Dokumentets metadata

Erhvervelsesmoms - fradrag for købsmoms - uselvstændige mellemled - EU-Domstolens praksis om momssvig

Sagen drejede sig om den momsmæssige behandling af H1s køb af mobiltelefoner i 2011 gennem en handelskæde. Mobiltelefonerne blev købt fra leverandører i andre EU-lande af det danske selskab G1. G1 solgte telefonerne til et andet dansk selskab, G2, som videresolgte telefonerne til H1. I første halvdel af 2011 betalte H1 købesummen for telefonerne til G2, som derefter betalte købesummen videre direkte til de udenlandske leverandører, dvs. uden om G1. I anden halvdel af 2011 betalte H1 direkte til de udenlandske leverandører, dvs. uden om både G2 og G1.Sagen angik for det første, om H1 skulle betale erhvervelsesmoms af køb af mobiltelefoner, som H1 havde betalt for direkte til de udenlandske leverandører. Landsretten fandt, at G1 og G2 ikke havde erhvervet retten til som ejere at råde over telefonerne, jf. momslovens § 11, stk. 2, men alene havde fungeret som uselvstændige mellemled ved købet af telefonerne. H1 måtte derfor i momsmæssig henseende anses for at have erhvervet telefonerne direkte fra de udenlandske leverandører, jf. momslovens § 11, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, og det var derfor med rette, at H1 var blevet opkrævet erhvervelsesmoms af købet af telefonerne.Sagen angik for det andet, om H1 havde fradragsret for køb af de mobiltelefoner, som H1 havde betalt for til G2. Landsretten fandt, at G1 (ligesom ved de øvrige handler) alene havde fungeret som uselvstændigt mellemled ved bestilling og fakturering af telefonerne, og at G2 derfor måtte anses for at have erhvervet telefonerne direkte fra de udenlandske leverandører med den deraf følgende pligt til at betale erhvervelsesmoms af købene, jf. momslovens § 11, stk. 1, nr. 1. Landsretten fandt det godtgjort, at H1 vidste, at G2 erhvervede mobiltelefonerne uden at afregne erhvervelsesmoms. Det var derfor berettiget, at skattemyndighederne havde nægtet H1 fradrag for købsmoms af telefonerne, jf. EU-Domstolens praksis om nægtelse af fradrag ved momssvig.Landsretten stadfæstede derfor byrettens frifindende dom.

Parter

H1
(Julian Rosencrone von Benzon, prøve)

Mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Mikkel Isager-Sally)

Afsagt af landsretsdommere

Birgitte Grønborg Juul, John Mosegaard og Niels Juhl (kst.)

Sagsfremstilling

Byrettens dom af 24. august 2015 (BS 10E-297/2014) er anket af H1 med påstand om at Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at der ikke er grundlag for at pålægge selskabet H1 erhvervelsesmoms med 3.116.405 kr. for perioden 8. juli 2011 til 31. december 2011 i medfør af momslovens § 11. Skatteministeriet tilpligtes ligeledes at anerkende, at der ikke er grundlag for at begrænse selskabets momsfradrag på 1.319.441 kr. for perioden 1. januar 2011 til 7. juli 2011 i medfør af momslovens § 37.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået stadfæstelse.

Supplerende sagsfremstilling

Som dokumentation for indberetning og betaling af moms sendte G1 den 18. marts 2011, 26. maj 2011, samt 12. og 13. september 2011 mails til G2 vedhæftet kopi af indberetninger og kvitteringer for 4. kvartal 2010, 1. og 2. kvartal 2011. Der var i indberetninger og kvitteringer alene indberettet salgsmoms (udgående moms). Der var således ikke nogen angivelser under felterne for "Moms af varekøb i udlandet ".

Efter posteringsoversigt for G1' bankkonto for perioden 30. november 2010 til 2. maj 2012 vedrører 7 posteringer fakturaer med beløb op til 2.683,75 kr. 9 posteringer er med tekst "telefon-service aps" og beløb op til 881,25 kr. 3 posteringer er med tekst "moms" og beløb op til 2.515,00 kr. En postering er alene angivet med nummer og beløb 1.975,00 kr. Øvrige posteringer er renter og gebyrer. Saldoen har ikke oversteget 3.467,29 kr.

