Dokumentets metadata

Dokumentets dato:25-10-2016
Offentliggjort:07-11-2016
SKM-nr:SKM2016.496.SR
Journalnr.:16-0850659
Referencer.:Kildeskatteloven
Dokumenttype:Bindende svar


Dobbeltdomicil - hjemmehørende

Skatterådet kan bekræfte, at spørger, hvis han anses for fuldt skattepligtig til Danmark, vil blive anset for skattemæssigt hjemmehørende i Italien efter den dansk/italienske dobbeltbeskatningsoverenskomsts artikel 4


Spørgsmål

  1. Vil spørger, hvis han anses for fuldt skattepligtig til Danmark, blive anset for skattemæssigt hjemmehørende i Italien efter den dansk/italienske dobbeltbeskatningsoverenskomsts artikel 4?

Svar

  1. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

Repræsentanten har oplyst følgende:

Den familiemæssige baggrund og boligforhold

Spørger er italiensk statsborger og født og opvokset i Italien.

Spørger er ikke og har ikke tidligere været skattepligtig til Danmark.

Spørgers hustru er dansk statsborger og født og opvokset i Danmark, men har flyttet bopæl til Italien.

Ægteparret har børn, som alle er født i Italien. Børnene har dobbelt statsborgerskab og taler italiensk og dansk.

Spørgers søster og forældre bor i Italien.

Spørgers forældre er fraskilte, og spørgers mor bor i Italien og ses ofte med spørger og dennes ægtefælle og børnebørnene.

Spørger ejer en storvilla i Italien, hvor familien indtil nu har boet. Storvillaen er spørgers barndomshjem.

Huset i Italien er fortsat spørgers bolig, når han opholder sig og arbejder i Italien. I huset bor udover spørger og hans hustru og børn også spørgers far, som er syg. Det er spørger, som tilser faren dagligt.

Spørger ejer en ferielejlighed i A-land, som hovedsageligt anvendes i vinterhalvåret.

Spørger ejer derudover et ejendomsselskab i B-land, som udlejer fast ejendom. Denne udlejningsaktivitet er beskattet i B-land og Italien i henhold til de to landes skattelovgivning.

Spørgers hustru har erhvervet et projektkøb i Danmark - et byhus på 186 m² under opførelse. Byhuset er til sammenligning med familiens hus i Italien et helt almindeligt byhus med to små haver. Byhuset er klar til overtagelse ved årsskiftet 2016/2017 og planlagt brug og indflytning fra sommeren 2017 (skolestart).

Spørgers hustru ejer derudover et traditionelt sommerhus på ca. 100 m² i Danmark, som er beliggende i det område, hvor spørgers hustru i sin tid voksede op. Spørgers hustru boede som barn hver sommer i sommerhuset med sin mor og sine søskende. Spørgers hustrus mor er i dag død, men hendes gravsted er beliggende i nærheden af sommerhuset. Derudover er sommerhuset beliggende i nærheden af spørgers hustrus nærmeste venner. Sommerhuset anvendes alene til fritidsformål.

Spørgers hustru påtænker i sommeren 2017 at tage bolig i huset i Danmark sammen med parrets børn, som efter tilflytningen til Danmark skal gå i dansk folkeskole fra august 2017.

Det er spørgers hustru, som ønsker, at børnene skal nå at opleve den danske kultur, sproget og den danske folkeskole. Spørgers hustru ønsker, at børnene får en lærerig oplevelse ved deres ophold i Danmark, men der er ikke truffet beslutning om længden af opholdet i Danmark, og det vides ikke, om børnene skal færdiggøre deres skoletid i Danmark eller i Italien. Familiens hjem er fortsat også i Italien, hvor familiens villa, erhvervsvirksomheder og italienske familie og venner er.

Spørger har en stor passion for biler. Han ejer derfor en samling af historiske biler ved hjemmet i Italien.

Det er også i Italien, at han dyrker denne hobby, bl.a. igennem medlemskab af en klub.

Erhvervsmæssig baggrund:

Spørger er medejer af familiekoncernen C i Italien.

