ZB 470.551 kr.

moms heraf -94.110 kr.

(Som er anset som en skattepligtig gave til klageren) 376.441 kr.

Skønsmæssigt fradrag for omkostninger 10 % -37.644 kr.

Ansat overskud ved selvstændig virksomhed 338.796 kr.

Moms af 338.796 kr. 84.699 kr.

Beløbene i 2007 på hhv. 336.588 og 84.147 kr. er fremkommet således:

Indsætninger på klagerens lønkonto i Nordea, som

salgsindtægter for ZB 467.485 kr.

moms heraf -93.497 kr.

(Som er anset som en skattepligtig gave til klageren) 373.988 kr.

Skønsmæssigt fradrag for omkostninger 10 % 37.400 kr.

Ansat overskud ved selvstændig virksomhed 336.588 kr.

Moms af 336.588 kr. 84.147 kr.

Beløbene i 2008 på hhv. 409.004 kr. og 107.429 kr. er fremkommet således:

Indsætninger på klagerens lønkonto i Nordea, som er

anset som salgsindtægter for ZB 574.238 kr.

Udstedt faktura, som ikke er indgået på klagerens

konto (afrundet hele kroner her) 22.583 kr.

I alt omsætning inkl. moms 596.821 kr.

Moms heraf -119.364 kr.

(Som er anset som skattepligtig gave til klageren) 477.457 kr.

Skønsmæssigt fradrag for omkostninger 10 % -47.746 kr.

429.716 kr.

Moms af omkostninger på 47.746 kr. 11.937 kr.

Beløbet i 2009 på 409.005 kr. er fremkommet således:

Indtægter på klagerens lønkonto i Nordea, som er anset

som salgsindtægter for ZB 109.344 kr.

Udstedte fakturaer (som er betalt af G2

direkte til klagerens konto) 458.717 kr.

I alt omsætning inkl. moms 568.061 kr.

Moms heraf -113.612 kr.

(Anset som skattepligtig gave til klageren) 454.449 kr.

Skønsmæssigt fradrag for omkostninger 10 % -45.445 kr.

409.005 kr.

Beløbet i 2010 527.695 er fremkommet således:

Indsætninger på klagerens lønkonto, som er anset som

salgsindtægter for ZB 240.000 kr.

Moms heraf -48.000 kr.

192.000 kr.

Udstedte fakturaer ekskl. moms 394.327 kr.

586.327 kr.

Skønsmæssigt fradrag for omkostninger 10 % -58.632 kr.

527.695 kr.

Følgende fremgår bl.a. af SKATs begrundelse i afgørelsen vedrørende ZB, som klageren har fremlagt for Landsskatteretten.

"...

Du har på et møde i SKAT erkendt, at de checkindbetalinger og kontantindsætninger, der har været på As konto vedrører fra din virksomhed, ligesom du ved mødet har erkendt, at det er korrekt, at du ikke er tilmeldt til Danmark til trods for, at du har boet hos samlever A og har arbejdet i Danmark i hvert fald fra 1. januar 2006. Du anses derfor for fuld skattepligtig efter kildeskattelovens 1.

..."

Af indsætningerne på klagerens konto i 2010 på i alt 240.000 kr. er et beløb på i alt 72.300 kr. indsat før 21. juni 2010. Beløbet udgør ekskl. moms 57.840 kr. Af de fakturaer, som ZB's virksomhed udstedte i 2010 på 394.327 kr. ekskl. moms, er der før 21. juni 2010 udstedt fakturaer for et samlet beløb på 176.203 kr. SKAT har i 2010 forhøjet klagerens indkomst med hhv. 57.840 kr. + 176.206 kr., i alt 234.046 kr.

Det fremgår af de indberettede oplysninger, at ejendommen Y3, Y6 er erhvervet af klageren den 1. november 2001. Ejendommen var den 31. december 2008 vurderet til 1.350.000 kr. og pr. 31. december 2009 var ejendommen vurderet til 1.150.000 kr. Pålignede ejendomsskatter i 2009 var på 4.996 kr. Restgæld pr. 31. december 2009 og 2010 udgjorde hhv. 1.096.207 kr. og 1.068.777 kr.

Den 15. maj 2005 erhvervede klageren ejendommen Y7. Y6 for 660.000 kr. Købesummen skulle berigtiges kontant med kontant 264.000 kr. og optagelse af ejerskiftelån på 396.000 kr. Lånet er udbetalt med 394.010 kr., som er ikke er overført til klagerens lønkonto. Klageren optog i forbindelse med erhvervelsen et lån i ejendommen Y3, Y4 på 786.400 kr. Provenuet udgjorde 777.334 kr., heraf blev 466.815 kr. anvendt til indfrielse af et eksisterende lån i ejendommen Y3. Restprovenuet på 307.843 kr. blev anvendt til finansiering af den kontante udbetaling. Provenuet er indsat på klageren lønkonto i Nordea, dvs. samme konto, som ZB's indkomst blev indsat på. Afdrag og rente på lånet i ejendommen Y3 udgjorde ca. 42.000 kr. Den årlige ydelse på lånet på 396.000 kr. udgjorde ca. 20.000 kr.

Den 20. februar 2006 optog klageren et nyt lån i ejendommen Y3 på nominelt 425.000 kr. Provenuet udgjorde 331.462 kr. Provenuet er indsat på klagerens lønkonto.

I juni 2007 købte klageren ejendommen Y8. Y6 for 1.350.000 kr. Klageren finansierede betaling af købesummen ved optagelse af et lån i ejendommen Y7 på 404.000 kr., som blev udbetalt med 385.563 kr. samt et lån i Y8 på 730.000 kr. Provenuet på 385.563 kr. er indsat på klagerens lønkonto. Restkøbesummen blev betalt kontant. De årlige ydelser udgjorde ca. 78.000 kr.

