Dokumentets metadata

Rettidig klage - ordinær genoptagelse - ekstra ordinær genoptagelse - reaktionsfrist

Sagen vedrørte, om skatteyderen havde påklaget sin skatteansættelse for indkomståret 2005 rettidigt, samt om betingelserne for ordinær henholdsvis ekstraordinær genoptagelse af skatteyderens skatteansættelse for indkomståret 2005 og af hans momstilsvar for årene 2004-2006 var opfyldt.Landsretten fandt, at skatteyderens telefoniske henvendelser til skattemyndighederne ikke opfyldte kravene til en konkret og begrundet klage. Skatteyderen havde herefter ikke godtgjort, at hans skatteansættelse for 2005 var påklaget rettidigt, eller at der i øvrigt var klaget indenfor fristen for ordinær genoptagelse.I relation til spørgsmålet om ekstraordinær genoptagelse fandt landsretten det ikke godtgjort, at der forelå sådanne særlige omstændigheder, at der kunne ske ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, og § 32, stk. 1, nr. 4.Anmodningen var desuden støttet på forhold, som skatteyderen hele tiden var bekendt med, og anmodningen blev således ikke indgivet inden for reaktionsfristen på 6 måneder i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.Byrettens frifindende dom (SKM2015.427.BR) blev således stadfæstet.

Parter

A

(Advokat, Henrik Rahbek, Åbyhøj)

Mod

Skatteministeriet

(Kammeradvokaten v/Advokat Anne Bräuner Sørensen, København)

Afsagt af landsretsdommere

Lis Frost, Stig Glent-Madsen og Niels Klitgaard (kst.)) i ankesag

Sagens baggrund

Byretten har den 13. februar 2015 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. BS 4278/2014).

Påstande

Vedrørende skatteansættelsen for indkomståret 2005

For landsretten har appellanten, A, nedlagt principal påstand om, at indstævnte, Skatteministeriet, skal anerkende, at As skatteansættelse for indkomståret 2005 hjemvises, således at der sker en realitetsbehandling af hans klage over skatteansættelsen for indkomståret 2005.

A har subsidiært nedlagt påstand om, at Skatteministeriet skal anerkende, at A er berettiget til at få helt eller delvist genoptaget sin skatteansættelse for indkomståret 2005, og at sagen hjemvises til fornyet behandling.

Vedrørende afgiftsansættelserne for perioden 1. januar 2004-31. december 2006

A har nedlagt påstand om, at Skatteministeriet skal anerkende, at A er berettiget til at få helt eller delvist genoptaget sine afgiftsansættelser for perioden 1. januar 2004-31. december 2006, og at sagen hjemvises til fornyet behandling.

Skatteministeriet har påstået dommen stadfæstet.

Supplerende sagsfremstilling

Af Skats Inddrivelsescenters interne notater under sagsbemærkninger fremgår, at der den

25. april 2008 er noteret: "Hvad angår restancen i KMD, skal denne rettes og der klages over afgørelsen. Revisor arbejder på regnskaberne, som forventes færdiggjort inden tilsigelsesdatoen. Han kontakter os inden dersom problem opstår, ellers møder til aftalt dato. "

Af sagsbemærkningerne fremgår endvidere, at der den 24. november 2009 er noteret:

"...

Der blev foretaget FG udlæg. Kort afdragsordning på kr. 5.000 pr. md. i 3 mdr. Se 2006 og frem skal da gerne foreligge og genopt. for 2005 igangsat.

..."

Forklaringer

A og LT har afgivet supplerende forklaring for landsretten. Der er endvidere afgivet forklaring af SC.

A har supplerende forklaret, at der på de enkelte ejendomme var en del vedligeholdelsesarbejder, som blev udført af håndværkere. Der var tale om skiftning af vinduer, vaskemaskine o. lign. Vand, el, ejendomsskat mv. blev tillige betalt af administrationskontoret.

For så vidt angår Y1-adresse var der i Skats forslag blandt andet ikke medtaget handelsomkostninger.

Den 25. april 2008 har Skat noteret, at han klagede over afgørelsen. Han opsøgte flere gange Skat, da han var utilfreds med afgørelsen. SP ved Skat var hjælpsom. SP spurgte, om han måtte ringe til revisoren. Han fik ikke at vide, at han skulle klage til ankenævnet eller Landsskatteretten. De drøftede, hvordan han kunne få fat i sine papirer.

Allerede da han midt i december 2007 fik det første forslag fra Skat, var han klar over, at der var noget galt. Han læste ikke nærmere om klageadgangen. Da han fik opkrævningen fra Skat, rettede han henvendelse til Skat og sagde, at opgørelsen ikke var korrekt. Han var ikke i tvivl om, at Skat var villig til at genoptage hans skatteangivelse.

Revisoren, der tidligere også havde været revisor for MB, var hele tiden med på sidelinjen.

LT har supplerende forklaret, at han ikke fra administrationskontoret har modtaget klargjort regnskabsmateriale. De bilag, som han faktisk modtog, var sorteret, således at der manglede bilag vedrørende handlerne. Det var ikke muligt at rekonstruere regnskabet inden 11. januar 2008. Heller ikke 14 dage senere ville det have været muligt. MB var den eneste, der havde kendskab til huslejeopkrævninger mv.