C-koncernen har ikke nogle selskaber i Danmark.

Spørger er bestyrelsesmedlem i koncernen samt juridisk repræsentant.

Desuden er han koncernchef og administrerende direktør.

Spørgers indkomst består derfor af løn og bestyrelseshonorar fra C-koncernen.

Spørger sidder desuden i flere erhvervsorganisationer i Italien.

Spørgers typiske rejsemønster

Spørger vil fortsætte med at have sit overvejende ophold og arbejde i Italien.

På grund af spørgers stilling som administrerende direktør forventes spørger ikke at opholde sig i Danmark i mere end 150 dage om året. Det vil forventeligt fortrinsvis være i weekends fra fredag til søndag (dog ikke hver weekend) og derudover ca. en uge pr. måned i gennemsnit over året, hvor det er arbejdsmæssigt muligt.

I børnenes skoleferier forventes spørgers hustru og børnene at opholde sig i Italien eller i familiens bolig i A-land. I disse perioder vil spørger således ikke opholde sig i Danmark. I sagens natur vil spørger ikke opholde sig i Danmark i længere perioder ad gangen og aldrig 3 måneder ad gangen.

Spørger er administrerende direktør og medejer af en stor koncern, og spørger har således ikke en fast og sædvanlig arbejdsdag.

Spørgers arbejde udføres normalt og sædvanligvis i Italien, men spørger kan i sin funktion som administrerende direktør blive nødt til at arbejde under sit ophold i Danmark. Spørger kan i sagens natur som administrerende direktør og medejer af C-koncernen ikke undlade at tage arbejdsrelaterede opkald, blot fordi disse foretages i weekenden eller lignende.

Hovedformålet med spørgers ophold er alene at besøge sin ægtefælle og sine børn, og spørger har ikke nogen erhvervsmæssig tilknytning til Danmark og vil ikke rejse til Danmark for at udføre planlagt arbejde her i landet. Men spørger vil naturligvis besvare e-mails, telefonopkald og lignende.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Det er spørgers vurdering, at spørgsmålet skal besvares med et "Ja".

Det fremgår af kildeskattelovens § 7, stk. 1, at en person, der erhverver bopæl her i Danmark, kun er fuldt skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, hvis den pågældende tager ophold i Danmark.

Bopæl:

Det er spørgers vurdering, at spørger efter SKATs restriktive praksis vil anses for at have erhvervet bopæl i Danmark, i det omfang spørgers hustru erhverver en bolig i Danmark og tager ophold i denne bolig.

Ophold:

Det fremgår af kildeskattelovens § 7, stk. 1, 2. pkt., at kortvarige ophold på grund af ferie eller lignende ikke anses for ophold, som medfører fuld skattepligt til Danmark.

Efter fast administrativ praksis anses et uafbrudt ophold i Danmark af en varighed på mere end 3 måneder eller samlede ophold på i alt mere end 180 dage inden for et tidsrum på 12 måneder ikke for "kortvarigt ophold på grund af ferie eller lignende" efter kildeskattelovens § 7, stk. 1, 2. pkt., jf. Den juridiske vejledning, afsnit C.F.1.2.2 .

Det fremgår af de faktiske omstændigheder i sagen, at spørger alene vil opholde sig i Danmark i weekender og i et begrænset omfang i ferier, da familiens ferier som udgangspunkt vil blive afholdt i spørgers bolig i Italien eller A-land.

Spørgers ophold vil dermed ikke overstige 180 dage over en 12 måneders periode og vil ikke på noget tidspunkt overstige en uafbrudt periode på over 3 måneder.

Det fremgår dog videre af Den juridiske vejledning, afsnit C.F.1.2.2 , at:

Der skal foretages en konkret vurdering af, om opholdet har det fornødne præg af ferie eller lignende.

Hvis personen varetager et indtægtsgivende erhverv under opholdet her i landet indtræder skattepligten som udgangspunkt, fordi et sådant ophold ikke er et "kortvarigt ophold på grund af ferie eller lignende".