I juli 2007 erhvervede klageren ejendommen Y9, Y10 for 675.000 kr. Købesummen blev erhvervet ved optagelse af et lån på 409.000 kr., som blev udbetalt med 400.627 kr. Restbeløbet er efter det oplyste finansieret ved optagelse af en prioritetskonto. Prioritetskontoen er ikke nærmere beskrevet.

Det fremgår af låneansøgning til Nordea, at klageren har budgetteret med et årligt underskud på 19.200 kr. på ejendommen Y9, Y10.

SKAT har til brug for klagesagen i Landsskatteretten udarbejdet privatforbrugsopgørelser for 2006 - 2010. Privatforbrugsopgørelserne er udarbejdet på baggrund af den selvangivne indkomst og formue. SKAT har endvidere udarbejdet privatforbrugsopgørelser efter gennemførelsen af forhøjelsen af klagerens indkomst i 2006 - 2010.

I opgørelserne er der ikke indeholdt kontant daglig forbrug samt køb af f.eks. køb af motorcykler, biler og rejser.

Ifølge SKATs opgørelser udgjorde klagerens privatforbrug (beløb til løbende forbrug og anskaffelse af varige forbrugsgoder, vedligeholdelse af, men ikke anskaffelse af ejendomme, rejser o.lign.) ifølge selvangivelserne for 2006 - 2010 og efter gennemførelse af SKATs forhøjelse af klagerens indkomst følgende:

Det fremgår af de indberettede biloplysninger, at klageren i 2006 - 2010 er registreret som ejer af følgende biler og motorcykler:

Honda motorcyklen er betalt med dankort den 3. juli 2006, hvor der er hævet 76.400 kr. på klagerens lønkonto. Til beskrivelse af, at købesummen er finansieret ved et lån fra klagerens forældre, har klageren henvist til, at der den 3. juli 2006 er indsat 80.000 kr. på klagerens lønkonto. Det fremgår af bankkontoudtog af klagerens lønkonto, at indsætningen er en kontooverførsel fra konto nr. X2. Af R-75 opgørelsen for 2009 fremgår, at klageren er indberettet som ejer af konto nr. X2 i Nordea.

Det er oplyst, at Peugeot motorcyklen er købt af klageren i 2006 for 40.000 kr., at Nissan er købt af klageren i 2007 for 9.800 kr., og at Kawasaki motorcyklen er købt af klageren i 2010 for 60.000 kr.

Det fremgår f.eks. af kontoudtog af klagerens lønkonto i Nordea, at der på kontoen i f.eks. januar 2006 er hævet i alt 50.631,28 kr., heri er bl.a. indeholdt en overførsel til klagerens budgetkonto på 13.000 kr. Et beløb på 1.630 kr. vedrører en dankortbetaling til G3. Et beløb på 2.000 kr. er hævet kontant. Et beløb på 4.433,63 kr. er en PBS betaling til G4, og et beløb på 199 kr. er en betaling til G5 Mobil. Et beløb på i alt 20.368,65 kr. er visa-hævninger foretaget i Spanien. Der er typisk hævet beløb på 250 euro med teksten "Caja", "Fernando", "Caja" og "Caja".

Den 12. januar 2006 har ZB f.eks. ved check indbetalt 19.560 kr. på klagerens konto. Beløbet har medfinansieret den del af ovenfor nævnte hævninger, der er foretaget efter den 12. januar 2006. Den 14. februar 2006 har ZB ved check indsat 22.760 kr. på klagerens lønkonto. Beløbet har delvist inddækket en negativ saldo (bevilget overtræk) på lønkontoen.

I september 2006 er der f.eks. foretaget visa-hævninger i Spanien på typisk 250 euro med teksten "Caja" , "Caja" og "Caja" F.eks. den 18. september 2009 har ZB indsat 19.304 kr. på klagerens konto. Beløbet er delvist medgået til inddækning af et overtræk på kontoen.

Der er f.eks. ikke i januar 2006 foretaget dankorthævninger i dagligvarebutikker eller f.eks. dankort-hævninger til køb af benzin.

I februar 2006 er der hævet i alt 128.058 kr., heri er indeholdt overførsel til budgetkonto på 13.000 kr. og en check på 72.500 kr.

Den 7. maj 2007 er der f.eks. i forbindelse med et huskøb hævet 549.000 kr. på klagerens lønkonto.

Det fremgår af i øvrigt af kontoudtog, at saldoen på lønkontoen pr. 31. december 2005 - 31. december 2010 udgjorde hhv. 4.665 kr., -16.491 kr., -62.465 kr., -114.452 kr., -88.056 kr. og -61.319 kr. (afrundet her).

SKAT modtog kontoudtog af klagerens lønkonto i Nordea og fakturaerne, som ZB havde udstedt til G2 i Nordea, den 12. juni 2012. Den 17. januar 2013 sendte SKAT agterskrivelse vedrørende ZB og den 18. januar 2013 sendte SKAT agterskrivelse vedrørende ansættelsen af klagerens indkomst for 2006 - 2010.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har lagt til grund, at ZB i årene 2006 - 2010 har udført arbejde for G2 gennem sin private ikke registrerede virksomhed G1. Skatteankenævnet har lagt til grund, at ZB har indsat sine indtægter på klagerens konto i Nordea. ZB har først den 21. juni 2010 fået fuldmagt til at disponere over klagerens konto i Nordea. I årene 2006 - 2010 har ZB indsat betydelige beløb på klagerens lønkonto.

Skatteankenævnet har på baggrund af klagerens og ZB 's oplysninger lagt til grund, at klageren og ZB har haft fælles adresse siden 2006. SKAT har således ikke påvist, at ZB har haft en anden bopæl end hos klageren. Det betyder, at klageren ikke kan indkomstbeskattes af indsætningerne fra ZB i 2008 og frem. Det fremgår af boafgiftslovens § 22, stk. 1, litra d.