G1 havde efter sit regnskab for perioden 24. juni 2010 til 30. september 2011 (årsregnskab) indtægter på 201.592 kr. Efter fradrag af variable omkostninger på 189.629 kr., lokaler 8.445 kr. og administration 25 kr. fremkom et resultat før finansielle poster på 3.493 kr. Regnskabet angiver ikke udgifter til løn eller varelager. Efter balancen var der materielle aktiver for 75.000 kr., der ifølge note svarede til varelager. Under passiver var medtaget skyldig moms for 23.018 kr. Regnskabet er modtaget i Erhvervsstyrelsen den 15. marts 2012.

Efter et for G1 af revisor IN udarbejdet årsregnskab, resultatopgørelse for perioden 1. januar til 31. december 2011 og balance pr. 31. december 2011 er der foretaget varesalg for 24.553.914 kr. og varekøb i EU-lande for 27.745.811 kr. Der er driftsomkostninger til "Tilslutning" på 13.935 kr. Resultatet før afskrivninger og renter udgør 3.205.832 kr. Regnskabet angiver ikke udgifter til løn eller varelager. Dette regnskab er sendt til H1' advokat og fremtræder ikke som afgivet til Erhvervsstyrelsen.

Der er under ankesagen som nye bilag blandt andet fremlagt sikkerhedsstillelse af 18. november 2009 fra bank for H1 til Skat på 80.000 kr. for dækning af det offentliges krav vedrørende garantirekvirentens betaling af skatter og afgifter m.v. Sikkerheden blev frigivet i februar 2011.

Der er endvidere vedrørende kontakten til G3 fremlagt kvittering af 1. september 2010 til G2 for betaling til G3 af 13.176 euro og meddelelse til modtager "proforma 339761". Et kontoudtog fra G3s bankkonto indeholder tre bogførte betalinger i april 2012 fra H1 og med håndskrevne tilførsler "G1". Der er fremlagt kvittering af 26. april 2012 for H1' betaling til G3. I en mail af 4. januar 2016 fra export manager IM i G3 til H1' advokat oplyses det, at der ved ordreafgivelse først sendes en proforma faktura. Når betaling er modtaget, sendes varen, og der sendes så en faktura. G3 har også benyttet denne fremgangsmåde i samhandel med G1. Der er i denne samhandel kun sendt varer og fakturaer til G1. G3 har aldrig handlet med G2 eller H1. Kontaktpersonen var JM. G3 har endvidere i en mail af 15. januar 2016 til H1' advokat fremsendt kopi af den første og sidste faktura i samhandelen med G1. Der er endvidere fremlagt en udateret mail til H1 om, at G3 ikke ønskede at handle med H1.

Der er endvidere fremlagt faktura af 7. februar 2012 fra G1 til G2 på 84.787,40 kr. Under betalingsoplysninger er nævnt G4.

Salgschef UT i G5 har i mail af 7. januar 2016 til mail-1 blandt andet udtalt sig om konkurrenternes mulige bevidst højere prisfastsættelse indenfor en opdateringsperiode med henblik på at fremstille H1 som værende atypisk billig i forhold til de øvrige forhandlere.

Forklaringer

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaringer af IS og JM.

IS har supplerende forklaret blandt andet, at Skat gennemgik regnskabet i H1 i forbindelse med, at sikkerhedsstillelsen for moms blev frigivet i februar 2011. Skat havde krævet sikkerhedsstillelsen, da de sagde, at personerne bag H1 nu videreførte et firma, der ikke havde betalt skat. JM sagde, at han stod bag G1, og han har handlet med JM. Han bad G1 om dokumentation for, at dette selskab havde betalt moms. Han havde meget lidt personlig kontakt med JM og SC. Det meste skete via Skype og e-mail. H1 havde intet varelager. Kunden bestiller via hjemmesiden, og herefter kontaktede han G1 om ordren og fik en faktura. Ud fra fakturaen kunne han se, hvem G1 havde fået telefonerne fra. Han hentede ofte telefonerne i G6 og sorterede sin del af leverancen fra. SC havde også et selskab, der stod for transport. Avancen i G1 har været marginal. Man tjener altid penge på telefonsalget samlet set, men man kan godt sælge topmodeller med tab. Da H1 ikke selv har importeret mobiltelefonerne, har selskabet heller ikke betalt erhvervelsesmoms. Leverandørerne ville ikke levere direkte til H1, da de i så fald risikerede at miste deres store kunder. For dem var han kun en lille kunde. Foreholdt udskrift fra G5 opfatter han det sådan, at konkurrenterne satte priserne ned, lod H1 følge med ned for så selv at sætte priserne op og anmelde ham. Det var for at få ham til at gå i en fælde. Han genkender alle bag de anonyme henvendelser til Skat.