Spørgers ophold i Danmark er alene begrundet i, at spørger ønsker at tilbringe sin fritid sammen med sin hustru og sine børn.

Det er spørgers vurdering, at SKATs nuværende praksis medfører, at han vil blive skattepligtig til Danmark, da han i sin egenskab af administrerende direktør i princippet altid er på arbejde i et eller andet omfang. Spørger vil være nødt til at besvare opkald og e-mails også i weekender og ferier.

Sådanne erhvervsrelaterede opkald og e-mails vil ikke kunne undgås for en person med den pågældende stilling.

Det er derfor spørgers vurdering, at SKAT vil anse ham som fuldt skattepligtig til Danmark.

Spørgers skattemæssige hjemsted i henhold til den dansk-italienske dobbeltbeskatningsoverenskomst

Spørger er fuldt skattepligtig til Italien.

Hvis SKAT anser spørger for at være fuldt skattepligtig til Danmark, vil spørger således have dobbeltdomicil og dermed være skattepligtig til begge lande.

Det er derfor afgørende for fordelingen af beskatningsretten mellem de to stater at få klarlagt, hvor spørger har skattemæssigt hjemsted.

Det fremgår af den dansk-italienske dobbeltbeskatningsoverenskomst, at spørgsmål om dobbeltdomicil skal afgøres efter overenskomstens artikel 4.

(SKAT: Artikel 4's fulde ordlyd fremgår nedenfor under Lovgrundlag).

Ad a) Midtpunktet for livsinteresser

Spørgers tilknytning til Danmark er det forhold, at hans hustru og tre børn midlertidigt og af uddannelsesmæssige årsager bor i Danmark. Derudover har spørger ingen anden tilknytning til Danmark. Spørger taler ikke dansk.

Spørger ejer og bebor en stor og luksuriøs villa i Italien, hvor spørger en del af tiden også tilser sin far, som er syg.

Spørgers familie og venner bor alle i Italien, hvor spørger er født og opvokset.

Spørger har således den væsentligste familiemæssige tilknytning til Italien.

Spørger er bestyrelsesmedlem og administrerende direktør i C-koncernen, og hans erhvervsmæssige tilknytning er dermed alene til Italien. Spørger har ikke nogen erhvervsmæssig tilknytning til Danmark. Spørgers økonomiske tilknytning til Italien som ejer af og direktør i C-koncernen er et meget væsentligt moment.

Spørger dyrker sin passion for biler i Italien. Spørgers biler befinder sig i Italien, og det er derfor nødvendigt for ham at opholde sig i Italien for at kunne dyrke sin hobby.

Derudover varetager spørger hverv i erhvervsorganisationer i Italien.

Det er derfor spørgers vurdering, at spørger efter en konkret vurdering må anses for at have midtpunktet for sine livsinteresser i Italien.

Allerede på denne baggrund skal spørger anses for at være skattemæssigt hjemmehørende i Italien, jf. art. 4, stk. 2, litra a.

Ad b) Sædvanligt ophold

Hvis SKAT ikke anser spørger for at have midtpunktet for sine livsinteresser i Italien, er det spørgers vurdering, at spørger er skattemæssigt hjemmehørende i Italien, da spørger sædvanligvis opholder sig i Italien.

Sædvanligt ophold er efter praksis defineret som der, hvor den skattepligtige person opholder sig hyppigst, jf. kommentarerne til OECD's modeloverenskomsts art. 4.

Det fremgår af sagens faktiske omstændigheder, at spørger vil opholde sig i Danmark (langt) under 180 dage i gennemsnittet og aldrig 3 måneder ad gangen. Den resterende tid vil spørger som udgangspunkt opholde sig i familiens hjem i Italien, da spørgers hustru og børn også vil opholde sig i Italien i børnenes ferier.

I et begrænset omfang vil spørger og hans hustru og deres børn opholde sig i spørgers ferielejlighed i A-land eller andre feriesteder.

Det er spørgers vurdering, at spørger efter art. 4, stk. 2, litra b, må anses for at være skattemæssigt hjemmehørende i Italien, da spørger sædvanligvis opholder sig i Italien og arbejder der.