I 2006 og 2007 har klageren købt 3 udlejningsejendomme. Klageren har endvidere været ejer af en del motorcykler og biler. Udlejningsvirksomheden har samlet givet et underskud efter renter. Klageren har oplyst, at investeringen i udlejningsejendommene har udgjort en pensionsopsparing, idet klageren ikke har haft en pensionsordning. Det fremgår i imidlertid af de indberettede oplysninger, at klageren siden 2008 har haft en arbejdsgiverbetalt ratepension.

Mellem klageren og ZB er der et gavemiljø, og det er klageren, som har bevisbyrden for, at indsætningerne ikke har udgjort en gave. Det er alene klageren, som indtil den 21. juni 2010 har kunnet disponere over indsætningerne.

SKAT blev først i maj 2012 opmærksom på indsætningerne. Ansættelse af gaveafgift er ikke omfattet af skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27, men af forældelsesloven. Forældelsesfristen blev suspenderet, og fristen er herefter 10 år.

Forhøjelsen af klagerens indkomst i 2006 og 2007 er derimod omfattet af skatteforvaltningslovens § 26 og § 27. Skatteankenævnet er enigt med SKAT i, at klageren har handlet groft uagtsomt og har bevirket, at SKAT har foretaget ansættelsen af indkomsten på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, idet indsætningerne er anvendt til dækning af klagerens privatforbrug.

Skatteankenævnet har derfor stadfæstet SKATs forhøjelse af klagerens indkomst i 2007 og 2007. I 2008 -2010 har skatteankenævnet stadfæstet SKATs beløbsmæssige opgørelse af gaverne, men har anset gaverne som boafgiftspligtige.

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at forhøjelsen af indkomsten i 2006-2010 nedsættes til 0 kr.

Ansættelsen for indkomstårene 2006 - 2008 inklusiv er ugyldig, idet ansættelserne ikke er foretaget indenfor fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.

Klageren var i årene 2006 og frem samlevende med ZB. ZB arbejdede i de omhandlede indkomstår i G2, hvilket var et hårdt, men vellønnet arbejde. ZB fik som udgangspunkt udbetalt løn hver 14 dag. ZB udstedte fakturaer for det udførte arbejde, og lønnen inklusiv moms blev overført til klagerens konto i Nordea. Kontoen blev benyttet som husholdningskonto af klageren og ZB.

ZB styrede i 2006 - 2010 klagerens privatøkonomi. Klageren har alene summarisk tjekket de fremsendte kontoudtog. Klageren har anvendt et dankort, der er knyttet til lønkontoen i butikker. Klageren har undtagelsesvist brugt dankortet i hæveautomater. ZB har sørget for betaling af regninger og girokort mv., ligesom har foretaget afstemning af kontoudtog samt indgåelse af eventuelle PBS-aftaler og lignende. I juni 2010 gav klageren ZB fuldmagt til at råde over kontoen, idet ZB ønskede at få et Master Card knyttet til kontoen.

Klageren har ikke været vidende om, at der ikke var trukket skat eller moms af ZB's løn, forinden lønnen indgik på klagerens konto.

Pengene, som er gået ind på klagerens konto, er anvendt i husholdningen. Der har ofte været underskud på kontoen. Klageren har ikke bemærket, at der har været "mange penge mellem hænderne" hos ZB. Det skyldes, at det er ZB, der har brugt pengene. Han har handlet med aktier, betalt benzin og overført penge til en anden budgetkonto. ZB har lidt af ludomani, og han har anvendt alle overskydende midler til at spille for. Han har bestræbt sig for at skjule ludomanien for klageren.

Der er foretaget lidt flere charterrejser end i en normal husholdning. Charterrejser er ikke en dyr rejsemåde, og parret har prioriteret at rejse, men rejserne har ligget inden for et normalt omfang.

Samlevende har pligt til at forsørge hinanden. Det er normalt, at samlevende ikke har samme indkomst, men det betyder ikke, at den, der tjener mindre, skal beskattes.

Selv om pengene er indsat på klagerens konto, er det ZB, der har disponeret over indsætningerne. Det er også ham, som har nydt godt af beløbene.

ZB er allerede blevet beskattet af pengene, og en beskatning af klageren af de samme penge, vil indebære en dobbeltbeskatning.

ZB kunne ikke oprette en konto i Danmark, da han havde adresse i Spanien, da klageren mødte ham. Klageren har ikke været vidende om, at ZB ikke anmeldte sin indrejse til Danmark til Det Centrale Person Register.

De 3 ejendomme, som klageren købte, er anskaffet som en pensionsopsparing. ZB har på intet tidspunkt været involveret i handlerne, ligesom han ikke har været involveret i finansieringen/låneoptagelsen. Hverken pengeinstituttet eller realkreditinstituttet krævede fremlæggelse af budgetter. I forbindelse med købet af ejendommen Y9 udarbejdede klageren dog et budget.

Ejendommen Y8 blev i 2007 købt for 1.325.000 kr. Klageren finansierede købet ved optagelse af et lån i BRF Kredit med et provenu på 385.563 kr. med sikkerhed i ejendommen Y7, som var steget i værdi på grund af, at klageren efter overtagelsen havde renoveret ejendommen.

Honda motorcyklen er købt i 2006 for ca. 76.000 kr. Peugeot er købt for 40.000 kr. i 2006, Nissaner købt i 2007 for 9.800 og Kawasald'en er købt i 2010 for 60.000 kr. Klageren modtog i 2006 et tilskud fra sine forældre på 80.000 kr. til finansiering af købet af Honda og Peugeoten. Tilskuddet er indsat på klagerens budgetkonto den 3. juli 2006.

Selv om et beløb er indsat på klagerens lønkonto, betyder det ikke nødvendigvis, at klageren kan anses som ejer af beløbet. Det beror på en konkret bevisvurdering, jf. Østre Landsrets dom, gengivet i OE2013.B-275-12. (SKM2014.254.ØLR )

I indkomståret 2009 har klageren ikke erhvervet ret til et beløb på 366.973 kr., idet disse midler ikke blev indsat på klagerens konto. I 2010 har klageren ikke erhvervet ret til 176.204 kr., idet disse midler ikke blev indsat på klagerens konto. Da ZB, forinden han fik udstedt et Master Card, reelt rådede over klagerens lønkonto, har klageren ikke i 2006 - 2008 haft reel rådighed over de indsatte midler.