SKAT indhentede materiale om H1, lige efter sikkerheden blev frigivet. Hvis de var i tvivl, forstår han ikke, at Skat frigav sikkerhedsstillelsen. SKAT vidste godt, hvem der stod bag H1. Fakturaen af 7. februar 2012 fra G1 til G2 har han bagefter selv indhentet fra Salgsbutikken og printet ud. Det er derfor angivelserne Salgsbutikken og www.H1.dk også optræder på udskriften. H1 betalte de beløb, der stod på fakturaerne. SC har bedt ham om at lægge udgifter ud. Han har kun betalt fakturaer, der vedrører telefoner. Det er rigtigt, at han ikke modtog løn for sit arbejde i H1. Han hjalp kun IL lidt. Han levede af sociale ydelser. Der kom ikke noget ud af deres politianmeldelser. Han har selv efterfølgende ud fra købs-og salgspriser beregnet, at G1 havde en avance på ca. 50 kr. pr. telefon.

JM har forklaret blandt andet, at han har været direktør G1 som angivet i selskabsrapporten (red. SKAT). Han gik ind i virksomheden på opfordring fra SC, der også satte ham ind i arbejdsformen. Computeren var sat op, så det var rimeligt nemt at gå til. De solgte temmelig mange telefoner. Telefonerne kom fra Tyskland. Det tog lidt tid at komme i gang. G1 havde problemer med likviditeten. De kunne ikke finde en bank, der ville gå ind (med finansiering). Løsningen blev derfor, at H1 betalte direkte til leverandøren. De sendte bare en mail og et nummer. Når H1 havde betalt, blev varerne sendt dernede fra. Han gik ud fra, at momsen blev indberettet. Det var ikke noget, han stod for. Han har ikke været i besiddelse af kontooplysninger eller noget. Da SC blev varetægtsfængslet, prøvede han at finde ud af det og trak sig også lidt. Mailen af 12. september 2011 om bevis for indberetning af moms blev sendt til G2, fordi IS var bekymret for, om der blev betalt moms. Selvom han ellers ikke havde med regnskabet at gøre, sendte han derfor mailen til IS. Han stod heller ikke for årsregnskabet for 2010/11. Den oplyste indtægt på 201.592 kr. er retvisende. Der var ikke den store indtjening.

Foreholdt, at mailen af 12. september 2011 om bevis for moms indberetning alene fremtræder som afsendt af "G1" uden angivelse af vidnets navn, forklarede vidnet, at han i hvert fald har set mailen før. Det kan være, at han kun har fået kopi. Han har svært ved at huske nærmere, da han på det tidspunkt røg ned med en depression. Han ved ikke, hvem der underskrev årsregnskabet. Hans del bestod i at tage mod ordrerne, sende ordrerne videre, modtage telefonerne og sørge for, at IS afhentede dem, eller at de blev sendt. Han har aldrig fået en krone i løn. Der var ikke noget lager. Pakkerne med telefoner kom til kontorhotellet i G6, og han sørgede for, at pakkerne kom videre. De havde kun en kunde eller kun en, der virkelig tog imod, nemlig IS.

Procedure

Parterne har for landsretten i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed.

Landsrettens begrundelse og resultat

Landsretten er enig i byrettens resultat og begrundelsen herfor. Bevisførelsen for landsretten kan således ikke føre til andet resultat. Det bemærkes herved, at IS på baggrund af blandt andet indholdet af de fra G1 modtagne indberetninger og kvitteringer for betaling af moms var eller burde være klar over, at dette firma ikke havde beregnet erhvervelsesmoms.

Landsretten stadfæster derfor byrettens dom.

H1 skal betale sagsomkostninger for landsretten til Skatteministeriet med i alt 125.000 kr. Beløbet omfatter 125.000 kr. til udgifter til advokatbistand inkl. moms. Ved fastsættelsen af beløbet til dækning af udgifterne til advokatbistand er der ud over sagens værdi taget hensyn til sagens omfang og varighed.

T h i k e n d e s f o r r e t:

Byrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for landsretten skal H1 betale 125.000 kr. til Skatteministeriet. Det idømte skal betales inden 14 dage efter denne doms afsigelse.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.

SKM2015.751.BR