Ad c) Statsborgerskab

I det omfang SKAT anser spørger for at have sædvanligt ophold i begge stater, er det spørgers vurdering, at spørger skal anses for at være skattemæssigt hjemmehørende i Italien, da spørger er statsborger i Italien og ikke i Danmark.

Efter en samlet vurdering af de pågældende tilknytningskriterier er det dermed spørgers vurdering, at spørger efter dobbeltbeskatningsoverenskomstens art. 4, stk. 2, er skattemæssigt hjemmehørende i Italien.

Italien skal dermed anses som domicilland i relation til den dansk-italienske dobbeltbeskatningsoverenskomst.

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at spørger, hvis han anses for fuldt skattepligtig til Danmark, bliver anset for skattemæssigt hjemmehørende i Italien efter den dansk/italienske dobbeltbeskatningsoverenskomsts art. 4.

Lovgrundlag

Kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1

Pligt til at svare indkomstskat til staten i overensstemmelse med reglerne i denne lov påhviler

1) personer, der har bopæl her i landet.

Kildeskattelovens § 7, stk. 1

For en person, der erhverver bopæl her i landet uden samtidig at tage ophold her, indtræder skattepligt i henhold til bestemmelsen i § 1, nr. 1, først, når han tager ophold her i landet. Som sådant ophold anses ikke kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende.

Bekendtgørelse af overenskomst af 5. maj 1999 mellem Danmark og Italien
til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomstskatter og forhindring af skatteunddragelse, artikel 4

Skattemæssigt hjemsted

Stk. 1. I denne overenskomst betyder udtrykket »en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat«, enhver person som i henhold til lovgivningen i denne stat er skattepligtig der på grund af hjemsted, bopæl, ledelsens sæde eller ethvert andet kriterium af lignende karakter. Dette udtryk omfatter imidlertid ikke en person, som er skattepligtig i denne stat udelukkende af indkomst fra kilder i denne stat.

Stk. 2. I tilfælde, hvor en fysisk person efter bestemmelserne i stykke 1 er hjemmehørende i begge de kontraherende stater, skal hans status bestemmes efter følgende regler:

  1. han skal anses for kun at være hjemmehørende i den stat, hvor han har en fast bolig til sin rådighed; hvis han har en fast bolig til sin rådighed i begge stater, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, med hvilken han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for sine livsinteresser);

  2. hvis det ikke kan afgøres, i hvilken stat han har midtpunkt for sine livsinteresser, eller hvis han ikke har en fast bolig til sin rådighed i nogen af staterne, skal han anses for kun at være hjemmehørende i den stat, hvor han sædvanligvis har ophold;

  3. hvis han sædvanligvis har ophold i begge stater, eller hvis han ikke har ophold i nogen af dem, skal han anses for kun at være hjemmehørende i den stat, hvor han er statsborger;

  4. hvis han er statsborger i begge stater, eller hvis han ikke er statsborger i nogen af dem, skal de kontraherende staters kompetente myndigheder afgøre spørgsmålet ved gensidig aftale.

Praksis

Artikel 4, stk. 2, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Italien, svarer til OECD´s modeloverenskomst artikel 4, stk. 2.

Af kommentarerne til OECD´s modeloverenskomst artikel 4, stk. 2, fremgår det af punkt 9-15, at:

"9. Dette stykke vedrører det tilfælde, hvor en fysisk person i henhold til bestemmelsen i stk. 1 er bosat i begge kontraherende stater.

10. For at løse denne konflikt skal der fastsættes særlige regler, som giver tilknytningen til den ene stat forrang frem for tilknytningen til den anden stat. Så vidt muligt skal forrangskriteriet være af en sådan beskaffenhed, at der ikke kan være tvivl om, at den pågældende person kun opfylder det i én stat, og det skal samtidig afspejle sådan en tilknytning, at det opleves som naturligt, at beskatningsretten tilfalder netop denne stat. (...)