Vedrørende privatforbrugsopgørelserne bemærkes, at der ikke som skattefri indtægt er medtaget gaver fra klagerens forældre.

Landsskatterettens afgørelse

Af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, fremgår, at told- og skatteforvaltningen ikke kan afsende varsel om ændring af skatteansættelsen senere end 1. maj i det fjerde indkomstår efter indkomstårets udløb.

Af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, fremgår, at uanset fristen i skatteforvaltningslovens 26, stk. 1, kan told- og skatteforvaltningen foretage en ansættelse af indkomstskat, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtig eller ufuldstændigt grundlag.

Af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, fremgår, at en ansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, skal varsles af told- og skatteforvaltningen senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26. En ansættelse, der er varslet af told- og skatteforvaltningen, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varslingen er sendt.

Af statsskattelovens § 4, litra b, fremgår, at gaver uanset deres fremtrædelsesform er indkomstskattepligtige.

Af statsskattelovens § 5, litra b, fremgår at gaver, der falder ind under afsnit II i lov om afgift af dødsboer og gaver er skattefri.

Af boafgiftslovens § 22, stk. 1, litra d, fremgår, at en person afgiftsfrit kan give gaver, hvis samlede værdi inden for et kalenderår ikke overstiger et grundbeløb på 58.700 kr. (2010-niveau) til personer, der har haft fælles bopæl med gavegiver i de sidste 2 år før modtagelsen af gaven.

På baggrund af en samlet vurdering af sagens oplysninger anser Landsskatteretten det for sandsynliggjort, at klageren og ZB med virkning fra 1. januar 2006 havde fælles bopæl. Der er lagt vægt på, at klageren af egen drift i 2006 gav meddelelse om, at hun ikke længere var berettiget til at modtage børne- og ungeydelse efter satsen for enlige. Der er endvidere lagt vægt på, at SKAT har anset ZB for fuld skattepligtig til Danmark efter kildeskattelovens 1 fra 1. januar 2006, og at SKAT har lagt til grund for den fulde skattepligt, at ZB havde bopæl hos klageren.

Oplysningen om, at ZB ikke i 2006 kunne oprette en konto i Danmark, fordi han ikke havde bopæl i Danmark, stemmer ikke overens med, at ZB ifølge klagerens forklaring fra januar 2006 havde bopæl hos klageren.

Landsskatteretten lægger for sagens afgørelse det til grund som ubestridt, at ZB i 2006 - 2010 indsatte hhv. 470.551 kr., 467.485 kr., 574.237 kr., 568.0610 og 732.909 kr. på klagerens lønkonto. Indsætningerne hidrører fra udeholdte indtægter inkl. moms, som ZB modtog for arbejde udført for G2. Det er ubestridt, at indsætningerne ikke udgjorde et lån, som klageren skulle tilbagebetale.

Ved stillingtagen til om indsætningerne kan kvalificeres som en gave/tilskud til klageren er det uden betydning, at indsætningerne stammer fra indkomst, som ZB har udeholdt. Da saldoen på klagerens lønkonto i alle årene har udvist et overtræk, er de midler, der i hvert af årene løbende er indsat, forbrugt.

Det påhviler klageren at godtgøre, at ZB efter indsætningen af pengene på klagerens konto bevarede ejendomsretten til indsætningerne, ligesom det påhviler klageren at godtgøre, at hævningerne på kontoen udelukkende er anvendt til dækning af ZB 's særudgifter og ikke til klagerens og klagerens børns underhold og til at finansiere klagerens anskaffelser af f.eks. motorcykler, biler og udgifter på klagerens ejendomme.

Købet af motorcyklerne og bilerne er foretaget over klagerens lønkonto. Finansieringen af købet af ejendommene er delvist sket over lønkontoen. Ifølge klagerens forklaringer var det klageren selv, som traf beslutningen om købet af ejendommene, ligesom det var klageren selv, som traf beslutninger vedrørende finansieringen.

Privatforbrugsopgørelserne, der er udarbejdet på grundlag af oplysningerne om klagerens indkomst og formue, viser et privatforbrug i 2006 - 2010 på hhv. ca. 460.000 kr., -113.000 kr., 52.000 kr., 156.000 kr. og 110.000 kr. I 2007 viser opgørelsen, at indkomsten ikke levnede plads til et privatforbrug og i de efterfølgende indkomstår kun et beskedent privatforbrug henset til privatforbruget i 2006 og husstandens størrelse og køb af motorcykel i 2010.

Ved opgørelsen af privatforbruget kan der ikke tages hensyn til oplysninger om kontante pengegaver fra klagerens forældre, idet der ikke er fremlagt dokumentation herfor. Indsætningen af 80.000 kr. på klagerens konto den 3. juli 2006 er en konto til kontooverførsel fra en anden konto tilhørende klageren.

Klageren har oplyst, at hun har foretaget flere charterrejser end sædvanligt i en normal husholdning. Klageren anvendte i 2006 116.400 kr. til køb af motorcykler. I 2007 købte klageren en bil for 9.800 kr. I 2010 købte klageren en motorcykel, der kostede 60.000 kr. Afholdelse af de nævnte udgifter er ikke indeholdt i privatforbrugsopgørelserne.

Bortset fra klagerens anbringende om modtagelse af kontante pengegaver fra klagerens forældre, har klageren ikke bestridt SKATs opgørelse af privatforbruget i 2006 - 2010.

Landsskatteretten lægger derfor SKATs opgørelse af privatforbruget til grund.

Alene saldiene på lønkontoen ved indkomstårets påbegyndelse og udløb indgår i formueopgørelserne og dermed i privatforbrugsopgørelserne, der er udarbejdet på grundlag af den selvangivne indkomst. Da samtlige indsætninger er hævet til forbrug i året, har klagerens faktiske kontante privatforbrug været større end det forbrug, som klagerens selvangivne indkomst gav mulighed for.