I Skats opgørelse for 2005 manglede der driftsudgifter vedrørende ejendommene, fælles udgifter, handelsomkostninger, renteudgifter, fremført underskud fra 2003 på godt 800.000 kr., og der var tillige tale om en forkert opgørelse af virksomhedsskatteordningen.

Han har tidligere hjulpet kunder med kontakten til Skat, og han kender reglerne om genoptagelse.

Der er løbende blevet klaget til Skat over opgørelsen for 2005. Der var dialog med sagsbehandleren og inkassoafdelingen hos Skat.

Da hans virksomhed i maj 2010 skrev, at de anmodede om genoptagelse, var der alene tale om en præcisering, da det skete i forlængelse af en allerede indgivet klage.

SC har forklaret, at han er vicevært, og han har arbejdet fra 2005-2010 som vicevært og tømrer for MB. Kontakten til MB blev etableret via A.

Han blev af MB overtalt til at købe nogle ejendomme, men i april 2009 måtte han indgive en konkursbegæring. Den 4. december 2009 indgav kurator anmeldelse mod MB for underslæb og/eller mandatsvig.

Den 2. december 2013 skrev han en mail til A, hvor han beskrev en situation hos MB, hvor en kvinde var sat til at tømme en række ringbind for papirer, og MB sagde, at han ikke ville give oplysninger videre. MBs kontorpersonale fortalte, at MB ikke ville udlevere noget af materialet vedrørende A.

Procedure

A har i første række gjort gældende, at hans skatteansættelse for indkomståret 2005 de facto er påklaget rettidigt, at Skat har tilsidesat sin vejledningspligt, og at A mundtligt har anmodet om genoptagelse før den 4. maj 2010.

Skatteministeriet har bestridt, at A har klaget rettidigt, at Skat har tilsidesat vejledningspligten, og at A mundtligt har anmodet om genoptagelse før den 4. maj 2010.

Parterne har i øvrigt i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed.

Landsrettens begrundelse og resultat

A har under hele forløbet været repræsenteret af en revisor. I forslag til skatteansættelse udsendt den 12. december 2007 fik han oplysninger om klageadgang, og i afgørelse om ændring af skatteansættelse den 17. januar 2008 fik han yderligere oplysninger herom og om, at klagen skulle være skriftlig og begrundet.

Uanset ovenstående rettede A ikke skriftlig henvendelse til Skat, før hans revisor den 4. maj 2010 skriftligt anmodede "om genoptagelse af indkomståret 2005".

Under de ovenfor anførte omstændigheder opfyldte A ikke kravene til en konkret og begrundet klage ved de telefoniske henvendelser den 25. april 2008 og senere. A har herefter ikke godtgjort, at hans skatteansættelse for indkomståret 2005 blev påklaget rettidigt, eller at Skat har tilsidesat sin vejledningspligt.

Herefter og efter indholdet af notaterne fra 24. november 2009 og IEs forklaring for byretten har A heller ikke med henvisning til den øvrige telefoniske kontakt til Skats Inddrivelsescenter godtgjort, at han på et tidligere tidspunkt end den 4. maj 2010 har anmodet om genoptagelse af skatteansættelsen.

Som anført i byrettens dom, kan der derfor alene ske genoptagelse, hvis der foreligger særlige omstændigheder.

A undlod at klage over Skats afgørelse af 17. januar 2008, uanset at ansættelsen af hans indkomst for 2005 herved blev markant forhøjet. As anmodning om ekstraordinær genoptagelse blev udelukkende støttet på forhold, som han hele tiden havde mulighed for at gøre sig bekendt med, og anmodningen blev ikke indgivet inden 6 måneder, jfr. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, men først mere end 2 år efter, at Skat havde truffet afgørelse. Det bemærkes herved, at A blandt andet var bekendt med de nærmere omstændigheder ved salget af ejendommene Y2-adresse, Y3-adresse og Y1-adresse, og at manglende udlevering af bilag fra en ejendomsadministrator er skatteyderens risiko.

Landsretten finder heller ikke, at der i øvrigt er påvist særlige omstændigheder, der ikke kan bebrejdes A, og som kan begrunde genoptagelse, herunder forhold, der kan ligestilles med svig fra tredjemand overfor ham eller lignende. Det tiltrædes herefter, at der ikke grundlag for at tilsidesætte Skats vurdering, hvorefter der ikke skal ske genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

A har heller ikke for landsretten godtgjort, at der foreligger særlige omstændigheder, der kan begrunde genoptagelse af afgiftsansættelserne for perioden 1. januar 2004-31. december 2006, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4.

Landsretten stadfæster derfor byrettens dom.

Efter sagens udfald sammenholdt med parternes påstande skal A betale sagsomkostninger for landsretten til Skatteministeriet med i alt 70.000 kr. Beløbet omfatter udgifter til advokatbistand og er inkl. moms. Landsretten har ved fastsættelsen af beløbet lagt vægt på sagens økonomiske værdi og omfang.

T h i k e n d e s f o r r e t:

Byrettens dom stadfæstes.

A skal betale sagens omkostninger for landsretten til Skatteministeriet med 70.000 kr.

De idømte sagsomkostninger skal betales inden 14 dage og forrentes efter rentelovens § 8 a.

SKM2015.427.BR