(...) 14. Hvis den fysiske person har en fast bolig i begge kontraherende stater, giver stk. 2 forrang til den stat, med hvilken hans personlige og økonomiske forbindelser er stærkest, forstået som midtpunktet for hans livsinteresser. I de tilfælde, hvor bopæl ikke kan afgøres under henvisning til denne regel, giver stk. 2 et subsidiært kriterium, først sædvanligt ophold og dernæst statsborgerskab. (...)

(...) 15. Hvis den fysiske person har en fast bolig i begge kontraherende stater, er det nødvendigt at se på de faktiske forhold for at fastslå, med hvilken af de to stater han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser. Der skal således tages hensyn til hans familie og sociale forhold, hans beskæftigelse, hans politiske, kulturelle eller andre aktiviteter, hans forretningssted, det sted, hvorfra han administrerer sine aktiver osv. Omstændighederne skal bedømmes som et hele, men det er ikke desto mindre åbenbart, at overvejelser grundet på den fysiske persons egne handlinger skal ofres særlig opmærksomhed. Hvis en person, som har en bolig i en stat, etablerer en anden i den anden stat og bibeholder den første, kan det faktum, at han bibeholder den første i de omgivelser, hvor han altid har boet, hvor han har arbejdet, og hvor han har sin familie og ejendele sammen med andre elementer, bidrage til at vise, at han har bevaret midtpunktet for sine livsinteresser i den første stat."

SKM2016.382.SR .

Skatterådet fandt, at der var tale om erhvervsmæssig beskæftigelse, der medførte fuld skattepligt, jf. kildeskattelovens § 7, når spørger under sine ophold i Danmark dagligt besvarede telefonopkald, mails og SMS, idet der ikke var tale om sporadisk arbejde, når dette var fast og påregneligt. Herudover deltog spørger i 4 - 6 årlige planlagte besøg i danske virksomheder og 1 - 2 årlige besøg i en brancheorganisation.

Skatterådet fandt også, at spørgers skattemæssige hjemsted var i USA, i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og USA.

Begrundelse

Der foreligger fuld skattepligt efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, for personer, der har bopæl her i landet.

I praksis vil skattepligten efter bopælskriteriet være afhængig af, om personen har rådighed over en helårsbolig her i landet. Udgangspunktet er, at en sådan rådighed vil være en nødvendig og samtidig en tilstrækkelig betingelse for at statuere bopæl.

SKAT er enig med repræsentanten i, at spørger vil anses for at have erhvervet bopæl i Danmark, når spørgers hustru erhverver en helårsbolig i Danmark.

Fuld skattepligt indtræder dog ikke ubetinget ved enhver erhvervelse af bopæl her i landet. For en person, der erhverver bopæl her i landet uden samtidig at tage ophold her, indtræder den fulde skattepligt først, når den pågældende tager ophold her i landet. Kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende anses ikke for ophold i Danmark. Se kildeskattelovens § 7, stk. 1.

Det er oplyst, at spørger i sin egenskab af administrerende direktør i princippet altid er på arbejde i et eller andet omfang. Spørger vil være nødt til at besvare opkald og e-mails også i weekender og ferier. SKAT er på denne baggrund enig med spørger i, at spørger må anses for fuldt skattepligtig til Danmark, idet hans ophold her i landet ikke kan betragtes som ferie eller lignende, jf. SKM2016.382.SR .

Artikel 4 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Italien forudsætter, at spørger er omfattet af fuld skattepligt både til Danmark og til Italien.

Det lægges herefter til grund, at spørger er hjemmehørende i begge de kontraherende stater. Efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Italien, artikel 4, stk. 2, følger det, at hvor en fysisk person må anses for hjemmehørende i begge stater, skal vedkommende anses for hjemmehørende i den stat, hvor vedkommende enten,

Der er tale om en prioriteret orden.

Da spørger, efter det oplyste, vil have en fast bolig til rådighed i begge stater, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, hvor han har midtpunkt for sine livsinteresser.