Der er ikke fremlagt dokumentation for, at hævningerne på kontoen er foretaget af ZB til dækning af ZB's særudgifter. Landsskatteretten er enig med skatteankenævnet i, at indsætningerne muliggjorde, at klageren kunne have et større forbrug end klagerens indkomst og formue gav mulighed for.

Landsskatteretten er af de anførte grunde enig med skatteankenævnet i, at indsætningerne skal kvalificeres som en gave.

For så vidt angår værdien af gaverne skal værdien som udgangspunkt ansættes til et beløb svarende til indsætningerne. Indsætningerne svaret til den udeholdte omsætning i ZB's virksomhed inkl. moms. Klageren har således modtaget omsætningen inkl. moms og ikke alene omsætningen ekskl. moms, som forudsat af SKAT og skatteankenævnet. Bl.a. derfor er der ikke grundlag for at nedsætte forhøjelserne/den afgiftspligtige værdi med et skønsmæssigt beløb som kompensation for, at ZB's ophold hos klageren i et eller andet omfang har belastet klagerens økonomi. Landsskatteretten stadfæster derfor skatteankenævnets beløbsmæssige opgørelse.

Gaverne skal i 2006 og 2007 indkomstbeskattes hos klageren, idet klageren og ZB ikke har haft fælles bopæl i 2 år forud for, at klageren modtog gaverne. Gaverne i 2008 - 2010 er afgiftspligtige efter boafgiftslovens afsnit II.

Landsskatteretten skal herefter tage stilling til, om SKATs afgørelse vedrørende indkomstårene 2006 - 2008 i overensstemmelse med klagerens påstand er ugyldig på grund af forældelse. Da gaven i 2008 er afgiftspligtig, skal spørgsmålet om forældelse af 2008 afgøres efter forældelsesloven. Landsskatteretten er enig med Skatteankenævnet i, at ansættelsen af gaveafgift for 2008 ikke er forældet.

SKAT fik først ved modtagelsen af kontoudtog af klagerens lønkonto den 12. juni 2012 kendskab til, at ZB i 2006 - 2008 havde indsat hhv. 470.551 kr., 467.485 kr. og 574.237 kr. på klagerens konto. Det blev efterfølgende kendeligt for SKAT, at indsætningerne ikke udgjorde et lån fra ZB, som klageren skulle tilbagebetale. Indsætningerne er sket periodisk med 14 dages intervaller gennem 5 år. Indsætningerne muliggjorde, at klageren kunne have et betydeligt højere privatforbrug end klagerens selvangivne indkomst gav mulighed for. Bl.a. derfor er Landsskatteretten enig med skatteankenævnet i, at klageren handlede groft uagtsomt ved at bevirke, at SKAT foretog ansættelsen af indkomsten på et urigtigt og ufuldstændigt grundlag. Da SKAT har varslet og gennemført ansættelsen indenfor fristerne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, anser Landsskatteretten SKATs afgørelse for gyldig.

Landsskatteretten stadfæster af de anførte grunde skatteankenævnets afgørelse i sin helhed.

..."

Forklaringer

A har forklaret, at hun blev uddannet som sygeplejerske i 1989, og at hun har arbejdet inden for faget siden. Hun flyttede i huset beliggende Y3, Y6, sammen med sine 2 børn i 2001 efter en skilsmisse. I 2003 lærte hun ZB at kende. Han fortalte, at han arbejdede som bager. Senere fortalte han, at han havde adresse i Spanien, og at han havde en drøm om at flytte til Spanien. ZB flyttede ind hos hende og børnene i 2004/2005. De aftalte ikke at kontrollere hinanden, da hun havde dårlige erfaringer omkring dette fra sit tidligere forhold. Da ZB var flyttet endelig ind, meddelte hun kommunen, at hun ikke længere boede alene med børnene. ZB flyttede ikke på det tidspunkt sin adresse til Y3.

Hun havde nok at se til som enlig mor med 2 drenge, der lige var begyndt i skole. Hun var ikke så god til det med regnskaber og betalinger. ZB tilbød at hjælpe. Hun gav ZB sine nem id-oplysninger og bankoplysninger, så han kunne ordne hendes økonomi via netbank adgang til hendes lønkonto. Der var et dankort tilknyttet kontoen. Hun og ZB skiftedes til at holde dankortet, og ZB fik koden til kortet. Hvis ZB skulle have kortet nogle dage, herunder med på rejse, sørgede hun for at hæve et større kontantbeløb. Da ZB havde overtaget arbejdet med hendes økonomiske forhold, holdt hun op med at gå ind på netbank og se på sine konti.

Hun vidste godt, at ZBs løn gik ind på lønkontoen. Hun tjekkede ikke, hvilke beløb, der gik ind på kontoen. Hun og ZB talte ikke om løn, og hun vidste ikke, hvad han tjente. Hun vidste ikke, at han var 14 dages lønnet. I 2010 havde de kendt hinanden så længe, at hun ikke så noget problem i, at ZB også fik et betalingskort til kontoen. Hendes privatforbrug havde ikke ændret sig som følge af, at ZB flyttede ind. ZB havde spurgt, om hans løn måtte gå ind på hendes lønkonto. De lavede ikke nogen aftale om, hvad pengene på lønkontoen skulle bruges til. Hun havde altid fået økonomien til at hænge sammen og oplevede ikke nogen ændring. Hun havde tillid til, at ZB styrede økonomien. Det var vigtigt for hende ikke at kontrollere ham.