Det følger af kommentarerne til OECD modellen, artikel 4, at når en fysisk person har en fast bolig i begge kontraherende stater, er det nødvendigt at se på de faktiske forhold for at fastslå, med hvilken af de to stater han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser. Der skal således tages hensyn til hans familie og sociale forhold, hans beskæftigelse, hans politiske, kulturelle eller andre aktiviteter, hans forretningssted, det sted hvorfra han administrerer sine aktiver osv. Omstændighederne skal bedømmes som et hele, men det er ikke desto mindre åbenbart, at overvejelser grundet på den fysiske persons egne handlinger skal ofres særlig opmærksomhed. Artikel 4, stk. 2, litra a, i den dansk/italienske dobbeltbeskatningsoverenskomst fortolkes i overensstemmelse med OECD modellen.

For så vidt angår spørgers personlige interesser i Danmark har spørger sin hustru og deres børn bosiddende i Danmark i den omhandlede periode, og børnene vil gå i folkeskole her i landet. Spørger vil bo hos dem i weekends fra fredag til søndag (dog ikke hver weekend) og derudover ca. en uge pr. måned i gennemsnit over året, hvor det er arbejdsmæssigt muligt. Spørger vil i Danmark have adgang til et helårshus og et sommerhus. Dette taler for, at spørger skal anses for at have midtpunkt for sine livsinteresser i Danmark.

Spørgers har ikke økonomiske interesser i Danmark (investeringer eller erhvervsinteresser), men vil i et vist omfang arbejde her i landet. Dette arbejde retter sig ikke mod Danmark, men mod spørgers aktiviteter i Italien.

For så vidt angår de personlige interesser i Italien har spørger sin far, som kræver pleje af spørger. Faren er bosiddende i spørgers hus. Spørgers mor, søster og hans venner er ligeledes bosiddende i Italien. Desuden dyrker han sin hobby - biler - i Italien.

For så vidt angår de økonomiske interesser i Italien, har spørger oplyst, at han har en stor villa der. Langt de fleste af spørgers øvrige aktiver befinder sig også i Italien. Spørgers erhvervsinteresser er også i Italien, hvor han vil udføre langt det meste af sit arbejde. Spørger er administrerende direktør, bestyrelsesmedlem og medejer i den italienske C-koncern. Spørger har også bestyrelseshverv mv. i en arbejdsgiverforening og en interesseorganisation i Italien. Spørger vil kun udføre arbejde i Danmark i begrænset omfang.

Spørger vil højest opholde sig 150 dage om året i Danmark. Han vil derfor opholde sig mere i Italien.

SKAT finder, at spørgers ovennævnte økonomiske interesser taler for, at spørger skal anses for at have midtpunkt for sine livsinteresser i Italien.

Spørgers personlige interesser taler derimod for, at spørger skal anses for at have midtpunkt for sine livsinteresser i Danmark.

SKAT finder herefter, at det ikke kan afgøres, i hvilken stat spørger har midtpunkt for sine livsinteresser. Spørger skal derfor anses for at være hjemmehørende i den stat, hvor han sædvanligvis har ophold.

Efter det oplyste vil spørger opholde sig hyppigere i Italien end i Danmark.

SKAT finder på denne baggrund, at spørger efter artikel 4, stk. 2, litra b, må anses for at være hjemmehørende i Italien, da det er den stat, hvor han sædvanligvis har ophold.

SKAT kan således bekræfte, at spørger må anses for skattemæssigt hjemmehørende i Italien efter den dansk/italienske dobbeltbeskatningsoverenskomsts artikel 4.

Såfremt det beskrevne faktum i realiteten ændrer sig, kan SKATs vurdering ikke længere lægges til grund.

SKAT kan vejledende oplyse, at det for spørger vil have den skattemæssige konsekvens, at han vil have sit skattemæssige hjemsted i Italien, og Danmark bliver herefter kildeland.

Når Danmark får status af kildeland, betyder det i praksis, at der i Danmark kun skal selvangives de indtægter, som Danmark efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Italien særskilt har beskatningsretten til. Se også SKATs juridiske vejledning afsnit C.F.8.2.2.4.1.1 .

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder indstilling og begrundelse fra SKAT.