Hun har ikke set på kontoudskrifterne, der er fremlagt som bilag 4, før under denne sag. Hun husker ikke med sikkerhed, om kontoudskrifterne blev sendt på papir, men kontobevægelser kunne ses digitalt via netbank adgang. Hun husker ikke hævekortudbetalingen den 19. december 2006. En sådan hævning ville ikke have været typisk for hende. Betalingen til travellink den 22. december 2006 vedrører en rejse til Spanien. Hun og ZB rejste en del til Spanien. De boede billigt, herunder nogle gange hos ZBs venner. Da hun havde overladt sin økonomi fuldstændig til ZB, kan hun ikke forklare, hvorfor der sker overførsler mellem forskellige konti som f.eks. den 29. december 2006. Lejernes huslejeindbetalinger og forskellige udgifter vedrørende udlejningsejendomme skete via lønkontoen. I perioden 19. september 25 september 2006 har hun og ZB formentlig været en tur i Spanien. Hun ved ikke hvad udbetalingen den 10. august 2006 på 61.000 kr. vedrører. Indbetalingen den 3. juli 2006 på 80.000 kr. er en pengegave fra hendes forældre.

Udbetalingen på 76.400 kr. den næste dag var betaling for køb af en motorcykel. Det kan godt passe, at det var en motorcykel af mærket Honda. Hun havde været igennem et længere sygdomsforløb og havde fortalt sine forældre, at hun savnede at køre på motorcykel. Et par dage senere gav hendes forældre hende 80.000 kr., så hun kunne købe en motorcykel. ZB ordnede også det økonomiske ved hendes køb af ejendomme. Køb den 6. marts 2006 af fremmed valuta for 38.016 kr. kan hun ikke redegøre for. Det kan ZB formentlig.

Hun købte sin første ejendom med henblik på udlejning, før hun og ZB flyttede sammen. Hendes interesse for ejendomme startede gennem en god veninde, der var ejendomsmægler. Veninden vidste, at hun havde et godt øje til et lille hus ved skoven og foreslog hende at købe det, da det blev sat til salg. Hun var til møde med sin bankrådgiver, der vurderede, at hun havde råd til at købe huset. Hun istandsatte huset og udlejede det kort tid efter købet.

ZB hjalp med istandsættelsen og med at ordne det økonomiske omkring købet og udlejningen. Senere fandt hun et andet lille hus, som hun og ZB istandsatte, og som også blev udlejet. Banken godkendte finansieringen. Hun var meget opmærksom på ved køb af ejendommene, at hun ville kunne klare udgifterne, hvis hun blev alene igen. Hun havde også den tanke, at investeringen i husene kunne være en opsparing til pensionen. Hun var ikke den gang klar over, at hun havde en arbejdsgiverbetalt ratepension.

ZB stoppede som bager i 2012, da SKAT opdagede, at han ikke havde opgivet sine indtægter til SKAT. Siden har ZB ikke en særlig stor indtægt, men økonomien hænger alligevel sammen på grundlag af hendes indtægter.

ZB har forklaret, at han startede sit firma G1 i 2000. Det var ikke meningen, at firmaet skal bruges til egentlig virksomhed. I 2003 rejste han til Spanien for at drive en bar sammen med nogle venner. Det gik ikke godt, og han kom ud af det med en gæld. Han rejste tilbage til Danmark i slutningen af 2003 men undlod at lade sig registrere i folkeregisteret. Han fik arbejde som bager og fik lønnen udbetalt på check. Han indsatte sine indtægter på sin daværende kærestes lønkonto for at undgå at betale skat. Da han mødte A og flyttede sammen med hende, brugte han samme fremgangsmåde for at undgå at betale skat. Han sagde til A, at han havde adresse i Spanien. Han foreslog A, at hun sagde til kommunen, at hun ikke var enlig mere, så hun ikke fik problemer med det offentlige.

Det var As almindelige lønkonto, driftskonto, som han fik indsat sine indtægter på. Han rørte ikke hendes budgetkonto. Han holdt regnskab med, hvor mange penge, der blev overført fra hans arbejdsgiver. Han hævede herefter et tilsvarende beløb på kontoen efter et passende fradrag for sin andel af de faste udgifter. Da han og A flyttede sammen, havde de aftalt, at de skulle deles om de faste udgifter.

Han havde fået As nem id-oplysninger og fik på den måde adgang til hendes netbank. Han fik også koden til hendes dankort. Han og A aftalte, hvem der skulle have dankortet på sig. Han har styret As økonomi og har haft råderet over alle konti, men han har alene disponeret over lønkontoen.

Da han flyttede ind, var A i gang med købet af ejendommen beliggende Y7. Det var en god investering, syntes både ejendomsmægleren og bankrådgiveren. Han ordnede papirarbejdet og sørgede for det økonomiske omkring købet og de efterfølgende udgifter. Han har været med til at finde finansieringen ved As køb af de følgende 2 ejendomme. Han rådgav A omkring økonomien ved køb af ejendommene men var ikke med til møderne hos bankrådgiveren, hvor finansieringen skulle godkendes. Der var altid fokus på, at A skulle kunne klare sig selv, hvis han rejste tilbage til Spanien.

Han har altid haft et stort privatforbrug. Han har brugt en stor del af sine penge på ulovligt billardspil.

Vedrørende kontoudskrifter, bilag 4, har han forklaret, at han under samlivet med A har været mange gange i Spanien, både med og uden A, f.eks. i september 2006. Han har indtil juni 2010 haft As dankortkort med, når han rejste. Han kan ikke huske, hvorfor der den 10. november 2006 er overført 40.000 kr. til en anden konto. Overførslen den 3. august 2006 på 16.000 kr. er sket til As budgetkonto. Udgifterne på ejendommene blev betalte over budgetkontoen. Han hævede den 10. august 2006 61.000 kr. til køb af en bil til sig selv. En Peugeot 206. Han lod bilen registrere i As navn, da han havde adresse i udlandet. Han husker ikke, hvad overførslen den 4. maj 2006 på 50.000 kr. vedrører. Den check, der blev udstedt den 14. februar 2006 på 72.500 kr. vedrørte vist nok et huskøb. Formentlig en kontant udbetaling. Hævninger angivet som fremmed valuta har været penge, som han har hævet til at betale gæld i Spanien. Han har jævnligt foretaget forskellige overførsler til budgetkontoen. Den faste månedlige overførsel rakte ofte ikke. Lejeindtægten gik ind på lønkontoen.

Han har via lønkontoen investeret i aktier i As navn. Han gjorde det online ved brug af As nem id.

Bilen af mærket Peugeot brugte han til og fra arbejde. A havde sin egen bil.

Da han rejste ud af Danmark i 2003, havde han sin egen bankkonto i Danmark. Kontoen blev først lukket i 2006.

Han har destrueret det regnskab, som han har lavet over sine indtægter og udtræk fra As konto, for ikke at risikere, at SKAT fik fat i regnskabet.

Parternes synspunkter

Parterne har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med påstandsdokumenterne.

A har i påstandsdokument af den 30. marts 2016 anført følgende:

"...

Det gøres gældende, at sagsøger ikke har handlet forsætligt eller udvist grov uagtsomhed i de omhandlede indkomstår.

Det kan på ingen måde betegnes for groft uagtsomt, at en part i et samleverforhold overlader det til den anden part, at sørge for betalinger af regninger og girokort mv., afstemning af kontoudtog samt indgåelse af eventuelle PBS- aftaler og lignende, samt at sagsøger konstaterede, at indestående på kontoen ved automatudbetalinger for det meste lå mellem -25.000 til 25.000 kr. Endvidere kan det på ingen måde betegnes for groft uagtsomt fra sagsøgers side, at sagsøger og ZB har prioriteret at tage på charterrejser, når der var lejlighed til dette.

Det gøres gældende, at den rette indkomstmodtager er ZB, og at sagsøger ikke har modtaget store gaver fra ZB, men alene har modtaget beløb i henhold til den gensidige forsørgerpligt for samlevende, og at beløbene således ikke er skattepligtige. Sagsøger har ikke nydt godt af pengene udover til den almindelige husholdning. Det er ZB, der har haft råderet over pengene, og også ZB, der primært har nydt godt af pengene.

De af SKAT udarbejdede privatforbrugsopgørelser kan ikke lægges til grund som værende retvisende.

..."

Skatteministeriet har i påstandsdokument af den 30. marts 2016 anført følgende:

"...

Anbringender

1. Skatte- og afgiftspligt

Det følger af statsskattelovens § 4, stk. 1, at som skattepligtig indkomst betragtes med de i bestemmelsen fastsatte undtagelser og begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi. Derudover følger det af boafgiftslovens § 23, stk. 1, at der skal betales gaveafgift af gaver mellem personer, der som anført i boafgiftslovens § 22, stk. 1, litra d, har haft fælles bopæl i de sidste 2 år før modtagelsen af gaven.

Det kan lægges til grund som ubestridt, at A og ZB i indkomstårene 2006 og 2007 ikke opfyldte betingelsen om at have været samlevende i 2 år, hvorimod denne betingelse er opfyldt for indkomstårene 2008, 2009 og 2010. Med andre ord så skal eventuelle gaver fra ZB til A i indkomstårene 2006 og 2007 beskattes efter reglen i statsskattelovens § 4, stk. 1, og eventuelle gaver fra ZB til A i indkomstårene 2008, 2009 og 2010 skal gaveafgiftsbeskattes efter reglen i boafgiftslovens § 23, stk. 1.

Det er derudover ubestridt, at A i perioden 1. januar 2006 til 20. juni 2010 har modtaget et samlet beløb på næsten 2,4 mio. kr., som hun ikke er blevet beskattet af. Det må derfor lægges til grund, at A som den eneste fuldmagtshaver til kontoen har erhvervet ret til de indsatte beløb.

Det er i den forbindelse uden betydning, om ZB er blevet beskattet af beløbene eller ej. Det afgørende er, om A ved overførslerne har opnået en indkomst.

A hævder, at beløbene ikke tilhører hende (og dermed ikke skal beskattes hos hende). I en sådan situation påhviler det A at godtgøre, at beløbene ikke udgør gaver el.lign., jf. SKM2010.70.HR . Denne bevisbyrde har A ikke løftet.

A har f.eks. ikke godtgjort, at beløbene udgør lån, er overført til hende til dækning af fælles udgifter eller i øvrigt er anvendt til afholdelse af samleverens udgifter. Det bestrides i forlængelse heraf som udokumenteret, at ZB har rådet over kontoen ved brug af As dankort og netbank.

SKATs privatforbrugsopgørelser (bilag 17) viser da også, at A når der er taget højde for gaverne fra ZB ikke har haft et uantageligt højt privatforbrug.

Under alle omstændigheder er det ikke korrekt, når A anfører, at overførslerne er udtryk for en opfyldelse af den gensidige forsørgerpligt mellem samlevende. Bestemmelsen om gensidig forsørgerpligt i § 2 a i lov om aktiv socialpolitik trådte først i kraft pr. 1. januar 2014, jf. § 8, stk. 1, i lov nr. 894 af 4. juli 2013. Samlevende havde således ikke før dette tidspunkt pligt til at forsørge hinanden.

Skattemyndighederne har dog givet A en skønsmæssig nedsættelse på 20 % (svarende til momsen) af de indsatte beløb. Selv hvis en del af beløbene måtte anses for at udgøre dækning af samleverens udgifter, er der således allerede taget højde for dette.

Endelig har A ikke dokumenteret trods opfordret hertil at beløbet på kr. 80.000 modtaget den 3. juli 2006 (der i øvrigt ikke indgår i skattemyndighedernes forhøjelse) (bilag 4) hidrører fra As forældre. Beløbet er som anført ovenfor overført fra en anden af As konti (bilag A), og dette udgør selvsagt ikke dokumentation for, at beløbet udgør en gave fra forældrene.

Samlet set har A ikke dokumenteret, at overførslerne/kontantindsætningerne ikke udgør gaver, og at hun dermed ikke har erhvervet ret til beløbene. A skal derfor indkomstbeskattes af beløbene for så vidt angår indkomstårene 2006-2007 og gaveafgiftsbeskattes af beløbene for så vidt angår indkomstårene 2008-2010.

2. Forældelse

Det er ubestridt, at ansættelserne vedrørende indkomstårene 2009-2010 er foretaget rettidigt. Spørgsmålet om forældelse er således alene relevant for indkomstårene 2006-2008.

Da A har fået forhøjet sin skattepligtige indkomst i indkomstårene 2006-2007 skal spørgsmålet om forældelse i relation til disse indkomstår behandles efter skatteforvaltningslovens regler. Derimod har A fået forhøjet sin afgiftspligtige indkomst i indkomståret 2008, og spørgsmålet om forældelse i relation til dette indkomstår skal derfor behandles efter reglerne i forældelsesloven.

2.1 Indkomstårene 2006-2007

Det følger af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, at skattemyndighederne ekstraordinært kan ansætte en skattepligtig indkomst, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Som det fremgår af ovenstående, har A ikke selvangivet indtægter, som er erhvervet gennem indsætninger på hendes bankkonto. A har dermed udeholdt indtægter. Det er i den forbindelse uden betydning, om A (også) måtte have indset, at ZB (også) udeholdt indtægter. Ved ikke at selvangive de modtagne beløb har A således mindst groft uagtsomt bevirket, at skattemyndighederne har foretaget skatteansættelserne for indkomstårene 2006-2007 på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Skattemyndighederne har derfor været berettigede til ekstraordinært at ansætte As indkomst for disse indkomstår, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, og det er ubestridt, at skattemyndighederne herefter har overholdt ansættelsesfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

2.2 Indkomståret 2008

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 9, og § 27, stk. 5, at de ordinære og ekstraordinære ansættelsesfrister i denne lov ikke gælder gaveafgift. Spørgsmål om forældelse af gaveafgift skal derfor behandles efter forældelseslovens regler.

Af forældelseslovens § 3, stk. 1, fremgår, at forældelsesfristen er 3 år, og af § 3, stk. 2, fremgår, at i tilfælde af fordringshaverens ukendskab til fordringen løber denne frist først fra den dag, da fordringshaveren fik eller burde have fået kendskab hertil. Det følger derudover forældelseslovens § 3, stk. 3, nr. 4, forældelse senest indtræder 10 år efter begyndelsestidspunktet efter § 2.

SKAT blev først bekendt med, at A havde udeholdt indtægter i forbindelse med udredningen af ZBs skattemæssige forhold i 2012. Herefter traf SKAT allerede den 20. februar 2013 afgørelse om at forhøje As indkomst.

Forhøjelsen vedrørende indkomståret 2008 er som følge heraf hverken forældet efter forældelseslovens relative eller absolutte frist.

Selv hvis skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, regulerede forhøjelsen, er forhøjelsen dog stadig rettidig, jf. argumentationen i afsnit 2.1 ovenfor.

..."

Rettens begrundelse og afgørelse

Det lægges til grund som ubestridt, at der er i perioden 2006-2010 foranlediget af ZB er tilført As lønkonto et samlet beløb på ca. 2,4 mio. kr. ved overførsler og kontantindsætninger. Under disse omstændigheder påhviler det A at godtgøre, at beløbet ikke tilhørte hende.

A og ZB har forklaret, at pengene tilhørte ZB, at han havde adgang til hendes bankkonto, at hun i perioden ikke var bekendt med sin lønkontos udvisende og aktivitet på denne, og at han hævede de pågældende penge til sig selv, bortset fra ikke nærmere oplyste beløb til faste udgifter, ligesom han købte en bil i As navn. Disse forklaringer er ikke bestyrket af objektive omstændigheder i sagen. Det fremgår af oplysningerne i sagen, at A i samme periode har investeret i faste ejendomme samt købt køjetøjer, samt at finansiering af disse investeringer og køb helt eller delvist er foretaget over hendes lønkonto. As forklaring om, at hun modtog 80.000 kr. i gave fra sine forældre er ikke blevet dokumenteret. Efter bevisførelsen må det lægges til grund, at As privatforbrug har været større end det forbrug, som hendes selvangivne indkomst gav mulighed for.

På denne baggrund har A ikke godtgjort, at det samlede indsatte beløb, med fradrag for den af skattemyndighederne skønsmæssige nedsættelse på 20 % til fælles udgifter, ikke tilhørte hende.

Da A og ZB i indkomstårene 2006 og 2007 ikke opfyldte betingelsen om at have været samlevende i 2 år, skal de pågældende beløb for disse år indkomstbeskattes efter statsskattelovens § 4, stk. 1. Beløbene for 2008, 2009 og 2010 skal gaveafgiftsbeskattes efter boafgiftslovens § 23, stk. 1.

A har efter sin egen forklaring stillet sin lønkonto og dankort til samleverens rådighed og har valgt at holde sig i uvidenhed om aktiviteten på lønkontoen. Under hensyn hertil og til det forhold, at der over en 5 årig periode systematisk at få tilført penge til hendes lønkonto for i alt ca. 2,4 mio kr., hvilket som anført ovenfor muliggjorde et større privatforbrug, har A handlet groft uagtsomt, hvorfor SKATs krav for indkomstårene 2006 og 2007 ikke er forældede, jf. skattekontrollovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Det er ubestridt, at der ikke er indtrådt forældelse for så vidt angår SKATs krav for indkomstårene 2008-2010.

Herefter og da privatforbrugsopgørelserne ikke findes at være behæftet med sådanne fejl, at sagen skal hjemvises til fornyet behandling hos ligningsmyndighederne, tages Skatteministeriets påstand om frifindelse til følge.

Efter sagens udfald og værdi skal A betale sagsomkostninger til Skatteministeriet med 30.000 kr. til dækning af Skatteministeriets udgifter til advokatbistand.

T h i k e n d e s f o r r e t:

Skatteministeriet frifindes.

A skal inden 14 dage til Skatteministeriet betale sagens omkostninger med 30.000 kr.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.

http://www.afgoerelsesdatabasen.dk/ShowDoc.aspx?q=13-6619867